Søgeresultater: 4

Det stod bestemt ikke skrevet over Theodors vugge, at han skulle ende som katolsk munk i Assisi. Alligevel valgte han som 40-årig at blive franciskanerbroder efter et liv som blandt andet bager, kok, bartender, højskolelærer og ikke mindst et vildt ungdomsliv med masser af fester. Den første reaktion fra en veninde var "Cølibat. Det kan du sgu ikke overholde!". Broder Theodor er kendt som en temmelig utraditionel og overraskende personlighed fra talrige optrædener i tv, radio og aviser - og tusindvis af danskere har mødt ham på rejser til Assisi eller ved et af hans mange foredrag i Danmark. Men hvad er det, der får et moderne menneske til at fravælge et liv med familie, arbejde, privatøkonomi, hus og have for i stedet at gå i kloster? I bogen fortæller Broder Theodor for første gang hele historien om sit liv - og om vejen til sit afgørende livsvalg og om hvorfor et moderne menneske finder en stor frihed i at leve efter et regelsæt, som blev skrevet i middelalderen. På sin helt egen måde beskriver han sin hverdag i klosteret og sit særlige forhold til de mange kunstskatte i klosterkirkerne, der for længst er erklæret UNESCO verdensarv. Undervejs fortæller han også om at sætte pris på livets glæder blandt andet gennem dans og et godt glas vin.

Frans af Assisi – en uudgrundelig kilde til kristen inspiration og fascination. Købmandsønnen så ikke megen rigdom i materielle goder og besluttede tidligt at vie sit liv til at pleje de fattige og syge.
Efter en Kristus-vision begynder Frans sin egentlige missionsgerning og drager med sine disciple ud i landet for at sprede barmhjertighedens og godhedens budskab, og rygtet om disse gerninger spredes overalt.

Johannes Jørgensen blev berømt for denne bog, der så fint indrammer personen Frans, men også Jørgensens kærlighed til ham. Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Da Pave Frans første gang trådte frem for offentligheden, stod det hurtigt klart, at der blæser nye vinde i den katolske kirke: Han var klædt i hvidt uden den sædvanlige pavelige pomp og pragt og udstrålede nærvær og karisma. At paven (født Jorge Mario Bergoglio) har taget navn efter Frans af Assisi, er ingen tilfældighed. Med navnet Frans signalerer han socialt engagement og teologisk konservatisme.  

Pave Frans tegner et vidende og nuanceret, men også kritisk portræt af hovedpersonens vej fra tiden som jesuittermunk til embedet som ærkebiskop af Buenos Aires. Pavens historie er tæt forbundet med Argentinas politiske fortid. Rygtet lyder, at han som ærkebiskop i et tilfælde samarbejdede lidt for tæt med det politiske regime i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge bogens forfatter gav hændelsen anledning til en selvransagelse, som førte til Pave Frans’ nuværende optagethed af social retfærdighed og mod til at søge politisk konfrontation.

End ikke en kirkelig superstar kan dog hvile på laurbærrene: Bogen opsummerer pavens og den katolske kirkes udfordringer: korruptionsskandaler omkring Vatikanets Bank. Misbrug af børn, kvindesynet og seksualmoralen. Er paven andet og mere end et globalt mediefænomen? Ifølge bogens forfatter: ja. Den katolske kirke fået en progressiv pave, hvilket giver løfter om en håbefuld fremtid.

OM FORFATTEREN
Jimmy Burns er prisvindende engelsk journalist og forfatter. Som barn gik han på jesuitterskole og har som voksen specialiseret sig i stof om Latinamerika. Han har skrevet bøger om fodbold, litteratur og Falklandskrigen. 

Frans og Clara var helt almindelige unge mennesker, som blev ramt af en stærk religiøs længsel og en efterfølgende kaldelse. Som en konsekvens af deres inderlige lytten ind i Guds vilje og deres radikale efterfølgelse i handling blev de igangsættere af et religiøst opgør med alle tidens normer og sociale skel. De havde begge stor hengivenhed til Guds skaberværk, og fordi de søgte enhed og forståelse mellem alle skabninger, åbnede de for et venskab mellem natur og mennesker, som aldrig før var set i kristendommens historie.