Søgeresultater: 5

Heinz Wiesenhöfer voksede op i det fremstormende Nazityskland i 1930’erne og blev som soldat i Hitlers Luftwaffe indlemmet i det kolossale militærapparat, da han i 1941 var 19 år og allerede uddannet ingeniør. I denne bog udgiver han sine optegnelser og vidnesbyrd fra et land, som havde tabt 1. Verdenskrig, hvorfor mange ønskede oprejsning. Under nazisternes fremmarch i ’Det Tredje Rige’ lærte alle tyskere at tro på en bedre fremtid, hvor ingen ville sulte, hvor alle fik uddannelse eller arbejde, og hvor Tyskland ville udvikle sig til en stærk stormagt. Ganske få så, hvilken fanatisme, manipulation, vanvid og død, nazisternes ideologi medførte. Klarsynet kom for de fleste først, da løbet var kørt. I denne bog skriver Heinz om sin opvækst, uddannelse og involvering i krigen, om lemlæstelse og om at slå ihjel for at overleve. Og også om en stormende forelskelse i en dansk pige. Heinz fortæller, at han var glad for ved krigens afslutning ikke at vide, hvad fremtiden skulle bringe.
Heinz ønsker på ingen måde nogen gentagelse af denne epoke, og det er i den ånd, hans vidnesbyrd nu kommer frem.

Lydbogen har oprindelse i bogen ved samme navn, som er rigt illustreret med soldatens egne fotos og dokumenter. Susanne Kragh (f. 1957) er bank- og kontoruddannet og arbejdede på folkeregisteret i København, da Heinrich ’Heinz’ Wiesenhöfer i 2008 ønskede hjælp til at finde en dansk pige, han mødte under Anden Verdenskrig. Susanne Kragh, der altid har haft en stor interesse for historie, har med bogen "Heinz i Hitlers Luftwaffe" hjulpet med at formidle Heinz’ spændende fortælling.

"»We yanks and Danes are proud of Bill, and one of them am I.« Sådan lød det i et telegram fra den amerikanske præsident Truman til »Big Bill Knudsen«. Telegrammet blev læst op den 21. juni 1945, da hele Detroit hyldede deres berømte bysbarn. Anden Verdenskrig var slut, og Knudsen, der havde stået i spidsen for USA’s oprustningsprogram, høstede velfortjent hæder – ikke bare i Detroit men i hele USA. Hans bidrag til de allieredes sejr er blandt historikere formuleret som, at han personligt afkortede krigen med mange måneder og i kraft af sin organisering af den amerikanske krigsindustri medvirkede til, at tusindvis af menneskeliv blev sparet.

William Signius Knudsen kom i 1900, 20 år gammel, til USA med 18 dollars på lommen. Han startede som nitter. Få år senere var Knudsen leder af en fabrik for cykeldele i Buffalo. Som 43-årig var han efter en imponerende karriere hos Ford Motors blevet Henry Fords højre hånd. 54 år gammel blev han præsident for verdens største virksomhed, General Motors, et job, som han vinkede farvel til, da præsiden Roosevelt i 1940 kaldte ham til Washington for at indtræde som leder af Office of Production Management og medlem af National Defense Advisory Commission. Med en 7. klasses eksamen og absolut ingen erfaring inden for militær blev han desuden som den eneste dansker nogensinde også trestjernet amerikansk general.

Dette er overskrifterne. Bag dem udfolder sig en helt fantastisk historie om en næsten glemt dansker, der overgik selv den vildeste amerikanske drøm. Og hvis eneste minde i Danmark er en mindeplade på Østerbro.


Bogen blev oprindeligt udgivet i 2019




**** Velskrevet ... Knudsens historie er virkelig fantastisk, og den gør læseren i godt humør. – Kristelig Dagblad

Gennemresearchet, har et utal af noter og er solidt skrevet – Weekendavisen

**** En bog man læser med stor fornøjelse. – Berlingske T.

****** En grundig bog, fuld af detaljer men letlæst alligevel. En bog hvor man kommer helt tæt på en af Danmarks allerstørste og med totalt uret glemte sønner. – danmarksbloggen.dk

Velskrevet og spændende ... man kan kun håbe, at Knudsens liv nu bliver mere kendt. – DBC Medier

et stort antal fodnoter, som giver mulighed for mange flere detaljer og uddybende kommentarer. I det hele taget går Lund i dybden med sin argumentation og med sine mange gode citater. – viaretro.dk

Martin Lund (f. 1963) er fotograf, journalist og tv-producer. Han har forsket i Knudsens liv i mere end 10 år, besøgt og interviewet Knudsens amerikanske efterkommere og været i stort set samtlige arkiver i USA, der gemmer på dokumenter om William S. Knudsen.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944.

Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.

I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig . Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.

Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.

Da tyskerne 9. april 1940 besatte Danmark, følte Anders Lassen sig kaldet til at melde sig til britisk krigstjeneste. Han var 19 år. Fem år senere faldt han i kamp, få uger inden hans fædreland atter blev frit. I krigen fandt den rastløse Anders et formål med sit liv og en anvendelse for sine talenter. Den styrke og de færdigheder, han udviste i aktiv krigstjeneste, skulle blive legendariske.

Med Small Scale Raiding Force og senere Special Boat Service – forløbere for vore dages specialstyrker – deltog Anders Lassen i dristige operationer mod tyske og italienske styrker i Vestafrika, langs den franske kanalkyst, i Grækenland, Jugoslavien og Italien. Anders Lassen modtog Military Cross hele tre gange, og efter sin død blev han hædret med Victoriakorset, Storbritanniens fornemmeste tapperhedsdekoration. Dette er hans eventyrlige historie.

‘Endestation Auschwitz’ er en fortælling om at forsøge at holde meningen, kærligheden og sig selv i live i mødet med eksistentiel tomhed. Eddy de Winds dokumentariske roman er med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – og den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren.