Søgeresultater: 5

Mine unge år er Winston S. Churchills ungdomserindringer. Her fortæller det tyvende århundredes største statsmand om de år, der formede ham, fra tiden på kostskole og på officersskolen Sandhurst, til hans eventyrlige oplevelser som rytterløjtnant under felttogene i Indien og Sudan, som krigskorrespondent under boerkrigen, og som fremadstormende ung politiker på vej mod det engelske parlament og sin plads i historien.

Bogen indeholder forord skrevet og indlæst af Uffe Ellemann-Jensen.

"En vidunderligt tidløs bog med et budskab til alle mennesker og til alle tider" - Uffe Ellemann-Jensen i bogens forord.

"Jeg besluttede at gøre et fortvivlet forsøg på at nå floden. Jeg sprang op. Pludselig så jeg lige på den anden side af jernbanen, kun adskilt fra mig af banelegemet og to ståltråds hegn, en rytter i rasende galop, en høj, mørk skikkelse med sin riffel i højre hånd. Han holdt hesten så voldsomt an, at den næsten stoppede på stedet, og råbte en kommando, idet han truede med geværet. Der var kun fyrre meter imellem os."

"Jeg ville langt hellere have været i lære som murer eller løbet ærinder eller have hjulpet min far med at pynte vinduerne i en købmandsbutik. Det havde været mere virkeligt; det havde været mere naturligt … Desuden ville jeg have lært min far at kende, og det ville have været mig en fryd."

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS…" De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.

DAGBOGEN GIVER ET FANTASTISK INDBLIK i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten – et emne, som Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith tidligere har behandlet i deres bestseller Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.

En sønderjydes erindringer fra 1. Verdenskrig

DEN 26-ÅRIGE MATHIAS HØEG må under 1. Verdenskrig gå i tysk krigs- tjeneste, selv om han i sit hjerte føler sig dansk. Han når dog kun at kæmpe i kort tid på Østfronten, inden hans kamp bliver en anden: kampen for at overleve den iskolde intethed i Sibiriens krigsfangelejre.

I alt fire år tilbringer Mathias i Sibiriens fortvivlende ingenmandsland, hvor magtesløsheden råder, kammeraterne dør som fluer, og ligene hober sig op i stakkevis uden for fangebarakkernes vinduer.
Mathias Høeg overlever kun, fordi han er lidt af en praktisk trold- mand, som kan reparere næsten alt og dermed tjene lidt til at købe det mest fornødne.

På forunderlig vis lykkes det ham endda at fremstille et kamera, som han bruger under sit fangenskab. Desuden har han overskud til at aflægge vidnesbyrd om oplevelserne i form af talrige noter, der efterhånden tager form som en dagbog.

Mathias Høeg udgav selv sine erindringer i relativ ubemærkethed 25 år senere. Det er den historie, Helle Retbøll Carl har fundet frem og her præsenterer i nænsom bearbejdelse. Dagbogen er en enestående dokumentation af de oversete sønderjyske skæbner under russisk fangenskab og et uafrysteligt vidnesbyrd om de ukendte soldater og krigsfanger, hvis liv under 1. Verdenskrig blev ofret i millionvis.

Mathias P. Høeg (1889-1964) voksede op i Tirslund i Sønderjylland/ Nordslesvig. Han blev udlært som bygmester i 1907 med egen virksomhed i Toftlund fra 1912. I 1913 blev han gift med Augusta Kjestine Hansen. Han blev indkaldt til tysk krigstjeneste i februar 1915, taget til fange i Galizien i august samme år og sad i russisk krigsfangenskab indtil august 1919. Tilbage i Sønderjylland videreførte han sin snedkeri- og trævarevirksomhed, indtil den i 1958 blev overtaget af sønnen Niels.

Helle Retbøll Carl er journalist og står bag en lang række tv-portrætter og dokumentarudsendelser samt kvindemagasinet Community. Hun har tidligere udgivet biografien "En forførers bekendelser" om filminstruktøren Bille August.

Med Vokseværk giver Poul Nyrup Rasmussen et enestående indblik i sit spændende liv – fra han som student ankommer til København i 1963, til han tiltræder som statsminister i 1963. Det er en historie om en mands arbejdsomhed, ofre og udholdenhed. Den røde tråd i Nyrups politiske virke er åbenlys: Det, der driver ham, er at alle skal have arbejde. Men det er kun holdbart, hvis det bygger på en sund samfundsøkonomi skabt gennem langsigtet og sammenhængende politik. I bogen beskriver Nyrup nøje, hvordan hans arbejdsliv i LO og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, samt det ofte dramatiske samarbejde med Socialdemokratiet, er præget af at finde de svære løsninger i 70’ernes og 80’ernes lange kriser. Vokseværk er historien om den lange seje kamp for at skabe det danske velfærdssamfund. Bogen beskriver, hvordan to strømninger i Socialdemokratiet rækker langt tilbage i tid og ikke kan løsrives fra hverken personer eller de store samfundsmæssige forandringer, Danmark gennemløb fra 60’erne til 90’erne. Samtidig får læseren gennem Nyrups personlige beretning et spejlbillede af samtiden. Man møder en person, som satte sit præg på og blev præget af de 30 år, der blev afgørende for udviklingen af velfærdsstaten. For første gang giver Nyrup sin version af, hvorfor han i 1992 valgte at udfordre Auken ved det første demokratiske formandsvalg i Socialdemokratiet. Bogen giver Nyrups spændende beskrivelser af storpolitiske begivenheder – Den Kolde Krig, Vietnam - krigen, Sydafrikas apartheid, EU’s udvikling – og af en række personer der har præget dansk politik og fagbevægelse.

Tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen åbner i denne meget aktuelle bog døren til sit eget liv, som han for første gang nogensinde åbnede PET´s dør for offentligheden.

Det er historien om en dreng, der voksede op i grænselandet med sårene fra 2. verdenskrig helt inde på livet. En ung mand, der flirtede med venstrefløjen og om politimanden fra Rejseholdet, som endte i PET. En mand, der har taget turen fra 2. verdenskrig over Den Kolde Krig til vore dages krig mod terror - en tur, han i dag forholder sig både kritisk og reflekterende til.

Et af hans liv og virkes ledetråde er ondskab og ondskabens karakter, der ligger i os alle. Hans Jørgen Bonnichsen har mødt ondskaben i alle dens afskygninger, og han fortæller os, at vi ikke må vende ryggen til. Kun ved at stå ansigt til ansigt med det onde kan vi få det til at gå væk.

Bonnichsens afdæmpede indtrængende stil og livslange insisteren på et tolerant menneskesyn ofte med påvisning af forudgående omsorgsvigt bag forbryderen gør stort indtryk. En spændende sympatisk bog med appel til erindringslæsere med interesse for politiarbejde. - Lektørudtalelsen.