Søgeresultater: 76

Lykken er, sådan lød engang en enquete med kendte menneskers svar på et spørgsmål om lykken. Jeg har glemt alle svarene på nær ét, jeg har glemt hvem der deltog i enqueten på nær én. Hans Brix svarede: Lykken er en moden blomme.

Der vokser ikke blommetræer i Mastrissa. Blommer, æbler, pærer kræver et køligere klima. Men der stod et træ ved vejen, et selvsået træ, som bar figner, de saftigste og dejligste, når de fuldmodne blev plukket af grenene. Lykken er en moden figen. Den smager af sol. Den smager af syden.

Lykken er det øjeblik, da forventninger opfyldes, da intet savnes, da du er kommet hjem og føler dig hjemme. Lykken er øjeblikkets stilhed eller mæthed eller frihed eller et usynligt smil, et vælvære, Mona Lisas smil, så lidt, så vældigt, så sært, så sødt. Et øjeblik, da intet andet findes. En moden figen, en moden blomme, et øjeblik på havetrappen med kattene legende og haven blomstrende og tusmørket på vej, før dagens sidste lys forsvinder med solen bag bjergene. Lykken er.

Sicilianske naboer er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997).

Det skrev anmelderne:

Med denne bog har Hans Lyngby Jepsen skrevet et fremragende bidrag til indsigt i europæisk arv og virkelighed og en spændende og vidtspændende historie om Sicilien. - Jyllands-Posten

En smuk og klog bog. Og velskrevet, naturligvis. - Politiken

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

Til Andrea er ganske vist Lyngby Jepsens egne erindringer, men fortiden spiller så stor en rolle for ham, at både hans forældre og bedsteforældre lever i bogen - også får den lille hans blev født eller kan huske.

I virkeligheden rækker bogen i tid fra Farmor Andreas fødsel i 1862 frem til 1930’erne. Geografisk bevæger vi os omkring Limfjorden, mest søndenfjords og i Aalborg, hvor forfatterens far blvier forstander på arbejdsanstalten. Lemmerne på anstalten spiller en stor rolle i bogen, og skildringen af dem er præget af Lyngby Jepsens tidligt vakte sociale engagement.

Centralt står dog skildringen af farmor Andrea, som får et smukt minde, af andre familiemedlemmer og af forældrene. Uden tilsyneladende aggressioner rummer bogen en rystende skildring af en drengs forhold til en hård mor.

Til Andrea er en første erindringsbog efterfulgt af De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997) og Mest imod (2000).

Det skrev anmelderne om Til Andrea:

Hans Lyngby Jepsens både usentimentale og bevægende erindringsbog rummer stærke kvindeportrætter af en elsket famor og en forhadt mor. - Jyllands-Posten

Lyngby Jepsen, når han er allerbedst ... hans oprigtige erindringsbog er barsk og sund læsning. - Politiken

Har den ærlighed, som er så hudløs, at man i portrættet af forældrenes ulykkelige ægteskab sidder og kommer i tanke om Bergman og Jens Kruuses erindringsbøger. - Århus Stiftstidende

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

I og for sig er der ingen, der holder af at se sig eget skelet, skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af sit eget lort.

Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig?

"Petersuaq" kaldte grønlænderne ham. Store Peter, for han lærte sig deres sprog, levevis og tankegang, og han giftede sig blandt dem. Og han beskrev dem, som de var, uden sentimentalitet, uden forskønnelser.

I de tidlige 60’ere tog vennerne livtag med skuespilkunsten og dannede et dengang meget omtalt makkerpar. For Ulf Pilgaard blev det starten på en forrygende karriere, hvor han tidligt kom til at arbejde med folk som Preben Kaas, Jørgen Ryg og Dirch Passer. Siden fulgte revyer på stribe og utallige roller på film, tv og teatret. Ole Michelsen kvittede scenekunsten og rejste til Paris for at forfølge sin interesse for film. Efter en voldsom sorg vendte han hjem igen til 17 år som Bogart-vært og siden hen en ny tilværelse som ædru alkoholiker. Næsten 60 år efter deres første nik mødtes de to en søndag aften i Kastrup Lufthavn. Et halvt døgn senere satte de sig til rette på en terrasse på Mallorca for at fortælle om deres levede liv og mindes de mange fælles oplevelser. Det blev en rejse tilbage i erindringen, fuld af glæder og sorger. I Barndomsvenner følges smerte og munterhed hånd i hånd, og utallige anekdoter om levende og døde rammes ind af eksistentielle tanker og refleksioner. Livet forstås baglæns, men må leves forlæns. I Barndomsvenner hjælper Ulf Pilgaard og Ole Michelsen hinanden med at sætte ord på, hvad det egentlig var, der foregik.

