Søgeresultater: 74

"Det banker på døren til mit kontor – hurtige, flygtige lyde. Døren går op, det er Runhild, sekretæren. "Åh, undskyld", siger hun, "jeg troede, du var gået til frokost. Jeg ville bare lige give besked om, at mødet er skubbet til klokken 15. Undskyld forstyrrelsen."



Hun aner ikke, hvor meget hun i sandhed forstyrrer. Jeg sidder ved mit skrivebord, med ryggen til døren, på tredje sal i den bygning i Hamborg, der huser Der Spiegel. Jeg holder en lighter i højre hånd, og i den venstre har jeg en sodsværtet ske med en dampende, brun væske i. Jeg er i gang med at tilberede min heroin nede under skrivebordspladen."



Jörg Böckem fortæller om sit mangeårige dobbeltliv som stiknarkoman og succesrig journalist, om at balancere en blomstrende karriere med en beskidt hemmelighed, der fik ham arresteret allerede som 19-årig, og som under en narkorus fik ham til at forsøge at slå sin kæreste ihjel. I dag er Jörg Böckem stoffri, og "Lad mig overleve natten" er hans måde at bryde med tabuet om stofmisbrug og illusionen om, at hvis man nøjes med at tage stoffer i weekenden, kan man sagtens være clean igen mandag morgen ...

Den tyske journalist og forfatter Jörg Böckem har arbejdet som kulturjournalist for velrenommerede tyske aviser og magasiner som Tempo, jetzt, Die Zeit og Der Spigel. I år 2004 udgav han bogen "Lad mig overleve natten" om sit årelange stofmisbrug og vejen ud af det.

21. februar, 1943. I en dunkel fængselscelle sidder Sophie Scholl anklaget for højforræderi mod Hitler. På bagsiden af det stykke papir nedfælder den 21-årige kvinde ordet ’frihed’. Dagen efter, bliver hun henrettet.
Sophie og hendes bror, Hans Scholl, havde få dage forinden henrettelsen delt antinazistiske flyveblade ud på et universitet i München oprøret satte ringe i vandet. I dag er Sophie Scholl og hendes bror, sammen med deres modstandsgruppe Den Hvide Rose, blevet et ikon for det indre tyske oprør mod Hitler.
Den Hvide Rose er fortællingen om tyske Sophie Scholl, som måtte betale med sit liv for sin modstandskamp i Hitlers Tyskland. Det er historien om kampen mod nazismen på et tidspunkt i historien, hvor friheden og vores menneskelighed stod sin største prøve.

Bent Blüdnikow fortæller historien om et usandsynligt og umage venskab. Det er historien om topnazisten Hermann Görings personlige venskab med den tyske jøde Hugo Rothenberg, der var blevet en del af det københavnske borgerskab. I løbet af 1920’erne besøgte Göring ofte København, og han takkede Rothenberg for hans store gæstfrihed. Ganske usædvanligt bad nazisten jøden sige til, hvis han kunne gøre noget til gengæld.

Da jødeforfølgelserne i Tyskland tog fart i 1930’erne, var det tid til at gøre brug af Görings venlighed. Göring lod stik mod alle forventninger venskabelig forpligtelse trumfe hans ideologier. Han sørgede for, at Rothenberg kunne rejse frit i Tyskland og derved redde et stort antal tyske jøder i sikkerhed.

Bent Blüdnikows bog er dog andet end bare en solstrålehistorie. Den kaster også lys på den danske holdning til jøder og andre fremmede. Både politikere og politi fremstilles i et lidet flatterende lys.

Bent Blüdnikow (f. 1954) er en dansk historiker, anmelder, journalist og debattør. Han står bag en lang række bøger om Danmarks historie med særligt fokus på jødernes historie i Danmark. Bent Blüdnikow har blandt andet været debatredaktør og anmelder på Weekendavisen og debat- og kronikredaktør på Berlingske Tidende samt arkivar og seniorforsker på rigsarkivet.

"Blüdnikows bog efterlader en dirren i sindet. Det skyldes ikke blot dens historiske tema, men også dens betydning som indlæg i den aktuelle debat om Danmark som asylland for politiske flygtninge." - Herbert Pundik

I KAMPZONEN undersøger forfatteren Ines Geipel den stigende radikalisering i Østtyskland, som også i Danmark har optaget spalteplads i aviserne. Er Tyskland en europæisk idealstat, eller et dybt splittet land, hvor arven fra anden verdenskrig stadig ikke endegyldigt er arkiveret i fortiden?

I 1946 blev topnazisten Hans Frank, generalguvernør i Polen, dømt til døden ved Nürnbergdomstolen. Kort efter blev han hængt af de allierede for sine krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, der blandt andet indebar en central rolle i tvangsdeportationerne i Polen.
I det autobiografiske værk "Faderen – Et opgør" hidkalder Franks voksne søn Niklas sin far fra ’Helvedes dyb’. Det gør han med det ene mål for øje at føre faderen gennem endnu en domsproces, hvor sønnen spiller rollen som anklager, dommer og bøddel. "Faderen – Et opgør" er en bog om et bittert, brændende og skamfuldt faderhad; den er et litterært fadermord af dimensioner, men handler samtidig også om en håbløs søgen efter den ene lille gerning, der kan vende hadet til kærlighed. Niklas Frank blev født i Tyskland i 1939 og er tysk forfatter og journalist. Foruden "Faderen" har han skrevet to bøger om henholdsvis sin mor og sin bror. Han er bosat i Ecklak og holder foredrag om sin baggrund.

