Søgeresultater: 5

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet - men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler - for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I Før jeg siger farvel gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.

Historien om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, med dæknavnet John, som sammen med Flammen og Citronen var blandt besættelsestidens største sabotører.

Den 9. december 1943 blev John taget af Gestapo efter en dramatisk flugt på cykel gennem Østerbros gader. Hårdt såret blev han bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam­ merater i Holger Danske udført en lang række dristige sabo­ tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg Havn. Dette er hele historien om frihedshelten, skolelæreren og charmøren, som endte sine dage på henrettelsespladsen i Ryvangen i april 1944.

"En af Holger Danskes modigste og dygtigste sabotører. Han led­ ede en række dristige og veludførte aktioner. Han arbejdede som et urværk og tilsyneladende uden nerver. Hans gruppe var i lange tider i aktion næsten hvert døgn, og intet job var for vanskeligt for ham. Han var sikker på, at alt kunne gøres, hvis blot man forberedte det rigtigt. John var fantastisk afholdt af sine folk. De havde ubegrænset tillid til ham. De troede faktisk, at de var usårlige, når bare han var med." - Jens Lillelund, modstandsmand i Holger Danske, om John

"En meget spændende og underholdende bog der fortæller en vigtig historie. Jeg vil klart anbefale bogen, da jeg ved at der er en stor læserskare til denne slags litteratur. Bogen er meget letlæst, og sproget der benyttes er smukt og flydende, hvilket bevirker at de knap 200 sider på det nærmeste læser sig selv." - Lektør: Lars Ovesent

"Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side." - Historie-Online Thomas Hjortsø (f. 1958), journalist, ansat på DR-nyheder. Forfatter til flere bøger, heriblandt Den dyre flugt - pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943 (2010) og Alt er muligt på Balkan (1999).rnrnPreben Lund (f. 1955), journalist, ansat på DR­nyheder og vært på Radioavisen. Forfatter til flere bøger, heriblandt Sindssyg i Gerningsøjeblikket? (2011) og Statsadvokaten (2012).

"Journalisten der snød Gestapo" er den dramatiske, men sande beretning om en af de vigtigste modstandsfolk under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945, nemlig den senere grundlægger af dagbladet Information, Børge Outze.

Det er historien om, hvordan en ung kriminalreporter endte med at blive leder af det vigtigste illegale nyhedsbureau, som forsynede stort set alle illegale blade i Danmark med stof - og som kom til at udgøre grundstammen i de radionyheder, BBC sendte på dansk fra London. Den unge reporter blev undervejs en de centraler personer i organisationen af de danske jøders flugt til Sverige. Det er også den voldsomme og til tider ganske utrolige historie om, hvordan Børge Outze efterhånden blev en af landets mest eftersøgte personer, som til sidst blev arresteret af tyskerne - men som slap væk takket være en aftale om at rejse til Stockholm og Moskva og arbejde som tysk spion.

ANMELDERNE SKREV
"Fængslende biografi om den uforfærdede journalist og modstandsmand (...) besættende læsning"
- Hans Hertel, Politiken

"Fortræffelig historie om Danmark under Besættelsen"
- 5 stjerner, Jyllands-Posten

"... velskrevet, dramatisk og underholdende (...) yder et væsentligt bidrag til den danske modstandsbevægelses og presses historie. En rigtig god bog."
Hans Engell, Information

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944.

Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.

I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig . Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.

Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.