Søgeresultater: 33

Sandsynligheden for at møde en CEO, der hedder Lars, er større end sandsynligheden for at møde en kvindelig CEO. Danmark er et af verdens mest ligestillede samfund. Men ikke på toppen.
I denne bog kan du møde fire indflydelsesrige kvinder, der har trodset den kedelige statistik og er nået helt til tops. Bestyrelsesformand Merete Eldrup, generalsekretær Karen Hækkerup, konsulenthus-partner Mai-Britt Poulsen og fagforeningsleder Lizette Risgaard fortæller personligt og åbenhjertigt om deres vej fra barndomshjemmet til hjørnekontoret.
"Rollemodeller & Ravnemødre" er et inspirerende og forfriskende indspark i debatten om køn og karriere. Gennem tankevækkende anekdoter og eksempler får du mere at vide om skarpe valg og fravalg. Om moderroller og rollemodeller. Om magt og mod. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for de næste generationer. Sarah Steinitz (f. 1989) er partner i analysekooperativet Analyse & Tal, sociolog og medforfatter til flere bøger om magt og magtfordeling.

24 kendte danske kvinder i alderen 50 til 84 år fortæller i ’Modne Kvinder’ om livet efter de 50 i hudløst ærlige samtaler. Det opsigtsvækkende værk blev årets mest omtalte bog i efteråret 2017. I den største samtalebog om og med kvinder til dato står to dusin af landets modigste, klogeste og mest spændende kvinder klar til uden filter at fortælle deres helt private historier.

HELLE THORNING-SCHMIDT skrev sig ind i historiebøgerne som den første kvindelige formand for Socialdemokratiet og landets første kvindelige statsminister. I denne bog fortæller hun om sit liv til journalist Nina Munch-Perrin. Det er en beretning om en politisk karrierekvinde, der med sin kontante udstråling og sin internationale gennemslagskraft nåede toppen hurtigt, men som lige så hurtigt lærte, at hun i landets øverste politiske embede i den grad fik brug for de ord, hun som ung pige i Ishøj havde sagt til sig selv, når livet var hårdt: Hvad man ikke dør af … Nok er dette en fortælling om magt og politik, om finanskrise, lærerlockout, en skattesag og en verdensberømt selfie, men især er det en beretning om forældre og børn, om familie og opdragelse, om at værne om sine nærmeste, og om det at holde fast i, hvad man har fået med hjemmefra – sin værdighed – også når det er allersværest. Forfatteren har, ud over hovedpersonen selv, talt med ægtefællen Stephen, moderen Grete, døtrene Johanna og Camilla, og svigerforældrene Neil og Glenys. Og med en del venner og – enkelte –knap så gode venner. Fra Noa Redington til Bjarne Corydon, fra Frank Jensen til Ritt Bjerregaard. Alle bidrager de til at tegne et billede af et menneske, en kvinde og en tidligere statsminister, der konsekvent gør tingene på sin egen måde.

De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen har altid fået stor og velfortjent opmærksomhed. Men havde han ikke haft sin kone som organisator, er det tvivlsomt, om han var nået så langt. Helene Hanssen skrev mange breve til sin mand. Først i forlovelsestiden, og også senere da han blev landdagsmand og rigsdagsmand i Berlin og var væk 8 måneder om året. Hun sørgede for at arkivere deres korrespondance, så man i dag kan følge deres liv næsten fra dag til dag. ”Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed” er en biografi om kvinden bag Genforeningen. Helene Hanssens hjem var en veldrevet gård på Sundeved. Hun havde svært ved at tilpasse sig de normer, man dengang havde. Hun havde ikke lyst til de ting, piger helst skulle beskæftige sig med.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.

Født i Tyrkiet, opvokset i Vollsmose, gift som 17-årig. Efter flere års glædesløst ægteskab bryder Halime Oguz ud og begynder den lange vej mod frihed: skilsmisse, uddannelse, universitetseksamen og politisk engagement. I dag er hun medlem af Folketinget, valgt for SF. En mønsterbryderhistorie, der handler om splittelse og kulturelle sammenstød, miljøets tvang og religionens magt og om en kvinde, der trods uhyre stærk modstand formår at kæmpe sig fri og leve med de konsekvenser, det har, når man lægger afstand til sin kultur og oprindelse.

– Vi troede, dette skulle være en fortælling om, hvor awesome det er at være kvinde efter 40. Fri af ungdommens usikkerhed og de stavnsbundne år med små børn. Det skulle være den anden ungdom med fede fester, fri sex, cool karriere, søde, frække og gradvist mere selvstændige børn, og en barm, der stadig vækkede begejstring hos det modsatte køn. Troede vi. En ublu og ærlig status på at være kvinde midt i livet i 2020 Breve til livet er en åbenmundet og tankevækkende brevveksling mellem levekvinden Ditte Giese og verdensdamen Anne Sofie Allarp. Om lyst og tørre perioder, kærlighed, krop og kriser, om dødsangst, parforholdspropaganda, politik og moderskab og kvindelivets andre små og store minefelter. En uafrystelig og livsbekræftende fortælling om at være kvinde, når man er midtvejs i livet, fortalt af to af vores generations stærkeste og modigste stemmer.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

LYKKENS BRUD er en fascinerende fortælling om en ung muslimsk kvindes kamp for at leve sit liv, som hun vil. Det er en historie om at have modet til at vælge sin egen vej og følge sit hjerte og sine drømme på trods af familieforventninger, religiøse og kulturelle traditioner og social kontrol.

Simona Abdallah, 33 år, er barn af en palæstinensisk flygtningefamilie med et strengt og traditionelt moralkodeks og er opvokset i Gellerupparken i Århus. Som helt ung bliver hendes dybe ønske om at spille på tromme begrænset af en kultur, der kun tillader mænd at spille på den traditionelle arabiske darbuka-tromme, som hun har forelsket sig i.

Den eneste mulighed for komme væk fra pigeværelset og løsne op for familiens snærende bånd er gennem ægteskab. Så selvom hun aldrig har haft følelser for mænd, gifter hun sig som 17-årig for at opnå mere frihed. Men efter fire forlovelser og to skilsmisser står det klart for hende, at ægteskab langt fra er vejen til det frie liv – som kunstner og menneske – hun ønsker sig. Nu, 13 år efter, er Simona Abdallah en anerkendt percussionist, der har spillet med internationale navne som Natacha Atlas og Cheb Khaled, danske kunstnere som Lis Sørensen og Aura Dione og været det musikalske indslag i Casper Christensen og Frank Hvams show Nu som mennesker.

OM FORFATTEREN

Minna Grooss er forfatter, dokumentarist og musiker og har tidligere skrevet bøgerne Homo, København – Grib byen og Divaer med morgenhår. Hun er kendt for sine unikke vinkler på kvinder, mænd og kønsroller i samtidens Danmark.

ANMELDERCITATER

"Oprørende, provokerende og opmuntrende: Læs Simona Abdallahs historie (...) en velskrevet portrætbog med fine iagttagelser og nuanceret sprog. Simona Abdallahs historie er værd at læse og diskutere. Hendes historie provokerer læseren – og hun kan være en vigtig rollemodel, ikke blot for unge nydanskere under familiepres, men for unge mennesker i al almindelighed."
Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad

En vigtig lektie i en integrationsdebat ... velfortalt og sympatisk."
Johanne Mygind, Information

"Lykkens brud er Simona Abdallahs ærlige og modige beretning om at vokse op i Gellerupghettoen ... Et sjældent indblik i hverdagen for kvinder klemt mellem to kulturer."
Mette Rou Lund, Femina

"Selvom Danmark formelt set er et frit land, hvor vi bryster os af, at man selv kan bestemme, om man vil være direktør eller verdensmester eller alt det midt imellem, er der ikke mange palæstinensiske flygtninge, der går fra Gellerupparken i Aarhus til en international karriere som perkussionist. Således repræsenterer Simona Abdallah på flere planer essensen af mønsterbryderi."
René Gummer, Weekendavisen

"Såfremt man er interesseret i kulturelle forskelle, kvindeundertrykkelse og kvindefrigørelse, livet som flygtning og at opnå sine drømme, vil jeg klart anbefale denne bog."
Kulturkapellet

Triatleten Michelle Vesterbys storebror Mark var multihandicappet hele livet og døde, da han var i begyndelsen af tyverne. Så Michelle svømmer, cykler og løber for ham. Hun kan alt det, han aldrig kunne og aldrig prøvede. Og når tingene - hvad enten det er svært i livet eller hårdt i sporten - bliver rå, tænker hun på Mark, og det giver hende energien til at bevæge sig videre. Keep smiling, husker hun sig på, for hun har muligheden. At grave humøret frem selv, når det er allersværest er en form for indre GPS, en viljestyrke og en motivation.I denne meget ærlige bog fortæller Michelle om sin sport, om det, der ikke lykkes, og at blive mor, om håb og drømme, om morpoliti og det at blive hængt ud for at være en elendig mor, fordi man prioriterer sin profession. Om indimellem at vakle og miste troen på sin beslutning, og hvordan man finder tilbage til det, der føles rigtigt for en selv.

En af Danmarks mest markante politiske profiler, Ritt Bjerregaard, skriver nu sine erindringer. De er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.