Søgeresultater: 128

"Jeg kan ikke udstå at synge en sang på samme måde to aftener i træk for slet ikke at tale om at synge dem på samme måde med to (eller ti) års mellemrum. Hvis man er i stand til det, er det ikke musik, den kan være eksercits, ordre-adlydelse, men ikke musik." – Billie Holiday



Peter Poulsen tegner et spændende portræt af jazzlegenden Billie Holidays liv og karriere.

Den danske forfatter Peter Poulsen (f. 1940) bevæger sig inden for mange forskellige genrer heriblandt lyrik, børnebøger, filmmanuskripter og romaner. Peter Poulsen har studeret litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og efter at have boet i Brasilien i et par år tog han en bifagseksamen i portugisisk. Ved siden af sit virke som forfatter har Peter Poulsen oversat værker af blandt andre Fernando Pessoa og Charles Baudelaire.

I bogen ”I Would Die 4 U” tegner den amerikanske musikjournalist og tv-vært Touré et indsigtsfuldt og utraditionelt portræt af en af popmusikkens mest gådefulde og fascinerende personligheder: Prince. I bogen inddrager Touré samtaler med både bandmedlemmer, venner, tidligere kærester, musikforskere og med Prince selv.

Prince står som et ikon i popmusikken. Han har skrevet et utal af hits, der er blevet soundtracket til millioner af menneskers liv og ungdom. Med pladen ”Purple Rain” skrev han sig ind i musikhistorien med ikoniske hits som ”When Doves Cry”, ”Let’s Go Crazy”, ”I Would Die 4 U” samt ikke mindst titelnummeret ”Purple Rain”, og både før og siden har utallige andre sange mejslet sig ind i folk.

Bogen har forord af Prince-kenderen Nikolaj Mangurten Rubin.

"Den verden, jeg her beskriver, eksisterede for mere end et halvt hundrede år siden, og mange af de mennesker, som beboede den, lever ikke længere. I de mellemliggende år har jeg lært at værdsætte livets gave og har gennem venskaber og kærlighedsforhold fået øjnene op for min amerikansk-katolske barndoms velsignelser og begrænsninger. I 1976 opgav jeg mit amerikanske statsborgerskab og omfavnede med stor iver ikke bare dansk indfødsret, men også dansk identitet. Den dag i dag bliver jeg ilde til mode, når nogen kalder mig amerikaner, for jeg er dansker eller i det mindste amerikansk-dansker. Jeg er imidlertid gradvist blevet opmærksom på, at den selvcentrerede nationalisme og overlegenhedsfølelse, som jeg troede at have lagt bag mig i USA, trives stadig bedre i mit adopterede land."



Amerikansk fødte professor emeritus Brian Patrick McGuire fortæller om sin barndom i "en katolsk ghetto" som et barn i en børneflok på ni. Heksejagt på kommunister, usynlige sorte tjenestefolk, nonner med englerøst og San Francisco49ers var en del af Brian Patrick McGuires barndom og af det land, der i dag er så forandret, at det næsten ikke er til at kende.

Brian Patrick McGuire (f. 1946) er professor emeritus i historie. Han blev dansk statsborger i 1976 og har blandt andet modtaget PH-prisen og Retspolitisk Forenings Pris for sit arbejde med flygtninge.

Ingen anden amerikansk familie har gennem tiden fascineret folk over hele kloden som Kennedyerne. Dynastiet har i 100 år været en magtfaktor i amerikansk politik og leveret nogle af de største koryfæer som præsident John F. Kennedy, hustruen Jackie og de to brødre Bobby og Ted. I "Kennedy" fortæller Anders Agner Pedersen, der er en af Danmarks dygtigste USA-formidlere, for første gang på dansk den samlede historie om Kennedy-familien, helt fra dynastiets spæde begyndelse og frem til i dag. Det er en fortælling om jagten på magt, om store succeser og lige så store nedture, om tragiske dødsfald og om grumme familiehemmeligheder. Anders Agner Pedersen (f. 1985) er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Han er til daglig chefredaktør på kongressen.com og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio. Han er medvært på de populære podcastserier "POTUS" og "Kennedyland" og forfatter til en række bøger om amerikansk politik, heriblandt "Kennedys største taler", "JFK100", "Modet til visioner" og "Obama – Håbets præsident".

Scott Kelly tilbragte rekordlange 340 dage på Den Internationale Rumstation ISS og er en af rumfartens absolutte veteraner. I erindringsbogen ’Ekspeditionen’ fortæller han personligt og indsigtsfuldt om sin utrolige rejse.
Den 2. marts 2016 landede den amerikanske NASA astronaut Scott Kelly på jorden efter at have tilbragt næsten et år i rummet. Rejsen var et eksperiment, der bl.a. skal vise, hvordan et længere ophold i rummet påvirker kroppen, og er en del af forskernes forberedelse af rejsen til Mars.
Med erindringsbogen ’Ekspeditionen’ tager Scott Kelly læseren med ud til en fjern og for mennesket stadig yderst fjendtlig sfære. Han beretter åbenhjertigt og eftertænksomt om sin utraditionelle vej til astronautkarrieren, om sit livs hurdler og endeligt om sin store ekspedition i det uendelige univers.
Han fortæller om de skelsættende oplevelser og opdagelser, men også om de ekstreme udfordringer ved at leve så langt og så længe væk fra jorden. Om adskillelsen fra familien, vennerne og al jordelivets komfort. Om de livsfarlige og ukontrollerbare situationer i rummet, og de ofte komiske og absurde situationer ombord, hvor han lever tæt sammen med de andre astronauter på ISS – den samme mission, som danske Andreas Mogensen også var en del af.
Scott Kellys erindringsbog er ved at blive oversat til 23 sprog og har ligget på New York Times bestsellerliste siden udgivelsen i oktober 2017.

