Søgeresultater: 76

Flemming Madsen tager os med på en rejse fra 1920'erne og helt frem til 1990'erne i sin bog "Kontrakten", som indeholder personlige erindringer og fortællinger om alt lige fra indlæggelse og barnedåb, rejser og møder med spændende personligheder såsom Thorvald Stauning og Charlie Chaplin. Flemming Madsen (1912-1997) var en dansk forfatter, der blev udlært typograf. Han arbejdede inden for journalistikkens verden for både Berlingske og DR. I sine yngre år skrev han bøger om danske kunstnere – enten alene eller i samarbejde med andre forfattere. Men han er også kendt for sin viden om fransk kultur og historie ("Frankrig på skillevejen", 1945), samt sine realistiske romaner.

„Jeg hører en dyb buldren, tror, det er en traktor eller en vejmaskine, som kører gennem Rue du Commerce, men lyden bliver større og større, og nu begynder huset at svaje. Og i dette øjeblik mister jeg fuldstændig orienteringen og enhver sans for, hvad der sker. Jeg står ved bordet, men er lammet. Jeg ser til højre, og hvor der før var en væg, er der nu udsigt til den blå himmel. Jeg ser bagud, og den balkon, der var ud til Rue du Commerce, er der ikke mere. Det er forfærdeligt og uforståeligt. Jeg oplever det som i slowmotion. Jeg ser en stor revne i gulvet med de blå keramikfliser, jeg ser en revne i loftet, jeg fatter stadig intet. Og nu er der pludselig stilhed. Jeg vågner op af lammelsen, da jeg hører en velkendt stemme råbe mit navn: ’Monsieur Jorgen, Monsieur Jorgen!’“

Det er bedre at være undervejs end at være nået frem. Undervejs gennem materiale, gennem landskaber og rum, gennem liv og erfaring. Undervejs er bevægelse. Den sødmefulde eller smertelige bevægelse fra et sted til et andet.

'Guldet på havets bund. Det uperfekte menneske/2' er en serie nye scener fra et liv undervejs: om kvinder og rejser, mode og film, om familie og børn, om Michael Laudrup, Lars von Trier, Søren Ulrik Thomsen og vodou-præstinden Madame Nerva. Og ikke mindst om den mediestorm, der rejste sig, da 'Det uperfekte menneske' udkom i 2005.

Lydbogen er indlæst af Jørgen Leth selv.

"Når Leth læser Leth giver han os ikke blot en andenrangs bilradioudgave af sin bog. Nej, denne anmelder vil faktisk hævde, at det er lydbogen, vi bør betragte som den primære udgivelse! Erindringsscenernes nøgternt registrerende fortællemodus går op i en højere enhed med Leths kølige, resignerede stemmeføring og fremmer et samlet udtryk lige midt i mellem distanceret arrogance og 100 procent nærvær. Sublimt!" Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende

Enogtyve essays om fremmedhed, kunst og forsøget på at være menneske.
Hvordan finder vi sammenhæng i usammenhængende tider?
Fremmedhed er en farlig følelse fordi den reducerer vores fornemmelse af forankring og tilhørsforhold, og dermed også ansvarsbevidstheden og empatien overfor og med hinanden. Det gælder for den flygtning eller indvandrer der kommer udefra, og de blandingsbørn der må vokse op udspændt mellem flere normer, lige såvel som for den gammeldansker der pludselig ser sin egen kultur ændre sig uden selv at have ønsket eller bevirket forandringerne. Det gælder ikke mindst den fremmedhed der rammer os alle, når omdrejningshastigheden i tilværelsen bliver højere end vi kan følge med til, når et ellers udmærket system som markedsøkonomien får lov at blive livets almægtige diktator, og når en større og større del af vores tilværelse finder sted digitalt og virtuelt snarere end i en håndgribelig virkelighed.
Nationalisme og religiøs fundamentalisme, ekstremisme af alskens slags, er ikke løsningen, men et symptom på problemet. Men hvordan gør vi mødet af vidt forskellige normer og kulturer, af det virtuelt abstrakte med realiteternes uomgængelighed, til glæde for os selv som individer såvel som for samfundet som helhed?
Kan kunsten noget der kan hjælpe os at gøre farbare stier af blandingskulturens vilde vover?
AT GÅ NØGEN betyder at leve uden forstillelse, uden eller med en ubetydelig lille menneskelig lakune – dvs afstand mellem den vi er indadtil og den vi præsenterer os som udadtil. Men er det overhovedet muligt? Og hvis ja, hvordan indsnævrer vi så lakunen? Kan kunst bidrage til at udfylde vores tomrum og sætte os i stand til bedre at komme overens med mennesker med vidt forskellige kulturer og livsformer? Med vores vanvittig hastigt vekslende omverden? Med os selv?

Det er en meget personlig bog, og essayene er selvfølgelig alt sammen fortalt med det sproglige overskud, der præger alt, hvad Ib Michael skriver. De er værd at fordybe sig i hver især for deres egen skyld; men de udgør også en smukt komponeret helhed og bidrager til en dybere forståelse af såvel den måde, forfattere til alle tider har ladet sig inspirere af hinanden som af det univers, der er Ib Michaels, og som han har bygget op, lige siden han i 1970, debuterede med En hidtil uset drøm om skibe.

