Søgeresultater: 8

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid.
Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte?
Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.

Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.

Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.

Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

Portræt af mennesket og politikeren Bertel Haarder (f. 1944).

Her er et detaljeret portræt af et spændende menneske. Slet og ret. Et spændende menneske, som vist oven i købet trods sit temperament og stivsind - eller var det principfasthed - er ganske sympatisk
- Tage Clausen, Jylland-Posten

Hjemme er Claus Hjort den hyggelige bamsefar, der ligger på gulvet og leger med børnene eller falder i søvn med hunden på maven. Han er en omsorgsfuld familiefar, som favner bredt og er meget afholdt af sine venner og medarbejdere. Men han chokerer også sine politikerkolleger, når han om nødvendigt optræder som Venstres tæskehold. Han er statsministerens politiske livvagt og vogter af Venstres store projekt: At have regeringsmagten for gradvis at kunne gennemføre liberal politik. Han er ikke bange for at være den, der udfører "et klask, et skrig og en blodpøl". Partiet Venstre er vigtigere for ham end noget andet. Han er statsministerens nærmeste ven og rådgiver, og han er en fantastisk strateg. Uden hans stædige fokus og målrettede strategi havde Danmark set helt anderledes ud.

Erindringer fra en hård hund og en blød mand. Lars Løkke Rasmussen har skrottet alt pligtstof for i stedet at fortælle om de mennesker og begivenheder, som har betydet allermest for ham som politiker og som menneske. Det er blevet til en original, tankevækkende og dybt personlig selvbiografi bygget op om en række erindringer i glimt.  Lars Løkke Rasmussen har selv indlæst lydbogen i sommeren 2020.

Det siges, at Lars Løkke Rasmussen mistede sit syvende politiske liv den 3. juni 2014. Ifølge Bertel Haarder har han højst to tilbage.  LLR er et opdateret politisk portræt af Lars Løkke Rasmussen. Manden, der bliver landets næste statsminister, hvis danskerne vil. Det er også en kortlægning af det indre liv i Venstre. Partiet, der er ved at brække midtover, hver gang medlemmerne får indblik i formandens livsførelse.  Bogen er baseret på samtaler med en lang række centrale personer i og omkring landets største parti, herunder Lars Løkke Rasmussen, der blandt andet har bidraget med nye detaljer om partiets skæbnedøgn den 3. juni 2014.

Bogen om Peter er et meget personligt portræt af mennesket og politikeren Peter Brixtofte (f. 1949) indtil han må forlade borgmesterstolen i Farum maj 2002.

Biografien er skrevet af journalisten Henrik Madsen. Henrik Madsens forfatterskab har primært fokuseret på biografiske fremstillinger af forskellige kendte danskere, som har været i mediernes søgelys. Også Claus Riskjær Pedersen og Simon Spies har været under hans kritiske lys mens han samtidig har skildret politiets rolle i samfundet i sine tidlige forfatterdage i bøgerne Uro og Kriminelle Betjente.

Bertel Haarder bryder sig ikke om at blive kaldt politiker. ”Hvis du endelig vil give mig en betegnelse, så skal det være højskolemand,” siger han, da forfatterparret Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt i en af deres mange samtaler beder ham præsentere sig. Og det er da også højskolen og det grundtvigske, der sammen med litteraturen og kunsten er drivkræfterne i Bertel Haarders liv – og klangbunden i denne bog.

Vi kommer helt tæt på Haarders politiske opgaver og nogle af de mange succeser, magtkampe og politiske trakasserier, han har stået med i sine over 40 år i Folketinget heraf 22 år som minister på en lang række meget forskellige poster. Han fortæller om sit glødende politiske engagement og om at stoppe, mens legen er god.

I samtalerne kommer de ind på eksistentielle temaer som åndsfrihed, fællesskab, kærlighed, tro og tanker om døden og evigheden. Haarder fortæller med stor åbenhed om sin familie og om livet som forælder til et multihandicappet barn. Vi får her et nyt og mere nuanceret billede af mennesket og politikeren/højskolemanden Bertel Haarder.

Marcus Knuth har, siden han blev valgt ind i Folketinget i 2015, været en, man enten elsker eller hader. Enten mener man, at hans politik er fremmedfjendsk og udemokratisk, og at han er billedet på en uhyggelig højredrejning i det borgerlige Danmark, eller også synes man, at han er principfast, og at han har forstået det, de andre endnu ikke har forstået, nemlig at vi har lukket for mange ind, og at Danmark og Europa står på randen af noget større og værre.

På den måde er han ret interessant.

Hans historie er en om den adelige familie fra Knuthenborg, om værdier og krig og måske om skæbne, men den handler dybest set om Danmark, for som ny udlændingeordfører for Venstre blev Marcus Knuth i flygtningekrisens sommer sat til at definere det, der definerer dansk politik. Mennesker gik på motorvejene, og kontinentet knagede. Siden har han stået bag et opgør med burkaer, rabiate imamer og kriminelle romaer.

Marcus Knuth har været med til at udstille et liberalt paradoks, for hvad er der tilbage af et frit samfund, hvis det kun kan forsvares med ufrihed? Han ved det godt. Han kalder det nødvendigt.