Søgeresultater: 104

Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære. Astrid Lindgren er en eminent iagttager af krigens effekter på menneskeliv og Europas historie og samtidig en stor kulturpersonlighed.

Astrid Lindgrens krigsdagbøger fra 1939-1945 er en stærkt personlig skildring af, hvordan dramatiske verdenshændelser påvirker og berører os alle – og hendes dagbogsblade er tekster ladet med stor sorg og forfærdelse og med stor glæde, da seks års krig endelig finder sin afslutning.

Under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 valgte talrige danskere at bakke op om besættelsesmagten. Hvorfor gjorde de det? Hvad var det for nogle mennesker? Hvad motiverede dem til at handle, som de gjorde? I NAZISMENS DANSKE ANSIGT søger historiker Christian Aagaard svarene på disse spørgsmål ved indgående at behandle fem markante danskere, der stod i ledtog med den tyske besættelsesmagt. De fem er Frits Clausen, C.F. Schalburg, C.P. Kryssing, K.B. Martinsen og Søren Kam. Udover deres personlige biografi vil bogen også behandle de sammenhænge og organisationer, som de danske nazister indgik og virkede i. Det drejer sig eksempelvis om DNSAP (Danmarks nationalsocialistiske arbejderparti), Frikorps Danmark, Schalburgkorpset, NSU (Nationalsocialistisk ungdom) og Waffen-SS. Christian Aagaard (f. 1984) Historiker fra Københavns Universitet og museumsinspektør på Museum Amager med speciale i danskere i tysk krigstjeneste og nazistisk rekrutteringspropaganda.

"Artillerist i Stalingrad" er den tyske soldat og senere krigsfange Wigand Wüsters enestående øjenvidneberetning fra slaget om Stalingrad, som varede fra august 1942 til februar 1943, og som blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster beskriver de brutale bykampe, kulden, sulten og det endelige nederlag, der skulle sende ham i krigsfangenskab sammen med 90.000 tyske kammerater. Wigand Wüster (f. 1920) deltog som tysk soldat i slaget om Stalingrad under Anden Verdenskrig. Han sad som krigsfange i Sovjetunionen fra 1943-1950. Herefter fik han lov at vende hjem til Tyskland, hvor han uddannede sig til advokat.

Det gik galt på hjemturen, da Mosquitoen over Ringkøbing blev indhentet og beskudt af to tyske Focke-fly i luften over Holmsland Klit. I cockpittet på det ene fjendtlige fly sad Robert Spreckles, en af Luftwaffes skrappeste piloter. Braham og hans navigatør fik mirakuløst mavelandet den brændende Mosquito. De engelske flyvere var overbevist om, at de tyske piloter ville skyde dem, da de i 20 fods højde brølede tilbage over de to dækningsløse modstandere på den vestjyske strand. Men englænderne slap med skrækken og et år i tysk krigsfangenskab. Mesterpilot er en dramatisk fortælling om kampe på liv og død i dansk luftrum og et portræt af en pilot med en ekstraordinær kombination af mod og professionel dygtighed. Bogen giver et enestående indblik i vilkårene for de engelske piloter, der satte livet ind på at sikre sejren over det tredje rige. Bob Braham mødtes efter krigen med Robert Spreckles, og de tidligere dødsfjender blev venner.

Historien om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, med dæknavnet John, som sammen med Flammen og Citronen var blandt besættelsestidens største sabotører.

Den 9. december 1943 blev John taget af Gestapo efter en dramatisk flugt på cykel gennem Østerbros gader. Hårdt såret blev han bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam­ merater i Holger Danske udført en lang række dristige sabo­ tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg Havn. Dette er hele historien om frihedshelten, skolelæreren og charmøren, som endte sine dage på henrettelsespladsen i Ryvangen i april 1944.

"En af Holger Danskes modigste og dygtigste sabotører. Han led­ ede en række dristige og veludførte aktioner. Han arbejdede som et urværk og tilsyneladende uden nerver. Hans gruppe var i lange tider i aktion næsten hvert døgn, og intet job var for vanskeligt for ham. Han var sikker på, at alt kunne gøres, hvis blot man forberedte det rigtigt. John var fantastisk afholdt af sine folk. De havde ubegrænset tillid til ham. De troede faktisk, at de var usårlige, når bare han var med." - Jens Lillelund, modstandsmand i Holger Danske, om John

