Søgeresultater: 20

Diana mistede livet i en voldsom bilulykke i Paris natten til den 31. august 1997. Da den chokerende nyhed gik verden rundt, sørgede millioner af mennesker over tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus.
Forfatter Lone Theils var igennem seksten år korrespondent i London, og hun var på arbejde den dag, Diana døde. I denne bog fortæller hun om den karismatiske kvinde, der i en alder af kun tyve år blev gift ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Som 58-årig blev Wendy Mitchell diagnosticeret med demens og blev konfronteret med de mest essentielle spørgsmål om liv og identitet. "En jeg kendte engang" er filosofisk, dybt bevægende, fuld af indsigt og håb og rammer lige ind i kernen af, hvad det sige at være menneske. Den første bog på dansk skrevet af en, der selv er ramt af denne barske sygdom.

Portræt af prins Harry, der som 12-årig mistede sin mor, prinsesse Diana. Bogen fortæller om hans svære opvækst og vilde ungdom, og hvordan han fandt sit livs kærlighed, Meghan Markle.

Kan den negative sociale arv brydes. Spørgsmålet besvares af et rigtigt Mælkebøttebarn.Somdatter af en psykisk syg mor og en fraværende alkoholiseret far, er hun opvokset på forskellige døgninstitioner. Hun har været gennem misbrug af både alkohol og nakotika. Denne spændende historie er skrævet i dagbogsform.

Ellen Hørup? Hvem er dog hun? Humanist om en hals, autoriteters skræk. Grønsagsven, krigsfjende, kvindesagskvinde. Antikolonialist, Gandhis ven. Bladudgiver. Frygtløs antinazist, antifascist: Demokrat til kernen af sit dna. Engel for udsatte børn. Munkeforførerske. Fredsven. Let gang på jorden, med et svæv som en gemse. Som ung racercyklist, kaproer, tennisspiller, sportsidiot. Fordomsfri, åbensindet. Radikal som da der var radikale til. Skribent second to none. Viggo Hørups datter. Først af alt journalist: ”Den fremmeste i faget.” Hun levede 1871-1953. Hvordan kunne vi glemme hende?

Maria Grønlykke skriver medrivende om Ellen Hørups forbløffende liv.

Første biografi nogensinde om Birgitte Gøye — en af Danmarkshistoriens mest indflydelsesrige kvinder. Vi kender hende fra børnerimet og som biperson i andres historie: farens, rigshofmester Mogens Gøyes, og hendes mands, søhelten Herluf Trolles. Det bliver der rådet bod på med denne biografi om den handlekraftige adelsdame og lensmand, der levede 1511-74. Som purung nægtede Birgitte Gøye at gifte sig med manden, hendes familie havde lovet hende væk til. Hun grundlagde Herlufsholm sammen med den mand, hun selv valgte sig, og selvom skolen fik hans navn, var det hendes penge, der betalte gildet. Hun blev skolens første reelle forstander. Derudover var hun dybt involveret i trekantdramaet omkring Anne Hardenberg, Oluf Krognos og Frederik 2. Ligesom hun trak i trådene, så Anne Hardenberg til sidst fik den mand, hun elskede. Birgitte Gøyes enorme netværk blandt nordens magtelite omfattede såvel en dronning som en kurfyrstinde. Hun spillede en stor kulturel og politisk rolle i 1500-tallets Danmark, hvor hun fik betydning for indførelsen af den lutherske tro og som opdrager af to generationer af adelskvinder.

EBBA VAR 18 ÅR, da hun i 1943 meldte sig som frivillig sygeplejerske til Tysk Røde Kors. De næste to år kom hun til at gøre tjeneste på lazaretter i det nuværende Polen og Tjekkiet, inden den russiske vinteroffensiv i 1945 tvang hende til Berlin. Her blev hun til den bitre ende - på en primitiv forbindingsplads i en bunker i hjertet af Det Tredje Rige og kun et par hundrede meter fra Hitlers sidste hovedkvarter. Bogen er ikke blot fortællingen om en sygeplejerskes oplevelser under 2. verdenskrig, men også om datteren af en dansk nazist i en lille vestjysk by. Således følger bogen hende fra den tyske besættelse af Danmark i 1940 over hendes to år som ung pige i huset i Kassel og to år som sygeplejerske på lazaretter i Breslau, Deutsch-Brod og Berlin til hendes tilfangetagelse af russerne, internering i Moskva og hjemkomst til Danmark. Det er en fortælling om krig og idealisme, had og kærlighed, erindring og fortrængning, angst og håb - dansk, tysk og europæisk historie oplevet af en ung pige fra Tarm.

