Søgeresultater: 73

Traudl Junge fik som 22 årig arbejde som sekretær for Adolf Hitler. Fra 1942 og frem til Hitlers død skrev hun hans taler, breve og både hans private og "politiske" testamente.

I 1943 blev hun gift med SS-officeren Hans-Herman Junge, som blev dræbt i kamp allerede året efter.

Hun tilbragte de sidste timer med Hitler i førerbunkeren i Berlin i april 1945. Efter Tysklands sammenbrud lykkedes det hende - forklædt som mand - at komme igennem de russiske linjer ind i den britiske sektor, hvor hun blev arresteret, men kort efter løsladt ud fra begrundelsen om, at hun var for ung til at vurdere rækkevidden af sine handlinger.

Filmen "Der Untergang" bygger bl.a. på hendes erindringer, som hun nedskrev umiddelbart efter krigen. Traudl Junge, der døde i 2002, var det sidste overlevende vidne fra Hitlers nærmeste kreds af medarbejdere.

LEKTØRUDTALELSE
"Det er en intens og ukritisk beretning om Hitler og hele miljøet omkring ham. Den er både letlæst og spændende (...) Først efter krigen er det langsomt gået op for hende, hvilke uhyrligheder der blev begået af disse mennesker. Journalisten Melissa Müller overtalte forfatteren til at udgive manuskriptet, og har bearbejdet det og tilføjet noter. Hertil kommer en fyldig indledning om forfatterens liv indtil 1942, samt et lige så fyldigt efterskrift om hende efter maj 1945. Hitlers død er meget detaljeret skildret og bogen må vel nærmest betragtes som et kildeskrift til de mange spekulationer, der gennem tiden er blevet gjort herom."

ANMELDERNE SKREV
"Det er djævelsk interessant og fængslende læsning. Som at være der selv - til bords med Hitler."
- Fyens Stiftstidende

"...ud over at få tilfredsstillet eventuel nyfigenhed efter anekdoter og dem er der en del af kommer man i denne bog ind i kraniet på et velmenende ungt menneske og ser gennem hendes øjne ud på det tilforladelige totalitære. På ondskabens banalitet, som filosoffen Hannah Arendt talte om i forbindelse med Eichmann. Derfor er bogen i virkeligheden en ganske raffineret advarsel."
- Jyllands-Posten

SOPHIE SCHOLL – PIGEN, DER TRODSEDE HITLER er en medrivende biografi om Sophie Scholl (1921-1943), der sammen med sin bror, Hans, var aktiv i den tyske modstandsgruppe "Den Hvide Rose", men blev angivet til nazisterne, anklaget for højforræderi og dømt til halshugning som 21-årig. Som barn var hun og hendes søskende medlem af Hitlerjugend og fascineret af Føreren, men som årene gik, og naziregimet udviklede sig, nægtede hun at være medskyldig ved blot passivt at overvære nazisternes mange forbrydelser. Beuys har haft adgang til enestående kildemateriale, og med udgangspunkt i bl.a. storesøsteren Inges dagbøger tegner Beuys et mindre romantiserende billede af Sophie og Hans Scholl, end tilfældet tidligere har været.

ANMELDERCITATER
"Denne fremragende biografi om Sophie Scholl, der i 1943 blev henrettet af nazisterne, giver et nuanceret indblik i den unge modstandskæmpers udvikling og eksistentielle og religiøse overvejelser" - Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad

"Barbara Beuys afdækker de ufattelige ulykker med høj empati, men også med tungen lige i munden, og ved opstøvning af talløse mirakuløst bevarede breve, dagbøger og andre primærkilder giver hun et røntgenbillede af både Sophie Scholls, miljøets og tidens mentalitet. Det er fornemt gjort, både oplysende og bevægende." *****
Hans Hertel, Politiken

"Et mere fuldstændigt og realistisk billede af både den biograferede og hendes familie end hidtil. Hvor Sophie Scholl tidligere har stået noget i skyggen af sin bror, bliver den unge modstandskvinde et mere helstøbt og selvstændigt menneske ... En meget vellykket biografi, der både giver et levende og indfølende portræt."- Claus Bundgård Christensen, Weekendavisen

