Søgeresultater: 185

Erindringer og dokumentar fra TV-avisen og Folkekirken

De blev kaldt skærmtrolde dengang – journalisterne på TV-Avisen, der dukkede op på Danmarks eneste tv-kanal næsten hver aften i de glade 1960´ere og stakåndede 1970´ere.

Paul Zebitz var en af dem og fortæller her en spændende historie, der river én med som en hvirvelvind gennem store og små begivenheder i de sidste fem årtier. Tæt på tidens toppolitikere.

Det er nyhedsjournalisten, der skriver om tv´s pionertid og Danmarks Radio som en god arbejdsplads med rummelighed for kreative, muntre medarbejderes trivsel – til bedste for seerne.

I 1979 bliver Paul Zebitz sognepræst, bruger sin journalisterfaring som ballast i præstearbejdet, møder folk, der sætter 2. Verdenskrig i fokus og oplever Irak-krigen som en tv-krig – med kristendommen som livets fundament.

Det er erindringer, dokumentar, debat og samtidshistorie – serveret med et glimt i øjet.

I sin nye samling livsbetragtninger beskriver ERIK LINDSØ, hvordan vi kan fortælle vores liv og hvordan vores liv kan få mening af fortællingens kraft.

Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed om det største, der findes. Vi fortæller vores lykke og vores ulykke, vores stjernestunder og vores sorger, og vi fortæller dem, så de fletter sig ind og ud af hinanden. Sådan bliver livet til, både når det leves forlæns, og når det forstås baglæns. Når vi fortæller vores liv for hinanden, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes.
I LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD deler Erik Lindsø rundhåndet ud af de sørgmuntre, morsomme, bevægende og livsnære historier, han har samlet op i litteratur og hverdagsliv. Her er en bog, som oser af en fortælleglæde, der smitter læseren med fortællelyst. Når vi fortæller, sætter vi noget sammen, som er gået i stykker. - Karen Blixen

ERIK LINDSØ (f. 1954) er højskolemand, kulturjournalist og foredragsholder. Han har tidligere udgivet de populære livsbetragtninger "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder."

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen er underholdende skrevet for alle. Den kan bruges bredt, hvor det drejer sig om livsfortælling. Han (forfatteren) er inde på sandheden i fortællingen i forhold til det opdigtede som fortolkning af sandheden. Han er inde på de dybeste hemmeligheder, som måske ikke tåler dagens lys. E.L. fortæller medrivende, og man bliver hurtigt fanget ind. Sproget er godt og letflydende. Han minder i fortællestilen mere om en gudsbenådet fortæller som Johs. Møllehave. Bogens styrke er den medrivende fortællestilen, der lynhurtigt fanger læseren. Det er kloge betragtninger, han fremlægger." - Lektør: Anne-Meta Lind Brunsborg

"Af Ymers lig skabte guderne himlen og jorden. Kødet blev til muld, knoglerne til fjelde og blodet til alverdens have og floder. Hovedskallen løftede de op over det hele som himmelhvælving, og under den blev de fygende gnister fra Muspelheim sat fast som stjerner til at lyse over jorden. Mere lys kommer der dog fra solen og månen, som kører i deres vogne hen over himlen ad baner, guderne har fastlagt. På den måde er der blevet sat skel mellem dag og nat."

Ligesom alle andre folkeslag havde vore fjerne forfædre deres forestillinger om, hvordan verden blev til, og hvem der siden befolkede den. Heldigvis er deres fortællinger om kloge og kampglade guder, træske og trolddomskyndige jætter, håndsnilde dværge og uhyggelige monstre som Fenrisulven og Midgårdsormen bevaret. Og de er lige så medrivende og spændende i dag, som da de første gang blev fortalt for mange århundreder siden.

”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”

Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.

I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.

Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

"12 prædikener" indeholder 12 af den danske teolog og professor i kirkehistorie P.G. Lindhardts prædikener holdt i perioden fra 1981-1984. Bogen udkom første gang i 1984.

P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, (1910-1988) var en dansk teolog og den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet i årene 1942-1980. Sammen med K.E. Løgstrup, Johannes Sløk og Regin Prenter var han kendt som en af de fire Aarhus-teologer, der prægede den teologiske debat fra midten af det 20. århundrede og frem. Lindhardt havde desuden et omfattende virke som prædikant, foredragsholder, anmelder og kronikør.

