Søgeresultater: 211

“Bedstemors Paradishave” er en varm fortælling om en drengs uforglemmelige barndomsoplevelser i efterkrigstidens Danmark. Om en generation af ældre, som evnede at være til stede og videregive poesi og skæbne. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en bevægende bog om en tid, der snart er gået i glemmebogen.

En række muntre historier fra barndomsbyen Brovst. Om at bygge huler og lave cirkus, om den årlige forårsfejde med ungerne fra nabobyen, og om lærer Madsen, der simpelthen slår så hårdt, at de elever, der i første klasse har overbid, går ud af syvende klasse med underbid. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Forfatteren og historikeren (f. 1938) fortæller om sin barndom i et indremissionsk hjem i fyrrerne og halvtredserne i en lille jysk stationsby. Historien er fortalt i nutid med en lille drengs øjne. Man følger ham frem til hans løsrivelse fra barndomsmiljøet i ungdoms- og studieårene, inden den voksne fortæller slutteligt søger at komme overens med sin baggrund og livets grundlæggende spørgsmål.

De gode kvinder ligger i direkte forlængelse af Til Andrea. Vi er i Aalborg i 1930’erne. Familien, og især moren, optræder nu side om side med ungdomskammerater, piger og de gode kvinder.

Hans Lyngby Jepsen fortæller underholdende og distanceret om sin ungdoms iltre temperament, der bl.a. gik ud over en kommende forsvarsminister, om skolen, om kampe på og uden for håndbold- og fodboldbanerne, om den tids politiske diskussioner, om kærligheden og om en ung forfatters begyndelser.

De gode kvinder er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997) og Mest imod (2000).

Det skrev anmelderne om De gode kvinder:

Erindringsboben er fuld af disse magiske skildringer af fodboldspillet i Chang, skøjteløbet i grusgraven og det tætte sammenhold blandt drengene. - Information

Bogen er et godt tidsbillede og en flot, usentimental pubertetsskildring. Værd at læse, ikke bare for nordjyder. - Weekendavisen

De gode kvinder er stærk og underholdende læsning. - B.T.

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

"Mine mange hjem" er Elsa Gress' hovedværk; en samling af hendes bedste essays og erindringer. Sammen med de følgende bind, "Fuglefri og fremmed" og "Compañia", tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn. "Mine mange hjem" er centreret omkring forfatterens omtumlede og begivenhedsrige barndom og ungdomsliv frem til studentereksamen. \"Mine mange hjem\" udgør første del af Elsa Gress' erindringsbind, der også indeholder \"Fuglefri og fremmed\" og \"Compañia\". Elsa Gress, 1919-1988, debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

Villy Sørensen, »Den evige flamme«, har været missionær i Indre Mission gennem 40 år. Når han taler, er der ingen, der falder hen. En levende, varm forkyndelse, fyldt med humor og glimt i øjnene – sådan er Villy, og sådan er hans erindringer også: hele tiden med en bøn om at tænde. Fordi intet er vigtigere end at nå mennesker med budskabet om Jesus Kristus.

Satiretegner Roald Als portrætterer sin gode veninde, Inge Larsen, som han kendte i mere end 30 år. Fru Larsen, som hun blev kaldt, tilhørte arbejderklassen og levede et slidsomt liv med op- og nedture. Vi hører blandt andet om barndommen i København, årene som enlig mor og om sønnen, der bliver narkoman. Men selvom livet har været barskt for kvinder som Fru Larsen, er humoren er aldrig langt væk.

Portrættet af Fru Larsen er ikke kun en biografi, men også et stykke dansk kvindehistorie.

Roald Als (f. 1948) er en dansk forfatter og håndtegner, der er bedst kendt for sine satiriske tegninger i Politiken og Weekendavisen. Roald Als har ud over sine avistegninger illustreret bøger, og som forfatter har han udgivet flere satiriske værker. Han har vundet adskillige prestigiøse priser og legater for sit arbejde, blandt andet Alfred Schmidts Legat, Kulturministeriets Illustratorpris og Årets bladtegner.

"Disse fragmenter af en barndom skulle gerne være kulturbilleder, som jævnaldrende kan nikke genkendende til, og hvor den unge generation kan stifte bekendtskab med et miljø, et erhverv og en kultur, som kom til at betyde noget afgørende i vort folks udvikling i dette århundredes første halvdel."

