Søgeresultater: 78

Brevvekslingen Kære Victor, samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. „Tove Ditlevsen om sig selv“ og „Vilhelms værelse“ blev til.

Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

30 år efter sin tragisk tidlige død er Michael Strunge stadig en af landets mest populære digtere. For Michael Strunge flød digtningen og virkeligheden ofte sammen. Det var hans styrke og svaghed. Det blev hans skæbne. I dette smalle spor trådte mennesket Michael Strunge frem. Det samme gør hans myte. Biografien MICHAEL STRUNGE – DIGTNING OG VIRKELIGHED er fortællingen om digterens liv og værk baseret på hans egne udgivelser og det store kildemateriale af efterladte tekster, breve, artikler, tv- og radioudsendelser. Samt ikke mindst mange timers personlig samtale med de mennesker, der var tættest på Michael Strunge; familie, venner, kærester og kollegaer. Biografien er samtidig et billede af en tid: 70’ernes og 80’ernes danske samfunds- og kulturliv. Her optræder blandt andre kulturpersonligheder som Poul Borum, Søren Ulrik Thomsen, F.P. Jac, Dan Turèll, Klaus Rifbjerg og Pia Tafdrup i en personlig og farverig fortælling om opvæksten i Hvidovre, de tidlige digterambitioner og den senere så stormombruste forfatterkarriere.

Johannes Møllehave læser og udlægger en række af H.C. Andersens eventyr.

Johannes Møllehave (f. 1937) har siden debuten i 1975 med PÅ MYRENS FODSTI udgivet over 60 bøger: erindringer, romaner, prædikensamlinger, børnebøger, læsninger med meget mere.

"Hvor vil denne bog dog glæde og overraske mange. Bedrift - det er let nok sagt. Jeg siger det alligevel om denne prægtige bog - med eftertryk! ... Jeg kender ingen bedre indføring i eventyrenes humor end den, Møllehave giver."
- Ole Storm, Politiken

"En prægtig munter analyse, hvis gode humør, veloplagthed og intellektuelle finesser stiller megen litteraturvidenskab i den gode skammekrog."
- Hans Andersen, Jyllands-Posten

"Læs hans H.C. Andersen-bog. Og tag så selv fat på eventyrene igen. Du har slet ikke læst dem endnu."
- Niels Højlund, Weekendavisen

Ingen lyrikere har som Benny Andersen i nyere tid formået at ramme lige ned i danskerne og danskheden med smukke, nærværende og lettilgængelige digte.

Selv fremstår digteren ofte ganske anonymt og næsten selvudslettende. Men bag det rolige, neutrale ydre lever en fascinerende historie fuld af musik, eventyr og kreativ kraft.

Benny Andersen medvirker selv i biografien, ligesom familie, venner og kollegaer i bogen også fortæller om deres syn på den folkelige digter. 
 

Lydbogen er indlæst af Torsten Adler

Dan Turèll elskede København, og København elskede ham.

I denne bog tager Dans faste omslagstegner og nære ven, Peder Bundgaard, læseren med på en mental byvandring rundt i byens gader og historie, ind i skumle baggårde og gør stop på digterens yndlingsværtshuse. Læseren føres gennem hans bøger og helt ind i hovedet på Dan Turèll.

En dyb personlig og meget ærlig beretning med både sjove og sørgelige sider og samtidig en anderledes form for byhistorie.

"Det er en dejlig bog, den er fortalt både veloplagt og vidende. Det er historien om en kontrastfyldt by, og det er historien om en sjælden og lige så modsætningsfyldt kunstersjæl: vores allesammens Onkel Danny."
- Beth Høst, lektør

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist". Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen 'Den indre bowlerhat', og med LP'en 'Svantes viser' sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. En periode, som ikke desto mindre var præget af skilsmisse og eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 1990'erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget 'dansk' digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med dele af publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans 'Samlede digte' udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark. Bogen her er en revideret og opdateret udgave af bestselleren 'Et liv ved klaveret' fra 2004. Den er baseret på en lang række samtaler med Benny Andersen såvel som med centrale personer i hans liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

I 1920 hærgede den spanske syge. Blandt dens patienter var Jeppe Aakjær, der i månedsvis var syg og troede, at han skulle dø. Derfor forfattede han – for en god ordens skyld – teksten til sin egen gravsten:

”Her standsed de glade klange. 

Her sattes mit livsens mål. 

Det er asken af usungne sange 

der hviler i denne skål.”

