Søgeresultater: 93

"Optegnelserne på de følgende sider omfatter groft tiden fra mit 15. år til maj 1945, første etape af mit liv. De blev nedskrevet under et ophold som u-landsfrivillig i Mzumbe, Morogoro, Tanzania, vinteren 1968/69. Om det nu har været afstanden hjemmefra, mødet med østafrikansk kultur og mennesker, eller visse personlige skuffelser hjemme, der satte mig i gang, er svært at sige. Jeg følte trang til at gøre en art status over den brogede tilværelse, jeg havde ført. – Ditte Cederstrand, Bogø i oktober 1983" Ditte Cederstrand (1915-1984) var dansk forfatter. Hun voksede op i Hellerup, nord for København og uddannede sig blandt andet til korrespondent ved Handelshøjskolen. Ditte Cederstrand flyttede til Tyskland i 1938 og oplevede rædslerne ved det nazistiske regime og krigen på nærmeste hold. I 1944 rejste hun tilbage til Danmark og kort efter begyndte hendes politiske engagement at blomstre. Cederstrands kommunistiske overbevisninger prægede i høj forfatterskabet, og hun er således også mest kendt for serien om "De uspurgtes historie" - et værk i syv bind, som handler om arbejdernes vilkår og historie. Ditte Cederstrand var stærkt influeret af forfattere såsom Martin Andersen Nexø, Hans Kirk og Hans Scherfig. Ditte Cederstrand opnåede at modtage Statens Kunstfonds livsvarige ydelse i 1979 samt et stort antal priser og øvrige hædersbevisninger for sit forfatterskab.

"Jeg har altid søgt at vise læserne det smukke og gode i tilværelsen. Jeg har selv prøvet hårde kampe og kendt megen modgang og sorg, jeg ved godt, at der findes meget grimt og ondt i tilværelsen. Jeg overser ingenlunde denne ondskab og dårlighed, men jeg tager ikke snavset op i hånden og lugter til det. Jeg ser både som menneske og forfatter fremad, og mit øje har altid kunne finde noget godt at se på. Jeg tror, at man netop på denne måde hjælper mennesker, som lever i hverdagen, til at bære deres byrder. "

I Morten Korchs selvbiografi "Tæl kun de lyse timer" fortæller han om et liv, der har båret præg af megen modgang, men også om den lysende, skinnede lykke; om kærlighedens væsen og forfatterens ønske om at give det, der ligger ham mest på hjerte, videre. Det er en levende skildring af Danmarks mest elskede forfatter og akkurat lige så spændende læsning som hans romaner.

Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Jens Jørgensens nye biografi om H.C: Andersens oprindelse er en stærkt dokumenteret gennemgang af kilder, personer og begivenheder.

Ingen lyrikere har som Benny Andersen i nyere tid formået at ramme lige ned i danskerne og danskheden med smukke, nærværende og lettilgængelige digte.

Selv fremstår digteren ofte ganske anonymt og næsten selvudslettende. Men bag det rolige, neutrale ydre lever en fascinerende historie fuld af musik, eventyr og kreativ kraft.

Benny Andersen medvirker selv i biografien, ligesom familie, venner og kollegaer i bogen også fortæller om deres syn på den folkelige digter. 
 

Lydbogen er indlæst af Torsten Adler

Dan Turèll elskede København, og København elskede ham.

I denne bog tager Dans faste omslagstegner og nære ven, Peder Bundgaard, læseren med på en mental byvandring rundt i byens gader og historie, ind i skumle baggårde og gør stop på digterens yndlingsværtshuse. Læseren føres gennem hans bøger og helt ind i hovedet på Dan Turèll.

En dyb personlig og meget ærlig beretning med både sjove og sørgelige sider og samtidig en anderledes form for byhistorie.

