Søgeresultater: 214

Gert Frank var i 1980’erne indbegrebet af 6-dagesløb i Danmark og en kæmpe stjerne på himlen med danske sportsstjerner. Stemningen i Forum var altid på kogepunktet, når Gert Frank leverede underholdning og flot cykelløb ved de københavnske 6-dagesløb. Dette i en tid, hvor de danske aviser og dansk TV dækkede 6-dagesløb massivt og i øvrigt havde store oplags- og seertal. Alle raske drenge og piger i 1980’erne vidste, hvem Gert Frank var. Men Gert Frank var også kontroversiel. Han kom ofte på kant med 6-dagesarrangørerne og de andre ryttere. Kontroverserne med makkeren i par nr. 7, Hans-Henrik Ørsted, var mange og noget, de fleste i cykelverdenen kan huske. Efter karrieren mistede Gert hurtigt de penge, han havde tjent på sin sportskarriere. Men heldigvis fandt han lykken igen. Desværre nåede Gert kun at blive 62 år. Gert Frank døde alt for tidligt den 19. januar 2019. Dette er, på godt og ondt, historien om en ægte dansk cykelhelt.

Hvad sker der, når man går fra at være en højt feteret kulturjournalist, der rejser verden rundt for at møde filmstjerner på luksushoteller til at blive skrøbelig patient, der skal finde et nyt fællesskab på patientgangen på Bispebjerg.

Kulturjournalisten Niels Frid Nielsen oplevede pludselig en stor nedtur, da han fra at være et positivt og omgængeligt menneske gradvis blev en sløv, irriteret og opfarende far, ægtemand og kollega. Efter - alt for - lang tid tvang hustruen ham til at lytte efter kroppens signaler. Han blev undersøgt, og det viste sig, at han stod med ryggen mod muren, en hjernetumor på størrelse med en mandarin viste sig på en skanning. 

Det er en historie om at skulle tyde livet forfra, men også historien om, hvordan man finder tilbage til livet ved hjælp af kunst og kultur. Men stadig må leve med usikkerhed og skyldfølelse over for familien.  

En frostklar vinterdag i januar 1966 lander en ung russisk diplomat og hans kone i København. Mandens navn er Oleg Gordijevskij, og officielt er han ansat ved den sovjetiske ambassade. Men i virkeligheden er han KGB-officer, toptrænet i spionage mod vesten.

Sådan begynder et ekstraordinært kapitel af spionagens historie. Opholdet i Danmark og mødet med vestlig kultur sætter et ideologisk skred i gang i Gordijevskij, som ender med at “hoppe af” til vesten. I mere end et årti viderebringer han hemmeligheder
fra hjertet af den sovjetiske efterretningstjeneste til britiske MI6- agenter i København og London. Oplysninger, der bidrager til at
afværge atomkrig og ændrer den kolde krigs gang.

I Spionen og forræderen fører britiske Ben Macintyre læseren ind i en verden af bedrag og forræderi, hemmelige dokumenter og skjulte signaler. Det er en utrolig, men sandfærdig historie om en enkelt mands store indsats på et kritisk tidspunkt i verdenshistorien.

Min grå maske kan ikke tale er en personlig beretning om at møde den eksistentielle meningsløshed. Om at miste sit ønskebarn under graviditeten, om at føle ensomheden og smerten som usynlig mor og far. Om ikke at kunne flygte fra sin egen klaustrofobiske og voksende kvindekrop, når noget går galt indeni, og om at skulle føde sit døde barn. Om at mærke forståelseskløften til omverdenen, sundhedssystemet og dem, der elsker en. Om at møde sorgens had og jalousi og overleve bag en stille maske. Men det er også en beretning om to mennesker, der vælger kærligheden og livet midt i tomheden. Og om, hvordan forestillingen om fairness, forældreskab og meningen med ens eksistens får en ny dimension gennem tabet og igennem erkendelsesglimt af, at livet er utæmmeligt, forgængeligt og enestående. Uddrag af bogen Jeg skulle ikke være med til at slå mit barn ihjel. Jeg skulle ikke være med til at føde mit lille kærlighedsmenneske, hvis ikke det skulle leve. Jeg skulle ikke se mit elskede, lille Tigerdyr ligge stille i mine arme. Jeg insisterede på, at jeg ikke kunne. Hun lyttede. Perler af frygt trillede ned ad mine kinder. Mit hjerte gjorde ondt. Hun talte til mig, og ordene lagde sig som skyer af tåge over mine tanker. Jeg hørte intet. Jeg frøs. Jeg mærkede pludselig kærlige strøg inde fra min mave. Fra en lille fiskehale, der beroligende kærtegnede mit forpinte hjerte. Tårerne svømmede ud. I oceaner af sorg. Om forfatteren Louise Desirée Handberg-Huusfeldt (f. 1987) er uddannet bachelor i Internationale Virksomhedsstudier og kandidat i Service Management fra Copenhagen Business School. Min grå maske kan ikke tale er hendes første non-fiktive udgivelse.

