Søgeresultater: 54

"To noveller af to af Danmarks største forfattere, der skildrer livets lyse og livets mørke sider. Lillien paa Marken og Fuglen under Himlen er Søren Kirkegaards muntre novelle, der står i skarp kontrast til J.P. Jacobsens dybt pessimistiske opfattelse af mennesket i Pesten i Bergamo. Danmarks største filosof hedder Søren Kierkegaard og 'Lillien paa Marken og Fuglen under Himlen' er en af de stærkeste og mest vedkommende tekster i Kierkegaards forfatterskab. Teksten handler kort sagt om, hvor meget vi mennesker kan lære af liljerne på marken og fuglene under himlen. Og så er den en fantastisk hjælp til aldrig mere at bekymre sig! Pesten i Bergamo er et lille mesterværk af J.P. Jacobsen, hvori han skildrer en dybt pessimistisk opfattelse af menneskets natur. Massehysteri og massesuggestion fører til religiøse sadomasochistiske orgier af ondskab og blodrus i novellen fra 1882. Med underlægningsmusik af Karsten Vogel. Indlæst af Ole Lemmeke."

Siden vikingetiden er danskernes tro løbende blevet formet af impulser udefra – fra kristendommens indvandring i landet til vor tids mangfoldige religiøse landskab. Peter Lodberg fortæller hele den spraglede historie i DANSKERNES TRO GENNEM 1000 ÅR.

Demokrati og velfærdsstat, nazisme og jødehad. Alt sammen følger det i hælene på den rodebunke til reformationen, som vel ikke engang Vorherre kan hitte rede i. Mange af os tror sågar, at det var den kriseramte munk Martin Luther, som slog de 95 teser mod kirkens afladshandel op på kirkedøren i Wittenberg og dermed for evigt forandrede alt mellem himmel og jord. Men det er løgn og latin - det var pedellen, der gjorde det. Gudskelov kan Bo Kristian Holm, ganske systematisk teolog ved Aarhus Universitet, skabe lidt orden i det herrens til roderi.

Nok om mig handler om, hvad der sker, hvis vi anskuer livet som et nulsumsspil, hvor vi enten vinder eller taber, og hvor det, som andre opnår, er noget, vi mister. Kollegaen bliver forfremmet, konkurrenten får et bedre årsresultat, eller kæresten vælger at tilbringe sin fridag med sine egne venner – og straks spørger vi os selv og omverdenen: Hvad med mig? Hvorfor skal jeg ikke også have, når de andre får? Det væsentlige svar er: ”Det handler ikke om dig!” I denne bog trækker Vincent F. Hendricks på moralfilosofi, spilteori og adfærdsøkonomi i en skarp og bidende kritik af hvad-med-mig- tankegangen, som han anser for at være en perverteret form for egoisme med gunstige vilkår her i digitaliseringens og forbrugerdemokratiets æra. Hvad-med-mig-tankegangen viser sin tarvelige karakter, når vi hamstrer toiletpapir i krisetider, lader hundelorte ligge eller anskuer offentlige ydelser som et supermarked. Denne indstilling duer ikke som livets rettesnor. Men der er en vej ud. Den kræver et nysgerrigt opgør med os selv og en disciplinering til at erkende, at det hele ikke handler om mig! Det handler om os!
Om forfatteren: Vincent F. Hendricks er Dr.phil., ph.d., professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier samme sted. Han er forfatter til en lang række bøger, herunder ’Vend Verden’ og er desuden en afholdt foredragsholder. Vincent F. Hendricks har vundet en række priser for sin forskning.

Der var ikke tradition for at gå i kirke i Iben Krogsdals kulturkristne barndomshjem, og Bibelen samlede støv på en hylde. Alligevel var der tidligt et blik – og et øre – for tilværelsens højder og dybder.

Senere blev kristendommen en altafgørende troskilde, og i bogen fortæller hun om vejen hertil; fra ungdommens overbevisning om, at Gud skulle behages, til en mere moden alders afklaring: Kristendommen er en ubetinget, åben favn. Troen afhænger ikke af den rette trosbekendelse og dogmatik, og kristendommen er ikke en lukket klub for dem, der kan gøre rede for kristendommens logik.

Uanset hvad vi selv vælger at tro på, hører vi til under samme gådefulde himmel. Det er så rystende for mennesker, der gerne selv vil bestemme, at kristendommen er og bliver utrolig.