"Det er en dejlig bog, den er fortalt både veloplagt og vidende. Det er historien om en kontrastfyldt by, og det er historien om en sjælden og lige så modsætningsfyldt kunstersjæl: vores allesammens Onkel Danny."
- Beth Høst, lektør

I denne bog tegner Henrik Marstal et portræt af digteren, musikeren og mennesket Benny Andersen gennem en række samtaler med digteren og hans nære venner og kolleger. Vi hører om hans opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes Søborg, de første engagementer som barpianist, det store gennembrud som digter med "Den indre bowlerhat", samarbejdet med Povl Dissing, de lykkelige år med Cynthia, hans smertelige tab af hende og sidst men ikke mindst den genfundne livsappetit, der præger hans tilværelse som hyperaktiv "Ikke-pensionist". Den danske forfatter Henrik Marstal (f. 1966) har det meste af sit liv arbejdet inden for musikkens verden. Han har både komponeret og produceret musik og desuden udgivet flere fagbøger om musik. Marstal bloggede i 2012-2013 for Information og har siden 2014 blogget for Politiken. Han har været medlem af Statens Kunstfond (2005-2007), været sagkyndig for Nordisk Kulturfond (2010-2012) og har siden 2016 været medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Med Benny Andersens bortgang i 2018, og få måneder senere Kim Larsens, døde to af Danmarks nationalskjalde. Måske de to sidste. Benny Andersen var musiker, ligesom Larsen, inden han blev berømt som digter, og det forhold prægede alt, hvad han lavede. I denne biografi tager Henrik Marstal læseren med på en rejse fra Benny Andersens opvækst i et arbejderhjem i 1930'ernes forstadskøbenhavn over de hektiske år som barpianist i 1950'erne og frem til de første digtsamlinger i 1960'erne. Det store gennembrud kom i 1964 med digtsamlingen 'Den indre bowlerhat', og med LP'en 'Svantes viser' sammen med Povl Dissing blev han hvermandseje i 1973. En periode, som ikke desto mindre var præget af skilsmisse og eksistentielle kriser for Benny Andersen. I 1980'erne og 1990'erne anslog han en mere politisk tone, og som en udpræget 'dansk' digter løb han undertiden sur i danskhedens drilske dilemmaer, hvilket flere gange bragte ham på kant med dele af publikum. Men ved udgangen af århundredet var han mere populær end nogensinde, da hans 'Samlede digte' udkom og blev alle tiders bedst sælgende lyrikudgivelse i Danmark. Bogen her er en revideret og opdateret udgave af bestselleren 'Et liv ved klaveret' fra 2004. Den er baseret på en lang række samtaler med Benny Andersen såvel som med centrale personer i hans liv, heriblandt Johannes Møllehave og Suzanne Brøgger.

I en stilistisk blanding af blandt erindringer, essays og digte, tegner standupkomiker Thomas Wivel et portræt af sit liv. Gennem Wivels humoristiske, reflekterende og til tider absurde syn på tilværelsen bliver hans verden formidlet til lytteren på fangende og underholdende vis. Thomas Wivel (f. 1967) er en dansk standupkomiker, der har optrådt siden begyndelsen af 1990'erne. Han har udover sine optrædender også medvirket i talrige tv-programmer og været tekstforfatter for andre komikere. Wivel er desuden forfatter til en lang række bøger, navnlig flere om samliv og forhold i samarbejde med komikerkollegaen Povl Carstensen.

I 1920 hærgede den spanske syge. Blandt dens patienter var Jeppe Aakjær, der i månedsvis var syg og troede, at han skulle dø. Derfor forfattede han – for en god ordens skyld – teksten til sin egen gravsten:

”Her standsed de glade klange. 

Her sattes mit livsens mål. 

Det er asken af usungne sange 

der hviler i denne skål.”

Det var heldigvis falsk alarm, og Aakjær levede ti år længere. Men ordene har været så væsentlige for ham, at de levede med ham indtil 1930, hvor de blev mejslet ind i hans gravsten.

Det er ordene om de usungne sange, som vakte Anette Prehns nysgerrighed, og som fik hende til at gå på jagt efter lyriske ord og vendinger i Aakjærs prosa, der kunne danne nye sange.

Med uventet og overraskende nutidig inspiration fra Aakjær reflekterer bogen og dens sange over de udfordringer vi står i i det 21. århundrede: stress, forandringskrav, fear of missing out, ekkokamre skærmtid, børneliv, kreativitet, klimaforandringer, biodiversitet, seksuelle overgreb og MeToo og bygger dermed bro mellem historien og os i dag.

Bogens sange er sat i musik af Kristian Bisgaard og kan synges som fællessange. 

