Søgeresultater: 107

"Fra Holbæk til Helmand - sygeplejerske i krig" er en ærlig og aktuel fortælling om sygeplejerske Britt Elise Nielsens oplevelser i Afghanistan. Britt fik krigen helt ind under huden, da hun forlod de trygge omgivelser her i Danmark og hoppede om bord på et militærfly mod uvished og uforudsigelige udfordringer.Bogen starter med militærøvelserne inden afrejse, hvor vi både er med på natløb og følger livet på kasernen, men også får et rørende og personligt indblik i nogle af de moralske overvejelser, som Britt gjorde sig inden afrejse - både i forhold til at rejse bort fra mand og børn, men også risikoen ved frivilligt at sætte sit eget liv i fare for en sag, der er lang større og mere kompleks, end hun nogensinde tidligere har været udsat for.I Afghanistan bliver vi præsenteret for hverdagen på den danske militærbase, hvor Britt står med et stort ansvar for behandlingen af både danske og lokale tilskadekomne. Her er livet fremmed og intenst - udfordringerne er store og faren er overalt. Britt må leve med den konstante risiko for, at basen bliver angrebet af fjendtlige styrker - og ved også, at hun må slå ihjel, hvis det bliver nødvendigt."Fra Holbæk til Helmand" lader læseren komme med ud på en rejse til ukendt land, hvor vores egne regler sættes ud af spil. Hvor død er hverdag og faren konstant, men hvor der også er plads til at udfolde sine talenter og lære sig selv at kende. Britt Elise Nielsen er i dag ansat på intensiv afdeling i Holbæk.

Dirch Hartvig Passer blev født den 18. maj 1926 på Østerbro i København. Hans forældre var hjemmegående mor Ragnhild Fich og skibsfører Vilhelm Passer. Han havde to yngre søstre, Kirsten og Marchen, og han tog realeksamen på Bryggervangens skole. Derefter blev han indmeldt på J. Lauritzens Søfartsskole Kogtved (ved Svendborg) i 1944. Men han ville meget, meget hellere være skuespiller, og derfor gik han på De frederiksbergske teatres Elevskole.

Dirch Passer havde fire længerevarende forhold med: Sigrid Horne-Rasmussen (1949-1958, gift 4. marts 1950), Judy Gringer (1958-1963, ikke gift), Hanne Bjerre (1963-1976, gift 1970) og Bente Askjær (1976-1980, ikke gift). Han fik to børn, Dorte (f. 1951) med SHR og Josefine (f. 1966) med HB. Dirch Passer døde onsdag den 3. september 1980. Han blev med andre ord kun 54 år gammel.

Han var med i mere end 100 film. Han var med i et lige så svimlende antal revyer. Han lavede biografreklamer, han indspillede plader, han optrådte på markeder og dyrskuer landet rundt, og i perioder drak han mindst én flaske whisky om dagen. Det var ikke alt sammen lige godt, dét han lavede. Men det bedste, han lavede, var genialt - og han er på mange måder stadig Danmarks største og mest grænseoverskridende komiker. Han er stadig elsket af de fleste. Også dem, der ikke kan huske ham. Selv børn elsker at se Dirch Passer-film. Og den biografi, som Dirch Passer fortjener, er aldrig blevet skrevet før nu. Alle hans kolleger, venner og familie medvirker i bogen. Alle har åbnet dørene, for alle vil gerne fortælle historien om Dirch.

Lydbogen er indlæst af Peter Secher Schmidt.

I ly af latter er en varm, vittig og vis erindringsbog skrevet af og om Flemming Jensen. "Jeg har aldrig været særlig glad for grinet. Latteren derimod – den kan bære os igennem meget, og jeg håber, at den aldrig forlader mig, før jeg forlader den. Når den tid kommer, nærer jeg intet ønske om engang at blive begravet under 72 kilometerstenen i Tappernøje. Så spred mig! Det har jeg altid selv gjort.” Flemming Jensen er forfatter, skuespiller, dramatiker, instruktør, foredragsholder og farfar. Han har haft fingre i en hel del: 18 bog-udgivelser, 15 skuespil, tv-julekalendere og stribevis af tv-programmer, revyerne fra Tivoli til Hjørring. Han har spillet hovedroller på landets største scener fra Det Kongelige Teater til forsamlingshuset på Avernakø – og så har han boet i Grønland, i en Barnaby’sk landsby i Sydengland og været cirkusdirektør i Tyskland. Med andre ord: Han har spredt sig.

