Søgeresultater: 12

Jeg vil smide min maskerede facade og lade dig komme helt tæt på mine inderste tanker og følelser. Der, hvor spiseforstyrrelse affødt af et destruktivt sind giver anvisninger på at leve et liv fyldt af urimelige restriktioner og ukærlige handlinger. Et sted, hvor tanker ikke frivilligt evner at respondere på fornuften, men ynder at stagnere i mørket. Men også hen til destinationen, hvor jeg vinder modet, bevarer håbet og bærer troen på, at jeg kan bryde med mit mangeårige sorte sind. Der, hvor jeg bliver sat fri og tager ansvaret tilbage. En sort sky kan hænge over ens hoved så længe, at man næsten glemmer den. Et tankemønster bliver til vane. En ond spiral født. Gennem årtier forfulgte en spiseforstyrrelse Carina, men på trods af utallige nederlag og selvmordstanker opgav hun aldrig kampen mod skyggesiden. I Maskeballets Dronning beskriver Carina sin årelange rejse på en meget rammende facon, der når helt ind til ens hjerte. Bogen viser, at der er en vej ud af mørket og et håb for en bedre fremtid. Om forfatteren Carina Bruun Kristensen (f. 1980) er forfatter til selvbiografien Maskeballets Dronning. Carina er mor til datteren Zelina og sønnen Alexander. Hun er gift med Morten og arbejder til daglig som erhvervsuddannet serviceassistent i socialpsykiatrien.

Det er en både tragisk og morsom bog. Tragisk, fordi så mange mennesker bliver alkoholikere, og fordi livet på bunden af flasken er så hårdt og ofte nedværdigende. Og morsom, fordi forfatteren med overskud og ærlighed også fortæller om de absurde situationer, han og hans alkoholiker-venner har sat sig selv i. En bog til både opmuntring og eftertanke. 

”Kræft, sagde overlægen, som jeg i øvrigt aldrig havde set før. Kræft!” I 2017 fik Arne Notkin den skræmmende besked, som så mange danskere oplever hvert år. Men han fik den kun, fordi han stædigt og ihærdigt insisterede på de afgørende undersøgelser, der afslørede kræften i tide, så den kunne behandles. Dette er hans personlige fortælling om mødet med det danske sundhedsvæsen – på godt og ondt. Bogen er samtidig en søgen efter svar på de mange spørgsmål, man støder ind i som kræftpatient, og som Arne Notkin har talt med en række eksperter om: Hvad har man ret til som patient, og hvordan opnår man sin ret? Kan man påvirke sin kræftsygdom med tankens og psykens kraft? Kan man kæmpe mod kræft? Kan der gøres mere for at undgå bivirkninger og senfølger? Hvad kan man selv gøre for at klare behandlingerne bedre? Hvad risikerer man, hvis man vælger alternativ behandling? Hvordan bekæmper man angst for tilbagefald? Kan der komme noget godt ud af et kræftforløb?

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.
Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling.
"Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed. Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

"Det ser fint ud på røntgen" er den selvstændige efterfølger til Anne Meiniches bestseller "To kaffe og en staveplade - historien om en ulykke" (2003), som er solgt i 55.000 eksemplarer. Med et skarpt blik for det sundhedsvæsen, Anne Meiniche stadig færdes i, beskriver hun, 23 år efter en fatal bilulykke, hvordan hun har oplevet udviklingen i væsenet over årene, og hvordan et noget anderledes liv har formet sig for hende. Bogen er for alle, der har interesse for vores sundhedsvæsen: Patienter, pårørende, og sundhedspersonale - og politikere!

“Han kigger på mig med en vrede, der er så voldsom, at jeg stivner. Indeni er det som en lynlås, der går op. Angsten fra barndommen vælder ud i mig, og jeg falder fra hinanden.” Denne bog er en gribende personlig beretning om, hvordan Pernilles verden pludselig væltede. Vi kommer helt tæt på oplevelserne med at blive indhentet af fortidens skygger og modtage mislykket psykiatrisk behandling med medicin og elektrochokbehandlinger, der ender med at forandre hendes liv og hjerne for altid. Pernille fortæller åbent og ærligt om en barndom med overgreb, en ungdom med viljestyrke og et voksenliv med nære venskaber og stærk kærlighed. Bogen giver et uhyggeligt indblik i, hvordan det føles at leve med en hjerne, man ikke længere kan stole på. For hvad gør man, når man mister sig selv og sin historie? Hvordan kommer man igennem det uden at gå i tusinde stykker?