Det var heldigvis falsk alarm, og Aakjær levede ti år længere. Men ordene har været så væsentlige for ham, at de levede med ham indtil 1930, hvor de blev mejslet ind i hans gravsten.

Det er ordene om de usungne sange, som vakte Anette Prehns nysgerrighed, og som fik hende til at gå på jagt efter lyriske ord og vendinger i Aakjærs prosa, der kunne danne nye sange.

Med uventet og overraskende nutidig inspiration fra Aakjær reflekterer bogen og dens sange over de udfordringer vi står i i det 21. århundrede: stress, forandringskrav, fear of missing out, ekkokamre skærmtid, børneliv, kreativitet, klimaforandringer, biodiversitet, seksuelle overgreb og MeToo og bygger dermed bro mellem historien og os i dag.

Bogens sange er sat i musik af Kristian Bisgaard og kan synges som fællessange. 

"16. januar 1997
Drømte i nat, at jeg fulgtes med en mand, hvis udseende jeg ikke har noget indtryk af. Jeg opfattede ham udelukkende som ældre. Hvad jeg jo selv er, men ikke entydigt oplever mig som.
Manden havde en stok, som jeg ønskede var min. Den var af træ, et drejerarbejde, og havde foroven en rund knap, der var smukt slidt, som poleret af årenes brug. Under opvågningen var det, som om jeg mærkede den inde i min hånd.
En vandrestav, en støttestav, jeg havde brug for?
Hvor vi var på vej hen, om nogen steder, det ved jeg ikke.
Hvilket svarer til min situation i øjeblikket. Netop i går sendte jeg korrekturen på "Det uopklarlige" af sted. Det er et par måneder siden, jeg blev færdig med romanen. Så hvad nu?"

Poul Ørum dykker ned i sin egen underbevidsthed og forsøger at lære sig selv bedre at kende igennem sine drømme. Igennem forfatterens selvindsigt og drømmetydning kommer vi ind på livet af ham og får samtidig en forståelse for, hvad man selv kan bruge drømmetydning til. Bogen handler både om drømmetydning og den kilde til selvindsigt, som drømmene kan give, hvis man vel at mærke har modet til at se sig selv og sin underbevidsthed i øjnene.

Titlen blev udgivet første gang i 1998.

Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. århundredes mest kendte og elskede forfattere i Danmark. Han debuterede i 1953, men slog især sit navn fast i 1958 med romanen "Lyksalighedens ø". Senere blev han kendt for krimierne med kriminalassistent Jonas Mørck i centrum. Poul Ørums forfatterskab var ofte præget af en optagethed af samfundets yderområder, uretfærdigheder og de svage skikkelsers skæbner.

Adda Ravnkilde - en af Det moderne Gennembruds store, kvindelige forfattere. Hun skrev på en ungdommelig og fuldt udviklet lidenskab; i løbet af tre år blev det til lige så mange manuskripter, inden hun sent på året 1883 valgte livet fra i en alder af bare 21 år.

Adda Ravnkildes romaner omhandler kvindelige hovedpersoner er trodsige og lidenskabelige og ligger langt fra den underkuede og selvdestruktive kvinde, som mange af hendes samtidige kvindelige forfatterkolleger yndede at skrive frem. I "En Pyrrhussejr", som nok er den mest programmatiske af romanerne, er kvindefrigørelsen på dagsordenen. Også romanen "Tantaluskvaler" rummer intellektuelle og stærkt erotiske dimensioner; Manden, der tager den kvindelige hovedperson fangen, er en letlevende libertiner, der pirrer den uskyldige kvinde og vækker hendes seksuelle længsel. Den purunge Adda Ravnkilde leverede med "Tantaluskvaler" tidens mest utilslørede skildring af den komplekse og stærkt tabuiserede kvindelige lidenskab.

Først med den nye kvindebevægelse i 1970'erne blev opmærksomheden igen rettet mod de glemte gennembrudskvinder. På universiterne begyndte man at genlæse de gamle forfatterskaber - først med henblik på en kønspolitisk rehabilitering af værkerne, senere ud fra en mere litterær afsøgning af det kvindelige formsprog.

I første omgang var det dog forfatteren Anne Marie Løn, der brød glemslen om Adda Ravnkilde og skrev denne fine biografi:" Adda Ravnkilde", der udkom første gang i 1980. Her læses liv og værk sammen, og på denne måde får Anne Marie Løn vægtet både det kønspolitiske og det eksistentielle motiv i Adda Ravnkildes værker.