Søgeresultater: 83

Stor rekonstruerende livsfortælling skrevet af journalist Rune Skyum-Nielsen.

JAKOB VAR HER er historien om Jakob Ejersbo. En rodløs dreng, der hverken følte sig hjemme i Nordjylland eller Tanzania. En teenager, som desperat ledte efter kærlighed og en vej i livet. En ung mand, der fandt en ny familie i venner og bekendte fra Aalborgs underverden.

JAKOB VAR HER er fortællingen om en skribent, som ingen længe troede på. En kompromisløs sjæl, der brændte broer i bestræbelserne på at gøre sine bøger så stærke og rå som muligt. En forfatter, der – på tærsklen til at se sit livsværk fuldbragt – blev stoppet af uhelbredelig sygdom.

JAKOB VAR HER handler om børn, der flyttes rundt, til de ikke længere kan slå rødder. Om at tabe sit hjerte for foden af Afrikas højeste bjerg. Om ikke at kunne elske, før fortiden er skrevet ud af systemet. Om mennesker, der udnytter hinanden. Om virkelighed og fiktion, der smelter sammen, til ingen til sidst kan kende forskel. Om at ville noget i en grad, så kun døden kan komme i vejen.

"Foråret så sagte kommer" er den danske præst og forfatter Kaj Munks ungdomserindringer. Kaj Munk lægger i sin bog ud med en undskyldning. Han undskylder for mangelen på maskingeværssalver, og for at bogen ikke er blodig. Det er dermed ikke et dramatiseret erindringsværk fyldt med eventyr og nærdødsoplevelser. Til gengæld er det historien om et ganske almindeligt menneske; en dreng, der, som Kaj Munk selv beskriver det, ikke vidste, om han skulle blive digter eller præst - og derfor blev begge dele. Og det er samtidig et tidsbillede og et personligt indblik i livet hos en af 1900-tallets mest betydningsfulde danske digtere. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1959. Kaj Munk (1898-1944) var en dansk præst og forfatter, der var med til at genindføre det store romantiske drama i mellemkrigstiden, der ellers var præget af nøgternhed og saglighed. Munk hentede meget af sin inspiration fra historiske begivenheder og personligheder, og meget af hans tematik omkransede de omkostninger, det kan medføre at udleve sit kald. Dette kom blandt andet til udtryk i værkerne "En idealist" (1928) og "I brændingen" (1929). I 1942 udgav Kaj Munk sine ungdomserindringer i bogen "Foråret så sagte kommer"; to år før han blev bortført og dræbt af en tysk SS-terrorpatrulje på grund af sin åbenlyse modstand mod nazisterne under anden verdenskrig. Efter Munks død fik hans enke lov til at blive boende i deres præstebolig, og ti år efter hendes død blev det officielt besluttet at bevare præstegården som mindestue, der blev åbnet for offentligheden i 2010. I 2005 åbnede Kaj Munk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.

Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber.

Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig.

I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder.

Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

Denne bog beretter om Tove Ditlevsens liv og digtning. Den fortæller om hendes opvækst på det fattigste Vesterbro, om hendes kamp for at blive digter, om hendes fire ægtemænd, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden, hendes narkomani, pillemisbrug og alkoholisme. Den beretter om hendes gentagne selvmordsforsøg, men også om hvordan hendes skaberevne og ukuelige humoristiske sans overlevede til det sidste. »Styrke og skrøbelighed var Tove Ditlevsens vandmærke. Det findes altsammen i hendes bøger, og med sin dokumentation (der også spejler værket) gør Karen Syberg det hele levende for læseren. Næsten ikke til at bære, men medrivende til man lægger bogen fra sig og efterklangen bliver hængende.« - Klaus Rifbjerg i Samvirke

"Kelvins krig" er biografien om en fascinerende dansk forfatter, hvis liv blev formet af krig, berømmelse og skandaler. Kelvin Lindemann blev kendt i jazztiden og drog på farefulde rejser til Europas brændpunkter, hvor han skabte sig et omdømme som verdensmand. Da tyske tropper besatte Danmark, gik han med i modstandsgruppen Holger Danske og måtte forfulgt af Gestapo flygte fra landet. Samtidig høstede han international succes med sine bøger. Men bag sin elegante fremtoning kæmpede han mod både virkelige og indbildske fjender. Det førte ham ind i hemmelighedsfulde aktiviteter under Den Kolde Krig, mens hans livs skyggesider truede med at bringe ham til fald.

Anders Lindemann (f. 1983) er uddannet journalist, ansat på TV2 og barnebarn til Kelvin Lindemann. Da han fandt en pistol fra 2. Verdenskrig i den afdøde forfatters arbejdsværelse, besluttede han sig for at forfølge sin morfars livshistorie.

I mere end 50 år frem til sin pensionering badede Johannes Møllehave danskerne i ord – som hele Danmarks præst, foredragsholder og forfatter.
Men der gemmer sig en anden historie bag det smilende ansigt og den nærmest maniske energi: fortællingen om Møllehaves kamp mod angst, fortvivlelse og ensomhed. Bogen går bag om myten og de gængse forestillinger og portrætterer det dobbelte menneske. Det er en beretning om nysgerrighed, generøsitet og en evig jagt på lyset og kærligheden.

"Bevægende." – Kristeligt Dagblad

"Et imponerende værk." – Politiken Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist og forfatter til en lang række anmelderroste biografier om bl.a. Dirch Passer, Ulf Pilgaard, Benny Andersen, Joachim Boldsen og Jesper Nøddesbo. "Møllehave – Jagten på lyset og kærligheden" udkom første gang i 2010 og foreligger her i en gennemskrevet og opdateret udgave.