"En meget spændende og underholdende bog der fortæller en vigtig historie. Jeg vil klart anbefale bogen, da jeg ved at der er en stor læserskare til denne slags litteratur. Bogen er meget letlæst, og sproget der benyttes er smukt og flydende, hvilket bevirker at de knap 200 sider på det nærmeste læser sig selv." - Lektør: Lars Ovesent

"Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side." - Historie-Online Thomas Hjortsø (f. 1958), journalist, ansat på DR-nyheder. Forfatter til flere bøger, heriblandt Den dyre flugt - pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943 (2010) og Alt er muligt på Balkan (1999).rnrnPreben Lund (f. 1955), journalist, ansat på DR­nyheder og vært på Radioavisen. Forfatter til flere bøger, heriblandt Sindssyg i Gerningsøjeblikket? (2011) og Statsadvokaten (2012).

En hjertegribende historie om medmenneskelighed og splittelse i en hollandsk familie og om en jødisk piges skæbne under 2. Verdenskrig.

Under 2. Verdenskrig skjuler en hollandsk familie den jødiske pige Lien. Efter krigen adopterer de hende, men der bliver stridigheder mellem Lien og hendes adoptivmor, familien splittes og Lien bliver skåret ud af familiens historie.
Halvtreds år senere opdager Bart Van Es, der er barnebarn af Liens adoptivmor, at der har været et skjult medlem af familien. Han får kontakt med den 83-årige Lien og kan sammenstykke beretningen om hendes liv og hans egen familie. Bart van Es (f. 1972) er en hollandsk forfatter og professor i engelsk litteratur ved St. Catherines College ved University of Oxford i England. Han har blandt andet skrevet bøger om William Shakespeare og Edmund Spenser. "Et liv i skjul" fortæller om hans egen komplicerede slægtshistorie under " 2. Verdenskrig.

Med sin fars historie som omdrejningspunkt fortæller Bent Blüdnikow om de danske jøders redning i 1943.

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS…" De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.

DAGBOGEN GIVER ET FANTASTISK INDBLIK i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten – et emne, som Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith tidligere har behandlet i deres bestseller Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret.

"Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken

"En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information

Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

Indlæst af Torben Thune 2005.

I 1986 vendte Primo Levi tilbage til Auschwitz. Der er denne gang tale om en essayistisk tekst forankret i analyser af forholdene i lejren og af de moralske spørgsmål om ondskab, ansvar, skyld, skam og fordømmelse. De erindrede episoder i bogen fungerer som eksemplificeringer i de analyser, Levi foretager. Bogen bliver Levis sidste og er præget af en mørkere tone end tidligere i forfatterskabet.

En af de ting, Levi i denne bog bærer vidnesbyrd om, er den overlevendes moralske byrde som overlevende. Et element af denne overvejelse er ofrenes mulige medansvar for det frygtelige, der skete. I lejren var der ikke blot ofre og forfølgere men en stor gråzone, hvor medfanger også medvirkede i de forbrydelser, som blev begået. Levi diskuterer ligeledes de bagvedliggende mekanismer, som bl.a. resulterede i, at nazisterne satte jøder til at administrere gaskamre og krematorier.

Et andet element er de smertefulde åg, der er forbundet med at have overlevet. De indsatte i udryddelseslejren blev frarøvet deres skæbne og blev reduceret til dyr, men efterfølgende bliver bevidstheden om at have overlevet på en andens bekostning en del af deres fortsatte eksistens. Levi analyserer bl.a. den overlevendes behov for at retfærdiggøre sin eksistens og skammen over at være den, der overlevede, mens de fleste døde.

Joachim Mrugowsky blev hængt i silende regnvejr 2. Juni 1948. I Nürnberg. Hans kone, Ursula hentede hans efterladenskaber i en papkasse fra fængslet, der bl.a. indeholdt mandens Erkenntnisse eines reichen Lebens, og tog med sporvognen hjem til de fire børn – uden at fortælle, hvad der var sket med deres far.

Den danske forfatter Vagn Predbjørn Jensen voksede op i en lille by ved Vadehavet og havnede under den tyske besættelse på den forkerte side på grund af farens arbejde. I erindringsbogen ”Parentesen” fortæller han om opholdet i nazitidens Tyskland, om hjemkomsten til Danmark og om årtiers skam, mens han prøver at forstå, hvorfor hans forældre traf det valg, de gjorde.

Vagn Predbjørn Jensen nåede at færdigskrive sine erindringer før sin død i efteråret 2006. Bogen udkom første gang i 2007.

Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.