Søgeresultater: 2

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

"En åbenhjertig, vedkommende og spændende skildring af en grum barndoms- og ungdomsskæbne i stadig oprør mod systemet, deltagelse i Hitlers brutale krig på Østfronten og senere ophold i kz-lejre og danske fængsler."
Lektørudtalelse

"Den måske mest realistiske erindring fra en dansk SS-frivillig til dato."
Claus Bundgård Christensen, Weekendavisen

"Bogen er skrevet, så man fornemmer mennesket bag ordene ... Selv om han ikke har fortrudt sine handlinger, selv om han ikke fortæller, om han selv var direkte aktiv i forbrydelserne, så er bogen en berettiget udgivelse. Bogen er Rasmussens egen oplevelse af SS – et stykke dokumentar – om man så kan li' det eller ej."
Bo Jepsen, Fyens Stiftstidende

"Velskrevet og fint disponeret. Derfor kan den med udbytte læses af interesserede, der gerne vil se og kan forholde sig kritisk til en partsforklaring."
Flemming Østergaard, Jyllands-Posten Bjarne Salling Pedersen (f. 1970) er uddannet cand. mag. i historie og har udgivet flere artikler om bl.a. vestlig esoterisk tradition, sørøveri og maritim historie. Han har gennem årene arbejdet med journalistik, museumsformidling og undervisning.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.