Søgeresultater: 44

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.



På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i "Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.



Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

I 1946 blev topnazisten Hans Frank, generalguvernør i Polen, dømt til døden ved Nürnbergdomstolen. Kort efter blev han hængt af de allierede for sine krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der blandt andet indebar en central rolle i tvangsdeportationerne i Polen.
I det autobiografiske værk "Faderen – Et opgør" hidkalder Franks voksne søn Niklas sin far fra ’Helvedes dyb’. Det gør han med det ene mål for øje at føre faderen gennem endnu en domsproces, hvor sønnen spiller rollen som anklager, dommer og bøddel. "Faderen – Et opgør" er en bog om et bittert, brændende og skamfuldt faderhad; den er et litterært fadermord af dimensioner, men handler samtidig også om en håbløs søgen efter den ene lille gerning, der kan vende hadet til kærlighed. Niklas Frank blev født i Tyskland i 1939 og er tysk forfatter og journalist. Foruden "Faderen" har han skrevet to bøger om henholdsvis sin mor og sin bror. Han er bosat i Ecklak og holder foredrag om sin baggrund.

"Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.

Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie."

"En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMES HEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Drømme i krigens tid er magisk realisme på afrikansk, en bog der handler om forholdet mellem tradition og modernitet, oprindelse og identitet.

Hvad uniform havde du på farfar? – ville det største af børnebørnene vide, da han havde lyttet til lydoptagelsen af BOPA’s sidste større sabotage mod radiofabrikken Allways – Et af Danmarks største dagblade bragte den 29. august 1999 et kæmpebillede af Kino palæets ruin med oplysning om, at det var en sabotage. I virkeligheden var det en af de talrige nazistiske terrorsprængninger, og burde derfor korrekt være benævnt schalburgtage. Bladets beklagelse skulle man bruge lup for at finde. Disse misforståelser blev anledningen til, at Aage Staffe besluttede at skrive sine erindringer. Lille Johns budskab er: Vold avler vold. Krig er en forbrydelse. Krige har kun tabere.

"Men det værste var, at mama ikke havde andre at betro sig til og øse sin sorg ud over end mig. Alle de gange, hvor jeg sad og læste lektier for den ene bordende i køkkenet, og hun sad og arbejdede ved den anden bordende. Selvfølgelig var hun lige så fortvivlet som jeg. Men mens jeg altid bar det hele for mig selv, kunne hun bedst finde lindring ved at snakke om det. Så hun jamrede og beklagede sig og kunne ikke forstå, hvad hun havde gjort, siden hun skulle straffes sådan."

I "Endnu et bette nyk" fortæller Gynther Hansen om sit liv i efterkrigstidens Sønderjylland - et område, der under krigen var splittet mellem loyalitet til enten Danmark eller Tyskland. Også i Gynthers egen familie er splittelsen tilstede, og hans bror Lorenz sidder i fængsel for sit samarbejde med nazisterne under krigen. Sorgen efter faderens død og den store fattigdom, der efterfølgende hersker i hans hjem, driver Gynther ud i den store verden, hvor forfatterdrømmene vokser og langt om længe bliver realiseret. Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden. Denne splittelse kom til at fylde meget i hans senere forfatterskab.

Når løget skrælles er den tyske forfatter Günter Grass' stærkt omdiskuterede erindringsbog.

Romanen skildrer en ung mands turbulente ungdomsår parallelt med en række afgørende år i Tysklands historie. Den skildrer den unge mands sult, både den fysiske sult i krigstid og efterkrigstid, men også den sult, der første gang vaktes i ham af et par lange sorte fletninger. Den tredje uudslukkelige sult er sulten efter kunsten og det at blive kunstner. Et ikke lille ønske i et samfund, der lå i ruiner.

"En kamp for frihed. Studenternes efterretningstjeneste 1940-1945" er modstandsmanden Arne Sejrs erindringer fra besættelsestiden, hvor han som 18-årig påbegyndte sit illegale arbejde mod tyskerne og var med til at starte Studenternes Efterretningstjeneste. Sejr fortæller bl.a. om de mange illegale aktiviteter, som gruppen var involveret i under besættelsestiden såsom tryk og udgivelse af illegale blade og bøger, deltagelse i jødetransporter, våbensmuglinger og større og mindre sabotageoperationer.
I erindringsværket, som oprindeligt blev udgivet i 1995, beskriver Sejr kronologisk og indgående begivenhedernes gang, som han selv oplevede dem, hvilket gør beretningen særdeles personlig og autentisk med de mange detaljer.

Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.

Den 23. marts 2015 døde Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, nazist og tidligere SS-officer Søren Kam. Inden da havde han overleveret sine erindringer via en mellemmand til Forskningschef ved Det kongelige bibliotek John T. Lauridsen og historiker Mikkel Kirkebæk, som her udgiver erindringerne i kommenteret udgave.

For de fleste danskere vil navnet "Kam" klinge velkendt. Gennem mere end 60 år har danske medier beskæftiget sig indgående med denne mand og hans gerninger. Som ganske ung meldte Søren Kam sig frivilligt til Waffen-SS og kæmpede krigen igennem på nogle af de hårde fronter – fra den succesfulde indmarch i Sovjet 1941 til de desperate afværgekampe i Det Tredje Riges ruiner i 1945. Ved krigens slutning var Kam højt dekoreret, men også på flugt fra et mord begået i Danmark på redaktør Carl Clemmensen i august 1943.

I mange år var Kam som sunket i jorden, men 30 år efter krigen blev hans opholdssted i Tyskland kendt, og fra da af startede en af de længste og mest medieomtalte udleveringssager i Danmarkshistorien. På grund af frygten for at blive udleveret, har Kam ikke ønsket at tale med udenforstående om sine handlinger under krigen og tiden i Tyskland efter krigen. Kam har skrevet en beretning om alle disse år, der først måtte udgives efter hans død. Den foreligger hermed som en kommenteret kildeudgivelse, med forord og noter af forskningschef på Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen (forfatter til bl.a. Besættelsestiden i billeder) og historiker Mikkel Kirkebæk (forfatter til bl.a. Schalburg – en patriotisk landsforræder).

CLARAS KRIG er historien om Clara Kramer, der lever som en helt almindelig pige på 15 år, da Anden Verdenskrig brød ud. Men hun var også polak – og jøde.

Da tyskerne invaderede Polen, boede der omkring 5.000 jøder i Claras hjemby. Da krigen var slut, var der blot 60 tilbage. Clara og hendes forældre overlevede mirakuløst – takket være en etnisk tysker, der var en berygtet alkoholiker, skørtejæger og højrøstet anti­semit.

18 mennesker levede sammen i en bunker, der var gravet ud i familien Becks kælder. Den 15­årige Clara førte dagbog i de tyve rædselsvækkende må­neder, hun tilbragte under jorden – om alt fra hr. Becks skæbnesvangre affære med hendes nabo til SS­ folkenes natlige drukture i rummet over dem.

CLARAS KRIG er en gribende, uafrystelig og dybt personlig fortælling om en ung piges enestående kamp for at overleve. Bogen er samtidig et sjældent historisk dokument, der minder os om, at venner kan blive fjender – og selv en fjende kan blive din eneste ven.

"En enestående beretning om overlevelse (...) Det er kun få erindringer fra krigens tid, der evner at formidle ondskaben i det nazistiske folkemord med en så pinagtig tilstedeværelse." - The Daily Telegraph



"En uforglemmelig fortælling, der kan blive en ny klassiker, er baseret på den 15-årige Claras dagbog, skrevet mens hun boede indespærret i en kælder sammen med 18 andre under de værste jødeforfølgelser under 2. verdenskrig i Polen. En ung jødisk piges gruopvækkende oplevelser under 2. verdenskrig i Polen kan læses af alle, der interesserer sig for historie og krig og almindelige menneskers kamp for at overleve. Også unge piger vil tage historien til sig" - Lektør: Anny Skov Madsen

Clara Kramer (f. 1927) - født Schwarz - er medstifter af Holocaust Resource Foundation ved Kean University. Hendes dagbog om livet under jorden indgår i den permanente samling på United States Holocaust Memorial Museum i Washington, D.C. Hun bor i dag i New Jersey, USA.