Søgeresultater: 62

International bestseller med flere end 3 millioner solgte eksemplarer alene i Sydkorea ”De ting du først kan se, når du sætter farten ned” er en smukt fortalt bog til alle, der føler, at verden omkring dem går lidt for hurtigt. Forfatteren Haemin Sunim er zenbuddhistisk munk, og hans enkle og milde råd, der henvender sig til alle uanset religion, nationalitet eller alder, har gjort bogen til en nyklassiker inden for genren. I bogen giver han råd om alt fra kærlighed, stress, tilgivelse, konflikter på arbejdet og blandt venner og gør os opmærksomme på den glæde og styrke, det bringer os, når vi sætter farten ned. ”Genialt enkle råd fra en zenbuddhistisk munk der vil give dit humør, din karriere og dine personlige relationer et boost.” – Daily Mail ”Alle der gerne vil trives bedre i deres liv burde have den liggende på deres natbord.” – Arianna Huffington

"Kundskabens Træ



Dengang Gud dannede dyrene, da havde han også skabt slangen. Han havde skabt den rund og blød og uden lemmer, så den, hvad kroppen angik, var et svageligt dyr, som alle kunne træde på. Men så havde han til gengæld givet den en gifttand, for at mennesker og dyr skulle se sig for og ikke af vanvare knuse den. Dermed var slangen godt forsvaret."



Anna Sophie Seidelin var vor største formidler af bibelhistorien. På sin egen helt personlige og ligefremme måde genfortæller hun Det gamle Testamente, så historierne er nærværende for alle.

"Det er en bedrift at genfortælle Bibelen på nudansk. Skulle bogen anmeldes med ét ord, ville det være ‘fremragende‘." – Weekendavisen Anna Sophie Christine Seidelin (1913-1998) var en dansk oversætter, foredragsholder, historiefortæller og forfatter. Hendes far var provst, og hun giftede sig i 1940 med sognepræsten Paul Christian Seidelin. I det hele taget kom Anna Sophie Seidelins liv i høj grad til at kredse om den kristne tro. Hun er kendt og elsket for sine mange genfortællinger af Bibelen og folkeeventyr og har desuden udgivet samtalebøger og erindringsbøger.

Hvornår og hvordan ændrer vi os? Enhver, der ønsker at foretage forandringer, står over for udfordringen at ændre holdninger - startende med sine egne. I denne modige bog udforsker og forklarer Lene Gammelgaard, hvordan vores eget og andres sind kan påvirkes. Lene Gammelgaard afdækker aspekter af den menneskelige psyke, der hjælper eller forhindrer os i, at få det bedste ud af enhver situation i livet. Ved at kombinere erfaringerne fra sit eget dramatiske liv og den seneste hjerneforskning, giver Lene Gammelgaard i bogen sit bud på, hvordan vi kan vælge at tage ansvaret for at rejse os igen, selv efter de værste tilbageslag. At få gjort noget ved tingene betyder næsten altid, at vi skal ændre vores mentale verdensbillede. Lene fortæller overbevisende – og ud fra egne erfaringer, hvad der skal til.

Hvad skal vi med livet?
Hvad er vores opgaver som menneske i den verden, vi lever i, i livet som sådan, over for andre og os selv? Det diskuterer to af vores fremmeste menneskekendere i denne tankevækkende bog.
Bogen er et møde mellem forfatter Katrine Marie Guldager og professor Svend Brinkmann og en samling af deres klummer ’Moderne mennesker’ i Politiken. Siden 2017 har de på skift skrevet om det, der lå dem på sinde. Efterhånden opstod tanken om, at der måske i samlingen af de enkeltstående klummer lå nogle universelle budskaber. De udpegede seks ting i livet, som ingen af os kan undlade at forholde os til. Livsopgaver, kalder de det. Derpå tjekkede de ind på et hotel i København for i et døgn at tale om dem.
Livsopgaverne er: Vi skal elske, vi skal arbejde, vi skal stifte familie, vi skal udvikle os, vi skal indgå i en samtid, og vi skal dø.
Forskellene på de to, forfatteren og psykologen, er tydelige i både samtaler og klummer, men sammen har de blik for både det nære og fjerne, det konkrete og abstrakte, det store og små. Begge henter inspiration i litteraturen og hos historiens store tænkere, og de er ikke bange for at udfordre sig selv og hinanden, når de forsøger at finde frem til, hvad vi skal med livet.
Læs med, når de taler om blandt andet kærlighed, arbejdsliv og døden.

Det næste ungdomsoprør kommer til at handle om at elske samfundet. At nægte at gå med på de voksnes kynisme og blaserte træthed over en verden de er ved at køre i sænk. Ungdomsoprøret vil bestå i at insistere på at livet skal være sjovt, at samfundet skal hjælpe mennesker og natur, og at vi skal være stolte af vores liv. Resignationens, ironiens og sarkasmens tid er forbi. Hvis vi ikke lægger mærke til, at vi sammen har skabt et værdifuldt samfund, mister vi evnen til at stritte imod, når det får lov til at forvitre. Vi er nødt til at elske samfundet for at kunne forsvare det mod den opløsning, som kommer fra kølige økonomiske kalkuler.

