Søgeresultater: 22

Forfulgt er en rystende beretning om at leve et liv i evig frygt. Gennem datterens knivskarpe erindringer forstår vi, hvor høj en pris, et barn må betale; også længe efter, at hun er blevet voksen. Det er samtidig en historie om kærlighed, der er tæt på at blive til had – og om den svære kunst at tilgive, så man endelig kan leve som et frit menneske.

Birthe Rønn Hornbech er en læsehest, en lidenskabelig læser af ikke mindst klassisk dansk litteratur, og i denne bog beskriver hun, hvordan hun fik denne meget tætte relation til bøgernes verden - hvordan en læser blev til. Hun fik så at sige kærligheden til bøgerne ind med modermælken, ja, hendes mand mente ligefrem, at hun måtte være født med en bog i hånden. Birthe Rønn Hornbech læser med alle sanser; hun har både læseglæde og læselyst, og hun deler gavmildt ud af sine læsninger og læringer.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer.

Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter.

Mor til fem mindre søskende som 11-årig pige. Slået af sin far og flere af sine mænd. Misbrugt seksuelt, ydmyget og bedraget. I fem år holdt fanget i Østberlin bag jerntæppet af en dansk kontraspion og frarøvet muligheden for at se sine to små børn. Og samtidig ombejlet af hundredetusinder af fans og tilbedt af kunstnere, prinser, milliardærer og luskede pladeselskabsfolk. I denne bog fortæller jazz- og gospelsangeren Etta Cameron for første gang hudløst ærligt sin fantastiske livshistorie, som begyndte på en lille, kroget ø på Bahamas, inden tilværelsens kastevinde sendte hende til Miami, London og Østberlin. En dag i begyndelsen af 1972 stod hun pludselig i Danmark som en fri kvinde efter at have været fanget bag Berlinmuren. Siden blev Etta Cameron hele Europas disco- og funkdronning, inden hun gav sit hjerte til jazz, gospel og spirituals. Dette er fortællingen om en kvinde, der med en ufattelig styrke har levet og overlevet ved musikkens, troens og tilgivelsens kraft. Det er historien om en mors fantastiske savn efter sine børn. En beretning om at miste sin barndom. Om smerte. Om et liv i strid modvind – med bedrag, løgne og dyb ensomhed. Hun gav smerten vinger er en barsk biografi, som fanger, fænger og overrasker - men som også rører læsernes hjerter med masser af smil, kærlighed og et ukueligt livsbegær. Denne bog samler puslespilsbrikkerne til portrættet af et usædvanligt og sammensat menneske. Etta Cameron. Naturstridig. På sin helt egen følsomme måde. Stærk som en okse. Og sårbar som en lille pige. Uovervindelig. Og til at vælte omkuld med et pust.

Flere generationers rådgiver og reservemor fortæller for første gang om sit eget livs dilemmaer, kriser og svære, personlige valg. Fra det borgerlige, sorgfulde barndomshjem med tabet af en lillesøster til det søgende ungdomsliv med bunker af kyssede frøer, pigekæresten, der begik selvmord, en illegal abort og mødet med første mand. Om voksenliv med børn, skilsmisse, papbørn, socialt engagement og alvorlig sygdom, der æder kærligheden op. Om at leve livet fuldt ud, tage sine begåede fejltrin på sig – og omsider trænge til ro.

Bogen rummer tre generationers kvindeproblematikker, noget samtidshistorie om alt fra atommarcher til Christiania og en pæn portion psykologpenge sparet i kunsten at lære at tilgive sig selv.

Tine Bryld fortæller sin historie til journalist og forfatter Gitte
Løkkegaard, der formidler, så den dybe, velkendte stemme går klart igennem. De to har kendt hinanden siden 1987.

Modtageren af Nobels Fredspris 2018, Nadia Murad, fortæller i sin intense biografi om at blive holdt fanget som sexslave hos IS, om flugten – og om at bruge sine oplevelser til at blive et talerør for verdens flygtninge og undertrykte.
Nadia Murad voksede op i den lille landsby Kocho i det nordlige Irak, hvor størstedelen af verdens cirka 700.000 yazidier bor. Et religiøst mindretal, der af IS betragtes som vantro.
Indtil august 2014 lignede hendes liv de fleste andre 21-åriges, men det endte brat, da Islamisk Stat erobrede Kocho og indledte det, som FN siden har kaldt et folkedrab mod yazidierne i Irak. IS dræbte et stort antal af landsbyens yazidier – deriblandt seks af Nadias brødre og hendes mor.
Selv blev Nadia taget til fange og transporteret til Mosul, hvor hun sammen med tusinder af andre yazidi-kvinder blev tvunget til at være sexslave for IS. Nadia blev gentagne gange voldtaget og tortureret, før det efter flere ugers fangenskab lykkedes hende at flygte. 
Nadia Murad er siden blevet et talerør for verdens flygtninge, mod menneskehandlen og sexslaveri og har sat IS’ brutalitet over for yazidierne på dagsordenen. En kamp, der har indbragt hende Nobels Fredspris – og en plads på talerstolen i FN. 
Den sidste pige er hendes personlige beretning om en krig og en brutalitet, der ændrede hendes liv og rev hendes familie fra hinanden. Den er et kærlighedsbrev til et krigsramt land – og et vidnesbyrd om, at det gode i mennesket vil overleve på trods.
Bogens forord er skrevet af Amal Clooney, der er menneskerettighedsadvokat og er gået med Nadia Murad ind i kampen mod IS.

Med ærlighed, humor og temperament er Enegænger – portræt af en prins (2010) den unikke fortælling om en sælsom skæbne. Var det det hele værd? Fortryder prinsgemalen noget? I denne exceptionelle biografi om en af kongehusets mest farverige personligheder, H.K.H. Prinsgemalen, får danskerne et hidtil ukendt billede af dronningens mand. Den dansk-franske journalist Stéphanie Surrugue, har via timelange samtaler med prinsgemalen, hans nærmeste både danske og franske familie, omgangskredsen, fremtrædende erhvervspersonligheder og en tidligere ansat ved hoffet, tegnet et portræt, der beretter, forbløffer og forklarer.

Gretelise Holm, som er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, fortæller i sine erindringer den på én gang sørgelige og morsomme historie om at vokse op som fattigt nomadebarn i jyske landdistrikter, før hun som ganske ung slog igennem som journalist i København. Et sjældent velfortalt indblik i livet i den sociale og geografiske udkant i midten af 1900-tallet. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius

Ida Mys historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Men det er i høj grad også en bog om håb og identitet.

Karen: Du er en Super Carla, Hella.
Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen.
Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt.
Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige.
Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde at dele ud af arvesølvet.
Hella: Ja – af alt det kiksede og det forfærdelige. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At en masse mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit lort i andre mennesker. Så tænker man: ’Ah, jeg er ikke alene.’ Det vil jeg gerne med den her bog.
-------------
Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Vi garanterer: Det bliver ikke kedeligt.

I denne erindringsbog fortæller hun med humor og bid om sit fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn - og selv mobbe andre. Om et vildt bohemeliv i Paris i 1968, da hun befandt sig midt i ungdomsoprørets arnested med brostenskast og eksperimenter med sex og stoffer.

På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie. Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre. I mange år forsøgte Arlette at glemme. I ’Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: ”Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte”, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere. ’Pigen fra Auschwitz’ er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.