Søgeresultater: 62

En praktisk guide til at leve i glæde - 30 cases

Sjælens mange liv er en livsbekræftende bog, som hjælper dig med at slippe alt det, du ikke har brug for, så dit indre lys kan skinne frit igennem fra sjælen.

"Danmark har givetvis verdens bedste rets- og straffesystem, kun lider det af den lille skavank, at det ikke kan bruges til noget."



Sådan skriver samfundsrevseren og tidligere skipper på skoleskibet Fulton Mogens Frohn Nielsen i bogen "Sammenhold eller samfund".



"Jeg har ikke skrevet noget om kartoffeldyrkerne på Tristan da Cunha, men ellers skulle resten være med!" siger Skipper selv og går til frontangreb på rets-, straffe-, uddannelses- og andre systemer – samt massemedierne. Men bag de barske sværdslag fornemmer man en oprigtig kærlighed til alt levende, en vældig fortælleglæde og en varm humor. "Sammenhold eller samfund" er en debatbog, der gerne vil komme dig noget ved! Mogens Frohn Nielsen (1935-2010) var en dansk forfatter, foredragsholder og illustrator. Han er især også kendt som skipper på skoleskibet Fulton, hvor han gjorde det til en livsmission at få adfærdsvanskelige drenge på ret kurs. Mogens Frohn Nielsen har både skrevet krimier, debatbøger, romaner og erindringer om tiden på Fulton.

Bjarne Reuters dramatiske gendigtning af Bibelens fortælling om Noas ark og dengang Gud lod hele jorden oversvømme er illustreret med smukke og humoristiske akvareltegninger af Kamilla Wichmann.

Alle ved, hvad viljen er, og alle kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? En lille bog om viljen falder i to dele. Den første er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Paulus, Descartes, Spinoza, Nietzsche, Freud m. fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer - livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag - og er hans vilje fri eller ufri?

Da danskerne ville omvende verden er den første samlede fremstilling af den danske ydre missionsbevægelse fra dens begyndelse i ca. 1890, storhedstiden op til første verdenskrig og frem til i dag. På sit højdepunkt havde missionsbevægelsen 100.000 medlemmer og direkte forbindelse med op til 15 % af den danske befolkning. Den spillede en kæmpemæssig rolle som kilde til viden om fremmede himmelstrøg og den koloniale verden –både gennem de bøger og udstillinger, som fortalte om missionsarbejdet og skulle tiltrække flere missionærer, og gennem de mange breve, som blev sendt hjem til familie og venner i Danmark om stort og småt i en indisk landsby eller et hospital i Mellemøsten. Samtidig var missionsbevægelsen på godt og ondt udgangspunkt for den formentlig største danske påvirkning af verden uden for Europa i perioden, ligesom den blev en forløber for det moderne bistandsarbejde. Bogen fortæller om bevægelsens historie både i Danmark og ude i missionsmarken, hvor tusindvis af mennesker – ikke mindst mange enlige kvinder – brugte store dele af deres liv. Det er en historie med mange stærke skikkelser, fascinerende livsforløb og ikke altid lige vellykkede forsøg på at udbrede egen tro og kultur. Da danskerne ville omvende verden fortæller hele missionsbevægelsens historie med blik for både positive og negative sider af bevægelsens betydning.

Fortællingerne om de nordiske guders verden har altid været dragende og tryllebindende læsning. Generation efter generation har kastet sig over historierne om den vise Odin, den hidsige Tor, den svigefulde Loke, den smukke Balder, den underskønne Freja og alle de andre guder, vi tilbad og troede på i Norden, før kristendommen kom til for omkring 1000 år siden.

Kurt Juul har i en årrække beskæftiget sig med den nordiske mytologi og genfortæller i "Hesten og hammeren" historierne om den nordiske gudeverden i et almindeligt, nutidigt dansk. Det er spændende, levende og farverige beretninger om gudernes bedrifter, om verdens skabelse og undergang, om kærlighed, had og drabelige kampe, ondskab, mod og opfindsomhed. Kurt Juul (1937-2019) var en dansk forfatter og højskolelærer. Han debuterede som forfatter med "Egils lange rejse" i 1982 og har siden skrevet en lang række bøger for børn og unge. I 1987 modtog han sammen med Roald Als Kulturministeriets Børnebogspris for "Røverne i Rold".

De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke – og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at indrette livet efter dogmatiske påbud og forbud. Samfundet har historisk set har haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne. Det er nogle af de centrale pointer i denne sprogligt veloplagte debatbog, hvor to af det ateistiske Danmarks mest aktive og vidende debattører både belyser de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv. Emne for emne gennemgår de, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kultur-kristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.

