Søgeresultater: 9

Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.

Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.

Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis.

Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden.  Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.

Den 23. marts 2015 døde Danmarks mest eftersøgte krigsforbryder, nazist og tidligere SS-officer Søren Kam. Inden da havde han overleveret sine erindringer via en mellemmand til Forskningschef ved Det kongelige bibliotek John T. Lauridsen og historiker Mikkel Kirkebæk, som her udgiver erindringerne i kommenteret udgave.

For de fleste danskere vil navnet "Kam" klinge velkendt. Gennem mere end 60 år har danske medier beskæftiget sig indgående med denne mand og hans gerninger. Som ganske ung meldte Søren Kam sig frivilligt til Waffen-SS og kæmpede krigen igennem på nogle af de hårde fronter – fra den succesfulde indmarch i Sovjet 1941 til de desperate afværgekampe i Det Tredje Riges ruiner i 1945. Ved krigens slutning var Kam højt dekoreret, men også på flugt fra et mord begået i Danmark på redaktør Carl Clemmensen i august 1943.

I mange år var Kam som sunket i jorden, men 30 år efter krigen blev hans opholdssted i Tyskland kendt, og fra da af startede en af de længste og mest medieomtalte udleveringssager i Danmarkshistorien. På grund af frygten for at blive udleveret, har Kam ikke ønsket at tale med udenforstående om sine handlinger under krigen og tiden i Tyskland efter krigen. Kam har skrevet en beretning om alle disse år, der først måtte udgives efter hans død. Den foreligger hermed som en kommenteret kildeudgivelse, med forord og noter af forskningschef på Det Kongelige Bibliotek John T. Lauridsen (forfatter til bl.a. Besættelsestiden i billeder) og historiker Mikkel Kirkebæk (forfatter til bl.a. Schalburg – en patriotisk landsforræder).

Under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 valgte talrige danskere at bakke op om besættelsesmagten. Hvorfor gjorde de det? Hvad var det for nogle mennesker? Hvad motiverede dem til at handle, som de gjorde? I NAZISMENS DANSKE ANSIGT søger historiker Christian Aagaard svarene på disse spørgsmål ved indgående at behandle fem markante danskere, der stod i ledtog med den tyske besættelsesmagt. De fem er Frits Clausen, C.F. Schalburg, C.P. Kryssing, K.B. Martinsen og Søren Kam. Udover deres personlige biografi vil bogen også behandle de sammenhænge og organisationer, som de danske nazister indgik og virkede i. Det drejer sig eksempelvis om DNSAP (Danmarks nationalsocialistiske arbejderparti), Frikorps Danmark, Schalburgkorpset, NSU (Nationalsocialistisk ungdom) og Waffen-SS. Christian Aagaard (f. 1984) Historiker fra Københavns Universitet og museumsinspektør på Museum Amager med speciale i danskere i tysk krigstjeneste og nazistisk rekrutteringspropaganda.

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret.

"Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken

"En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information

Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

Indlæst af Torben Thune 2005.

Joachim Mrugowsky blev hængt i silende regnvejr 2. Juni 1948. I Nürnberg. Hans kone, Ursula hentede hans efterladenskaber i en papkasse fra fængslet, der bl.a. indeholdt mandens Erkenntnisse eines reichen Lebens, og tog med sporvognen hjem til de fire børn – uden at fortælle, hvad der var sket med deres far.

I 1946 blev topnazisten Hans Frank, generalguvernør i Polen, dømt til døden ved Nürnbergdomstolen. Kort efter blev han hængt af de allierede for sine krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der blandt andet indebar en central rolle i tvangsdeportationerne i Polen.
I det autobiografiske værk "Faderen – Et opgør" hidkalder Franks voksne søn Niklas sin far fra ’Helvedes dyb’. Det gør han med det ene mål for øje at føre faderen gennem endnu en domsproces, hvor sønnen spiller rollen som anklager, dommer og bøddel. "Faderen – Et opgør" er en bog om et bittert, brændende og skamfuldt faderhad; den er et litterært fadermord af dimensioner, men handler samtidig også om en håbløs søgen efter den ene lille gerning, der kan vende hadet til kærlighed. Niklas Frank blev født i Tyskland i 1939 og er tysk forfatter og journalist. Foruden "Faderen" har han skrevet to bøger om henholdsvis sin mor og sin bror. Han er bosat i Ecklak og holder foredrag om sin baggrund.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder.

Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.”
Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet.

Hun blev døbt Anna Marie Christensen. I sit videre livsforløb benyttede hun mere end ti forskellige navne, de fleste dæknavne for hendes rolle som stikker for Gestapo. Det kendteste var `Jenny Holm´. Kamæleonen er hele historien om Jenny Holm (1916-1999), kvinden, der mod krigens slutning skiftede side. Det er historien om hendes talrige ofre og elskere, om den sexfikserede retspsykiater, hun betroede sig til, den inhabile dommer, der dømte hende, og om ægtemanden, der i 50 år var uvidende om hendes fortid. Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede Jenny Holm at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen, og hun skabte sig en helt ny identitet og en strålende karriere i København som kendte menneskers yndlingshealer. Henrik Werner Hansen har i sin research til bogen gransket historiske dokumenter og eksisterende litteratur og fra familie og bekendte

til Jenny Holm indhentet oplysninger, der ikke tidligere har været

offentliggjort. Henrik Werner Hansen (f. 1944) er uddannet jurist fra Københavns Universitet. I mere end 35 år har han arbejdet i politi- og anklagemyndig-heden – i perioden 1980-2005 som chefanklager ved politimesterembedet i Kolding, hvor han i 2006 blev konstitueret som politimester. Efter at være blevet pensioneret har Henrik Werner Hansen foruden at holde foredrag og skrive bøger og artikler arbejdet ved Kolding Politimuse-um. Der var her, han for alvor fattede interesse for sagen Jenny Holm.