"En læseværdig, blomstrende fremstilling af mennesket Nietzsche ... Prideaux fremstiller en Nietzsche, der også er en almindelig ung mand, der har ambitioner, forelsker sig, ser op til forbilleder og kappes med konkurrenter ... Æstetikeren Prideaux har en fantastisk sensibilitet for tidens dekadente dyrkelse af kitsch, som den intensiveres i Wagner-parrets selviscenesættelse i orgier af velour, barokengle, forgyldning og indirekte lyserødt lys, og som hun heller ikke skjuler Nietzsches beruselse af. Beskrivelsen af den mærkelige trekant mellem den fejrede komponist, hans kone og den unge, beundrende filolog, af hvordan den forløser Nietzsches første værk Tragediens fødsel, og af hvordan forholdet efterhånden slides op, mens det lykkes Wagner-parret at grundlægge festspilhuset i Bayreuth, er i sig selv hele bogen værd." Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

"Konsekvenser" er en bog om det lægelige skøn og etiske dilemmaer med omdrejningspunkt i DR-dokumentaren 'Pigen der ikke ville dø'.

Efter dokumentaren blev sendt 10. oktober 2012, skete der en kaotisk omvæltning i Benedicte Dahlerups liv, da hun kom i Sundhedsstyrelsens ’gabestok’.

Som det fremgår af bogen, endte usandheder med at blive til sandheder efter en fejlbelagt sagsbehandling i nævnene, specielt i Styrelsen for Patientsikkerhed, samt manglende opbakning fra hospitalet. Benedicte Dahlerup klagede efterfølgende til Folketingets Ombudsmand, som efter mere end to års sagsbehandling vurderede, at der ikke var grundlag for at kritisere Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns sagsbehandling i det omfang, han valgte at undersøge sagen.

Nu er det op til læserne selv at vurdere nævnenes sagsbehandling i fuldt omfang, og de konsekvenser der kan være for sundhedspersonale og patienters retssikkerhed. Benedicte Dahlerup er født i 1948 og uddannet speciallæge i neurokirurgi i 1985 på Aarhus Universitetshospital. Hun har arbejdet i syv lande på 12 neurokirurgiske afdelinger og har dermed en bred international neurokirurgisk erfaring i mange forskellige kulturelle sammenhænge. Hun har skrevet to bøger om hjernedødskriteriet og har medvirket i fire tv-udsendelser i Danmark om hjernedød og organtransplantation. Hun har derudover skrevet mange artikler og holdt et utal af foredrag om hjernedødskriteriet for at formidle fakta om hjernedøden på en let tilgængelig måde.

Stephen Hawking var et enestående menneske. På én gang en ikonisk skikkelse i vores populærkultur, skelsættende forfatter og formidler af videnskabeligt stof til den almene læser.

Når man fylder en del i et samfund, som allerhelst så dig fylde mindre! ”Jeg er en tyk person, og jeg elsker min krop. Jeg ved godt, at du synes, at jeg er heldig, at jeg kan sige sådan om mig selv, men det har krævet masser af tid og arbejde at komme hertil. I denne bog vil jeg gerne fortælle dig, hvad jeg har lært om at acceptere mig selv, og hvordan det lykkedes mig at komme dérhen.” I Happy Fat fortæller den danske standup-komiker Sofie Hagen om, hvordan det lykkedes hende at styre udenom tykfobiens lænker og nå til en accept af sig selv i en verden fyldt med fordømmelse og diskrimination overfor tykke mennesker. I bogen deler Sofie ærligt ud af sine erfaringer med både sex, skam og hvordan man jonglerer små flysæder, trange offentlige toiletter og den store kærlighed, og hun bibringer viden fra andre tykaktivistiske forkæmpere ude i den store verden. Happy Fat er dels en biografi, dels et indspark i samfundsdebatten, og bogen er et humoristisk, indigneret og passioneret bud på, hvordan det er muligt at insistere på masser af plads i en verden, som ellers har så travlt med at reducere os alle sammen, og leve sit bedste liv udenfor tykfobiens mørke skygger.