"Det er intens og spændende læsning fra start til slut, og det er svært at finde en mere gribende historie om omvendelse, karakterstyrke og vilje til modstand ... Et detaljeret indblik i nazismens fremvækst og den ungdommelige begejstring fra 1933, som var med til at ensrette det tyske samfund ... Ingen er den samme efter at have læst om Sophie Scholls liv." ***** - Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten

"En vidunderlig stærk skildring af en af de få tyske helte ... Biografien er velskrevet og nuanceret. Ingen, der læser de afgørende kapitler under forhørene af de unge mennesker, vil være følelesmæssigt upåvirket." ***** -Bent Blüdnikow, Berlingske Barbara Beuys (f. 1943) har læst historie, filosofi og sociologi. Tidligere redaktør for magasinet Stern og avisen Die Zeit. Har udgivet flere historiske bøger, hvoraf SOPHIE SCHOLL er den første på dansk.

Med forførende talegaver og visioner for Tyskland som et mægtigt verdensrige kunne Hitler samle millioner af mennesker. Hvilket menneske kunne dog mønstre sådan en opbakning? Vi går her tæt på Hitler som menneske: hans ambitioner, daglige vaner, familieliv, kæledyr og private gemakker – fra luksushytten Berghof i den friske alpeluft til den beklumrede Førerbunker under Berlins gader. Ord som karisma og charme gik igen, når bekendte og partifæller beskrev mennesket Adolf Hitler. Men charmen stak ikke dybere, end at han nådesløst slog ned på enhver, som stod i vejen for nazismen, og kynisk gav ordre til 2. verdenskrigs massedrab. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

»Vi ønskede ikke at vide det,« siger Brunhilde Pomsel, Joseph Goebbels’ tidligere sekretær. Brunhilde Pomsel arbejdede for en af verdenshistoriens værste forbrydere. Fra 1942 til 1945 var hun stenograf for Joseph Goebbels. I denne bog, som udkommer samtidig med dokumentarfilmen af samme navn får premiere, får vi igennem hendes ord indsigt i ondskabens banalitet. Pomsel var, og det vedkender hun sig i dag, en medløber. Det var først efter krigen, at det fulde omfang af nazisternes uhyrligheder, stod klart for hende. Igennem hendes livshistorie konfronteres vi med et spørgsmål om vores personlige medansvar for konsekvenserne af en tilbagevendende nationalisme og populisme. Bliver vores generation den næste til som Pomsel at sige: »Vi ønskede ikke at vide det«? På et tidspunkt, hvor højrepopulismen går sin sejrsgang i verden, tjener denne bog om et de sidste overlevende vidner til naziregimet indre virkemåde som en påmindelse om, at fascismens trussel stadig er nærværende.

Bogen er den første danske biografi om Werner Best, der var rigsbefuldmægtiget i Danmark fra 1942-45 og politisk set den mest betydningsfulde person i besættelsesmagtens ledelse under krigen. Fra Werner Bests tid i Danmark huskes især hans iværksættelse af jødeaktionen i 1943 og hans efterfølgende accept af, at næsten alle jøderne fik mulighed for at flygte til Sverige. Hans besættelsespolitik var forholdsvis moderat, bl.a. sørgede han for, at der aldrig blev tvangsudskrevet arbejdskraft fra Danmark, at levefoden var den ubetinget højeste blandt de tysk-kontrollerede lande, og at landet undgik ødelæggelse i maj 1945. Men Werner Best var topnazist en af de helt store skikkelser i Det Tredje Rige. I 1930’erne blev den unge jurist og SS-mand den organisatioriske hjerne bag opbygningen af Gestapo – kernen i nazi-statens terrorapparat og han var blandt pionererne i KZ-lejr-konceptet. Bogen fortæller om Best både før, under og efter hans ophold i Danmark og går også helt tæt på personen Werner Best. Blandt andet har forfatteren fået adgang til hidtil ukendte breve mellem Werner og hans kone Hilde Best og deres nærmeste danske familievenner. Og kan bringe interviews med Werner Bests børn.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen har altid fået stor og velfortjent opmærksomhed. Men havde han ikke haft sin kone som organisator, er det tvivlsomt, om han var nået så langt. Helene Hanssen skrev mange breve til sin mand. Først i forlovelsestiden, og også senere da han blev landdagsmand og rigsdagsmand i Berlin og var væk 8 måneder om året. Hun sørgede for at arkivere deres korrespondance, så man i dag kan følge deres liv næsten fra dag til dag. ”Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed” er en biografi om kvinden bag Genforeningen. Helene Hanssens hjem var en veldrevet gård på Sundeved. Hun havde svært ved at tilpasse sig de normer, man dengang havde. Hun havde ikke lyst til de ting, piger helst skulle beskæftige sig med.