Da Knud Olsen for nogle år siden medvirkede ved gudstjenester på det daværende plejehjem Hvilested, blev han bedt om at bidrage med en historie eller en fortælling. Det indvilligede han gerne i. Da det ikke lykkedes ham at finde en historie som han syntes kunne bruges, skrev han en selv, den første historie om drengen Frederik, som Knud Olsen blev kaldt af de andre børn. Historien faldt i god jord, og måneden efter blev succes'en gentaget med en ny historie om Frederik. Det blev til en del fortællinger som alle er blevet læst op ved arrangementer rundt omkring. I fortællingerne skildres livet i Søllested i fyrrerne og halvtredserne med mange farverige personligheder og tidstypiske hændelser og livsbetingelser.

En fin og ærlig beretning om at være voksen datter til en meget syg far og miste ham. Hvad sker der med én, når ens far bliver alvorligt syg? Hvordan er det at miste en forælder? Julie Top-Nørgaard mistede sin far efter et par års sygdomsforløb. Hun skriver om forløbet fra den pårørendes position – som mor til to mindre børn og midt i livet, travl med arbejde og uddannelse, og nu også travl med møder med hospital, offentlige instanser og pasning af sin syge far, som har behov for både omsorg, tid og hjælp til praktiske ting. Julie Top-Nørgaard skriver usentimentalt om de store følelser og er hudløst ærlig om det at klare at være voksen med en syg forælder uden at bukke under selv. ”Jeg sidder sammen med min far i opholdsstuen på Sankt Lukas Hos-pice. Han har ikke mere at fortælle, ikke mere at bede om, ikke mere at spørge om. Bare een ting: Hvad med rollingerne, har de det godt? Ikke andet end det. Hans vindue til verden trækker sig sammen, krymper. Han kan se mindre og mindre ud ad det, og jeg kan se mindre og mindre ind ad det.” (citat fra bogen)

I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere.

Historien om tyrannen, som skabte Nordkorea, og den unge soldat, der slap væk.

"Blaine Harden væver historien om piloten No og tyrannen Kim sammen til en fascinerende fortælling om den kolde krigs første år." THE NEW YORK TIMES

I 1950 kastede den unge nordkoreanske leder Kim Il-Sung sit land ud i krig mod Sydkorea. Han forventede et hurtigt felttog og en genforening af landet under kommunistisk styre, men Koreakrigen blev i stedet en blodig og resultatløs styrkeprøve mellem USA og Sovjetunionen med millioner af døde til følge.
Mens Kim Il-Sung ledte landet i krig, tog den unge nordkoreaner No Kum Sok en dristig beslutning: Han ville spille glødende kommunistisk idealist, mens han i hemmelighed planlagde sin flugt ud af landet. Flugten lykkedes, da han lige efter krigen fløj over grænsen og landede i Sydkorea i et sovjetisk MiG-15 jagerfly.
Flyet udgjorde spydspidsen i den kommunistiske verdens militær og var eftertragtet af amerikanerne. Det vidste den unge pilot ikke – han ville bare væk til friheden.

DEN STORE LEDER OG JAGERPILOTEN følger skiftevis landets hersker og den menige soldat, der slap væk. Trods krigens umådelige ødelæggelser i Nordkorea formåede Kim Il-Sung at komme styrket ud af ruinerne og etablere et diktatur omkring en uhyrlig personkult, som hans barnebarn viderefører den dag i dag.

Blaine Harden, forfatter til FLUGTEN FRA CAMP 14, fortæller medrivende om den kolde krigs første år og Nordkoreas grundlæggelse. Gennem kilder fra russiske og kinesiske arkiver og ikke tidligere kendte efterretningsrapporter fra det amerikanske forsvar oprulles Koreakrigens brutalitet, Kim Il-Sungs vej til magten og No Kum Soks dristige flugt.

Om forfatteren
Blaine Harden (f. 1952) er amerikansk journalist og har gennem årtier været korrespondent for Washington Post i Asien, Afrika og Østeuropa. Han er forfatter til flere bøger, bl. a. bestselleren FLUGTEN FRA CAMP 14.

Ole Frøstrup fortæller om sit liv fra barndom og opvækst i en arbejderfamilie i Odense, til sin tid som journalist og tv-medarbejder i DR frem til 1986, hvor han besluttede sig for at blive heltidsforfatter

Som de eneste danske journalister fulgte Louise Damløv og Cecilie Kallestrup fra DR Nyheder i foråret 2012 hele retssagen mod Nordens største massemorder, Anders Behring Breivik.

I ti uger rapporterede de live på dr.dk fra deres plads i retssal 250 i Oslo Tingrett, hvor de på skift sad - kun tre meter fra Breivik.

