Søgeresultater: 93

Primo Levis bog "La tregua" fra 1963 ("Tøbruddet", 1991) er beretningen om hans lange hjemrejse fra Auschwitz i det sydlige Polen til hjembyen Torino. Auschwitz blev befriet i vinteren 1944, mens krigen stadig hærgede i det meste af Europa, grænserne var lukkede og fronterne  bølgede frem og tilbage. Hjemrejsen gik derfor gennem Polen, Ukraine, Hviderusland, Rumænien, Ungarn, Østrig, Tyskland og Schweiz for til sidst at ende i Italien. Bogen skildrer den lange rejse gennem et smadret og krigshærget Europa, hvor millioner af soldater og flygtninge krydser kontinentet i et forsøg på at vende hjem.

Levi starter i denne bog, hvor han slap i "Hvis dette er et menneske", men tonen bliver i løbet af beretningen lettere, end den var i den første erindringsbog. Med stor fortællerglæde skildrer Levi rejsens undtagelsestilstand, hvor der fortælles historier og tuskhandles blandt de hjemrejsende. Det er dog en fortælling, som også indeholder en særlig nostalgi efter en tid før Auschwitz, som aldrig vil komme tilbage. Også i denne bog viser Levi sig som en fantastisk portrættør af de skæbner, han møder undervejs, og hans vej tilbage til livet synes da også at være forbundet med disse møder og kommunikationen med hans medmennesker. Som i resten af forfatterskabet er Primo Levis humanistiske udgangspunkt også her tydeligt.

En tidlig morgen i september 1940 nåede en gummibåd i land på den skotske kyst. I den sad den danske statsborger og nazi-agent Vera Schalburg sammen med to kolleger. Få timer senere var de blevet taget til fange af de britiske myndigheder.

Historien om Vera Schalburg, der var søster til en af Danmarks mest berygtede nazister, C.F. Schalburg, har altid været omgivet af myter og konspirationer. Blev hun omvendt til engelsk agent under krigen? Fortsatte hun sit arbejde under den kolde krig? Eller levede hun et stille liv som husmor under et nyt navn et sted i verden?

SPURVEN fortæller for første gang den sande historie om Vera Schalburgs utrolige livshistorie; om fødslen i zartidens Rusland, flugten til Danmark efter revolutionen - og et tumultarisk ungdoms- og voksenliv i Frankrig, Tyskland og England, der bl.a. indbefattede et job som russisk spion, inden hun blev hvervet af tyskerne som sin bror. Bogen er blevet til gennem mange års research i arkiver i Danmark, Tyskland og England. Kirstine Kloster Andersen er uddannet journalist. Hun har i en årrække gravet sig ned i arkiver i England, Tyskland og Danmark for at finde historien om spionen Vera Schalburg. SPURVEN er hendes debut som forfatter.

"Men det værste var, at mama ikke havde andre at betro sig til og øse sin sorg ud over end mig. Alle de gange, hvor jeg sad og læste lektier for den ene bordende i køkkenet, og hun sad og arbejdede ved den anden bordende. Selvfølgelig var hun lige så fortvivlet som jeg. Men mens jeg altid bar det hele for mig selv, kunne hun bedst finde lindring ved at snakke om det. Så hun jamrede og beklagede sig og kunne ikke forstå, hvad hun havde gjort, siden hun skulle straffes sådan."

I "Endnu et bette nyk" fortæller Gynther Hansen om sit liv i efterkrigstidens Sønderjylland - et område, der under krigen var splittet mellem loyalitet til enten Danmark eller Tyskland. Også i Gynthers egen familie er splittelsen tilstede, og hans bror Lorenz sidder i fængsel for sit samarbejde med nazisterne under krigen. Sorgen efter faderens død og den store fattigdom, der efterfølgende hersker i hans hjem, driver Gynther ud i den store verden, hvor forfatterdrømmene vokser og langt om længe bliver realiseret. Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden. Denne splittelse kom til at fylde meget i hans senere forfatterskab.

