Søgeresultater: 46

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer.

Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter.

"»Bjarne, vågn op!« følger den syge drengs rejse til Ortopædisk Hospital i Århus. Ensomheden og sårbarheden. Men også en række muntre fortællinger om jyske originaler og andet godtfolk. Vibe-Oskar, smedens Jens, Valo (han vaskede sig aldrig), og frøken Fiegelmüller og hendes grønne papegøje Mullebæ, samt Himmelhunden Laika og Jordhunden Pjevs. "

I begyndelsen af 1960’erne gik Egon Clausen på Ribe Statsseminarium, der uddannede lærere til en skoleform, som ikke længere fandtes. Efterhånden begynder de første progressive tanker og ideer dog at sive fra hovedstaden til provinsen, og den unge studerende beruser sig i fænomener som kulturradikalisme og kampagnen mod atomvåben.

Regnebrætteter fortællingen om venskaber, forelskelser, svigt, modning og masker, som det gælder om at tage af i tide. En bog om opbrud fra et landligt miljø, om sammenstød mellem tradition og modernitet; et personligt generationsportræt fra 1960’erne, som ikke mindst var en brydningstid for de mange arbejder- og landbobørn, der fik mulighed for at uddanne sig.

Bogen er en selvstændig fortsættelse af forfatterens tidligere erindringsbøger om barndom og ungdom i et lille vestjysk landsogn.

Lydbogen er indlæst af Niels Borup.

Dette er en vaskeægte Dessau. Bogens første korte stykke beskriver forfatterens daglige gåtur omkring Sortedamsøen, og herfra glider bogen som en anden spadseretur 'rundt i kvarteret', men selv om kompositionen tilsyneladende er lidt tilfældig og ud-i-det-blå, navigeres der sikkert. De små essayistiske kapitler glider over i hinanden, det ene skridt tager det næste, og da turen er færdig, er læseren blevet præsenteret for erindringsstykker, refleksioner og kommentarer af en guide, der ved, hvad han taler om og i mange tilfælde selv har gjort erfaringen med. En bog at blive klog af.

Lydbogen er indtalt af forfatteren.

Dirch Passer er måske det største navn, dansk revy og skuespil nogen sinde har haft. Alene. Sammen med Kjeld Petersen. Med Ulf Pilgaard. Han trak ALTID fulde huse. Først og fremmest selvfølgelig, fordi han var MORSOM.

Men også fordi han rørte noget i sit publikum. Dét pulikum, som Dirch Passer elskede næsten højere end familie og venner.

Men lærte danskerne overhovedet mennesket bag komikeren at kende? Hvor mange vidste, at han var den mest generte og sky mand i ethvert selskab? Han, som på scenen kunne klæde sig i babytøj og skåle ‘op å Dåååå’...

Dette er bogen om mennesket og skuespilleren Dirch Passer, om hans koner og børn, om samarbejdet og livet med Kjeld Petersen og alle hans andre venner.

Malin Lindgren (1932-2006) var journalist og forfatter. hun var ansat på bl.a. Søndags-B.T., Berlingske Tidende og Politiken. Bogen om Dirch Passer udkom første gang i 1981 - et år efter hans død. Lydbogen udkom i 1986 og er konverteret fra lydbånd til mp3-fil.

Spionjæger er beretningen om en dansk kontraspions bedrifter i den amerikanske hær under 2. verdenskrig. Ib Melchior blev i 1942 som 24-årig rekrutteret af OSS, Office of Strategic Services, USA’s første spionage-organ. Her fik han intensiv træning i forhørsteknik og kunsten at spionere. Senere blev han overført til MIS, Military Intelligence Service, den amerikanske hærs efterretningstjeneste.

Ib Melchior er født og opvokset i Danmark og blev student fra Stenhus Kostskole, men flyttede som 20-årig til USA. Efter det japanske angreb på Pearl Harbor meldte han sig til krigstjeneste. Den amerikanske efterretningstjeneste kunne straks se den unge danskers talenter - han kendte Europa og talte flere europæiske sprog - og han blev sendt til Europa, hvor han fulgte den amerikanske hærs fremrykken fra Omaha Beach gennem Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Tjekkoslovakiet. Han var aktiv som kontraspion, og hans opgave var at efterforske, fange og afhøre spioner, sabotører og krigsforbrydere. Dette hverv bragte ham af og til bag fjendens linier.

Efter krigen vendte Ib Melchior hjem til USA, hvor han stadig bor og arbejder som forfatter samt instruktør og producer af film og tvshows.

En sommeraften i 2009 bliver en gruppe kvinder arresteret på en restaurant i Sudans hovedstad, Khartoum. Deres forbrydelse: De har bukser på. Lubna Ahmad al-Hussein var en af de kvinder, der blev arresteret den aften. Hendes held var, at hun er en kendt journalist – og havde modet og kræfterne til at gøre modstand. Hun nægtede at bøje ryggen og tage sin straf i stilhed. I stedet råbte hun op og fik hele verden til at lytte. I Sudan bliver over 43.000 kvinder hvert år anholdt for at krænke den offentlige moral. Ofte uden at vide, hvad de har gjort forkert. Straffen er pisk, fængsel eller bøde, og de bærer den i stilhed, i skam. En personlig og medrivende historie om en kvinde, der gjorde oprør mod fordømmelse, undertrykkelse og udstødelse. En kvinde, der kæmper for at give tusindvis af kvinder en stemme – og et bedre liv.