Tidligere folketingsmedlem og undervisningsdirektør Asger Baunsbak-Jensen deler ud af fragmenter af sin barndom på et husmandssted i Nørre Jernløse sogn i det nordvestlige Sjælland. Bogen giver både en indsigt i en til tider svær barndom og et billede af dagliglivet på et husmandssted i Danmark i første halvdel af 1900-tallet. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet samt landsformand for Det Radikale Venstre.

Mange vil huske Lisbet Lundquist fra hendes utallige triumfer på film og teater, og mange vil sikkert også genkende hende som zirkusfruen i Nemo, hvor hun ofte kan spottes siddende på trappen og betragte gemalen, Søren Østergaard. I anledning af hendes 75 års fødselsdag – den onde dag, som hun kalder den – udgiver hun Hvor er stjernerne når det er lyst?
I denne erindringsbog tager Lisbet Lundquist sin læser med tilbage til barndommens gade, som faktisk var en vej i Holte, hvor Lisbet voksede op i sin begavede og mangfoldige familie. Det er sjov læsning. Og et prima-tidsbillede af en både typisk og alligevel helt usædvanlig dansk opvækst fra 40’erne og frem. Forfatterens iagttagelsesevne fejler ikke noget, så læseren oplever de mest betagende mennesker og ser detaljer fra deres liv i en både privat og mere åben verden, hvor vi møder både skolekammerater, familie, venner – og senere berømte ægtemænd. Mød en forrygende, fascinerende stor kvinde i dansk teater og tv, som ærligt fortæller om livets både store glæder og sorger.

"Optegnelserne på de følgende sider omfatter groft tiden fra mit 15. år til maj 1945, første etape af mit liv. De blev nedskrevet under et ophold som u-landsfrivillig i Mzumbe, Morogoro, Tanzania, vinteren 1968/69. Om det nu har været afstanden hjemmefra, mødet med østafrikansk kultur og mennesker, eller visse personlige skuffelser hjemme, der satte mig i gang, er svært at sige. Jeg følte trang til at gøre en art status over den brogede tilværelse, jeg havde ført. – Ditte Cederstrand, Bogø i oktober 1983" Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig. Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.

"En baggårsrod i København - Barn på Nørrebro i 1950'erne" er forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsens erindringer fra barndommen på ydre Nørrebro i København. Bogen giver et levende indblik i en tid, hvor store familier boede sammen i små lejligheder, toilettet var i gården og midlerne var små. Men også om en tid, hvor arbejderne stod sammen i fælles solidaritet og delte drømmen om et mere lige og økonomisk retfærdigt samfund. Bogen indeholder desuden en lang række faktuelle oplysninger om datidens København, der fletter sig sammen med forfatterens egne barndomserindringer.

Allan Mylius Thomsen (f.1948) er en dansk forfatter, reklametegner, manuskriptforfatter, lokalpolitiker og byhistoriker. Allan Mylius Thomsen er født og opvokset i København, der samtidig udgør hjørnestenen i hans interesse for byhistorie.

’’Mig ejer ingen’’ er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev ladt alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder på Metallverken i Västerås, og efter eget udsagn Sveriges bedste. Han er stolt af sit arbejde, ligesom han er stolt af sin datter, som han elsker over alt på jorden og køber bøger, slik og fine italienske sandaler til, så længe lønnen rækker. Men den rækker aldrig måneden ud, for Leif drikker; han føler sig forladt, ensom og uden selvtillid, og han dulmer sin smerte med alkohol. Humoren bevarer han dog, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store kærlighed til hende. ’’Mig ejer ingen’’ blev et gennembrud for Åsa Linderborg, da den udkom i Sverige i 2007, og den er efterhånden blevet en nyklassiker i svensk litteratur med langt over 400.000 solgte eksemplarer. Om forfatteren: Åsa Linderborg (f. 1968) er svensk journalist, forfatter og historiker. Hendes seneste udgivelse på dansk er dagbogen ’’Året med 13 måneder’’ (2020), som skabte debat for skildringen af mediernes rolle i #metoo­bevægelsen. Åsa Linderborg arbejder som journalist på Sveriges største avis, Aftonbladet, og er gæsteskribent i Information samt medvært på P1’s Norsken, svensken og dansken.