Alle mennesker kan slå ihjel. Det er en af de erkendelser, jeg har taget med mig fra tyve år på rejseholdet. Men det betyder ikke, at alle mennesker bliver mordere …

I min tid som chef for rejseholdets drabssektion
har jeg set nok død og mødt tilpas mange drabsmænd til at vide, at selv den mest brutale morder inderst inde er et menneske. Måske drabsmandens drifter er mere dystre og kræfterne mørkere. Men i næsten et og alt ligner han dig og mig. På rejseholdet havde vi et motto, som jeg har båret med mig i mit arbejde: MAN JAGER ET BÆST OG FANGER ET MENNESKE. Den læresætning har jeg valgt at gøre til titlen på mine erindringer.

En drabsefterforskning består af tusinde små brikker, som skaffes til veje af mange dedikerede politifolkgennem minutiøst arbejde. Kun i tv-krimien opklarer en enkelt politimand forbrydelsen på egen hånd. Virkeligheden er anderledes, men ikke mindre spændende. Som efterforskningsleder i en lang række spektakulære mordgåder og kriminalsager har jeg været den, der samlede puslespillet. I tæt samarbejde med de dygtigste specialister i Danmark har jeg ’læst’ gerningssteder, profileret drabsmænd og fundet netop deres signatur. Jeg har rejst landet tyndt og afprøvet alle spor. Afhørt hundredvis af mistænkte. Og opklaret den alvorligste af alle forbrydelser – drabet.

I Lys i livet forholder Jane Aamund sig igennem en række samtaler med journalisten Cecilie Frøkjær ærligt og ukrukket til de udfordringer, hun har mødt, de sejre, hun har vundet, de fejltagelser, hun begik – og de mange farverige mennesker, der har krydset hendes vej. Jane Aamund (f.1936) er en af Danmarks mest succesfulde forfattere. Vi kender hende som en nydelig dame i spadseredragt, men bag det pæne ydre gemmer sig en fandenivoldsk og meget politisk ukorrekt kvinde. Hendes liv har taget flere sving end de flestes, og med tre ægteskaber og mandebekendtskaber på adskillige kontinenter bag sig har hun sagt goddag og farvel oftere end så mange andre. Hun har levet livet til kanten og gjort ting, som alle andre rystede på hovedet af. Og hun har betalt prisen for det. Men frem for alt er hun en ukuelig optimist og fighter, der trods kræftsygdomme, kroniske smerter, skilsmisser og tab stædigt opsøger lyset i livet og altid er på udkig efter et godt grin at læne sig op ad. Humoristisk og usentimentalt fortæller hun blandt andet Cecilie Frøkjær om, hvordan hun tackler sin angst, hvorfor hun er skrækkelig at være gift med, hvordan hun har tiltrukket charmepsykopater, og ikke mindst hvordan hun bejler til lykken. Cecilie Frøkjær (f. 1968) er journalist og har arbejdet som vært på ”Go’ Morgen Danmark” siden 1996 og desuden på en række talkshows, debat- og boligprogrammer. I 2001 udgav hun bogen Gennem østrogenmuren, en åbenhjertig fortælling om kvinder og kvindeliv i dagens Danmark. I Lys i livet møder hun Jane Aamund med humor og kærlige indspark og stiller hende spørgsmål, hun ikke har svaret på før.

Leif Plenovs bog om Buster Larsen er en gribende og medrivende skildring af den fattige københavnerdreng, der blev Danmarks populæreste skuespiller - og holdt sig på toppen gennem mere end 60 år.

Buster Larsen begyndte 8 år gammel som drengeskuespiller ved Politikens Børneteater og blev dernæst barnestjerne ved Nørrebros Teater, hvor han 12 år gammel fik sin scenededbut i 1932 i "De to slips".

I årene 1959-1961 blev Buster Larsen umådelig populær i en af de største tv-succeser overhovedet - "Cirkus Buster", hvor han både spillede klovn og den rare cirkusdirektør, som kommer i økonomiske vanskeligheder. Han var selv vild med cirkus og rejste i flere sæsoner sammen med Cirkus Benneweis og efter at TV-udsendelserne sluttede i 1961 var han direktør for det omrejsende "Cirkus Buster".

Udover teater- og revykarrieren nåede han at medvirke i langt over 50 spillefilm. Han debuterede som barnestjerne i filmen "De blå drenge" fra 1933. Derefter gik det slag i slag. Hans sidste filmroller blev som vicevært i "Krumme"- filmene fra 1991 og 1992.

Elsket folkekær skuespiller blev han også gennem satireprogrammet "Hov Hov", hvor han optrådte som den vrede velfærdsdansker i Knud Poulsens "Lortelands-monologer". Han lavede fantastiske parodier på Cleo, John Price, Simon Spies, Mogens Glistrup og Erhard Jacobsen. Leif Panduro gav ham i 1968 en af hans bedste roller i TV-spillet "Farvel Thomas". Men sin allerstørste succes høstede han som den godmodige og joviale grisehandler Oluf Larsen i TV-serien "Matador".