Søstrene fra Auschwitz er en sand historie om to jødiske søstres modstand mod den nazistiske overmagt. Det er en hyldest til to kvinders heltemod og næstekærlighed – og en påmindelse om menneskets evne til at overleve. En barsk fortælling til dig, der kunne lide Bibliotekaren fra Auschwitz.
I 1940 invaderer nazisterne Holland. Blandt dem, der kæmper mod besættelsesmagten, er to modige kvinder, de jødiske søstre fra Amsterdam, Janny og Lien Brilleslijper. Søstrene risikerer den visse død, men det forhindrer dem ikke i at yde deres medmennesker beskyttelse på et hemmeligt og sikkert tilflugtssted i skoven med livet på spil – i et hus ved navn Fuglereden.
Omtrent halvfjerds år senere flytter Roxane van Iperen ind i Fuglereden. Her begynder hun arbejdet med at bringe den glemte historie frem i lyset. Historien om da stedet og dets beboere bliver forrådt, og Janny og Lien bliver sat på det sidste tog til Auschwitz sammen med Anne Frank og hendes familie. Hvad der herefter sker udfordrer søstrene ud over den menneskelige forestillingsevne, da de berøves alt på nær deres mod, ukuelighed og deres kærlighed til hinanden.

2.321 dage. Eller seks et halvt år. Så længe var Ingrid Betancourt gidsel. Så længe blev hun lænket, ydmyget og fornedret i den columbianske jungle af guerilla-bevægelsen FARC.

70'erne var et årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Christian Mohr Biosen, Isabella Miehe-Renard, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg deler ud af barndomsminder fra 1970'erne. Til sammen maler historierne et spændende og levende billede af et banebrydende årti i Danmarks historie.

Verdenshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres bedrifter. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres kunst, ofre,sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der satte deres tydelige aftryk påverdenshistorien enten som politikere, videnskabskvinder, kunstnere ellerskuespillere. Disse kvinder gjorde en forskel, gjorde verden bedre for alle – uanset køn.
                     
Fælles for de kvinder, som Helleberg her portrætterer, er deres personlige mod og en viljetil at trodse alle de begrænsninger, som det omgivende samfund påførte dem. Deres udgangspunkt var ofte sværere, fordi de var kvinder, men alligevellykkedes det dem at præge historien, politikken og kulturen helt frem til idag. Bogen indeholder portrætter af 43 kvinder, der strækker sig fra store, kanoniserede forfatterinder som Mary Shelley, Jane Austen og Virginia Woolf ogtil videnskabskvinder som Marie Curie og Jane Goodall og politikere som Rosa Luxemborg og Margaret Thatcher.

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen er skrevet i et ligefremt sprog med forfatterens egne analyser og synsvinkler, næsten som artikler i et magasin. Forsiden signalerer diva og gamle dage, og det friske, levende sprog vil nok tiltale de læsere, som ikke plejer at lystlæse biografiske opslagsbøger (...) Den fine forside vil gøre sig godt på biblioteket, og det brede udvalg af kvindepræsentationer samt bogens sprogtone appellerer til unge som ældre læsere. Kan anvendes i alle biblioteksstørrelser, og forfatteren er jo et efterspurgt navn."

ANMELDERNE SKREV
"At læse Kvinder der forandrede verden er som at være til familietræf, hvor man kender alle historierne, hygger sig ved at få dem gentaget og går derfra med solidaritet i sindet."
- Weekendavisen

Politierindringer er den tidligere minister Birthe Rønn Hornbechs fortælling om 37 år i politi- og anklagemyndigheden. Forfatteren, der var danmarkshistoriens første kvinde i politiuniform, fortæller om sit arbejde på gerningssteder i drabssager og som anklager i sager om drab, vold, voldtægt, bedrageri og pædofili.Hun beretter fornøjeligt om møde med bisser og bumser, om kvindelige bedragere og andet godtfolk. Samtidig er Politierindringer en spændende og oplysende fremstilling af de udfordringer, som aktørerne i det danske retssystem – politi, anklager, dommer og forsvarer – konfronteres med.