Søgeresultater: 8

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv.

Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust.

Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden.

Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden.  Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.

Anne Frank skrev sin berømte dagbog under 2. verdenskrig. Sammen med sin jødiske familie flygtede hun i 1933 fra Tyskland til Holland. Da tyske tropper besatte Holland i maj 1940, måtte familien Frank leve i skjul for nazisterne. Men de blev fundet og sendt i koncentrationslejr. I dagbogen fortæller Anne om sit liv – om kærligheden, frygten og håbet.

Opgaver på: fagbog.gyldendal.dk

Om aftenen den 30. august 1943 var den danske SS'er Søren Kam med til at bortføre og myrde den kendte B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Efter befrielsen gik Kam under jorden i Vesttyskland - som den højst dekorerede danske krigsdeltager i nazisternes tjeneste. Indtil sin død i 2015 levede han et sted i Sydtyskland. Som en fri mand. Modstandsbevægelsens veteraner har ved adskillige lejligheder krævet Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor en mordsag ikke kan forældes. Men danske justitsministre på stribe har i fællesskab med tyske kolleger forkludret både udlevering og retsforfølgelse, og samtidig har danske myndigheder hemmeligholdt sagens detaljer. Hvorfor tåler mordet på en fremtrædende dansk journalist under krigen stadig ikke at blive prøvet ved retten? Erik Høgh-Sørensens dokumentariske beretning om drabet på redaktør Clemmensen skildrer sagen fra 1943 og opruller hele dens spegede forspil og efterspil frem til i dag. ERIK HØGH-SØRENSEN, f. 1964, er journalist, tidligere udlandsreporter og redaktør på Ritzaus Bureau. Han er forfatter til fl ere bøger om retsopgøret efter besættelsen og ekspert i undvegne danske nazi-krigsforbrydere. Bogen her er skrevet og udgivet første gang i 2013 (mens Søren Kam stadig var i live.

Sunneva Sandø var en kvinde af sjældent mod. Hendes indsats under Anden Verdenskrig var så heroisk og betydelig, at hun er blandt de højst dekorerede danskere i perioden. Alligevel blev hun stort set glemt af eftertiden. I slutningen af 1920’erne går Sunnevas medicinstudium ikke så godt, og den mand hun ser, kan hendes far ikke acceptere. Men hun er ung. Så hvorfor ikke bare starte forfra? Hun flytter til Paris og finder hurtigt ind i bohèmemiljøet på Montparnasse, hvor hun får lov til at være den frie fugl, hun dybest set gerne vil være. I løbet af 1930erne stabler hun sit eget gymnastik institut på benene med lokaler ved Luxembourg haven, og eleverne strømmer til. Efter besættelsen i 1940 bliver Sunneva en del af det underjordiske Paris og sætter livet på spil ved at skjule britiske og franske agenter samt jødiske familier på flugt fra nazisterne. Men historien om Sunneva er også grum. I foråret 1944 bliver hun indhentet af Gestapo og slæbt med til forhør. Og hvad man gør for at knække hende i Gestapo-hovedkvarteret i Rue de Saussaies, er dyster læsning. Siden bliver hun sendt til kz-lejren Ravensbrück nord for Berlin, et ophold, som hun overlever på trods, vilje og held. Anders Otte Stensagers beretning om Sunneva Sandøs utrolige skæbne er baseret på hendes egne nedskrevne erindringer, breve og fotografier, suppleret med arkivresearch og samtaler med efterladte slægtninge, der husker hendes viljefaste, ubøjelige karakter. Bogen udkom første gang i 2013.

En elsket morfars breve om krig og kærlighed. En detektivjagt gennem Tyskland og historien for at trænge ind i brevenes hemmeligheder.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet - men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler - for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I Før jeg siger farvel gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.