Søgeresultater: 102

"Var det kærlighed?" indeholder historiske tilbageblik på betydningsfulde personligheders liv og levned, som det er kommet til udtryk igennem blandt andet breve og portrætter.

Med afsæt i 1770'erne fortæller romanen om kærlighed i alle dens former – den familiære, den ægteskabelige, den altopslugende og den tvungne – i en jagt på at besvare spørgsmålet: var det kærlighed?

Else Moltke (1888-1986), dansk forfatter. Else Moltke engagerede sig i kvinders vilkår og var sammen med forfatterkollegaen Thit Jensen med til at etablere Københavns kvindelige diskussionsklub i 1941. I sit forfattervirke var Moltke inspireret af det adelige ungdomsmiljø, som hun selv voksede op i, og Moltkeslægtens historiske betydning.

Et saftigt udvalg af Maise Njors klummer fra Eurowoman - indlæst af Vicki Berlin. I genrens natur spænder klummerne vidt: fra barndomsminder fra Espergærde over funderinger over chefers dansetalent til regelrette visoner for en ny feminisme. Maise Njor har den særlige nådegave, der gør hendes klummer både hylende morsomme, dybt rørende og provokerende tankevækkende. Klummeskribenten portrætterer også sig selv og sit behov for at snakke nonstop. Det var netop dét umættelige behov, der en skønne dag fik hendes kæreste til at variere den gode gamle joke, der er bogens titel, og sige: Du ser træt ud, skal jeg holde din kæft? Lydbogen er indlæst af Vicki Berlin, der standup-komiker og skuespiller. Vicki Berlin er en af de bærende kræfter på holdet bag P3s Tjenesten og har desuden medvirket i en masse spændende tv- og teaterproduktioner. I 2005 var hun med i 40 afsnit af ""Gintbergs store aften"" som satireskribent og skuespiller. Ud over standup har Vicki Berlin skrevet klummer, manuskripter og satiresange. Lydbogen er indlæst af Vicki Berlin, der standup-komiker og skuespiller. Vicki Berlin er en af de bærende kræfter på holdet bag P3s Tjenesten og har desuden medvirket i en masse spændende tv- og teaterproduktioner. I 2005 var hun med i 40 afsnit af ""Gintbergs store aften"" som satireskribent og skuespiller. Ud over standup har Vicki Berlin skrevet klummer, manuskripter og satiresange.

Den saudiarabiske prinsesse Sultana er gift med den yderst velhavende prins Kareem, og hun lever luksuriøst i deres overdådige palads omgivet af tjenestefolk. Men skjult bag paladsets mure og sit slør, drømmer Sultana om et helt andet liv, et liv med frihed til at have sine egne meninger og udrette noget.

Det elitære og indflydelsesrige miljø, som prinsesse Sultana tilhører, skinner nok på overfladen, men har i virkeligheden en grim bagside. Sultana kan berette om alt fra tvangsægteskaber til stofmisbrug og pædofili, for i magtens og pengenes epicenter lurer barbariet bag hvert hjørne. Parallelt med Sultanas voksende afsmag for sin egen verden, vokser modstanden mod den royale familie også udenfor paladset, og i befolkningen begynder en islamisk fundamentalisme at ulme.

Prinsesse "Sultana" er en virkelig person. Hun er en del af den saudiske kongefamilie og nært beslægtet med kongen. Gennem sin amerikanske veninde forfatteren Jean Sasson fortæller hun anonymt den vestlige verden den grusomme sandhed om livet bag sløret. "Prinsesse Sultanas kamp" er nummer tre i serien af prinsesse-bøger fra Jean Sassons pen. Den kan læses i forlængelse af de to første eller selvstændigt. Den amerikanske forfatter Jean Sasson (f. 1950) har skrevet en lang række anmelderroste bøger om saudiarabisk kultur og kvindeliv. Da hun i en årrække arbejdede på et hospital i Riyadh, kom hun tæt ind på livet af en prinsesse fra den saudiarabiske kongefamilie. Det er denne prinsesses historie, Jean Sasson beretter om i den populære serie af bøger af om prinsesse Sultana og kvinderne bag slør i Saudi-Arabiens ypperste elite.