Danmark er ikke ubetinget noget godt sted at blive gammel. Og det skyldes ikke kun, at velfærdsstaten er blevet rusten. Årsagen er snarere en manglende forståelse af livets formål.
At blive gammel handler om indsigt og om at forstå. Det er en psykologisk, men også spirituel udfordring, som er af stor betydning for, om vi bliver lykkelige. Dét hævder Anselm Grün, der i bogen giver anvisninger på, hvordan man kan blive gammel på en sådan måde, at man slutter fred med sig selv og omverdenen.
Dermed retter Anselm Grün et stilfærdigt, men skarpt angreb mod tidens ungdomshysteri, og samtidig guider han læseren igennem den spændende, udfordrende og smertelige proces, det er at komme op i årene. Men der er lys for enden af tunnelen: Den blå himmel ser man lettest gennem nøgne grene.
"Kunsten at blive ældre i ro og mag" handler om at forstå, at livet er en modningsproces. Anselm Grüns bog er en håndsrækning til enhver, der gerne vil blive ældre med værdighed.

Anselm Grün er dr.theol. og leder af klostret Münsterschwarzach. Han er født i januar 1945. Hans bøger om spiritualitet og livskunst sælges over hele verden i millionoplag. Enkelte af hans bøger er udkommet på dansk.

Erik Lindsø kalder sig kristen i en art protest. Han er opvokset i et missionsk miljø, hvor den fromhed, forlorenhed og isolation, han oplevede hjemme, tidligt bød ham imod. Vi følger hans oprør og frigørelsestrang, indtil han som ung stikker af til Indien. Halvandet år senere vender han hjem og begynder oprydningsarbejdet.

Erik Lindsø bliver højskolelærer, og derfra former især Grundtvigs tanker hans kristendomsforståelse. Næstekærlighedsbuddet er fordringen om et forpligtende fællesskab, der inkluderer selv den, man er allermest uenig med – religiøst eller politisk, etisk eller moralsk.

Bogen er en personlig fortælling om kristendommen, som den kan erfares på ondt og godt i det enkelte menneskes liv.

”Kristendommen ifølge …”

”Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.

Erik Lindsø (f. 1954) er foredragsholder, forfatter og højskolelærer. Udover at have arbejdet for folkeoplysning som lærer og forstander på flere højskoler, har Erik Lindsø været programvært i Danmarks Radio. Han har bl.a. skrevet bøgerne Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder (2011) og Livet er i det mindste en historie værd (2014).

I "Kærlighedens gerninger" fra 1847 beskriver Søren Kierkegaard næstekærligheden som den sande kærlighed, der åbenbaredes hos Kristus. Beskrivelsen er ironisk, således at den i højere grad beskæftiger sig med kærlighedens modsætninger som mistro, misundelse, hovmod og dømmesyge. Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym, men "Kærlighedens gerninger" er et af de få, hvor han brugte sit eget navn.

Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

"Med denne bog har vi ikke ønsket at tage stilling til, om det er bedst at leve i et parforhold eller leve alene. Men flere og flere lever faktisk alene. Nogle synes, det er meget svært, og nogle synes, at det åbner nye døre. Men under alle omstændigheder er det en ny livsform – ny både i samfundsmæssig henseende og for det enkelte menneske."

Psykologerne Lone Spanheimer og Niels Bjerre Andersen har hjulpet mange mennesker med at tackle de udfordringer, der kan være ved at leve alene. For nogle er aleneheden selvvalgt, mens den for andre er et ufrivilligt vilkår. I de fleste tilfælde møder de såkaldte singler mange fordomme fra omgivelserne om deres status, og det kan føre til skam. "Kunsten at leve alene" udfordrer både fordomme og skam, når forfatterne foreslår, at alenelivet er en kunst, man kan lære at mestre. Bogen indeholder desuden overvejelser om, hvorfor vores opfattelse af parforhold og singletilværelsen er, som den er. Den danske forfatter Lone Spanheimer (f. 1940) er cand.psyk. og har blandt andet arbejdet som psykoterapeut og erhvervsterapeut. Hun har desuden talt og skrevet om psykologiske emner i aviser, ugeblade og radioudsendelser og står, udover "Kunsten at leve alene" bag bøgerne "Saltvand i mine øjne" og "Sandhedens trange kår". Niels Bjerre Andersen var en dansk forfatter og klinisk psykolog. Han arbejdede blandt andet inden for skolevæsnet, på psykiatriske afdelinger og med privatpraksis. Niels Bjerre Andersen har udgivet en lang række bøger om psykologi og selvhjælp.