Planen om at blive selvstændig isenkræmmer med egen forretning må opgives. Flere års kamp med alvorlig psykisk sygdom som rygsæk gør til sidst at plan b – Blot at have et job indenfor branchen – også må droppes. OCD-drengens tabu er en selvbiografi, hvor Carsten Stoemann Rasmussen åbner op for sit indre kaos. Han inviterer læseren ind i sit sind, hvor angstlidelsen OCD har drænet og plaget ham i en grad, så han til sidst kollapser. En dyb, livstruende depression samt tvangstanker så mørke og bizarre, at Carsten selv synes, han fortjener at dø, er resultatet af en ulige kamp for at undertrykke og skjule sygdommen.     På bunden af dybet møder vi en person, som har overbevist sig selv om, at han er et forfærdeligt menneske. Viljestyrke, professionel hjælp og støtte fra sine nærmeste gør imidlertid, at Carsten langsomt bevæger sig op til overfladen igen. Carsten er ikke et forfærdeligt menneske. Han lider af OCD.  

I Kristian Ditlev Jensens bog Sukkerchok beskriver han, hvordan han som 45-årig fik et chok, da han stillet diagnosen diabetes type 2. Hele hans liv væltede, men det hele så hurtigt meget lysere ud, da han opdagede, at popcorn faktisk er et fuldkornsprodukt, og at det var den bagte kartoffel og ikke den store, fede bøf, han skulle holde igen med.

Flere og flere danskere får type 2-diabetes. Men det behøver ikke at være Jordens undergang. Forfatter og sognepræst Kristian Ditlev Jensen, som selv er ramt af sygdommen, fortæller i denne letlæste bog om, hvordan tilværelsen sagtens kan fortsætte – endda fuld af livsnydelse og med masser af madglæde.

Fra at være indlæggelsesparat spiste og drak forfatteren sig ud af sin sukkersyge. Ikke ved at undgå alt det lækre, men tværtimod ved at spise sådan, som man gjorde i gamle dage. Det er først nu, at forskningen er ved at få hold på, at folk med sukkersyge faktisk skal spise på en radikalt anderledes måde, end man har troet tidligere – en måde, som de fleste sjovt nok ofte tror er usund.

Bogen er fuld af overraskende tips, ideer og life hacks til dig som lige har fået konstateret sukkersyge.

Anne Meiniches både rørende og barske beretning om at komme ud for det, der ellers kun sker for de andre: En invaliderende trafikulykke, efterfølgende 28 timer på operationsbordet og 5 uger i koma. Om at finde tilbage til livet som 65% invalid, om kampen for at holde sammen på familien (mand og fire små piger!). Og om et dansk sundhedssystem, der udretter mirakler, men også er skandaløst mangelfuldt. Anne Meiniche (f. 1965) beretter om den trafikulykke, hvor hun kvæstes livsfarligt og hendes seksårige datter brækker ryggen. Om tiden derefter - om sygehusvæsenets og det offentlige systems rolle, genoptræningen og det enorme pres på familien.

En fortælling om at være træt er historien om et månedlangt ophold på et ayurvedisk behandlingssted beliggende på et bjerg i Indien. Her møder vi en række personer fra hele verden, alle er de trådt ud af verdens vrimmel og travlhed for at finde ro og hjælp til at overvinde stress, overvægt, lavt selvværd og i Anders’ tilfælde kronisk træthedssyndrom. Hvad der tilsyneladende er en rejsebog, bliver til historien om et liv med kronisk træthedssyndrom, om desperationen ved at leve med en sygdom, som ingen rigtig kender årsagen til – og slet ikke behandlingen af.