Fortællingen om Jesus’ fødsel er et ægte juledrama. Her er engle, lange rejser, en folketælling, fattige hyrder, stjernetydere fra Østen og en ond konge, der jager mennesker på flugt. Juleevangeliet er blandt de bedst kendte passager fra Bibelen – men hvordan gik det hele egentlig til? Hvordan lyder Bibelens julefortælling? I ”Et barn er født” kan du høre fortællingen om Jesus’ fødsel i sin sammenhæng. En sammenhæng, der hverken starter i stalden eller ved kejser Augustus’ berømte befaling, men ved en stum præst og en graviditet omgærdet af mystik. Et ægte – og også det første – juledrama.

Tekstuddrag fra Bibelen: Lukasevangeliet kapitel 1 vers 5 – kapitel 2 vers 40 og Matthæusevangeliet kapitel 1 vers 18 – kapitel 2 vers 15.

Uddragene stammer fra ”Bibelen 2020”, Bibelen i nudansk oversættelse med flow og forståelse i fokus. ”Bibelen 2020” er oversat fra grundsprogene og præsenteres nu på lyd – udgivet med afsæt i de 66 bøger, der tilsammen udgør Bibelen. Foreløbig er Første Mosebog og Matthæusevangeliet udkommet. Find dem i lydbogsserien ”Bibelen 2020”.

Hvad skal den latterlige nadver til for? Hvad kan Kathrine Lilleør bidrage med, når forældre har mistet et barn? Hvor går Naser Khader hen, når han har brug for trøst? Kan kristendommen ikke lide sex? Skal tørklædet forbydes? Skal vi have statsmoskéer i Danmark?... De kunne blive ved. Og det gør de. Da præst Kathrine Lilleør og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre Naser Khader mødte hinanden for første gang, kom Khader til at sige noget om teologi, som Lilleør ikke var enig med ham i. Det førte til en længere debat de to imellem - og et venskab. De er stadig venner og udfordrer hinanden med spørgsmål, der har rod i to forskellige kulturer, islam og kristendom. Der er noget på spil i samtalerne, der strækker sig over et års tid, og når vidt omkring i såvel islam som kristendom. For Naser Khader har projektet altid været at få rødderne med i en vestlig og demokratisk verden. Det handler om integration, om at bringe islam ind i det 21. århundredes virkelighed med respekt for de værdier, den religiøse praksis har med sig. Men det handler samtidig om at vedkende sig sine egne rødder og den muslimske tro, der efter at være blevet tævet ind i ungdommen i Syrien af bedstefaderen, og spottet som forkert i de ortodokse muslimske miljøer, i dag har fået ny værdi for Khader. For præsten Kathrine Lilleør har troen altid været fundamentet, men også hun har måttet gøre op med dele af sin kristne fortid og finde sin egen vej. Og den ligger bestemt hverken tæt på Søren Krarup, Thorkild Grosbøll eller de ny-missionske bevægelser. Det er dansk folkekirke, og den er et hjerteanliggende.

Poul Blak gør op med den traditionelle tankegang omkring religion, særligt de dele af troen, som kristendommen betegner som overtro. I stedet åbner han op for en bredere og mere omfavnende tilgang til det spirituelle, som gør plads til alle. Bogen består af ganske korte tekster, der hver især har noget at sige om de forskellige syn på spiritualitet og religion. Poul Blak er en dansk journalist og forfatter, der blandt andet har arbejdet på Jyllands-Posten. Han har i mange år beskæftiget sig med jagt og fiskeri og har skrevet flere bøger om naturen, rejser og udendørsaktiviteter.

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

"Kundskabens Træ



Dengang Gud dannede dyrene, da havde han også skabt slangen. Han havde skabt den rund og blød og uden lemmer, så den, hvad kroppen angik, var et svageligt dyr, som alle kunne træde på. Men så havde han til gengæld givet den en gifttand, for at mennesker og dyr skulle se sig for og ikke af vanvare knuse den. Dermed var slangen godt forsvaret."



Anna Sophie Seidelin var vor største formidler af bibelhistorien. På sin egen helt personlige og ligefremme måde genfortæller hun Det gamle Testamente, så historierne er nærværende for alle.

"Det er en bedrift at genfortælle Bibelen på nudansk. Skulle bogen anmeldes med ét ord, ville det være ‘fremragende‘." – Weekendavisen Anna Sophie Christine Seidelin (1913-1998) var en dansk oversætter, foredragsholder, historiefortæller og forfatter. Hendes far var provst, og hun giftede sig i 1940 med sognepræsten Paul Christian Seidelin. I det hele taget kom Anna Sophie Seidelins liv i høj grad til at kredse om den kristne tro. Hun er kendt og elsket for sine mange genfortællinger af Bibelen og folkeeventyr og har desuden udgivet samtalebøger og erindringsbøger.