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt sine personlige erindringer om familie, slægt og moderskab med sin brede viden om kunst og videnskab – overalt tilsat det altid skarpe feministiske mindset.
I bogens 19 essays bevæger Siri Hustvedt sig ubesværet fra historier om sin mor, sin bedstemor og sin datter til refleksioner over at være kvinde og kvindelige oplevelser til analyse af kunstnere, hun holder af: Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeios.
"Mødre, fædre og andre" er en klog og kraftfuld bog, der stiller relevante spørgsmål til tiden, til vores fordomme, og den er en stor hyldest til den lindrende kraft, vi finder i kunsten. Siri Hustvedt (f. 1955) er opvokset i Minnesota med norsk-amerikanske forældre. Hun har en lang række romaner og essaysamlinger bag sig, og hendes bøger er oversat til mere end 30 sprog. Hendes seneste roman på dansk var "Minder om fremtiden" (2019). Hun bor i Brooklyn, New York, med sin mand Paul Auster.

Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

"Nu taler jeg" er et stærkt og personligt essay om kulturens forskelsbehandling af kvinder. Et essay, der insisterer på den subjektive erfarings styrke og på potentialet i at komme til at se de givne forhold som kulturskabte, og dermed foranderlige.

Forfatterens personlige beretning om sit forsøg på at få stillet en diagnose på sine ukontrollable rystelser, der starter under en mindetale, hun holder for sin afdøde far. Sygehistorien iblandes en neurovidenskabelig, litterær og filosofisk analyse af forholdet mellem krop og sind og af hvordan sygdom kan gå ind i vores identitetsopfattelse. Siri Hustvedt (f. 1955) er opvokset i Minnesota i USA med norsk-amerikanske forældre. Hun har en ph.d. i engelsk litteratur fra Columbia University og underviser i psykiatri på det medicinske fakultet på Cornell University. Hun har skrevet seks romaner, tre essaysamlinger og et non-fiktionsværk. Hendes roman "Den flammende verden" var nomineret til Man Booker Prize og blev tildelt Los Angeles Times Book Prize i 2014. Hendes bøger er blevet oversat til mere end 30 sprog. Hun bor i New York med sin mand, Paul Auster.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog.

Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende.

Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

"Finn Janning skriver utrolig godt, finurligt og nærværende om det at leve og livsvalg. Jørgen Leths digtning er udgangspunktet, men det er ikke en læseguide til Leths forfatterskab, så meget som det er en dialog og et essay, der sætter Leth ind i en mere filosofisk kontekst end sædvanlige udlægninger af dennes forfatterskab (...) Enormt velskrevet og spændende essay om det gode liv med udgangspunkt i Jørgen Leths digtning."
- Tina Schmidt, lektør

Hvad har den amerikanske besættelse af puslespil under depressionen i 20’erne, tyggegummimagnaten Wrigley og ideen om at bruge kameltropper i USA med hinanden at gøre? Egentlig ingenting, bortset fra at de alle tilhører kategorien af fortryllende mærkværdigheder som den nysgerrige forsker og samler Fredrik Sjöberg føler sig magisk tiltrukket af.               I sin nye bog, Kunsten at flygte, der følger efter den fascinerende og til skyerne roste Fluefælden, følger Sjöberg i sporet af den afdøde svenske akvarel- og fyrretræsmaler Gunnar Widforss. En skikkelse der er glemt i Sverige, men et kæmpestort navn i USA hvor hans akvareller i dag sælges for millionbeløb.   Widforss’ spændende og omflakkende liv lægges i bogen som et puslespil med mange kulørte og skæve brikker: hans familieforhold som kunne være taget ud af Bergmans Fanny og Alexander, hans fuldstændige mangel på økonomisk sans og hans mangel på succes i den europæiske kunstverden, der på det tidspunkt dyrkede modernismen. Og – ikke mindst – den personlige hemmelighed og frygt for skandale der i 1920 fik ham til at flygte fra Sverige til USA, hvor han lige før depressionen satte ind i 1929, fik et uventet gennembrud som nationalparkernes feterede stjernemaler. Kunsten at flygte er en vild og overrumplende historie om et menneske der finder sig selv ad mange omveje.   Forfatteren Sjöberg øver sig undervejs selv i kunsten at flygte og fører sin læser ud på mange biveje, til fremmede lande og tider.

PRESSEN SKREV
"Svensk mester gør læseren afhængig af sine elegante sidespring (...) Bogen myldrer med overvejelser og udsagn, der er så gode, at både vor dronning og statsminister burde overveje at hyre ham som taleskriver, næste gang de vil tale til folket."
- 4 hjerter, Politiken

"Friheden i livet og litteraturen er temaer i Fredrik Sjöbergs legende og meget charmerende »Kunsten at flygte« (...) Set fra en streng vinkel er bogen fuld af svinkeærinder og anekdoter, der ikke har noget med Widforss at gøre. Og dog. Sjöbergs skrift påberåber sig nemlig samme frihed som Widforss, og hvor Widforrs flygter fra Sverige, så flygter Sjöberg fra de litterære konventioner med sine kuriøse, ofte kulørte ekskurser om tyggegummi, kameler, Hennes & Mauritz og ufattelig meget andet, der holdes sammen af hans gode, klare sprog, som oversætter Charlotte Jørgensen fint har fanget."
- 4 stjerner, Berlingske

I dag kan det måske virke en smule gammeldags at have et motto. Men sådan var det ikke for den store danske forfatterinde Karen Blixen, der havde hele fire mottoer, som vejledte og hjalp hende gennem livet. Selv forklarede hun, at mottoerne hjalp hende med at finde en retning i tilværelsen og forløse de evner og kræfter, der boede i hende. Og af samme grund så hun også mottoet som magisk for den, det tilhørte.  

Mit livs mottoer og andre essays er Blixens tale om mottoer til Det amerikanske akademi i 1959 og andre gode essays fra forfatterindes hånd. Bogen udkommer i en smuk indbundet gavebogsudgave med nyt forord af Margrethe Vestager.