Iben Krogsdal (f. 1967), er forfatter og salmedigter. Oprindelig billedkunstner, siden ph.d. fra Aarhus Universitet. Debuterede som salmedigter i 2010 efter at have digtet salmer, siden hun var tretten. Har skrevet noveller, romaner og en række salmedigtsamlinger. Har i de senere år bl.a. nydigtet salmer af Luther, Kingo og Grundtvig samt skrevet tekster til større sang- og korværker, herunder det moderne juleoratorium Dejlig er jorden. Hendes sange og salmer er rigt repræsenteret i salmebogstillæg og Højskolesangbogen.

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Mød tidligere sogne- og feltpræst, prædikant, forfatter og oversætter Peter Aage Bak, et menneske med humor og livsmod.

Hvad var det med ham Kierkegaard? Hvem Søren var han? Og hvordan kan det være, at verden stadig er optaget af en mand, der blev født for 200 år siden og brugte hele sit liv på at tænke og skrive?

Er det fordi, han skrev om livet, som om det er læserens – eller dit – liv, det handler om? Eller er det fordi, han levede de tanker ud, han skrev om? For det gjorde Kierkegaard. Han rasede og elskede og hadede og kæmpede, så han var ved at gå ud af sit gode skin – og altid med pennen på papiret, så det nærmest slog gnister.

Hvem Søren var Kierkegaard? er historien om Danmarks mest berømte tænker.

En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo. Læs med, når Cecilie Bønnelycke, inspektør på Langelands Museum, løfter dynen og ser på Det Moderne Gennembruds debat om køn, lyst og moral.

Livet er en gave, man er forpligtet på at værne om, hvad enten det er ens eget eller andres liv, det drejer sig om. Men livet går “Ad snoede veje”, og det er først i tilbageblik, at man for alvor kan se hvilke valg, der førte én ind i blindgyder eller ad unødvendige omveje. Meget kunne man have gjort bedre. Andet må man fyldes af taknemmelighed over.
I “Ad snoede veje” ser Claus Grymer med en kompromisløs ærlighed tilbage på sit liv, men han ser også fremad mod det, der venter efter døden. Erindringsglimt og betragtninger over livet og døden flettes ind i hinanden og giver stof til eftertanke.
Claus Grymer er født i 1946. Som kulturjournalist har han skrevet om litteratur, billedkunst og teater, men Grymer har også et langt forfatterskab på næsten 30 titler bag sig.

Den barmhjertige samaritaner gør ikke meget væsen af sig. Det gør Bjarne Lenau Henriksen heller ikke. Alligevel har han betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.

I ”Kristendommens menneskelighed” hører vi, hvordan den praksisbårne kristendomsforståelse har udfoldet sig gennem liv og virke, og hvordan troen altid har rod i og må realiseres i det relationelle. En kristendom, der er afhængig af mennesker. I et usentimentalt greb og med en nøgtern tilgang til de hjerteskærende vilkår, livet kan byde menneskenes børn, formes et billede af et menneske, der giver det, man altid kan give et medmenneske: sin tid, sit blik og sin agtelse.

”Kristendommen ifølge …”

”Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.

Bjarne Lenau Henriksen (1948-2021) har i fem årtier været aktiv i kirkens sociale arbejde. Han har befundet sig i krydsfeltet mellem folkekirken og Kirkens Korshær siden 1974. Fra 1987 til 2011 var han chef for Kirkens Korshær og korshærspræst ved Hellig Kors Kirke. Fra 2011 ulønnet hjælpepræst i Horserød Fængsel. Han er en engageret debattør og har bl.a. været medlem af Narkotikarådet og Rådet for socialt udsatte, ligesom han har undervist kommende præster og diakoner. Han har bl.a. udgivet ”Livskvalitet – en udfordring” og bidraget til en række undervisningsbøger, tidsskrifter og antologier. Bjarne Lenau Henriksen modtog Hjemløseprisen i 2010.

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Kåre Gade (f. 1961), halvstuderet røver og elskværdigt multitalent, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Blandt mange tidligere bedrifter kan nævnes: kommunikationsrådgiver i Helsingør Stift, presseattaché ved den danske ambassade i London samt programvært og tilrettelægger på DR P1 Tro. Han bl.a. tidligere udgivet "Henrys hegn" (2021) "Kærlighed og kalvebrisler" (2012), "Ansjos" (2011) og "Påskeblomst! hvad vil du her?" (2010).