I 1969 besluttede Tove Ditlevsen at skifte forlag. Hun henvendte sig til Mogens Knudsen, der i disse år var litterær direktør på Gyldendal. Han tog imod hende med åbne arme, han blev hendes redaktør, han læste og redigerede hendes manuskripter; og de to fik i løbet af kort tid et fortroligt forhold, der rakte langt ud over det litterære felt.

Med sit skrøbelige sind var Tove Ditlevsen ustandselig i vanskeligheder og bad Mogens Knudsen om råd og dåd i forbindelse med sine økonomiske forhold, skattebetaling, den sindsoprivende skilsmisse fra Victor Andreasen, som blev realiseret i disse år, irriterende fans og besværlige veninder, ansættelsesforhold, alkohol, børn og svigerbørn, kolleger, konflikter med læger og tandlæger og psykiatere, konfrontationer i og med pressen og meget, meget mere.

Brevsamlingen, der er dateret fra 1969 til 1975, er et eksempel på det samarbejde, det forhold, der kan opstå mellem en forfatter og hendes redaktør; men det er også en rørende beretning om et sårbart, begavet menneskes måde at håndtere sit indre og ydre kaos på.

Brevene, der ikke har været offentliggjort før, blev fundet under oprydning i Gyldendals skønlitterære redaktions mandshøje pengeskab, hvor forlaget opbevarer manuskripter, billedmateriale m.m. fra mange år. Efter Tove Ditlevsens arvingers ønske er der udeladt to-tre sætninger, og der er blevet rettet åbenlyse slåfejl og inkonsekvenser i stavemåder; men ellers fremstår brevene i deres oprindelige form. 

Adda Ravnkilde - en af Det moderne Gennembruds store, kvindelige forfattere. Hun skrev på en ungdommelig og fuldt udviklet lidenskab; i løbet af tre år blev det til lige så mange manuskripter, inden hun sent på året 1883 valgte livet fra i en alder af bare 21 år.

Adda Ravnkildes romaner omhandler kvindelige hovedpersoner er trodsige og lidenskabelige og ligger langt fra den underkuede og selvdestruktive kvinde, som mange af hendes samtidige kvindelige forfatterkolleger yndede at skrive frem. I "En Pyrrhussejr", som nok er den mest programmatiske af romanerne, er kvindefrigørelsen på dagsordenen. Også romanen "Tantaluskvaler" rummer intellektuelle og stærkt erotiske dimensioner; Manden, der tager den kvindelige hovedperson fangen, er en letlevende libertiner, der pirrer den uskyldige kvinde og vækker hendes seksuelle længsel. Den purunge Adda Ravnkilde leverede med "Tantaluskvaler" tidens mest utilslørede skildring af den komplekse og stærkt tabuiserede kvindelige lidenskab.

Først med den nye kvindebevægelse i 1970'erne blev opmærksomheden igen rettet mod de glemte gennembrudskvinder. På universiterne begyndte man at genlæse de gamle forfatterskaber - først med henblik på en kønspolitisk rehabilitering af værkerne, senere ud fra en mere litterær afsøgning af det kvindelige formsprog.

I første omgang var det dog forfatteren Anne Marie Løn, der brød glemslen om Adda Ravnkilde og skrev denne fine biografi:" Adda Ravnkilde", der udkom første gang i 1980. Her læses liv og værk sammen, og på denne måde får Anne Marie Løn vægtet både det kønspolitiske og det eksistentielle motiv i Adda Ravnkildes værker.

Tove Ditlevsen skrev autofiktion, længe før det ord var opfundet, og brugte sig selv og sine nærmeste nådesløst i sit forfatterskab. Hun skrev om psykisk sygdom, misbrug og moderskab, om køn, begær og sex, mens det stadig var tabu.

I sin brevkasse i Familie Journalen rådgav Tove Ditlevsen i to årtier kvinder om det gode familieliv. Selv levede hun et kaotisk et af slagsen – mor til tre, gift og skilt fire gange – og når det hele brændte sammen i hjemmet, skrev hun allerbedst.

I DITLEVSEN. EN BIOGRAFI tegner Jens Andersen med en række nye kilder det hidtil mest nuancerede portræt af en flamboyant og kompromisløs kunstner.