"En kamp for frihed. Studenternes efterretningstjeneste 1940-1945" er modstandsmanden Arne Sejrs erindringer fra besættelsestiden, hvor han som 18-årig påbegyndte sit illegale arbejde mod tyskerne og var med til at starte Studenternes Efterretningstjeneste. Sejr fortæller bl.a. om de mange illegale aktiviteter, som gruppen var involveret i under besættelsestiden såsom tryk og udgivelse af illegale blade og bøger, deltagelse i jødetransporter, våbensmuglinger og større og mindre sabotageoperationer.
I erindringsværket, som oprindeligt blev udgivet i 1995, beskriver Sejr kronologisk og indgående begivenhedernes gang, som han selv oplevede dem, hvilket gør beretningen særdeles personlig og autentisk med de mange detaljer.

Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

Den 23. marts 2015 døde Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, nazist og tidligere SS-officer Søren Kam. Inden da havde han overleveret sine erindringer via en mellemmand til Forskningschef ved Det kongelige bibliotek John T. Lauridsen og historiker Mikkel Kirkebæk, som her udgiver erindringerne i kommenteret udgave.

For de fleste danskere vil navnet "Kam" klinge velkendt. Gennem mere end 60 år har danske medier beskæftiget sig indgående med denne mand og hans gerninger. Som ganske ung meldte Søren Kam sig frivilligt til Waffen-SS og kæmpede krigen igennem på nogle af de hårde fronter – fra den succesfulde indmarch i Sovjet 1941 til de desperate afværgekampe i Det Tredje Riges ruiner i 1945. Ved krigens slutning var Kam højt dekoreret, men også på flugt fra et mord begået i Danmark på redaktør Carl Clemmensen i august 1943.

I mange år var Kam som sunket i jorden, men 30 år efter krigen blev hans opholdssted i Tyskland kendt, og fra da af startede en af de længste og mest medieomtalte udleveringssager i Danmarkshistorien. På grund af frygten for at blive udleveret, har Kam ikke ønsket at tale med udenforstående om sine handlinger under krigen og tiden i Tyskland efter krigen. Kam har skrevet en beretning om alle disse år, der først måtte udgives efter hans død. Den foreligger hermed som en kommenteret kildeudgivelse, med forord og noter af forskningschef på Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen (forfatter til bl.a. Besættelsestiden i billeder) og historiker Mikkel Kirkebæk (forfatter til bl.a. Schalburg – en patriotisk landsforræder).

”Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.

Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.

Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.

Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot…”

Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.

Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

En fængslende sand beretning om modstand og heltemod i mødet med nazismens ufattelige ondskab. I sommeren 1940 efter Nazitysklands besættelse af Polen drager Witold Pilecki, et medlem af den polske modstandsbevægelse, ud på en mission. Han vil afdække den skæbne, som venter de tusindvis af mennesker, der tilbageholdes i de nye nazistiske koncentrationslejre. Hans mission er at rapportere om nazisternes krigsforbrydelser og organisere modstand inde fra lejren. Han sætter sig for at blive interneret i Auschwitz. Det er først, da Witold har ladet sig tage til fange og er blevet indsat i Auschwitz, at omfanget af nazisternes grufulde planer går op for ham. Den frivillige er en gennemresearchet, fængende og sand historie om en hidtil ret ukendt helt i kampen mod nazisternes grusomheder. Én mands forsøg på at ændre krigens gang.

CLARAS KRIG er historien om Clara Kramer, der lever som en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde.

Da tyskerne invaderede Polen, boede der omkring 5.000 jøder i Claras hjemby. Da krigen var slut, var der blot 60 tilbage. Clara og hendes forældre overlevede mirakuløst – takket være en etnisk tysker, der var en berygtet alkoholiker, skørtejæger og højrøstet anti­semit.