Med Vokseværk giver Poul Nyrup Rasmussen et enestående indblik i sit spændende liv – fra han som student ankommer til København i 1963, til han tiltræder som statsminister i 1963. Det er en historie om en mands arbejdsomhed, ofre og udholdenhed. Den røde tråd i Nyrups politiske virke er åbenlys: Det, der driver ham, er at alle skal have arbejde. Men det er kun holdbart, hvis det bygger på en sund samfundsøkonomi skabt gennem langsigtet og sammenhængende politik. I bogen beskriver Nyrup nøje, hvordan hans arbejdsliv i LO og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, samt det ofte dramatiske samarbejde med Socialdemokratiet, er præget af at finde de svære løsninger i 70’ernes og 80’ernes lange kriser. Vokseværk er historien om den lange seje kamp for at skabe det danske velfærdssamfund. Bogen beskriver, hvordan to strømninger i Socialdemokratiet rækker langt tilbage i tid og ikke kan løsrives fra hverken personer eller de store samfundsmæssige forandringer, Danmark gennemløb fra 60’erne til 90’erne. Samtidig får læseren gennem Nyrups personlige beretning et spejlbillede af samtiden. Man møder en person, som satte sit præg på og blev præget af de 30 år, der blev afgørende for udviklingen af velfærdsstaten. For første gang giver Nyrup sin version af, hvorfor han i 1992 valgte at udfordre Auken ved det første demokratiske formandsvalg i Socialdemokratiet. Bogen giver Nyrups spændende beskrivelser af storpolitiske begivenheder – Den Kolde Krig, Vietnam - krigen, Sydafrikas apartheid, EU’s udvikling – og af en række personer der har præget dansk politik og fagbevægelse.

Berlin 1945 er en autentisk øjenvidneberetning fra en dansk SS-frivillig, der meldte sig til Frikorps Danmark i 1941, kæmpende på Østfronten og deltog i de sidste dages kampe ved Berlins fald i april i 1945. Det er fortællingen om nogle rå døgn i krigens afslutning, hvor Fjelde som dansker i tysk uniform, og dermed som tysk soldat i Waffen-SS, oplevede det tredje Riges undergang. Bogen er et tidsdokument fra en af de mest grusomme krige i menneskehedens historie, men den er også et dokument fra den del af Danmarkshistorien, der omhandler de danske frivillige og den måde, de blev behandlet på af det danske retssystem, da de vendte hjem. 6000 danskere kæmpede under 2. verdenskrig under tysk flag. Af dem faldt ca. 2000 på bl.a. Østfronten.

Helle Virkner har sammen med Jens Otto Krag og deres to børn mødt alverdens konger og statsmænd, og hun har i sit arbejde på film, fjernsyn og teater arbejdet sammen med alle de kendte, danske skuespillere. I "Hils fra mig og kongen" fortæller hun med selvironisk varme om sit forunderlige liv.

Michael Kattrup Lassen gjorde tjeneste i Helmand-provinsen i Afghanistan i 2008. Hans dagbog giver et unikt indblik i, hvordan en ung konstabel på 20 år påvirkes i løbet af sin udsending. Man følger Michaels oplevelser fra den første dag og fra den første patrulje til den allersidste periode, hvor stress, usikkerhed og frygt er fremherskende.

Undervejs kan læseren følge hverdagen i den danske lejr og Michaels refleksioner over det, han oplever. Uanset om man i forvejen kender til militæret, gribes man af, hvor hudløst ærligt denne soldat beskriver sine tanker – man kommer igennem hele følelsesregisteret fra afmægtig sorg over en dræbt kammerat til mødet med den afghanske kultur, sammenholdet blandt soldaterne, savnet af dem derhjemme, rutineprægede patruljer, livsfarlige ildkampe, samtalerne med kammeraterne og feltpræsten i de svære stunder – og til gavtyvestreger i hverdagen.

Bogen beskriver, hvordan og hvorfor de danske soldater gør en forskel. Den er en hyldest til dem, som vælger at følge deres overbevisning.

En skønne dag er vi lige gamle, vi to.

Hans Lyngby Jepsens replik er henvendt til hans afdøde far - og danner afsæt for en erindringsbog, der kredser om alder og død. Undervejs tegnes også en række usentimentale portrætter af skrivende kolleger, der ikke er mere: Hans Kirk, Hans Scherfig, Thorkild Hansen, Palle Lauring og Tage Kaarsted.

I korte kladder skrev jeg til muligt brug følgende biografiske sider, nedslag over de mere end 50 år der fulgte afslutningen af mine to første bind erindringer. Misfarvede måske, utilstrækkelige. Min kone Ingers og mine år i Italien dækkes af et bind om vore sicilianske venner og naboer. De fleste af dem lever endnu i bedste velgående. Det slår mig, at næsten alle andre personer, der i det følgende omtales, ikke kan ringes op, spørges til råds, besøges eller inviteres på besøg. Det er ikke nogen god tanke. Men vi måtte vænne os til den og har besluttet til videre at få det bedst mulige ud af den beviligede tid.

En dag er vi lige gamle er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997) og afsluttes med Mest imod (1999).

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.