Lægen Miklós Nyiszli ankom til udryddelseslejren Auschwitz i maj 1944. Waffen-SS fik kendskab til hans lægefaglige færdigheder og lod ham gøre tjeneste som patolog for lejrens berygtede cheflæge Josef Mengele i otte måneder. Nyiszli blev øjenvidne til det industrielle massemord, og i krematorierne udførte han utallige obduktioner og underskrev rapporterne med sit fangenummer. Mirakuløst nok overlevede Nyiszli dødsmarchen fra Auschwitz til tre efterfølgende koncentrationslejre inden befrielsen. Efter hjemkomsten i 1946 skrev han sin grufulde beretning. Bogen var en af de første, hvor rædslerne i Auschwitz blev beskrevet i detaljer. Den er udgivet på en lang række sprog, er solgt i hundredtusindvis af eksemplarer og har ligget nummer et på New York Times’ bestsellerliste.

Juni 1944. Den franske modstandsmand Robert Antelme tages til fange af Gestapo og sendes til koncentrationslejren Buchenwald og senere arbejdslejren Gandersheim. Da de allierede nærmer sig lejren i løbet af foråret 1945, evakueres fangerne først til fods og siden med tog til koncentrationslejren Dachau. Da den senere præsident François Mitterand, der var aktiv i modstandsbevægelsen, besøger Dachau efter befrielsen, finder han Antelme i den aflukkede del af lejren, hvor de syge og fortabte tilfælde er lukket inde. Det lykkes at evakuere Antelme og bringe ham tilbage til Paris, hvor hustruen, forfatterinden Marguerite Duras, venter på ham. Menneskeslægten beretter om dagligdagen i lejrene og fangernes kamp for at overleve i et hierarki, der har døden som en konstant horisont, om fangernes indbyrdes forræderier og venskaber og SS’ernes vold. Det er samtidig en refleksion over, hvad det vil sige at være menneske, når livet er reduceret til viljen til at holde sig i live. Bogen udkom i 1947 og betragtes som et af de vigtigste vidnesbyrd fra Anden Verdenskrig.

Om en jødisk-tjekkisk families historie – den historie, forfatterens far aldrig ville fortælle hende: om årene i et krigshærget Berlin, udryddelsen af mange familiemedlemmer under Holocaust, og den komplicerede beslutning om at starte forfra.
I 1941 i det tyskbesatte Tjekkoslovakiet arresteres det første medlem af familien Neumann, fordi han svømmer i en flod, der er forbudt for jøder. Han bliver transporteret til Auschwitz. Atten dage senere indskrives hans fangenummer i lighusets logbog.
Ud af fireogtredive medlemmer af Neumann-familien bliver de femogtyve myrdet af nazisterne. En af de overlevende er Hans Neumann, forfatterens far, som for at undslippe tyskerne flygter ad en ganske usandsynlig vej, ind i Berlin, hvor han lykkes med at leve og arbejde under falsk identitet, lige for næsen af Gestapo. Oplevelserne i den sønderbombede storby er så horrible, at Hans sidenhen nægter at tale om dem. Ved sin død i Venezuela efterlader han sig en kasse med breve, dagbogsnotater og andre dokumenter. Mange år senere finder hans datter Ariana Neumann endelig modet til at få brevene oversat fra tjekkisk, hvilket bliver begyndelsen på flere års research, rejser verden rundt, samtaler med familiemedlemmer, forskere og fjerne slægtninge.
Da tiden gik i stå<\i> er en fængslende detektivhistorie og en gribende familiememoir, der krydser oceaner og ni årtier. En beretning om familiebånd, mod og overlevelse, om erindringens og identitetens natur.