18 mennesker levede sammen i en bunker, der var gravet ud i familien Becks kælder. Den 15­årige Clara førte dagbog i de tyve rædselsvækkende må­neder, hun tilbragte under jorden – om alt fra hr. Becks skæbnesvangre affære med hendes nabo til SS­ folkenes natlige drukture i rummet over dem.

CLARAS KRIG er en gribende, uafrystelig og dybt personlig fortælling om en ung piges enestående kamp for at overleve. Bogen er samtidig et sjældent historisk dokument, der minder os om, at venner kan blive fjender – og selv en fjende kan blive din eneste ven.

"En enestående beretning om overlevelse (...) Det er kun få erindringer fra krigens tid, der evner at formidle ondskaben i det nazistiske folkemord med en så pinagtig tilstedeværelse." - The Daily Telegraph



"En uforglemmelig fortælling, der kan blive en ny klassiker, er baseret på den 15-årige Claras dagbog, skrevet mens hun boede indespærret i en kælder sammen med 18 andre under de værste jødeforfølgelser under 2. verdenskrig i Polen. En ung jødisk piges gruopvækkende oplevelser under 2. verdenskrig i Polen kan læses af alle, der interesserer sig for historie og krig og almindelige menneskers kamp for at overleve. Også unge piger vil tage historien til sig" - Lektør: Anny Skov Madsen

Clara Kramer (f. 1927) - født Schwarz - er medstifter af Holocaust Resource Foundation ved Kean University. Hendes dagbog om livet under jorden indgår i den permanente samling på United States Holocaust Memorial Museum i Washington, D.C. Hun bor i dag i New Jersey, USA.

En elsket morfars breve om krig og kærlighed. En detektivjagt gennem Tyskland og historien for at trænge ind i brevenes hemmeligheder.

Første biografi om den danske officer C.P. Kryssing, der var den første chef for Frikorps Danmark, og senere generalmajor i SS. Skrevet af THOMAS HARDER, forfatter til bl.a. "Anders Lassens krig".

Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunist, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.F. von Schalburg.

Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.

Thomas Harders biografi om Kryssing bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste.

Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.

OM FORFATTEREN
Thomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

ANMELDERNE SKREV
"Thomas Harder har en veludviklet evne til at trænge ind under huden på de mennesker, han biograferer, og Kryssings valg gennem krigens malstrøm står skarpt i denne bog (...) Forfatteren får tegnet et fuldendt billede af, hvordan og hvorfor Kryssing valgte forkert. Det er en fortælling, som har et bud til en meget bred læserskare, som vil blive klogere på fatale menneskelige valg."
- 4 hjerter, Politiken

"Thomas Harder skriver forbilledligt og udfolder med indlevelse historien om Frikorps Danmarks første tid og belyser ikke mindst Kryssings deroute fra respekteret officer i den danske hær til forhadt landsforræder i Waffen-SS."
- Weekendavisen

Moses Aron Schwarz er polskfødt dansk jøde. Han overlevede mirakuløst seks kz-lejre og SS-lægernes eksperimenter. Han så folk dø som fluer omkring sig af tyfus og underernæring, og han mistede det meste af sin familie under krigen. Ved befrielsen vejede han 36 kilo, og han har ikke styr på, hvor mange gange han har set døden i øjnene. I næsten 40 år efter krigen talte han aldrig om sin tid i kz-lejrene - selv ikke med sine nærmeste. NU er han kommet til den erkendelse, at når han så mirakuløst overlevede, må det være fordi han skulle fortælle om rædslerne. Og medvirke til, at de ikke gentager sig.

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.

På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.

Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Franks Dagbog er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under 2. verdenskrig. Den skildrer et liv på flugt, et liv under jorden. Alligevel opfatter Anne ikke sig selv som et offer, men fremtræder som en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med sine problemer, længsler, drømme og håb - hvilket blot gør hendes vidnesbyrd endnu stærkere.