Hvis du synes, det er svært at blive gammel, så er bogen her måske noget for dig. Levemanden Erik Olaf-Hansen giver dig en optimistindsprøjtning. For som ældre og pensionist har du faktisk masser af muligheder for at skabe en sjov og dejlig tilværelse. Det er bare et spørgsmål om at få øjnene op for alderdommens positive og berigende aspekter.

"Drivkraften er livslyst. Livslysten fremmes, når man har noget at tage sig til. Det hjælper ikke at sukke og klage, når medicinen er foretagsomhed." – Morgenavisen Jyllands Posten

"Det er også en fornøjelse at blive ældre. Man skal blot forberede sig i god tid. Finde ud af, hvad der er sjovt her i livet. Glade mennesker lever længere." – Politiken

"Erik Olaf-Hansen blev ikke knækbrøds-narkoman, derfor oplevede han livets goder og kan fastslå: Godt at jeg ikke blev forfalden til at tælle kalorier og genstande. Den sundeste kost er nemlig ikke at lade sig fodre med bekymringer!" – Venstrepressen Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

Journalisten Charlotte Rørth er ikke vokset op i en troende familie og var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen, der blev beskrevet i bogen og tv-udsendelserne Jeg mødte Jesus, tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse.

I Gud, du er jo lige her deler Charlotte Rørth sine overvejelser og beslutninger om, hvordan hun lever med den type oplevelser, som hun langt fra er alene om at have haft. Ved at stå åbent frem og tale om sine religiøse oplevelser og det, hun tror på, ønsker hun at nedbryde de fordomme og tabuer, som for nogle gør det vanskeligt at tale om Gud og tro eller vedkende sig en tro. 

Charlotte Rørth ønsker ikke at overbevise nogen, men argumenterer i bogen for nødvendigheden af en åben samtale om Gud og død, glæde og fællesskab, folkekirke og dyb bøn - om livet som troende menneske i dag.

"Mystikkens verden" er et opslagsværk med artikler om alt, der er værd at vide, indenfor emner som alkymi, astrologi, eksorcisme, hypnose, livet efter døden, tantra, meditation, spøgelser, tankeoverføring, varulve, vampyrer og meget, meget mere.

"Man bliver orienteret og indført i de forskellige okkulte discipliner på en måde, der gør, at man vanskeligt kan slippe denne håndbog." – Sjællands Tidende



"Ønsker man opdateret viden fra grænseområdet for anerkendt videnskab, så er ‘Mystikkens verden‘ bestemt en guldgrube." – Helsingør Dagblad Poul Fersling er forfatter til flere bøger om mystiske fænomener og okkultisme.

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker.

"Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret

"... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie".

"Kristus Jesus



Jesus blev aldrig jødernes konge. Han blev konge i et helt andet rige. 20 år efter sin død havde han tilhængere i store dele af Lilleasien og i Grækenland. 30 år efter havde han så mange tilhængere i Rom, at kejser Nero kunne beskylde dem for at ville ødelægge byen – de blev henrettet i bunkevis. 40 år senere var der menigheder over hele Romerriget.



Alle vegne gik det Jesu disciple, som det var gået ham selv: De var fredelige mennesker, tilsyneladende upolitiske. Men de vakte alligevel magthavernes raseri. De blev forfulgt og truet med dødsstraf. Men jo værre det gik dem, jo flere blev der af dem. Bevægelsen voksede, indtil kæmpen Rom måtte give fortabt. Jesustroen blev en "tilladt religion"."



Anna Sophie Seidelin var vor største formidler af bibelhistorien. På sin egen helt personlige og ligefremme måde genfortæller hun Det ny Testamente, så historierne er nærværende for alle.

"Det er en bedrift at genfortælle Bibelen på nudansk. Skulle bogen anmeldes med ét ord, ville det være ‘fremragende‘." – Weekendavisen Anna Sophie Christine Seidelin (1913-1998) var en dansk oversætter, foredragsholder, historiefortæller og forfatter. Hendes far var provst, og hun giftede sig i 1940 med sognepræsten Paul Christian Seidelin. I det hele taget kom Anna Sophie Seidelins liv i høj grad til at kredse om den kristne tro. Hun er kendt og elsket for sine mange genfortællinger af Bibelen og folkeeventyr og har desuden udgivet samtalebøger og erindringsbøger.

