Søgeresultater: 5

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

Nat i april er Caroline Livingstones blottende og intime fortælling om at vokse op med en sindslidelse, at overleve et selvmordsforsøg og at skulle leve med aldrig at vide, hvordan det er ikke at have været på den lukkede. Beretningen trækker læseren med fra den begyndende sårbarhed ned i den dybeste psykose, gennem psykiatriske afdelinger, diagnoser, medicin og forsøg på fornægtelse og erkendelse. Nat i april er ikke en bog, der prøver at give svar eller løsninger, men snarere et unikt indblik i den menneskelige oplevelse, det er at miste forstanden.

Ida Mys historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Men det er i høj grad også en bog om håb og identitet.

“Han kigger på mig med en vrede, der er så voldsom, at jeg stivner. Indeni er det som en lynlås, der går op. Angsten fra barndommen vælder ud i mig, og jeg falder fra hinanden.” Denne bog er en gribende personlig beretning om, hvordan Pernilles verden pludselig væltede. Vi kommer helt tæt på oplevelserne med at blive indhentet af fortidens skygger og modtage mislykket psykiatrisk behandling med medicin og elektrochokbehandlinger, der ender med at forandre hendes liv og hjerne for altid. Pernille fortæller åbent og ærligt om en barndom med overgreb, en ungdom med viljestyrke og et voksenliv med nære venskaber og stærk kærlighed. Bogen giver et uhyggeligt indblik i, hvordan det føles at leve med en hjerne, man ikke længere kan stole på. For hvad gør man, når man mister sig selv og sin historie? Hvordan kommer man igennem det uden at gå i tusinde stykker?

"Stemmerne siger, at jeg skal er en hudløst ærlig beretning om mit liv med paranoid skizofreni, selvskade og selvmordsforsøg. Det er en bog, som viser, hvor svært det kan være at leve med stemmer. Det er i høj grad mine stemmer, der får mig til at skære i mig selv og forsøge at drukne mig selv. Men hvordan kan stemmer få så stor magt? For er det ikke bare stemmer i hovedet? Og hvad er skizofreni egentlig? Er det noget, hvor man tror, at man er to personer? Det troede jeg selv, men jeg blev klogere, og den viden og mit liv vil jeg gerne dele med dig. Stemmerne siger, jeg skal er både skrevet til fagfolk, pårørende, den nysgerrige læser og især folk, der selv står midt i en svær krise i deres liv. Bogen kan læses af alle, men det er en stærk beretning, som kommer helt ind på livet af dig. "