Den 23. september 2005 bliver dansk-pakistanske Ghazala Khan (1986-2005) dræbt foran Slagelse Banegård. Drabsmanden er hendes bror, der på farens ordre har skudt sin søster, efter at tanten har lokket hende hen til banegården. Årsagen til drabet er æresrelateret, for de sidste fire år har Ghazala Khan levet sammen med sin store kærlighed Emal, som hun har nået at være gift med i 49 timer, inden pistolskuddet lød.

Sagen er en af de mest opsigtsvækkende og brutale æresdrab i danmarkshistorien. I "Ghazala" giver journalist Arne Schmidt Møller et indblik i Ghazala Khans liv i årene op til drabet og i hendes kærlighed til Emal, som hendes familie anså som æreskrænkende i en sådan grad, at hun måtte betale den højeste pris for den.

I bogen fortælles også om den efterfølgende retssag, hvor udfaldet blev nogle af danmarkshistoriens strengeste domme. Arne Schmidt Møller (f. 1955) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Arne Schmidt Møller er tidligere kriminalreporter for BT og står bag en række bøger om æresdrab og dansk-muslimske minoritetskvinders stilling i samfundet.

I en veloplagt og underholdende tekst, der suverænt forbinder farens, farfarens og oldefarens livshistorier med den personlige beretning om en ung digters tilblivelse, forsøger forfatteren at komme tættere på sin kinesiske farmor. Hvem var hun, denne kvinde, hvis liv i modsætning til mændenes aldrig blev dokumenteret med hædersord, medaljer, festtaler og avisinterviews, og som ikke efterlod sig noget skriftligt ud over en forrygende opskrift på kashmirs fiskeragout?

– Vi troede, dette skulle være en fortælling om, hvor awesome det er at være kvinde efter 40. Fri af ungdommens usikkerhed og de stavnsbundne år med små børn. Det skulle være den anden ungdom med fede fester, fri sex, cool karriere, søde, frække og gradvist mere selvstændige børn, og en barm, der stadig vækkede begejstring hos det modsatte køn. Troede vi. En ublu og ærlig status på at være kvinde midt i livet i 2020 Breve til livet er en åbenmundet og tankevækkende brevveksling mellem levekvinden Ditte Giese og verdensdamen Anne Sofie Allarp. Om lyst og tørre perioder, kærlighed, krop og kriser, om dødsangst, parforholdspropaganda, politik og moderskab og kvindelivets andre små og store minefelter. En uafrystelig og livsbekræftende fortælling om at være kvinde, når man er midtvejs i livet, fortalt af to af vores generations stærkeste og modigste stemmer.

Et inspirerende generationsmøde mellem to kvinder, der lærer at lytte til hinanden – og bliver klogere. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er en brevveksling mellem radiovært Majbritt Maria Lundgaard og skuespiller Anne Sofie Espersen. De er slet ikke pæne piger, og de har en mening om alt fra kartoffelskrælning og kvinderoller til generationsbashing, og at vi altid bør TALE HINANDEN OP. PÆNE PIGER BE’R IKKE OM NOGET er et søsterkram til alle kvinder og lidt til hvalrossen Freya, der bestemt ikke var nogen pæn pige, og som måtte betale den højeste pris for det. Æret være hendes minde. Majbritt Maria Lundgaard er 34 år, tv-og radiovært samt vært på Momkind Podcast. Har skrevet bøgerne Søsterskriftet og Så sagde vi du var moren. Bor i Kirke Hyllinge med sin mand og to små børn. Anne Sofie Espersen er 49 år, skuespiller og vært på podcasten Det er måden vi rejser os på igen. Er fra Hirtshals, har tre voksne børn og bor i dag i København med sin kæreste.

Momolydbog skuespiller Vibeke Hastrup læser den selvstændige sociolog,forfatter og foredragsholder Emilia van Hauen,der fortæller sin livshistorie i “Ladycool”,med det formål at hjælpe kvinder til at føle sig frie,elskede og smukke.Ydermere er “Ladycool” et bidrag til kønsdebatten med vægt på,at kvindekønnet er ressourcestærkt og bestemt en force,der er værd at trække på.Når det feminine står over for en ligeså høj samfundsstatus som det maskuline,så er der en grund til det:Der er brug for det!Det feminine og kvindelige har masser af egenskaber,og det trænger kvinder til at blive mindet om,så de ikke længere skal skamme sig eller føle sig mindreværdige.

Ellen Hørup? Hvem er dog hun? Humanist om en hals, autoriteters skræk. Grønsagsven, krigsfjende, kvindesagskvinde. Antikolonialist, Gandhis ven. Bladudgiver. Frygtløs antinazist, antifascist: Demokrat til kernen af sit dna. Engel for udsatte børn. Munkeforførerske. Fredsven. Let gang på jorden, med et svæv som en gemse. Som ung racercyklist, kaproer, tennisspiller, sportsidiot. Fordomsfri, åbensindet. Radikal som da der var radikale til. Skribent second to none. Viggo Hørups datter. Først af alt journalist: ”Den fremmeste i faget.” Hun levede 1871-1953. Hvordan kunne vi glemme hende?

Maria Grønlykke skriver medrivende om Ellen Hørups forbløffende liv.

Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

LYKKENS BRUD er en fascinerende fortælling om en ung muslimsk kvindes kamp for at leve sit liv, som hun vil. Det er en historie om at have modet til at vælge sin egen vej og følge sit hjerte og sine drømme på trods af familieforventninger, religiøse og kulturelle traditioner og social kontrol.

Simona Abdallah, 33 år, er barn af en palæstinensisk flygtningefamilie med et strengt og traditionelt moralkodeks og er opvokset i Gellerupparken i Århus. Som helt ung bliver hendes dybe ønske om at spille på tromme begrænset af en kultur, der kun tillader mænd at spille på den traditionelle arabiske darbuka-tromme, som hun har forelsket sig i.

Den eneste mulighed for komme væk fra pigeværelset og løsne op for familiens snærende bånd er gennem ægteskab. Så selvom hun aldrig har haft følelser for mænd, gifter hun sig som 17-årig for at opnå mere frihed. Men efter fire forlovelser og to skilsmisser står det klart for hende, at ægteskab langt fra er vejen til det frie liv – som kunstner og menneske – hun ønsker sig. Nu, 13 år efter, er Simona Abdallah en anerkendt percussionist, der har spillet med internationale navne som Natacha Atlas og Cheb Khaled, danske kunstnere som Lis Sørensen og Aura Dione og været det musikalske indslag i Casper Christensen og Frank Hvams show Nu som mennesker.

OM FORFATTEREN

Minna Grooss er forfatter, dokumentarist og musiker og har tidligere skrevet bøgerne Homo, København – Grib byen og Divaer med morgenhår. Hun er kendt for sine unikke vinkler på kvinder, mænd og kønsroller i samtidens Danmark.

ANMELDERCITATER

"Oprørende, provokerende og opmuntrende: Læs Simona Abdallahs historie (...) en velskrevet portrætbog med fine iagttagelser og nuanceret sprog. Simona Abdallahs historie er værd at læse og diskutere. Hendes historie provokerer læseren – og hun kan være en vigtig rollemodel, ikke blot for unge nydanskere under familiepres, men for unge mennesker i al almindelighed."
Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad

En vigtig lektie i en integrationsdebat ... velfortalt og sympatisk."
Johanne Mygind, Information

"Lykkens brud er Simona Abdallahs ærlige og modige beretning om at vokse op i Gellerupghettoen ... Et sjældent indblik i hverdagen for kvinder klemt mellem to kulturer."
Mette Rou Lund, Femina

"Selvom Danmark formelt set er et frit land, hvor vi bryster os af, at man selv kan bestemme, om man vil være direktør eller verdensmester eller alt det midt imellem, er der ikke mange palæstinensiske flygtninge, der går fra Gellerupparken i Aarhus til en international karriere som perkussionist. Således repræsenterer Simona Abdallah på flere planer essensen af mønsterbryderi."
René Gummer, Weekendavisen

"Såfremt man er interesseret i kulturelle forskelle, kvindeundertrykkelse og kvindefrigørelse, livet som flygtning og at opnå sine drømme, vil jeg klart anbefale denne bog."
Kulturkapellet

”Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?”