Søgeresultater: 115

Hvordan lever og nyder en kvinde sit liv i en tid, hvor stress og angst sender alt for mange til tælling? Det spørgsmål stiller Camilla Kjems, succesrig chefredaktør og mor til tre – og gennem 20 år depressions- og angstramt – psykologer, præster, terapeuter og en hjerneforsker. Deres svar giver indblik i nutidens kvindesind og viser en ny, opløftende og modig vej, hvor psykisk sårbarhed vendes til den største styrke.

De havde aldrig mødt hinanden. Alligevel skrev de to unge karriere- og familiekvinder en skarp og morsom brevveksling over et helt år om alt, hvad der ligger en kvinde på sinde. De kommer omkring alt fra vaskemaskiner, egne og andres mænd, arbejde, børn og magt- til Michael Laudrups tænder! Maise Njor Boisen er journalist på Eurowoman og Camilla Stockmann er redaktør på dagbladet Politikens I Byen-tillæg.

Sandsynligheden for at møde en CEO, der hedder Lars, er større end sandsynligheden for at møde en kvindelig CEO. Danmark er et af verdens mest ligestillede samfund. Men ikke på toppen.
I denne bog kan du møde fire indflydelsesrige kvinder, der har trodset den kedelige statistik og er nået helt til tops. Bestyrelsesformand Merete Eldrup, generalsekretær Karen Hækkerup, konsulenthus-partner Mai-Britt Poulsen og fagforeningsleder Lizette Risgaard fortæller personligt og åbenhjertigt om deres vej fra barndomshjemmet til hjørnekontoret.
"Rollemodeller & Ravnemødre" er et inspirerende og forfriskende indspark i debatten om køn og karriere. Gennem tankevækkende anekdoter og eksempler får du mere at vide om skarpe valg og fravalg. Om moderroller og rollemodeller. Om magt og mod. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for de næste generationer. Sarah Steinitz (f. 1989) er partner i analysekooperativet Analyse & Tal, sociolog og medforfatter til flere bøger om magt og magtfordeling.

Renée Toft Simonsen skriver i sin nye bog råt for usødet om de følelsesmæssige rutsjeture, der præger de år, hvor hormonproduktionen falder igen, og nætterne bliver varme og urolige og opleves lige så intense og følelsesmæssigt overvældende som dem, der vendte op og ned på livet, da man blev teenager.
”Da jeg fyldte 13, lagde jeg mig på knæ og bad til gud, om han ikke nok ville sørge for, at jeg snart fik min menstruation og et par ordentlige bryster. Mit hedeste ønske og det, der fyldte alle mine tanker, var, at jeg ville være kvinde, og det kunne kun gå for langsomt. Gud hørte mig, og der kom selvfølgelig gang i festen og hormonproduktionen til sidst, med alt hvad det indebar af vilde følelsesmæssige rutsjeture, forelskelser og forandringer, fysiske som psykologiske,” skriver Renée i sin bog og kalder det at blive 50 og komme i overgangsalderen for en enorm omvæltning i en kvindes liv.
”Som 50-årige er vi på vej over midten, verden forandrer sig med stor hast omkring os. Døden kommer tættere på, kroppens forfald begynder at sætte sine spor, og skavank-alderen sætter ind. Børn der flytter hjemmefra, skilsmisser og forældre, der dør, er alt sammen skelsættende begivenheder i det levede liv, og det er nøjagtig de følelsesmæssige rutsjeture, der er knyttet til de begivenheder, jeg har været interesseret i at skrive en bog om.”
Det er blevet til en bog, der med Renées egne ord er forankret i hverdagen og det almindelige livs eventyr, med alt hvad det indebærer af smukke erkendelser og fornyet visdom, der naturligt opstår, når vi kigger ind i børneværelser, der står tomme og forladte tilbage, og spørgsmålet melder sig; Hvis vi ikke er nogens mor, hvem er vi så?

Natasha Illum Berg beretter om sin tid som elev hos en storvildtjæger i Tanzania, en mandsdomineret verden, samt om kampen mod og med naturen.

24 kendte danske kvinder i alderen 50 til 84 år fortæller i ’Modne Kvinder’ om livet efter de 50 i hudløst ærlige samtaler. Det opsigtsvækkende værk blev årets mest omtalte bog i efteråret 2017. I den største samtalebog om og med kvinder til dato står to dusin af landets modigste, klogeste og mest spændende kvinder klar til uden filter at fortælle deres helt private historier.

HELLE THORNING-SCHMIDT skrev sig ind i historiebøgerne som den første kvindelige formand for Socialdemokratiet og landets første kvindelige statsminister. I denne bog fortæller hun om sit liv til journalist Nina Munch-Perrin. Det er en beretning om en politisk karrierekvinde, der med sin kontante udstråling og sin internationale gennemslagskraft nåede toppen hurtigt, men som lige så hurtigt lærte, at hun i landets øverste politiske embede i den grad fik brug for de ord, hun som ung pige i Ishøj havde sagt til sig selv, når livet var hårdt: Hvad man ikke dør af … Nok er dette en fortælling om magt og politik, om finanskrise, lærerlockout, en skattesag og en verdensberømt selfie, men især er det en beretning om forældre og børn, om familie og opdragelse, om at værne om sine nærmeste, og om det at holde fast i, hvad man har fået med hjemmefra – sin værdighed – også når det er allersværest. Forfatteren har, ud over hovedpersonen selv, talt med ægtefællen Stephen, moderen Grete, døtrene Johanna og Camilla, og svigerforældrene Neil og Glenys. Og med en del venner og – enkelte –knap så gode venner. Fra Noa Redington til Bjarne Corydon, fra Frank Jensen til Ritt Bjerregaard. Alle bidrager de til at tegne et billede af et menneske, en kvinde og en tidligere statsminister, der konsekvent gør tingene på sin egen måde.

