Søgeresultater: 259

Min sorg min dannelse er en samlet, lettere revideret udgave af Charlotte Bork Høvsgaards bøger om at miste en ægtefælle og om at skulle leve videre bagefter. I bogens første del, ”Så er Thomas væk,” beretter Charlotte om sygdomsforløbet og om sin egen rolle som pårørende. Hun beskriver det overvældende møde med magtesløsheden, da hun oplever at stå alene tilbage med sin søn i en evigt forandret verden. Bogens anden del, ”Her bor de levende,” anskuer sorgen og sorgbearbejdelsen i et længere tidsperspektiv. Hvad gør årene ved sorgen? Hvad vil det sige at være enke, og hvad svarer man, når folk spørger, om man er ved at være kommet videre? Charlotte Bork Høvsgaard (f. 1972) er cand.mag. i Dansk sprog og litteratur og Filosofi, underviser i gymnasiet og holder foredrag om tab og sorg med udgangspunkt i bøgerne om Thomas’ død. To af Danmarks bedste sorgbøger i samlet PB. Indsigtsfuld og sørgelig bog om døden. ***** POLITIKEN Uendelig fin bog om at miste … dybt, dybt troværdig. KRISTELIGT DAGBLAD TankevækkendeSympatisk … usentimental. WEEKENDAVISEN

"Jeg har altid haft meget let ved at lære sprog, men det kom vel af, at mit hjem i Mecklenburg var temmelig kosmopolitisk. Mor var jo russisk. Far og mor talte altid fransk sammen, og vi børn talte engelsk med dem. Med min broder talte jeg tysk, men dagligsproget mellem min søster og mig var altid engelsk. I Danmark har jeg altid talt dansk med mine sønner og med den øvrige slægt, men Kongen og jeg talte meget engelsk sammen, og vi anvendte altid engelsk, når vi skrev til hinanden."

Dronning Alexandrine blev født i Schwerin i 1879 som datter af Storhertug Friedrich Franz III af Mecklenburg-Schwerin og Storfyrstinde Anastasia og var kun 18 år, da hun giftede sig med Prins Christian af Danmark, som senere blev Kong Christian X. Gennem interviews med Dronning Alexandrines efterkommere, svigerdatteren Dronning Ingrid, børn af venner af familien og andre med tilknytning til Dronning Alexandrine tegner Randi Buchwaldt et levende portræt af dronningen og fortæller om hendes spændende liv og store betydning på kongefamilien i Danmark, som strækker sig helt op til vore dage. Journalist og forfatter Randi Buchwaldt (f. 1930) står bag flere historisk orienterede fagbøger, herunder "Marselisborg: slot og fristed", "Kongehusets farmor og oldemor Dronning Alexandrine" og "Et hjørne af Hellebæk: om huse og mennesker og hvad et gammelt egetræ kan have oplevet".

”Livet set fra en skæv vinkel” er en stærk og livsbekræftende historie om livet som spastisk kørestolsbruger – i barndomshjemmet, på institution og i egen lejlighed med BPA-ordning. Tor Martin Mandrup-Møller fortæller ærligt og skævt, med kant, humor og anekdoter om det sure og det søde i hverdagen – om udfordringer, projekter, drømme og jagten på kærlighed. Han åbner for sine inderste tanker om handicap og seksualitet og kommer med gode råd og vejledning til andre handicappede, medarbejdere og pårørende om, hvordan man kan takle de problemstillinger, dilemmaer og tabuer, som man uvægerligt møder, når man har berøring med emnet handicap og seksualitet. Tor deler også sin mening om, hvad han som handicappet synes fungerer godt og mindre godt indenfor handcapområdet, og han kommer med forslag til nye tiltag og forbedringer. Bogen indeholder som noget særligt også vinklen som pårørende til en handicappet. Tors mor og lillebror, Hanne og Sune Mandrup-Møller, giver deres besyv med og fortæller oprigtigt om opture og nedture samt fordele og ulemper ved at have Tor i deres liv. Det er en positiv bog om at tro på, at man kan skabe det liv, man altid har drømt om. Et liv i kørestol har mange facetter.
Det kan give både gode og dårlige nætter.
Det kan opleves fra mange sider,
og man kan se forskelligt på det
- men der er altid en vej at komme videre.”
God læselyst fra Tor Tor Martin Mandrup-Møller er den første uddannede seksualvejleder, der også er handicappet. Han er desuden foredragsholder og multi-projektmager.

Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København blev bygget i 1898 af Grundtvigskirkens arkitekt P.V. Jensen Klint. Bygherren N.H. Rasmussen ville skabe en optimal ramme omkring det gymnastikinstitut, han havde stiftet, og omkring hans familie, som skulle bo der. Hans yngste barn var Helle Gotved, og hun kom siden til at overtage driften af instituttet fra sin far. Her fortæller hun personligt, varmt og ligefremt om opvæksten i det særlige hus. Udover at mane forældrene, de fire søskende, husfælder og besøgende, hverdage med skolegang og sommerferier til live, så tegner bogen et portræt af selve Gymnastikhuset. Det er et hus, der har suget fortællinger og sjæl til sig i mere end 100 år. Livet har foldet sig ud for mange mennesker i gymnastiksalen, i omklædningsrummene og i lejligheden på første etage, hvor Helle Gotved boede helt frem til sin død. Vægge, gulve og inventar er kærligt og respektfuldt bevaret og brugt, som det var tænkt. Helle Gotved (1912-2006) er en legende i dansk gymnastikhistorie, og hendes bevægelseslære, den såkaldte Gotvedgymnastik, har hjulpet mange mennesker til at få det bedre. Hun beskrev selv Gotvedgymnastikken som en tidløs undervisning i at fungere som menneske både i arbejde og hvile. Målet med gymnastikken er ikke at komme først eller blive perfekt, men at respektere kroppens natur og give den mulighed for at komme til udtryk. Øvelserne er udviklet med afsæt i solid viden om menneskekroppens anatomi, fysiologi og funktion, og derfor går Gotvedgymnastikken aldrig af mode. Helle Gotved var en mesterlig formidler af sin bevægelseslære. Udover at undervise i gymnastiksalen, skrev hun en lang række bøger og artikler, og hun blev især berømt for sin morgengymnastik i radioprogrammet "Ha´det bedre", der spillede i næsten 30 år. Helle Gotved voksede op og levede hele sit liv i Gymnastikhuset på Vodroffsvej i København, som hendes far N.H. Rasmussen fik opført i 1898 sammen med arkitekten P.V. Jensen Klint. Den smukke bygning er i dag fredet, men ikke desto mindre stadig fuld af liv. Den huser Gotvedinstituttet, der udbyder en toårig uddannelse i bevægelsespædagogik og en række populære gymnastikhold.

”Uden min datter” er skrevet af Anders Wendt Jensen, der halvvejs gennem graviditeten bliver afskåret fra barnets liv. Moren ønsker ikke, at barnet skal være et delebarn men i stedet vokse op i et harmonisk hjem og kalde hendes kæreste ”far”. Med de ord bliver Anders Wendt Jensen far til en datter, han aldrig har mødt. Moren har afskåret al kontakt og her syv år senere, har han forsat aldrig mødt datteren. ”Uden min datter” giver et chokerende indblik i en historie om hvor endegyldigt én forældre kan fjerne den anden fra barnets liv. Bogen blotlægger et kringlet og langsommeligt system om samværschikane og myndighedernes magt. Tilbage står en far uden sin datter.

I RETSMEDICINEREN for fortæller Jørgen Lange Thomsen om hvordan enretsmediciner tænker. Han har bevaret et frisk og tænksomt syn på sit fag, og læseren bliver grundigt indført i den retsmedicinske verden og tankegang. Faget åbner sig på forunderlig vis, og sammen med forfatteren lever læseren sig ind i de afdødes liv og får fortalt om retsmedicinens væsen. Der er beretninger om bl.a. identifikation af døde efter 9/11 i New York i 2001 og Tsunamien i 2004 samt undersøgelse af bl.a. mordofre.

"Mellem ting - Foucaults filosofi" er en præsentation af det filosofiske grundlag for og en gennemgang af de vigtigste temaer i Michel Foucaults (1926-1984) filosofi. Foucault besidder en velfortjent plads blandt de betydeligste moderne franske tænkere, da hans værk af bøger, artikler og forelæsninger har haft en afgørende betydning indenfor en del forskellige videnskabelige discipliner. "Mellem ting - Foucaults filosofi" er skrevet af Anders Fogh Jensen, der i bogen gennemgår den franske tradition i videnskabsteoretisk tænkning for at vise Foucaults inspiration. Udover dette indeholder bogen også en gennemgang af utallige af Foucaults tekster såsom Galskabens historie, Ordene og tingene og Overvågning og straf. Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammende begreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket, Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.dk