Emma Gad var i sin samtid en kendt dramatiker og journalist. Men i dag er hendes navn uløseligt forbundet med "Takt og Tone", som er udkommet i utallige oplag siden 1918. I anledning af 100-året for bogens udgivelse har en række kendte danskere forholdt sig til Emma Gads gamle tekst og vurderet den ud fra en nutidig kontekst. Bogen er redigeret af historiker Pia Fris Laneth og tidl. kulturminister Jytte Hilden. Bidragyderne er: Pia Fris Laneth, Anna von Sperling, Anne Sophia Mygind Hermansen, Per Schultz Jørgensen, Olav Hesseldahl, Rushy Rashid Højbjerg, Juliane Schmeltzer Dybkjær, Mads Roke Clausen, Morten Münster, Jeppe Bundsgaard, Søs Marie Serup, Rune Lykkeberg, Ole Hartling og Karen Vallgårda. Anna von Sperling (1973) er journalist ved dagbladet Information. Kandidat i internationale udviklingsstudier og geografi. Bosiddende i et familiekollektiv på Amager med sin søn, Erik, på fem år. Anne Sophia Mygind Hermansen (1972) er debat- og kulturredaktør ved Berlingske Tidende. Uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og idéhistorie. Tidligere blandt andet ansat som kommunikationskonsulent hos ATP og PenSam og fra 2007 til 2014 pressechef i Alm. Brand. Per Schultz Jørgensen (1933) er cand.psych. og dr.phil. Tidligere forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet og professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Medlem af Børnerådet siden 1994, formand 1998-2001. Forfatter til bøger og artikler om børn, barndom og familieliv, senest Robuste børn i 2017. Olav Hesseldahl (1985) er cand.mag. i filosofi, medstifter af Ungdomsbureauet og Ungdommens Folkemøde, hvor han er ansvarlig for indholdet. Tidligere vært ved Radio24syv. Rushy Rashid Højbjerg (1968) er journalist og vært på Rushys Roulette på Radio24syv. Har skrevet selvbiografiske bøger om sin pakistanske indvandrerfamilie og kultursammenstødet i sit ægteskab med en dansk mand. Hun varetager flere tillidshverv, blandt andet som bestyrelsesformand for Ideer for Livet Fonden, Skandia. Juliane Schmeltzer Dybkjær (1989) arbejder med digital kommunikation i Aarstiderne A/S og er uddannet retoriker og cand.it. Mads Roke Clausen (1968) er uddannet cand.scient.adm. og forsker i organisationskultur som ph.d.-fellow ved Roskilde Universitet. Formand for Frivilligrådet. Tidligere har han haft ministerielle ansættelser og været direktør i Mødrehjælpen. Morten Münster (1980) rådgiver organisationer om, hvordan de kan implementere adfærdsdesign i ledelse, salg marketing og kommunikation. Forfatter til to bøger om adfærd, Personlig Indflydelse og Jytte fra marketing er desværre gået for i dag. Desuden fast skribent på dagbladet Børsen. Jeppe Bundsgaard (1970) er professor i fagdidaktik og it ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse under Aarhus Universitet. Uddannet cand.mag. i dansk, filosofi og datalogi. Forfatter til flere bøger, senest Digital dannelse i 2017. Søs Marie Serup Laybourn (1974) er rådgiver inden for strategi, kommunikation og public affairs og virker som politisk kommentator for blandt andet TV2 NEWS. Uddannet cand.mag. i engelsk og medievidenskab. Har haft ansættelse på Christiansborg for Venstre, i Finansministeriet samt Statsministeriet. Rune Lykkeberg (1974) er chefredaktør på Information. Har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og været skribent på månedsbladet Press og Information. Fra 2012 til 2016 kulturredaktør på Politiken. Modtog i 2009 Georg Brandes-prisen for bogen Kampen om sandhederne. Ole Hartling (1946) er dr.med. og overlæge i nuklearmedicin på Vejle Sygehus. Tidligere bestyrelsesformand for Institut for menneskerettigheder og formand for Det Etiske Råd. Modtog Rosenkjærprisen i 2007 for sin klare formidling af etiske problemstillinger. Karen Vallgårda (1980) er ph.d. og lektor i historie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet. Hun har udgivet flere bøger og videnskabelige artikler om moderne politisk kulturhistorie og modtaget priser for sin forskning, herunder Einar Hansens Forskningspris i 2016.

Det er en almindelig antagelse, at vi mennesker grundlæggende er selviske, men den britiske forfatter David Hamilton påpeger omvendt, at vi genetisk er disponerede for at være venlige. I sin nye bog fremlægger han adskillige videnskabelige undersøgelser, der viser, i hvor høj grad og hvordan det at være venlig påvirker både vores krop og sind. Venlighed har indflydelse på vores hjerte og immunsystem, og det bevirker, at vi er gladere og i det hele taget føler os bedre tilpas. Det at være venlig kan ligefrem sænke vores blodtryk, mindske stress og modvirke depression; det nedsætter desuden hastigheden hvormed vi ældes, booster vores selvværd, forbedrer vores relationer med andre mennesker – og så smitter det at være venlig, så andre får samme sidegevinster og giver det gode videre. Hvis man ikke allerede praktiserer venlighed i det daglige, får man her adskillige gode grunde til at begynde. 5 positive bivirkninger ved at være venlig blander den nyeste videnskab med helt almindelige menneskers personlige historier. Bogen er let læst, fuld af inspiration og overraskende viden, der alt sammen efterlader læseren med en følelse af glæde og optimisme.