”Ind i taknemmeligheden” er en praktisk lærebog for de, der ønsker at gøre livet mere intenst og dyrebart - både for dem selv og for deres omgivelser. At forstå taknemmeligheden er en måde hvorpå vi kan se hver dag som en ny og spirende mulighed, og dette kan frigøre os fra den fortvivlende ensomhed, som et selvoptaget liv medfører. Martin Holmgaard Laursen vejleder læseren med refleksioner fra livet samt passager og eksempler fra religionen, historien og litteraturen, alt sammen for at kaste lys over og nuancere billedet af taknemmeligheden. Der er mange udfordringer og forhindringer på vejen til et taknemmeligt liv, men der findes heldigvis også et væld af måder at overkomme disse på. Den sidste del af bogen er en lang række øvelser, der hjælper læseren med at gøre taknemmelighed til en integreret del af hverdagen.

Martin Holmgaard Laursen er autoriseret psykolog og tidligere adjunkt på lærerseminarier i Aarhus, Jelling og Haslen. Siden 2008 har han arbejdet med kræftpatienter med fokus på, hvordan man bedst kan leve livet på trods af de begrænsninger, som alvorlige sygdomme medfører. Laursen er knyttet til meditationscentret Tigerens Rede i Gedved, og har blandt andet holdt kurser i, hvordan vi forholder os til vores egen død på en måde, der giver livet mere mening. Tidligere har Laursen udgivet bogen ”Abduktiv undervisning og læring” (2017).

Kassandra, der nu er præstinde i Slangemoderens tempel, modtager stadig syn og glimtvise beskeder fra fremtiden. Men selvom hun koncentrerer sig mere og mere om sit kald som præstinde, kæmper hun også med sine følelser. Hendes fødeby Troja er nu belejret af Ægæerne, men vil stadig ikke anerkende Kassandras forudsigelser og skæbnetro.

"Kærlighedsgudindens gave" er anden del af serien "Flammer over Troja", som er en fri genfortælling af Homers verdensberømte "Iliaden".
I trilogien "Flammer over Troja" genfortæller Marion Zimmer Bradley historien fra Homers verdensberømte epos "Iliaden" om byen Trojas belejring og fald i 8-900-tallet f.Kr. Marion Zimmer Bradley (1930-1999) var en amerikansk fantasy- og science fiction-forfatter. Hendes bøger er udkommet på mange sprog, og hun opnåede stor popularitet blandt sin enorme læserskare. Mest kendt er hun for sit store firebindsværk om Kong Arthurs England – "Tågerne omkring Avalon".

I et samfund, hvor vi har flere muligheder end nogensinde, er der også mange flere valg at træffe. Den angst, det medfører, gør også Søren Kierkegaards tanker mere relevante end nogensinde før.

Filosof og etnolog Lise Søelund fortolker og formidler elegant den store filosof, så det er til at genkende for enhver med Facebook Blues.

Selvom Kierkegaard er fra 1800-tallet, og det kunne anføres, at han er utidssvarende set med et moderne menneskes øjne, må man erkende, at han er mere tidssvarende end nogensinde før. Han kan som en anden psykolog redegøre for, hvad der er karakteristisk for den menneskelige eksistens, og ikke mindst hvad der kan forhindre os i at gøre alvor af de ønsker og drømme, som vi alle undfanger. Han sætter fingeren på de ømme steder. Det drejer sig om en femkant eller pentagon – om en håndfuld eksistentielle vilkår. De presser sig på, efterhånden som vi modnes og ønsker at tage ansvar i vores liv. Lise Søelund er filosof og etnolog og har gennem mange år specialiseret sig i Søren Kierkegaards tænkning. Hendes omfattende forfatterskab tæller blandt andet også "Kunsten at være menneske" og "At være sig selv – en introduktion til Kierkegaards tænkning".