Søgeresultater: 21

Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt: ”Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man. Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika. Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun? I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie. Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre. I mange år forsøgte Arlette at glemme. I ’Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: ”Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte”, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere. ’Pigen fra Auschwitz’ er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

Aggi Jensen beretter om et liv som moderløs pige på det fattige Nørrebro i 1930'erne, og hvordan en frivillig anbringelse af hende og hendes søstre reddede dem fra en barndom præget af faderens druk, omsorgssvigt og overgreb fra nysgerrige "onkler".

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske 'Baggårdsbørn har også drømme' om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. 'Kærlighedens styrke' er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også 'Sensommeren' og 'Stjernestunder'.

Bogen om Kim Wall er fortællingen om Kim Walls liv, fortalt af dem, der var hende allernærmest: hendes forældre.  Det er fortællingen om en ung, intelligent og socialt engageret journalist, verdensborger og feminist, der nysgerrigt, hårdtarbejdende og empatisk kaster sig ud i verden og livet. Det er også en bog om tiden efter, at livet blev taget fra hende. Bogen begynder det øjeblik, hvor hendes forældre får dét opkald, alle forældre frygter. Og herfra bliver mareridtet kun værre. Bogen følger Ingrid og Joachim Wall fra de første forvirrede, uvisse dage i København i august 2017 og gennem retssagen mod Peter Madsen. Det er en fortælling om usigelig vrede, chok og sorg, men også om en stærk vilje til at skabe og gøre noget godt i Kims navn. Kim skulle aldrig have været historien – det var hende, der fortalte historierne. Nu fortæller hendes forældre den sande historie om Kim Wall.

Denne bog beretter om Tove Ditlevsens liv og digtning. Den fortæller om hendes opvækst på det fattigste Vesterbro, om hendes kamp for at blive digter, om hendes fire ægtemænd, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden, hendes narkomani, pillemisbrug og alkoholisme. Den beretter om hendes gentagne selvmordsforsøg, men også om hvordan hendes skaberevne og ukuelige humoristiske sans overlevede til det sidste. »Styrke og skrøbelighed var Tove Ditlevsens vandmærke. Det findes altsammen i hendes bøger, og med sin dokumentation (der også spejler værket) gør Karen Syberg det hele levende for læseren. Næsten ikke til at bære, men medrivende til man lægger bogen fra sig og efterklangen bliver hængende.« - Klaus Rifbjerg i Samvirke

I denne erindringsbog fortæller hun med humor og bid om sit fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn - og selv mobbe andre. Om et vildt bohemeliv i Paris i 1968, da hun befandt sig midt i ungdomsoprørets arnested med brostenskast og eksperimenter med sex og stoffer.

Vivi Flindt er en af vor tids bedst kendte danserinder. Både på og uden for scenen har hun markeret sig som en stærk personlighed, der tør, kan og gør det, hun føler noget for. Fra starten af sin lange og omtumlede karriere, der har ført hende verden rundt, har hun formået at fastholde mediernes opmærksomhed, først og gennem mange år som koreografen Flemming Flindts hustru og kunstneriske muse og siden 1994 som leder af Bartholin International Ballet Seminar og som iscenesætter og balletpædagog i ind- og udland.

I en række samtaler med forfatteren fortæller Vivi Flindt om sin karriere på Det Kgl. Teater Biografien går tæt på Vivi Flindts dans mellem et grænsesprængende liv som solodanser og det farverige parløb, kunstnerisk og privat, med den kontroversielle balletmester Flemming Flindt.

Som symbol på 1970’ernes erotiske danser førte Vivi Flindt an i de stærkt opsigtsvækkende nøgenscener i Dødens triumf, Flemming Flindts største succes efter den rumænsk-franske forfatter E. Ionescos forlæg. Under betegnelsen dansedrama blev Dødens triumf vist i fjernsynet forud for premieren på Det Kgl. Teater i 1972. Til Thomas Koppels musik og Anisettes fængende sang kastede ballettens dansere sig ud i en gestaltning af udslettelsen, så engagementet kunne mærkes ud over scenekanten. Hvor godt Dødens triumf ramte sin tid illustreres af, at balletten i mere end fem år gik for udsolgte huse.

Efter de store år på scenen, følger vi Vivi Flindts beretningen om de senere års personlige krise og selvmordsforsøg, efter at Flemming Flindt mistede interessen for hende, da hun ikke længere kunne være hans danserinde på scene.

"Dette er en dejlig biografi. Den omhandler mest privatpersonen Vivi Flindt, hendes brud med Flemming Flindt, hendes mand gennem 30 år, og kampen for at finde livet og glæden igen." - Litteratursiden

Bemærk at lydbogen er konverteret fra lydbånd.

Med ærlighed, humor og temperament er Enegænger – portræt af en prins (2010) den unikke fortælling om en sælsom skæbne. Var det det hele værd? Fortryder prinsgemalen noget? I denne exceptionelle biografi om en af kongehusets mest farverige personligheder, H.K.H. Prinsgemalen, får danskerne et hidtil ukendt billede af dronningens mand. Den dansk-franske journalist Stéphanie Surrugue, har via timelange samtaler med prinsgemalen, hans nærmeste både danske og franske familie, omgangskredsen, fremtrædende erhvervspersonligheder og en tidligere ansat ved hoffet, tegnet et portræt, der beretter, forbløffer og forklarer.

Gretelise Holm, som er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, fortæller i sine erindringer den på én gang sørgelige og morsomme historie om at vokse op som fattigt nomadebarn i jyske landdistrikter, før hun som ganske ung slog igennem som journalist i København. Et sjældent velfortalt indblik i livet i den sociale og geografiske udkant i midten af 1900-tallet. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius

Forfulgt er en rystende beretning om at leve et liv i evig frygt. Gennem datterens knivskarpe erindringer forstår vi, hvor høj en pris, et barn må betale; også længe efter, at hun er blevet voksen. Det er samtidig en historie om kærlighed, der er tæt på at blive til had – og om den svære kunst at tilgive, så man endelig kan leve som et frit menneske.

Ida Mys historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Men det er i høj grad også en bog om håb og identitet.

Karen: Du er en Super Carla, Hella.
Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen.
Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt.
Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige.
Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde at dele ud af arvesølvet.
Hella: Ja – af alt det kiksede og det forfærdelige. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At en masse mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit lort i andre mennesker. Så tænker man: ’Ah, jeg er ikke alene.’ Det vil jeg gerne med den her bog.
-------------
Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Vi garanterer: Det bliver ikke kedeligt.