Søgeresultater: 1426

Niels Bøgh Andersen blev født i 1908. Han var ganske lille, da hans familie flyttede fra Møgeltønder og nogle få hundrede meter over den dansk-tyske grænse til landsbyen Aventoft. For børnene betød det ikke meget, om man kaldte sig tysk eller dansk, men i takt med at Niels Bøgh Andersen blev ældre, og nazismen lagde sin klamme hånd på Tysklands borgere, blev man pludselig meget opmærksom på, hvilket land man selv og de andre følte sig en del af.



Niels Bøgh Andersens erindringer går helt tilbage til hans tidligste minder og op til 1939, hvor Anden Verdenskrig brød løs. Bogen giver et unikt indblik i de små konflikter i de lukkede landsbysamfund, der på mange måder afspejlede det storpolitiske spil i Europa i mellemkrigstiden. Niels Bøgh Andersen (1908-1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen "Krigsdagbog", hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.

'Sensommer' er Aggi Jensens personlige fortælling om at møde kærligheden på ny i en moden alder:

"Havde jeg virkelig lov til at lukke en anden mand ind i mit liv? Og hvad ville børnene sige til, at deres far og farfar ikke mere var den eneste mand for mig?" Aggi Jensens første mand og store kærlighed, Erik, døde i 2001 efter tretten år med Parkinsons syge og demens, og det kan kræve sit at finde sig selv og sit nye ståsted efter at have mistet. Især når man pludselig møder en ny mand i livets sensommer.

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske 'Baggårdsbørn har også drømme' om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. 'Kærlighedens styrke' er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også 'Sensommeren' og 'Stjernestunder'.

Den tidligere modstandsmand og erhvervsleder Gunnar Dyrberg tegner et levende portræt af sit liv under og efter 2. Verdenskrig.

Han fortæller blandt andet om modstandens ild, der blussede op i ham som ung under den tyske besættelse. Det var den ild, som drev ham ind i den danske modstandsbevægelses inderkreds, hvor også Flammen og Citronen befandt sig.

I koldkrigsårene efter 2. Verdenskrig havde Gunnar Dyrberg job i statsapparatet og var vidne til den accelererende samfundsudvikling fra første parket. Senere fik han en højtstående post i den danske banksektor, hvor han blandt andet blev kendt for at introducere sparepingvinen Pondus, der blev delt ud i over 6 millioner eksemplarer.

"Under henvisning til ... Fra krudt og kugler til pen, papir og Pondus " er en medrivende erindringsværk om et menneske, som – i medgang og modgang og fra mange forskellige positioner – oplevede Danmarks udvikling i nogle af de mest hæsblæsende årtier i nyere historie. Gunnar Dyrberg (1921-2012) var en dansk modstands- og erhvervsmand, der spillede en ledende rolle i kampen mod den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. Efter krigen blev Gunnar Dyrberg en ledende figur i toppen af dansk embeds- og erhvervsliv. Gunnar Dyrberg har udgivet flere bøger om sit liv før, under og efter 2. Verdenskrig. Bøger, der ikke blot tegner et portræt af en bemærkelsesværdig person, men også fortæller en langt større historie om Danmarks udvikling henover det 20. århundrede.

I denne festlige bog fører matadors forfatterinde os igennem mange lande. Fra sin tid som rejsende rapporter fortæller Lise Nørgaard om de historier, hun fik i tilgift til det hun var udsendt for, og som oftest var det mest spændende.

Lise Nørgaard beretter om den dejligste pige hun mødte i Bolsjoj-teatret. Om da hendes bil gik i stykker på auto-bahnen. Om sørgmunter langred i Norge. Om Møller – en firbenet Napoleon i Spanien. Om festligt regnvejr i Veronas friluftsopera. Om bylivet i Peking. Om smykkekup i Paris. Om menneskelig hjælpsomhed i Tyrkiet og om meget andet.

"Lise Nørgaards humor er i høj grad hendes egen. Det kendetegner store humorister, at de altid tager deres spøg alvorligt. Uden derfor at tage sig selv højtideligt."

– Erik Balling

Bjarne Nielsen Brovst fortæller sin personlige historie om dengang, han som barn fik at vide, at den mand, han kaldte far, ikke var hans rigtige far. Erkendelsen bliver et hårdt slag for drengen, men "Mors porcelænskonkylie" beskriver også noget andet og vigtigere; hvordan det sårede barn blev stærkere af denne opdagelse og fik en endnu dybere kærlighed til livet. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Det unge par Regitze og Edvard er blevet studenter og har forladt Ribe. Nu er de i København - hun skal være sygeplejerske, han præst. Til at begynde med bor de hver for sig, men snart flytter de sammen i et lille hus i Ordrup, som de er fælles om at få sat i stand og indrettet, så alt bliver, som det skal være. Kort efter bliver Regitze gravid, og de bliver gift i al stilfærdighed. Hans Edvard skifter teologien ud med kunsthistorie, og Regitze finder ud af, at det er bibliotekar, hun skal være. Noget nær er en særdeles smuk og stærk skildring af et ungt ægteskab og af det unge pars daglige liv, som forældre, på tur i det københavnske forlystelsesliv, på rejser til Rom, Paris og Stockholm. Den skildrer også Hans Edvards tid som kunstanmelder på Information, og vi hører om både venner og familie som fx søsteren der oplever storbyen med den største skepsis samt tanten og onklen som slider sig op i deres bagerforretning på Amager uden udsigt til andet end mere slid og slæb. Nørregård-Nielsen kommer rundt om det danske samfund før og nu. Smukt og nært, krast og hjerteskærende skildrer han en verden, som ikke er længere og drager paralleller mellem den og den, vi nu lever i."

I 1926 fandt professor Hans Brix en ukendt selvbiografi af H.C. Andersen. I næsten et halvt århundrede havde manuskriptet befundet sig i Det kgl. Bibliotek, uden at nogen havde været klar over dets eksistens. Hans Brix kaldte erindringerne for H.C. Andersens Levnedsbog. Andersen omtalte imidlertid selv ungdomsværket som sine Erindringer. I følge Topsøe-Jensen er Erindringer "ikke blot vor vigtigste kilde til studiet af den store digters ungdomsliv, men overhovedet en af de mærkeligste selvbiografier i den danske litteratur".
Med Jens Jørgensens omfattende kommentarer til værket får Erindringer en ny dimension og et nyt liv. Med den nye viden, der her lægges frem, underbygger historikeren Jens Jørgensen sine teorier om eventyrdigterens kongelige oprindelse.

"I første halvdel af dette århundrede var Europa centrum for to verdenskrige, som kom med bare 20 års mellemrum, og Danmark blev besat af tyskerne, da jeg var otte år. Men påvirkede det min barndom? Ikke nævneværdigt. Landsbylivet forandrede sig kun langsomt, og vi var kun meget få, som ikke gik i vore forfædres spor som landmænd eller håndværkere."



Forfatter og politiker Asger Baunsbak-Jensen fortæller i fjerde og sidste bind af sine erindringer om sit barndomshjem på Holbækegnen, hvor man uafhængigt af omverdenens kaos og censur måtte tænke og sige, hvad man ville. Vi møder en lang række spændende personer, der har spillet en rolle i forfatterens opvækst og hans brud med barndommen – politikere, præster, kammerater, familie og et væld af andre farverige eksistenser. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er forfatter og foredragsholder. Han har tidligere siddet i Folketinget for Det Radikale Venstre og var i en årrække undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet samt landsformand for Det Radikale Venstre.

De forgudede deres ønskebarn, men hans identitet var tabu, og der var ingen sprækker i mørklægningen. Han havde for længst affundet sig med, at det aldrig ville blive opklaret, hvor han egentlig kom fra.

Men en sommerdag skifter billedet. Hen over havebordet afsløres det jævnt og stille, at familien hele tiden har vidst, hvem der var hans far. Det udløser en dramatisk kædereaktion.

En historie om fortielse og fortrængning, om livsløgn og identitet.

Christian Einfeldt er en dansk forfatter, der har skrevet bogen "Det bliver mellem os".

"Linse - jeg gør, hvad jeg vil" handler om den farverige bryggetøs Linse Kessler. Linse, der er kendt fra TV3s reality-hit 'Familien fra Bryggen', fortæller nu hele historien om sit barske og eventyrlige liv. Om at være barn med en tørstig mor og blive hurtig voksen. En vild ungdom som hashsmugler, med knivstikkeri, slagsmål, fængelsophold og fangeflugt. Om at strippe, falde for seje mænd og at blive mor. Om skønhed, tatoveringer, ansigtsløft og brystoperationer. Om et ubrydeligt familiesammenhold og kærlighed til hunde.

Bjarne Nielsen Brovst fortæller de mange historier om sin moster Kirstine, som han som barn fik fortalt af sin mormor, da de sammen tømte moster Kirstines embedsbolig i Ubby Forskole.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Ellen Sofie Drachmann skrev dagbog fra hun var 16 år gammel og frem til 9. april 1945. Da var hun tæt på de 80. Hendes dagbogsoptegnelser giver et enestående indblik i livet for en kvinde fra det bedre borgerskab fra slutningen af 1800-tallet og til midten af 1900-tallet. Ellen Drachmann skriver blandt andet om forelskelser, utroskab, børneopdragelse, kønsrollemønstre, arbejdsliv, sygdomsbehandling og husholdningsproblemer. Men hendes dagbøger fortæller også historien om den sindslidende datter Bodild, som er så hjerteskærende, at man måtte ønske, det blot var fiktion ... Ellen Sofie Drachmann, f. Bentzon (1866-1948) var en dansk kvinde fra Københavns bedre borgerskab. Hun var gift med Anders Bjørn Drachmann, halvbror til Holger Drachmann, mor til syv, og så skrev hun dagbog det meste af sit voksne liv.