Karen Thisted drømte en nat, at hun døde. Hun var alene i sit sommerhus, hvor et maleri af hendes tipoldefar, pastor Thisted, hænger over sengen. I drømmen talte hun muntert med pastoren, som bød hende velkommen på den anden side. ”Det glædelige er, at jeg ikke var spor ked af at dø, og jeg ved hvorfor. Det skyldes, at jeg har levet livet så fuldt og helt og med så megen kærlighed, som selvfølgelig også har gjort ondt, men som jeg ikke ville have undværet for nogen pris,” fortæller den folkekære journalist og forfatter. I Hvis jeg døde nu, døde jeg lykkelig beretter hun åbenhjertigt om sit livs op- og nedture; om hvordan Lise Nørgaard beordrede hende til at blive skilt, om at tisse i Møllehaves møntsamling og om at møde op til redaktionsmøde på Ekstra Bladet vind og skæv efter et besøg på Christiania. Hun fortæller også om at blive dus med Prins Henrik, være i lære som bordelmutter og mange andre rørende, livskloge og stærkt underholdende historier fra et rigt liv.

Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Jens Christian Grøndahl (f. 1959) er forfatter og har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans romaner og essays er udkommet verden over, og han har modtaget adskillige litterære priser i Danmark og udlandet. Senest er udkommet "Dage som græs" (2020). Han er siden november 2020 formand for menighedsrådet for Garnisons Sogn i København.

Jeg ville være enke, og jeg ville være digter er en samling af Tove Ditlevsens glemte tekster. Hendes klummer og kommentarer, essays og brevkassesvar. Hun skriver om alkoholen, de fattige og kernefamilien, om barndommen, bøgerne, berømmelsen, nostalgien og de indlagte på hospitalet. Om børnene og ensomheden, om weekend-drankerne og døden.

"Da jeg, for længe siden, skrev ’Træet på godt og ondt’, begyndte jeg med en afgjort sandfærdig skildring af min barndom og allertidligste ungdom. Men pludselig svigtede modet mig, og jeg blandede sandhed og digtning sammen. Nu, hvor jeg har nået støvets år og 6 til, har jeg besluttet at gøre fejlen god og fortsætte, hvor jeg slap den virkelighedstro gengivelse af liv og levnet..."

Karin Michaëlis' (1872-1950) sidste værk var erindringerne Vidunderlige verden 1-3 (1948-50), der blev færdigredigeret af Aase Hansen. De tre bind fortæller om barndommen i Randers, om ægteskabet med Sophus Michaëlis, der samtidig bliver en åbning ind i den litterære verden, om de kulturelle rejser med ægtemanden og vejen til forfatterskabet, hvor hun efterhånden finder sin egen stil.

Ligesom i "Træet på godt og ondt" begynder "Vidunderlige verden 1" med romanerne "Pigen med glasskårene" og "Lille løgnerske": Romanerne om den lille pige, der ser sin verden gennem filtret af glasskår, eventyr og fantasi og kommer i puberteten med alle dens trængsler.

Michaëlis undersøger trin for trin pigens livsfaser og psykiske konstitution, men hvor hovedpersonen hed Gunhild i serien, er navnet nu ændret til "Trold", Karin Michaëlis’ kælenavn.

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.

\"Vidunderlige verden\" er Karin Michaëlis memoirer i tre bind. Karin Michaëlis (1872-1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere og er oversat til talrige sprog. Hun var forud for sin tid i sin skildring af pigers og kvinders psykologi og seksualitet.

Det måske allervigtigste forhold i H.C. Andersens liv var til embedsmanden Edvard Collin, som han skrev med gennem hele sit liv. På trods af den fortrolighed, der opstod mellem de to vidt forskellige mænd, nægtede den regelrette Edvard Collin at være dus med den store digter. Dette får H.C. Andersens erklæring i et af de mange breve "De er den jeg elsker højest" til at lyde lidt malplaceret. Samtidig er netop dette udbrud, der erklæres så inderligt og varmt, noget af det, der bedst betegner venskabet og den tone, der løber gennem hele Bodil Wambergs bog om det umage par. Den danske forfatter Bodil Wamberg (f. 1929) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og arbejdede i en lang årrække som lektor på Danmarks Lærerhøjskole. Bodil Wamberg er særligt kendt for sine mange biografier om historiske personer, heriblandt Leonora Christine, H.C. Andersen, Grevinde Danner og Mathilde Fibiger.

I 1996 besøgte filminstruktør Lars Johansson den legendariske danske forfatter Per Højholt for at interviewe ham til dokumentarfilmen "Højholt". Deres samtale kastede så meget af sig, at der udover filmen var materiale til en bog. "Udsatte egne – det er mig" tegner et portræt af Per Højholt som digter og menneske med udgangspunkt i det sted, han kaldte sit hjem i over 30 år. De to mænd taler om at leve langt ude i naturen, om at blive ramt af sygdom og naturligvis om at være kunstner. Det er en bog, der giver et sjældent indblik i Per Højholts særlige univers, og fans af forfatteren vil finde den interessant. Lars Johansson (f. 1949) er filminstruktør og forfatter. Han er oprindeligt uddannet fotograf fra Kulturhistorisk Museum i Randers og filmfotograf fra Den Danske Filmskole. Lars Johansson står bag flere prisbelønnede kort- og dokumentarfilm. Han debuterede som forfatter med den historiske roman "Signe" i 2006.