Her har du en jubilæumsbog om hendes majestæt Dronning Margrethe II's (f. 1940) første 25 år på tronen. Gennem interviews og samtaler med Dronning Margrethe og repræsentanter fra hofstaben tegner Randi Buchwaldt et portræt af en moderne dronning, der også holder traditionerne i hævd. Hvilken forhold har dronningen til tronen, forsvaret, folkekirken og kunsten? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de nordiske monarkier? Det og meget mere kan du få svar på i bogen. Peter la Cour (f. 1947) er cand. phil i samfundsfag, forfatter, forlægger og medlem af tænketanken Cepos. Journalist og forfatter Randi Buchwaldt (f. 1930) står bag flere historisk orienterede fagbøger, herunder "Marselisborg : slot og fristed", "Kongehusets farmor og oldemor Dronning Alexandrine" og "Et hjørne af Hellebæk : om huse og mennesker og hvad et gammelt egetræ kan have oplevet".

Tragedien rammer, da en kun 17-årig pige til en fest med sine venner, vælger at springe ud fra 5. sal og tage sit eget liv. Brevet til min datter er en mors gribende kamp for at komme videre midt i en altfortærende sorg. Et selvmord som forvandler de efterladte, mens de kæmper for at forstå og for at komme videre gennem mørket. ”Folk siger hele tiden: Hvor er du stærk. Ja, men du ser mig heller ikke, når jeg ryger ned i mit lille, mørke hul, bryder grædende sammen og hulker al min smerte, fortvivlelse, mit savn og min sorg ud.” Om forfatteren Susy Knudsen (f. 1966) er salgssekretær og fortæller om bogen: "Denne bog startede som en hilsen til min datter, som valgte at begå selvmord. I bogen fortæller jeg hvordan mit liv med ét blev forvandlet til et helvede. Hvordan jeg følte, tænkte og reagerede i mange situationer. Og hvordan jeg vælger at se kendsgerningerne i øjnene og tage kampen op i stedet for at slippe taget og forsvinde fra virkeligheden og den smerte, som truede med at tage livet af mig."

Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Augusto Pinochets blodige diktatur tog over, og tusindvis af chilenere blev i den kommende tid dræbt eller måtte flygte i eksil. Heriblandt den 4-årige Paula Larrain og hendes familie, der i sommeren 1974 endte i Danmark.

"I morgen skal vi hjem" er Paula Larrains personlige historie. Om integration og konflikter, succes og sammenbrud, både indadtil og udadtil. Om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til. Og om at skulle finde sig til rette og gøre sig smertelige erfaringer i en ny verden, man aldrig vil passe helt ind i. Paula Larrain (f. 1970) er en dansk-chilensk journalist og forfatter, der som fireårig flygtede fra Chile til Danmark sammen med sin familie. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i 1994 og har siden da blandt andet arbejdet som redaktionssekretær for Berlingske Søndag og som studievært på TV-avisen på DR1. Paula Larrain debuterede som forfatter i 2003 med "I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark" og har efterfølgende skrevet romanen "Uden for citat", været medforfatter på flere bøger, skrevet klummer for Ekstra Bladet samt bloggen "Lige lovlig" for Journalisten.dk.

"Så er den halve vinter gået, og halvdelen af brændslet til denne vinter er brugt.
Lige fra de ældste tider har man sat den 25. januar, Paulusdagen, som vinterens midtpunkt. Da vender bjørnen sig i sit hi, og da skal der endnu falde lige så meget sne som før denne dag.
Ganske naturligt har bonden også skævet til foderbeholdningerne på dette tidspunkt: ville de række til? Eller skulle man til at strække dem? Eller måske skille sig af med noget kreatur for at kunne fodre igennem?"

Dagmar Nielsen maler en række stemningsbilleder af det traditionelle liv på landet, som hun selv har oplevet det igennem sit liv. Skildringerne af årets gang og skitserne af de mennesker, Dagmar møder, vidner om Dagmars store interesse for og kendskab til mennesker og naturen. Dagmar Nielsen (1925-1996) var en dansk forfatter, der både skrev skønlitteratur, essays og tekster til oplæsning i Danmarks Radio. Hendes romaner kredser hovedsageligt om menneskets hverdage, landsbylivet og nærmiljøet samt de problemer, man både som samfund og menneske må kæmpe med. Dagmar Nielsen var gift med science fiction-forfatteren Niels E. Nielsen.