Lydbogen er konverteret fra lydbånd til mp3-fil.

"Hvordan er Bubber i virkeligheden? Svaret er, at han er præcis, som han virker. Bubber er bare Bubber. Eneste til-føjelse må være, at han er et væld af sjove historier. Måske flere end man lige regner med. Han elsker også at for-tælle dem og er temmelig god til det. Næste spørgsmål er så, hvorfor han ikke selv skriver sin selvbiografi. For doven? For travl? For dum? Ingen af delene. Bubber er ordblind. Han kan fortælle historierne, men ikke skrive dem ned. Hvad er det så, der gør Bubber til noget ud over det sædvanlige? Nysgerrighed, så enkelt er svaret. En ubestikke-lig, ukuelig, usædvanlig nysgerrighed. Hvor almindelige journalister spørger, fordi de kan, gør Bubber det, fordi han ikke kan lade være. Fra morgen til aften spørger han alle mulige mennesker om alt muligt. Er det altid pas-sende? Nej. Man rødmer let i hans selskab. Men det er til gengæld aldrig kedeligt. I denne bog fortæller han om et badekar, en omvej til Paris, et tv-eventyr, en affære, et kærligt familieliv, en fyring, et wake up call midt i livet og meget, meget mere. "

Gennem truckeren Georgia Boy og en flok kollegaer fortælles historien om de danske truckeres eksporteventyr med særlig fokus på de sjoveste, mest dramatiske og opsigtsvækkende historier fra bl.a. Sydeuropa, Sovjetunionen og Mellemøsten.

I bogen BRANDT får vi historien om en sammensat mand, der har prøvet kræfter med det meste, både på det personlige og det professionelle plan. Erik Brandt fortæller om inspirationen fra faderen og forelskelsen i Margit, der leverede den kreative del af forretningsimperiet Margit Brandt Design. Erik og Margit Brandt var 70’ernes ukronede modepar; Erik var forretningsmanden og strategen, mens Margit klædte verdens kvinder på med sine hotte og nyskabende kreationer. Sammen revolutionerede de modeverdenen med deres utraditionelle forretningsstrategi - en strategi, der satte modemærket Margit Brandt Design på det internationale verdenskort. Erik Brandt fandt på at lave mode til folket, i et prisleje hvor de fleste kunne følge med - han var for moden, hvad Simon Spies var for rejsebranchen. Parret Brandt blev mediernes yndlinge, og med deres utallige forretningsrejser til verdens storbyer blev de inkarnationen af begrebet jetset. Titlen blev yderligere forstærket af, at vennerne hed Andy Warhol, Sam Spiegel og David Bowie. Bogen er et tidsbillede og skildrer en unik erhvervshistorie i Danmark. Men den er ikke mindst en historie om kærligheden mellem to personer, der på deres egen måde har fundet midlet til et succesfuldt ægteskab.

Mejeribestyrerens søn havde det ikke altid lige nemt. Når ostebedømmelsen gik faderen imod, rullede tunge skyer ind over barndomshjemmet. Når mobningen var hårdest, trak de mørke skyer sammen i barnesindet. Men når lærerinden læste højt, eller når fodbolden røg i mål, var der glæde i både hjem og sind. Siden fulgte studieårene i Århus med endeløse fester og studentikose diskussioner, som lagde grundstenen til livslange venskaber – og livslang kærlighed. I disse år formedes de holdninger, der har båret siden: Om betydningen af at møde sin næste med åbent sind. Om forhåbningen til Guds forsyn. Og om, at de to – Gud og næsten – aldrig kan skilles ad. Der er varme og ømhed, livsindsigt og glæde i biskop Kjeld Holms møder med mennesker, der åbnede deres døre for ham – fra landsbylæreren, fasteren og den udkårne til professoren, sognebarnet og politikeren. Og så er Åbne døre et billede af Danmark fra efterkrigstiden til i dag. Denne erindringsbog henvender sig meget bredt. Stilles bogen frem vil de fleste biografilæsere tage den, men der er så mange refleksioner i den, at også essaylæsere skal præsenteres for den. ... Der er ikke blot tale om sjove anekdoter. Det, han har oplevet, har sat spor i ham og har været med til at forme ham, som det menneske han er. Bogen bliver også en kollage med dele af den danske historie i de sidste 60 år. En god biografi, der ikke kun handler om personens liv, men om livet i det hele taget. Flemming Faarup, lektør.

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS…" De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.

DAGBOGEN GIVER ET FANTASTISK INDBLIK i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten – et emne, som Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith tidligere har behandlet i deres bestseller Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.