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende. Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte. Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN: "En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

De danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen har altid fået stor og velfortjent opmærksomhed. Men havde han ikke haft sin kone som organisator, er det tvivlsomt, om han var nået så langt. Helene Hanssen skrev mange breve til sin mand. Først i forlovelsestiden, og også senere da han blev landdagsmand og rigsdagsmand i Berlin og var væk 8 måneder om året. Hun sørgede for at arkivere deres korrespondance, så man i dag kan følge deres liv næsten fra dag til dag. ”Helene Hanssen – et liv i strid og kærlighed” er en biografi om kvinden bag Genforeningen. Helene Hanssens hjem var en veldrevet gård på Sundeved. Hun havde svært ved at tilpasse sig de normer, man dengang havde. Hun havde ikke lyst til de ting, piger helst skulle beskæftige sig med.

En islandsk fårebonde tager ordet – og hvorfor skulle hun ikke det? Denne moderne saga er skildringen af et unikt menneske og hendes kamp mod kraftværket, som ville oversvømme markerne på den fædrene og mødrene gård. Heiða Ásgeirsdottír opgiver en lovende modelkarriere, så hun kan vende hjem fra New York, da det igen bliver tid til, at fårene skal læmme. Hun må kæmpe mod overmagten og modvilligt deltage i politik på et højt plan. Belønningen for Heiðas anstrengelser er at fortsætte det hårde slid som før. At arbejde med jorden og gården, som det har været kotume dér siden 1200-tallet. Dette er den biografiske fortælling om personlighed, om kamp, om hverdagen lige dér, hvor den er – og selvfølgelig om kærligheden til traktorer. Steinunn Sigurðadottír er en af islands bedst kendte skønlitterære forfattere, og nu har hun i tæt samarbejde med Heiða Ásgeirsdottír udgivet en bog, som hurtigt er blevet en bestseller i den engelsktalende del af verden. Kombinationen af Steinunns letflydende pen og Heiðas ustoppelige kraft har resulteret i en hurtigt læst og ekstremt inspirerende bog.

Alberte Clement Meldal tager et tiltrængt opgør med de vrangforestillinger, der får kvinder og piger til at leve i evig krig med deres vægt og deres spejlbilleder.
”Jeg vil så gerne være tynd. Jeg tænker hele tiden på det, men jeg æder og æder. Dellerne hænger ud over bukserne og jeg har bare lyst til at græde.”
Sådan skrev Alberte Clement Meldal i sin dagbog, da hun som teenager og feteret international fotomodel arbejdede i Milano, Paris og London. Dengang var hun meget tynd. I dag er hun 45 år og 30 kilo tungere. Sorgen over kroppen fylder stadig. Uanset hvor mange forsider, Alberte har prydet, og hvor meget professionel anerkendelse hun har opnået i sit voksne liv.
I Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop tager hun os med ud for at undersøge, hvor hadet til tykhed og idealet om den tynde krop stammer fra. Er følelsen af at være tyk og forkert et personligt problem eller resultatet af stigmatisering og fordomme? Er det virkelig usundt at være lidt tyk, eller er det mere usundt at føle sig forkert?
Alberte går til Inger Bols, der som diætist arbejder med intuitiv spisning og vægtneutral sundhed. Her lærer hun at samarbejde med sin krop og sin sult. Undervejs besøger hun mennesker, der beskæftiger sig med vægt, sundhed og skønhedsidealer.
Hun hører om modeverdenens indflydelse på vores selvbillede. Om spiseforstyrrelser, epigenetik, tykfobi og vægt som resultat af sociale strukturer i samfundet. Hun forstår det afgørende i at opleve sin krop og sin seksualitet indefra – og ikke udefra.
Vægtløs - hvordan jeg stoppede krigen mod min krop er et tiltrængt oprør på vegne af alle de kvinder og piger, der bliver fastholdt i fjendskab med deres egne kroppe, og viser vejen til at slutte fred med den skikkelse, der møder dem i spejlet. Bogen er udviklet og skrevet i samarbejde med Mette Bender.

Hun er blevet kaldt kælling og babe, er blevet overhørt og stalket. Pernille Skipper gør i denne personlige fortælling fra sin tid som toppolitiker op med den usynlige ulighed mellem kønnene, der stadig hersker overalt i samfundet.
Pernille Skipper var politiker på topniveau i over et årti. I Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... fortæller hun indgående om, hvordan det er at være kvinde i et magtspil og i et øjensynligt ligestillet demokratisk system, som i praksis favoriserer mænd.
Med udgangspunkt i sine egne erfa­ringer beskriver hun de magtstruk­turer, som særligt kvinder møder, når de forsøger at få del i magten – om det så er på Christiansborg, i det offentlige eller i det private erhvervsliv. De er oftere end mænd udsat for barrierer som sexisme, nedgørelse, nedsættende sprogbrug og stalking, hvilket afholder mange kvinder fra at gribe magten. Eller for den sags skyld at deltage i den offentlige samtale.
Bogen taler ind i en tid, hvor nye generationer af kvinder, der er opvokset med lige rettigheder på papiret, begynder at sige fra over for den ulighed, der stadig eksisterer mellem kønnene.
Samtidig vil Pernille Skipper gerne vise mænd, der for manges vedkommende ikke er opmærksomme på de usynlige magtstrukturer, at disse lever i bedste velgående. Rend mig - Jeg har haft lyst til at sige det til mange før dig ... er således et opråb til alle, der interesserer sig for køn, ligestilling og et sundt demokrati.