Søgeresultater: 55

Mogens Blom fortæller om sin barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvindebevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

Mogens Blom, født 1956 i Lyngby, forfatter og kandidat i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Debuterede som 27-årig med spændingsromanen Dræbt af en vildfaren kugle og året efter kom Aftenholdet. I 2009 udgav han thrilleren Naboerne fra Bagdad, i 2014 Gidsel i Amman og i 2016 Arven fra Basra.

Genudgivelse af Kristian Ditlev Jensens 12 år gamle rystende beretning om pædofili set fra ofrets synsvinkel, forsynet med et ca. 50 sider langt, nyt efterskrift, hvori han fortæller, hvad der er sket siden udgivelsen i 2001.

Som ni-årig blev forfatteren krænket seksuelt, og overgrebene fortsatte i tre år, uden at familien greb ind og stoppede dem.
Dette er historien om Kristian Ditlev Jensens personlige kamp for at overleve, for at få familien til at erkende problemet, for at få det danske socialsystem til at give ham den fornødne hjælp og om de mange års psykoterapi, der skulle til for at rette op på de psykiske men. 3/1

Tolv fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne, et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Udgangspunktet for bidragene er personligt, og bogen vil dels portrættere de deltagende forfattere, hvoraf mange aldrig tidligere har skrevet om deres barndom, dels give et billede af hverdagslivet fra den tid, de voksede op i.

Skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Alle bidragene er et hundrede procent nyskrevne til lejligheden. Hvert kapitel indledes med en illustration, et barndomsportræt af bidragyderen, og afsluttes med en kort biografi.

Camille Thellefsen, datter af den berømte Limfjordsmaler Leo Thellefsen, fortæller i sin barske erindringsbog om en familie, der på overfladen simulerede den idylliske kunstnerdrøm, men i stedet var en barndom fyldt med omsorgssvigt; om en umoden og selvoptaget mor, der med skødesløshed og raserianfald vanrøgtede sine børn, og om en beundret kunstnerfar, der interesserede sig for meget for den spæde Camilles krop. Camille fortæller nådesløst om overgrebene i hjemmet der ikke blev standset af de sociale myndigheder, der i stedet så den anden vej; om sin årelange kamp med psykiatrien, om selvmordsforsøgene, og om at miste troen på sig selv og ens medmennesker. Men Camilles erindringer er også fortællingen om et menneske der på ren viljestyrke trækker sig selv op fra dybet, og i kærlighed til sin datter ikke lader sig knægte af fortidens misbrug.

Synshandicap er ingen hindring for at arbejde som TV-journalist. Det er er Susanne Meelbye et lysende eksempel på. Hun har arbejdet inden for faget i mere end tyve år. I 1955 blev en lille pige født i Sverige, med lyst hår og sorte øjne. Forældrene vidste ikke at de havde fået et handicappet barn. Det fandt de først ud af 3 år senere, da Susanne stod ude i sneen og kiggede på solen. Hun græd hjerteskærende og gned sig i øjnene, mens tårerne trillede ned ad kinderne. Moderen løftede sin lille datter op for at trøste hende, og her opdagede hun at pigen havde to blodskudte øjne, som var hun blevet ramt af en voldsom allergi. Moderen havde længe været bekymret for datterens øjne, da hun havde registreret et gråligt skær, især på det højre øje. Hun frygtede det værste, men ville nu have vished, hvad fejlede hendes datter! – For det var en kendsgerning at pigen ikke trives, når hun var i nærheden af meget lys, ude som inde. Det gav sig til udtryk ved at Susanne græd og tog sig til øjnene.

Bogen bag TV-dokumentaren: Importeret til misbrug. I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura Helena er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene. Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

Toni Maguires skildring af incest fra hun var seks år gammel til hun bliver gjort gravid af sin far som 14-årig og morens kendskab incesten. Men også om hendes kamp for at genvinde sit liv og overvinde de psykiske mén, overgrebene påførte hende.

"Med en dybt depressiv mor og alkoholisk far ender Teresa Cooper på børnehjem, allerede da hun er 4 år gammel. Men det system der burde sørge for en tryg tilværelse, svigter totalt den lille pige som bliver sendt fra den ene institution til den anden. Til sidst ender hun på en frygtet kostskole hvor, hun bliver terroriseret af de andre elever, seksuelt misbrugt af skolens ansatte og fyldt med beroligende medicin af skolens læger. 16 år gammel slipper Teresa endelig fri - men hvad hun havde håbet skulle blive slutningen på en forfærdelig tilværelse, viser sig hurtigt blot at være begyndelsen på noget endnu værre..."

"Som voksen finder Mimmi ud af, at hendes stedfar ligger for døden. Sidste gang de to mødtes, var i retten, hvor han stod tiltalt for at have udnyttet hende seksuelt gennem opvæksten. Men på trods af at Mimmi til sidst fandt modet til at fortælle om overgrebene, føler hun sig ikke fri. Hun beslutter sig for at konfrontere sin overgrebsmand på dødslejet – en beslutning, der bliver afgørende for Mimmis videre liv. Dette er en sand beretning, som vidner om de dybe spor, seksuelle overgreb efterlader i et barn, men det er også et stærkt og håbefuldt vidnesbyrd fra en kvinde, som nægter at acceptere sin skæbne, og om den kraft, der ligger i at kunne tilgive og gå videre. Charlotte Sirc, forfatter, redaktør og oversætter, har interviewet Mimmi Kovacevic. Efterord af Eva Rusz, autoriseret psykolog og kognitiv psykoterapeut, som anses for at være en af Sveriges førende eksperter i relationer. Hun arbejder i dag også med udsatte børn i Aruba. Rusz medvirker ofte som relationsekspert i medierne, såvel i aviser som i tv- og radioprogrammer. Hun er også forfatter til otte bøger, hvoraf flere er oversat til andre sprog."

“Tatoveringerne afspejler det kaos, der har været i hele mit liv,” fortæller Anja Ringgren Lovén åbenhjertigt i Heksebørnenes mor. Fra opvæksten i Frederikshavn med en alkoholisk far og til sammenbruddet efter morens død. Om angst og spiseforstyrrelser – og om kampen for at rejse sig igen og realisere drømmen om at hjælpe børn i Afrika gennem sin egen nødhjælpsorganisation. Og få succes med det.
Hun blev verdenskendt i 2016, da et fotografi af hende, hvor hun redder en udmagret, lille dreng fra en landsby i Nigeria, gik viralt. Drengen, der fik navnet Hope, var blevet udstødt, tortureret og anklaget for at være heks. I dag har Anja sammen med sin kæreste og far til sin søn, hjælpearbejderen David Emmanuel Umem, etableret sit eget børnehjem Land of Hope og reddet over 70 heksebørn i et af verdens farligste lande, Nigeria.

Himlen findes virkelig er en lille drengs beretning om hans besøg i himlen (nærdødsoplevelse) under en akut operation. Historien genfortælles af hans far, men med Coltons egne enkle ord. Denne utrolige, men sande beretning griber læsere over hele verden om hjertet. Bogen er allerede solgt til oversættelse til mere end 30 sprog.