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

"En åbenhjertig, vedkommende og spændende skildring af en grum barndoms- og ungdomsskæbne i stadig oprør mod systemet, deltagelse i Hitlers brutale krig på Østfronten og senere ophold i kz-lejre og danske fængsler."
Lektørudtalelse

"Den måske mest realistiske erindring fra en dansk SS-frivillig til dato."
Claus Bundgård Christensen, Weekendavisen

"Bogen er skrevet, så man fornemmer mennesket bag ordene ... Selv om han ikke har fortrudt sine handlinger, selv om han ikke fortæller, om han selv var direkte aktiv i forbrydelserne, så er bogen en berettiget udgivelse. Bogen er Rasmussens egen oplevelse af SS – et stykke dokumentar – om man så kan li' det eller ej."
Bo Jepsen, Fyens Stiftstidende

"Velskrevet og fint disponeret. Derfor kan den med udbytte læses af interesserede, der gerne vil se og kan forholde sig kritisk til en partsforklaring."
Flemming Østergaard, Jyllands-Posten Bjarne Salling Pedersen (f. 1970) er uddannet cand. mag. i historie og har udgivet flere artikler om bl.a. vestlig esoterisk tradition, sørøveri og maritim historie. Han har gennem årene arbejdet med journalistik, museumsformidling og undervisning.

Lars Rolner er eventyrer, skibsreder og bilentusiast.

I 1980’erne rejser han til Tyskland for at gøre karriere i den internationale shippingbranche. Han bliver tidligt en del af det nystartede rederi SAL, der sender ham kloden rundt i jagten på nye, lukrative kontrakter. Han opbygger et globalt netværk og står senere bag det spektakulære salg af rederiet til japanske K Line.

Med mere end 30 års erfaring etablerer han i 2015 sit eget rederi, som på få år sætter nye standarder for global sværgodstransport. I dag står han bag den verdensomspændende virksomhed United Shipping Group.

I sin fritid er Lars Rolner racerkører, og han er hyppig gæst på nogle af klodens mest ikoniske baner. Sammen med sin hustru, Annette Rolner, har han to gange gennemført det legendariske rally Peking-Paris, og parret er grundlæggere af velgørenhedsløbet Ræs med hjertet.

I bogen giver Lars Rolner et sjældent indblik i den globale shippingindustri, og han fortæller om det hæsblæsende erhvervseventyr, der har ført til et liv i overhalingsbanen. Følg med om bord på fremtidens skibe, til rally i verdensklasse og til velgørenhedsevents, der henter millioner hjem til gode formål.

I korte tekststykker, der fortæller om samtiden og den betydning de fik for den, portrætterer Stefan Zweig to af det 19. århundredes helt store personligheder - den russiske forfatter Fjodor Dostojevski og den tyske filosof Friedrich Nietzsche. Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Den anerkendte musikkritiker Peter Dürrfeld giver i BEETHOVEN: DEN SYMFONISKE MESTER en grundig indføring i komponistens vigtigste værker med hovedvægt på hans ni symfonier, der er nøglen til at forstå mesteren og hans musik.

SEPP er en medrivende livsskildring over otte årtier om den tidligere landstræner Sepp Piontek. En fortælling om, at vilje kan bære langt. Som barn var han på en dramatisk flugt under Anden Verdenskrig, inden han som dreng voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og drømte om eventyr ude i den store verden. Dem fik han. Ved lidt af et tilfælde blev han professionel fodboldspiller og har stået over for nogle af sportens største ikoner. Senere blev han træner. Fra Bundesligaen gik turen over et hæsblæsende ophold på Haiti til Danmark, hvor han straks satte gang i en kulturkamp mod "den danske mentalitet" med dens hyggebehov, og han skabte stjernebesatte firserlandshold, der vakte national stolthed herhjemme og fortryllede hele verden under EM i 1984 og i VM i 1986. Siden stoppede han med et overraskende brag, men han var blevet dansk i hjertet, og Danmark er blevet hans hjem.

Brevvekslingen JEG HAR OGSÅ LEVET! mellem Astrid Lindgren og den tyske kvinde Louise Hartung, som boede i Berlin, blev en mangeårig samtale om kunst, privatliv, litteratur, hverdag, venskabets kunst, arbejdsliv, drømme, nytten af kultur og Europas situation i årene efter 2. verdenskrig. De to veninder udvekslede over 600 breve i årene 1953-65, hvor Louise Hartung døde. Jette Glargaard og Jens Andersen er dykket ned i dette enorme brevkorpus, og det er der kommet den levende og velskrevne brev-erindringsbog JEG HAR OGSÅ LEVET! ud af. At læse med i de to kvinders breve er som at sidde ved et cafébord i efterkrigstidens Europa og lytte til samtalen ved nabobordet: en livlig, nysgerrig og intellektuel samtale mellem to jævnbyrdige kvinder.

Brevene giver et uddybende billede af den intellektuelle og politiske Astrid Lindgren, hvilket er en mindre kendt side af den verdensberømte svenske forfatterinde. Samtidig giver brevene et indblik i de to kvinders dybe venskab, som bestod trods geografisk afstand - og trods Louises ubesvarede forelskelse i Astrid.