Karl Aage Rasmussen, født 1947, er en af de fremmeste repræsentanter for dansk moderne kompositionsmusik; men han har også fået et anseligt publikum til sine efterhånden mange bøger om klassisk musik gennem flere århundreder. - Nu er turen kommet til Georg Friedrich Händel, hvis liv og værk han i vanlig veloplagt stil beskriver, lige fra Händel i 1685 bliver født i Halle, allerede som syvårig begynder at få undervisning i orgelspil, i 1703 kommer til Hamburg, bliver violinist ved operaen og begynder at komponere, i første omgang arier og kantater. Han roder sig ud i en duel i 1704, den overlever han; i 1705 uropføres hans første opera, ALMIRA, den første af de ikke mindre end 45, han komponerede; i 1706 rejser han først til Firenze, dernæst til Venedig og Rom og rejser i de følgende år rundt i Europa på fastlandet. I 1710 rejser han til London, hvor han slog sig ned og boede indtil sin død i 1759. Her komponerede han operaer, oratorier, kammermusik, orgelkoncerter, marcher, concerti grossi, orkesterværker, fx de to suiter WATER MUSIC og MUSIC FOR THE ROYAL FIREWORKS, tilsammen en kolossal produktion, som for store deles vedkommende stadigvæk spilles og opføres og nyfortolkes verden over.

Skuespillerinden Liva Weel døde i 1952, og derfor er der kun få mennesker tilbage, der er så heldige at have oplevet hende optræde. Men Liva Weels karisma er tidløs, og hendes store talent fascinerer fortsat mange den dag i dag. En af dem, der blev forført af skuespillerinden er Erik Hvidt, der har forfattet denne biografi om hende. Hvidt portrætterer både Liva som privat person og som folkekært ikon, og han fletter den danske revy- og teaterhistorie ind i portrættet. Udover at være en strålende revystjerne, var Liva Weel også visefortolker, og hun sang sig vej ind i så manges hjerter. Bogen er en hyldest til en af de store kunstnere, lille Danmark har fostret. Erik Hvidt (f. 1949) er en dansk forfatter, dramaturg, journalist og museumsdirektør. Han blev uddannet i teatervidenskab fra Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet som ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Teaterbladet. Siden 2000 har Erik Hvidt været museumsdirektør for revymuseet Alhambra, og han står bag flere bøger om revy, teater og skuespillere.

I 1967 drog den 20-årige Arne Pjedsted Salomonsen sammen med to venner på en rejse, der skulle ændre hans verden for altid. Over land i en folkevogn gennem Europa, Tyrkiet, Iran, Afghanistan og Pakistan til Indien. Men det var også en indre rejse for at lære sig selv at kende, en vild færd med alle de nye stoffer, som var tilgængelige overalt. Til soundtracket af Dylan, Beatles, Red Squares og Cream.

En af det tyvende århundredes mest folkekære komponister deler her ud af sine erindringer. Kai Rosenbergs livshistorie begynder omkring år 1900, da han er barn i Nordsjælland. Senere hører vi om årene op til første verdenskrig, sådan som de opleves af en stor dreng, og vi får efterfølgende lov til at komme med den voksne Kai om bag kulisserne på nogle af landets mest anerkendte teatre. Erindringsværket er et interessant tilbageblik på det tyvende århundrede i selskab med en humoristisk, livsglad og nysgerrig fortæller.

I tredje bind af Kai Rosenbergs erindringsværk fortæller den anerkendte komponist om sin ungdom. Han er begyndt på Efterslægtselskabets Skole på Østergade i København og bliver student i 1916. Han beretter om den glade studentertid, de første musikalske kreationer og om soldatertiden, der endte med en hjemsendelse. Kai Rosenberg (1898-1977) var en dansk komponist. Han fungerede som kapelmester på mange anerkendte teatre, heriblandt Folketeatret, Det ny Teater, Nørrebros Teater og Scala. Kai Rosenberg har sat musik til en perlerække af dokumentarfilm og står blandt andet bag melodien til Spørge-Jørgen. På Danmarks Radios børneradio var han kendt og elsket som "Onkel Kai".