Lydbog indlæst af Jesper Steinmetz selv. Forholdet til USA er vigtigt for danskerne, men det kan også både overraske og chokere os. Korrespondent Jesper Steinmetz, der har boet og arbejdet der i mere end 10 år, tegner et farverigt og nuanceret billede af det store land: Fra Obama og Trump i Det Hvide Hus til high school-skyderier og naturkatastrofer. Fra narkomaner i rendestenen i Kentucky til filmstjerner på den røde løber i Hollywood.

David Headley vågnede af en drøm. Han havde set den hellige profet Muhammeds grav i Medina. En mand stod ved graven, og da Headley spurgte, hvem den tomme grav ved siden af profeten var til, svarede manden: "Når du dør, så bliver du begravet her." Osama bin Laden havde også drømme inden større aktioner, og han tillagde dem stor betydning. Headley var ikke i tvivl. Drømmen var velsignet. Og graven var hans belønning, hvis missionen i Danmark lykkedes. To måneder efter terrorangrebet i Mumbai rejste David Headley til København. Med sin Sony Ericsson-mobil tog han billeder af Kongens Nytorv og Livgarden og faldt i snak med en kaptajn, inden han udtænkte en plan. Man kunne kaste en håndgranat mod de marcherende livgardere, tage geværerne fra de lemlæstede soldater, storme Jyllands-Postens kontorer og skyde og halshugge de ansatte. Det ville sende et klart budskab til danskerne: Ingen gik fri i den globale jihad. Halshug er en foruroligende dokumentarisk beretning om en pakistansk-amerikansk terrorist, der med støtte fra al-Qaedas netværk af sovende celler i England, Tyskland og Sverige nåede vidt med sine planer for et angreb i Danmark. Som hjernen bag Mumbai-angrebet i 2008 med 166 dræbte havde han sat en ny og primitiv standard for den islamistiske terror. I København fandt han sit næste mål.

I sommeren 2006 rejste Mikkel Sonne til Texas for at overvære en henrettelse. Hans ven Timothy ”Fifty/fifty” Titsworth havde efter 14 år på dødsgangen fået sin dødsdato: 06.06.06. The Number of The Beast. Mindre kunne ikke gøre det for “Øksemorderen fra Texas”. Ni år tidligere havde Mikkel taget turen første gang. Han skulle lave en opgave om dødsstraf og lærte Tim at kende. De blev venner og skrev breve til hinanden. Som 20-årig havde Tim slået sin kæreste, Christine Sossaman, ihjel i en crack-rus. Han tilstod mordet, men under retssagen blev der begået fejl, og han burde ikke have været dømt til døden. Da Tims dødsdato oprandt, afgav Mikkel et løfte: Han ville være der for sin ven. Men han lovede også en anden ting: at fortælle historien, Tims historie. Så et halvt år efter henrettelsen sad Mikkel i flyet til Texas for tredje gang. For at opsøge Tims fortid og møde hans familie. Den familie, der end ikke mødte op til henrettelsen. Fifty/Fifty er Mikkels personlige beretning om Tim, deres venskab og mødet med en verden, der normalt er lukket land – ”dødsstraf-industrien” i USA. Det er en rystende og hudløs skildring af, hvordan det er at se sin ven blive aflivet med kemikalier med sprøjter i underarmene, men også en vemodig fortælling om skæbnens uafvendelighed i white trash America.

Den sande historie om iværksættermilliardæren Elizabeth Holmes og hendes biotekfirma, Theranos, der producerede defekte apparater til at tage blodprøver med.

I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om de vilde år, der gjorde ham berømt langt ud over landets grænser og kom til at definere hans liv.
Alle kender Jacob Holdt og hans Amerikanske billeder. Et værk, som ikke blot redefinerede opfattelsen af underklassen i USA, men også blev synonym med Jacob Holdts eget liv som langskægget provokatør, fotograf og aktivist. Men hvorfra kommer hans nysgerrighed, hans uforbeholdne møde med andre mennesker og hans filosofi om at sige ja til alle, han møder på sin vej? Hvad er han selv rundet af?
I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om sin opvækst i en præstegård i den vestjyske landsby Fåborg. Det er en barndom, der er fuld af eventyr og frihed, men den er også påvirket af hans psykisk uberegnelige mor og fraværende præstefar.
Efter en turbulent ungdom og et oprør mod sin far ’flygter’ Jacob Holdt til USA, hvor han som 23-årig indleder fem års blaffertur. Da han vender hjem igen, er det ikke blot med uforglemmelige indtryk og erfaringer fra de mere end 220.000 kilometer som vagabond på de amerikanske landeveje.
I rygsækken har han også de mange tusind fotografier, han har taget af især fattige sorte, og som i 1977 bliver til den banebrydende bog Amerikanske billeder. Udgivelsen af bogen bliver startskuddet til et liv på landevejene, som har varet siden da.

I journalist Lise Kabell Søgaards familie er der en slags spøgelse, en skæbne, der aldrig er blevet talt ret meget om. Kirsten Abildtrup, lillesøster til journalistens farmor, havde skizofreni og døde i 1951 efter en behandling på et dansk sindssygehospital, bare 24 år gammel. Men hvad skete der egentlig med Kirsten?

David Goggins fortæller om sin barske barndom, og hvordan han gik fra at veje 140 kilo til at blive en af verdens bedste soldater.