I TRE METER FRA BREIVIK skildrer de det dramatiske retsforløb og fortæller gennem øjenvidneberetninger fra retssalen historien om massakren på Utøya og bombeangrebet i Oslo.

Bogen er også et personligt vidnesbyrd fra to unge journalister om, hvordan det er at skulle arbejde professionelt og samtidig undgå at blive overvældet af følelserne i mødet med bundløs sorg – ansigt til ansigt med manden, der er skyld i den.

ANMELDERNE SKREV
"En barsk og intens skildring af retssagen mod Anders Breivik fra to danske journalister, som fulgte hele sagen fra retssalen."
- Bibliotek.dk

"’Tre meter fra Breivik’ giver et godt referat af hændelsesforløbet og især af retssagen."
- Bogvægten.dk

POLITIASSISTENT ANDREAS HOGSTED TROEDE, HAN HAVDE LAVET SIT LIVS SAG Efter tips fra meddelere i det kriminelle miljø og en velplanlagt ransagning i Frederiksværk var det lykkedes at anholde en mand med Bandidos-relationer med halvandet kilo amfetamin i en plasticpose. Det var en af politikredsens største narkofangster det år, og det lignede en formssag, mandens øjeblikkelige tilståelse taget i betragtning. Men hjemme på stationen udviklede efterforskningen sig til et ydmygende forhør af den unge betjent, spundet op på sladder, skidtsnak og en grundløs anklage om ulovlige metoder. Da den 7. november 2013 var omme, havde karrierens største dag forvandlet sig til Andreas Hogsteds sidste i dansk politi. Den 9. kreds er en fortælling om en retskaffen ung mand, der gik ind i politiet for at bekæmpe rockere og narko, men efter 12 år måtte indse, at hans drøm ikke kunne udleves i Danmarks 9. politikreds. Med afsæt i en whistleblower-historie og snesevis af kilder fra politiets rækker afdækker journalist Kristian Brårud Larsen, hvordan Nordsjællands Politi siden politireformen i 2007 har været styret af jagten på bonusser og karrierehop frem for lov og orden. Det er historien om sminkede statistikker, nypressede uniformer og rockere, der har en safe haven i det rigeste hjørne af Danmark, mens nordsjællændernes tryghed daler, og mængden af uopklarede forbrydelser stiger.

Ellef Henry Rasmussen var blandt de allerførste danskere, der frivilligt lod sig indrullere i Waffen-SS. Allerede i sommeren 1940 blev han sendt til uddannelse i Østrig, og i juni 1941 tog han del i operation Barbarossa, invasionen af Sovjetunionen. Herefter var han i aktiv krigstjeneste helt frem til krigens slutning, kun afbrudt af hospitalsophold og en videreuddannelse til officer. I krigens sidste fase – tilbagetrækningen fra Estland og kampene omkring Berlin – stod han i direkte kontakt til højtrangerede tyske generaler og varetog stillingen som chef for II. bataljon i SS-Regiment "Danmark". II. bataljon blev adskilt fra det øvrige regiment omkring Berlin i krigens sidste dage, og denne del af historien fortælles her for første gang. Den enestående beretning bidrager endvidere med en lang række nye detaljer om de danske frivilliges indsats og gerninger på østfronten.

Ellef Rasmussens krigserindringer er fortalt til historiker Peter Møller Hansen, som i indledning, efterskrift og noter bidrager med historisk perspektiv til fortællingen. Bogen er illustreret med mange unikke billeder, som ikke tidligere har været offentliggjort.

Et stærkt portræt af en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv. Oluffa Dahlerup Brandt (1851-1945) var en klog og uforfærdet kvinde, der igennem mange årtier formåede at sætte et markant aftryk på den verden, hun var en del af. Oluffa var den ligeværdige hustru til Søren Christian Brandt, grundlæggeren af Odenses store virksomhed Brandts Klædefabrik, i dag kulturhuset Brandts. Ved mandens tidlige død i 1905 overtog Oluffa en stor del af aktierne og styrede fabrikken videre med sikker hånd, samtidig med at hun brugte en stor del af sin velstand på, hvad man i dag ville kalde Corporate Social Responsibility, og på Odenses fattige. Men Oluffas historie begynder med hendes opvækst i det ludfattige fiskerleje Tórshavn på Færøerne, hvor hendes far var dansk amtmand, og hvor han som formand for det genåbnede lagting blev en del af et vældigt politisk drama med revolutionære færinger, magtfulde præster og en befolkning, der langsomt dukkede frem af tørverøg, klipfisk og århundreders isolation.