Søgeresultater: 7

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Den ældre generation har glemt sin rolle som vise gamle og er i stedet endt som forpustede unge.

I sin nye bog Arvegods – giv visdom videre kritiserer bestsellerforfatter og pensioneret sognepræst Preben Kok sin egen generation for at have forsømt at videregive et langt livs opsparede erfaringer og indsigter. Han spørger: Har vi virkelig ikke noget arvegods, som de unge bør arve efter os?

Som i sine tidligere bøger, tager Preben Kok udgangspunkt i det moderne menneskes manglende grænsesætning efter 1968. Han hudfletter vores ensidige fokus på succes og evig ungdom og minder om kvaliteten i det fejlbarlige: At der i menneskets livskriser ligger kimen til forandring. Og at den dybeste frihed består i ”at blive elsket som den, der ikke er god nok".

Problemet er, at manglen på visdom og overleveret arvegods giver plads til sygdomme som stress, angst og depression.

Med historier fra sit personlige liv og afsæt i over 40 års erfaring som sjælesørger tager Preben Kok livtag med nogle af tidens væsentligste udfordringer som skilsmisse, præstationskultur og stress. Og så deler han det værdifulde arvegods, han selv ønsker at give videre til de yngre generationer.

AT STAVE TIL UMULIGT er et portræt af tidligere sygehuspræst og forfatter Preben Kok og samtidig en personlig indføring i fænomenet sjælesorg. 

En af Preben Koks kongstanker er, at vi mennesker skal erkende, at der er grænser for, hvad vi magter i vores liv – erkender vi ikke grænsen for det mulige, bliver vi syge af stress, angst og skyldfølelse. Bogens titel udspringer af historien om den dag, hvor en overlæge fra en stressramt hospitalsafdeling ringer til Preben Kok og siger: ”Du må komme og lære os at stave til umuligt.”

Bogen kredser om spørgsmål og eksistentielle vilkår, som er relevante for de fleste, og som minder om, at vi alle indimellem må indtage sjælesørgerens rolle, når vi konfronteres med mennesker i sorg. Bogen gør os klogere på, hvordan vi forvalter den rolle og hvad den indebærer – alt sammen direkte fra en af landets mest erfarne sjælesørgere.

I bogen fortæller Preben Kok om de skelsættende oplevelser i sit eget liv, som har inspireret ham. Vi får desuden belyst emnet gennem en række personer, som har haft Preben Kok og sjælesorgen tæt inde på livet. Blandt andre forfatter og radiovært Esben Kjær, som mistede sin søn til kræft, tidligere ledende sygeplejerske Ann Dahy, som fortæller om de forandringer hun og Preben Kok stod for på en hårdt ramt kræftafdeling, og journalist Bjørg Tulinius, som fik ideen til tv-programmet "Skriftestolen", som med Preben Kok i hovedrollen bragte sjælesorgen ud i de danske tv-stuer. 

Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Jens Jam Rasmussen, som også var medforfatter på bøgerne Slip Livet løs og Arvegods.

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse?