Søgeresultater: 9

Den danske kunstner Lars Bo tegner i "En underlig dreng" et billede af sine barndoms- og ungdomserindringer. Allerede som barn ejer Lars Bo kun i meget ringe grad autoritetstro og ser sine omgivelser med lige dele djævelsk smittende ironi og varme. Da han i 1940 – delvist – får forældrenes accept til en kunstnerbane og begynder på Kunsthåndværkerskolen, træder han ind i en kreds, som deler hans sans for fest og smag på livet. Men i 1943 melder han sig i en modstandsgruppe og lever derefter under jorden.

Ganske uheroisk og med sansen for det barokke i situationerne beretter han om at være modstandsmand nederst i hierarkiet. Alligevel når han med i en del voldsomheder, selvom også sabotageaktioner kan skildres så det ligner et festfyrværkeri – med mørke undertoner.

Lars Bos livfulde erindringer om den kære familie, kunstneren som hvalp og den menige modstandsmand slutter ved befrielsen i 1945, hvor forfatteren fylder 21 år.

Lars Bo – eller Lars Bo Jørgensen – (1924-1999) var dansk maler og grafiker. Han blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen, og bosatte sig i 1947 i Paris. Han er især kendt for sine farveraderinger og for illustrationer til værker af blandt andre Kafka, Voltaire og H.C. Andersen. Lars Bo lavede også teaterdekorationer og skrev flere bøger.

Hvem var dit livs lærer? Det spørgsmål svarer en række fremtrædende danskere på i denne bog, når de fortæller om den lærer, der betød alverden for, at de blev til dem, vi kender i dag.

Med bidrag fra:
Anders Agger
Ane Cortzen
Ayse Dudu Tepe
Birthe Rønn Hornbech
Gretelise Holm
Hassan Preisler
Jokum Rohde
Lasse Spang Olsen
Marianne Jelved
Poul Nesgaard
Preben Wilhjelm
Rushy Rashid
Thomas Bredsdorff

Syv kendte danskere og deres mødre fortæller om opvækst, skolegang, teenageår, kærligheden til hinanden, udfordringerne undervejs og at flytte hjemmefra, give slip og finde sig til rette i de nye roller.

Journalist og forfatter Lotte Dalgaard har interviewet og Bjørn Jakobsen har fotograferet.

Mogens Blom fortæller om sin barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvindebevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

Mogens Blom, født 1956 i Lyngby, forfatter og kandidat i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Debuterede som 27-årig med spændingsromanen Dræbt af en vildfaren kugle og året efter kom Aftenholdet. I 2009 udgav han thrilleren Naboerne fra Bagdad, i 2014 Gidsel i Amman og i 2016 Arven fra Basra.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

Elisabeth Møller Jensens ”familiehistorie” handler først og fremmest om hendes mor, Gudrun. Hun var en højtbegavet kvinde, charmerende, udadvendt, men også med et vanskeligt og lidenskabeligt sind, som hun fik sværere og sværere ved at styre. Allerede som ganske ung blev hun indlagt til psykiatrisk behandling, efter et passioneret forhold til en tysk soldat under krigen blev hun gift med den arbejdsomme og retsindige bagersvend, Tage, og med ham fik hun fire børn, hvoraf Elisabeth er det ældste.

Det gik så som så med den bagerforretning i Lemvig, som Tage købte; det endte med at han gik fallit med den. Han fik arbejde på Cheminova, og samtidig blev det værre med Gudruns tilstand, som ikke blev bedre af, at hun udviklede et massivt medicin- og alkoholmisbrug. Det måtte nødvendigvis gå ud over både mand og børn, som med skræk og fortvivlelse var vidner til Gudruns deroute. Hun døde som 53årig, i 1975.

Elisabeth Møller Jensen fortæller denne historie uden formildende omstændigheder, og den får ikke mindst sit stærke og autentiske præg af de citater fra breve og dagbøger, hvori moderen fortæller om sin tilstand, om sin angst, ikke mindst for at gøre sine børn fortræd, om sin kærlighed til sin mand og om sine vanskeligheder ved at leve det helt almindelige liv.

Det er en bog, der hylder ærligheden og rummeligheden. En bog til drømmerne, til synderne og til alle, der engang imellem har brug for, at nogen siger: Det er ok.

Danmarks første kvindelige partiformand, vicestatsminister, generalsekretær og kommandør af 1. grad. Det er ikke fine titler, der har manglet i Mimi Jakobsens liv. Bag det imponerende CV gemmer der sig et varmt, karismatisk og resultatorienteret menneske med en usædvanlig politisk tæft, men også med en usvigelig manglende selvtillid, som hun har formået at skjule for offentligheden. Et menneske, der har oplevet store vendepunkter, både privat og karrieremæssigt. Mimi Jakobsen har med lige stor naturlighed færdedes på de bonede gulve og blandt folk, der kender til livets bagsider, og hun har først og fremmest søgt at holde fast i nogle grundlæggende værdier som ligefremhed og menneskekærlighed; også selvom det til tider har kostet dyrt. Her er hendes egen fortælling om det politiske liv bag kulisserne, om de mange op- og nedture både arbejdsmæssigt og privat, om hendes opvækst i Gladsaxe med en kendt far, og hvad den kom til at betyde livet igennem. Alt sammen i bedste Mimi-stil berettet med humor og selvironi, men også med den ærlighed, der gjorde hende kendt og beundret igennem flere årtier.

Fra min faders skygge er Sebastian Kleins åbenhjertige og rå fortælling om at vokse op i skyggen af sin berømte fars op- og nedture. En universel historie om en far og en søn.