Søgeresultater: 44

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

John Ørum Jørgensen, tidligere sognepræst, provst og formand for Indre Mission, har et varmt hjerte for evangeliets sag i kirken og i Indre Mission. Denne erindringsbog fortæller om et travlt liv, hvis røde tråd har været vækkelseslinjen i Indre Mission, som han er forblevet tro imod, på trods af smertelige kirkelige opgør, som han fortæller personligt og ærligt om.

De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke – og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at indrette livet efter dogmatiske påbud og forbud. Samfundet har historisk set har haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne. Det er nogle af de centrale pointer i denne sprogligt veloplagte debatbog, hvor to af det ateistiske Danmarks mest aktive og vidende debattører både belyser de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv. Emne for emne gennemgår de, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kultur-kristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse?

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab. For mere end 500 år siden slog Martin Luther sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen – og Sigurd Barrett formidle med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil Luther og reformationen for de små.

Da danskerne ville omvende verden er den første samlede fremstilling af den danske ydre missionsbevægelse fra dens begyndelse i ca. 1890, storhedstiden op til første verdenskrig og frem til i dag. På sit højdepunkt havde missionsbevægelsen 100.000 medlemmer og direkte forbindelse med op til 15 % af den danske befolkning. Den spillede en kæmpemæssig rolle som kilde til viden om fremmede himmelstrøg og den koloniale verden –både gennem de bøger og udstillinger, som fortalte om missionsarbejdet og skulle tiltrække flere missionærer, og gennem de mange breve, som blev sendt hjem til familie og venner i Danmark om stort og småt i en indisk landsby eller et hospital i Mellemøsten. Samtidig var missionsbevægelsen på godt og ondt udgangspunkt for den formentlig største danske påvirkning af verden uden for Europa i perioden, ligesom den blev en forløber for det moderne bistandsarbejde. Bogen fortæller om bevægelsens historie både i Danmark og ude i missionsmarken, hvor tusindvis af mennesker – ikke mindst mange enlige kvinder – brugte store dele af deres liv. Det er en historie med mange stærke skikkelser, fascinerende livsforløb og ikke altid lige vellykkede forsøg på at udbrede egen tro og kultur. Da danskerne ville omvende verden fortæller hele missionsbevægelsens historie med blik for både positive og negative sider af bevægelsens betydning.

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men den grund, man står på, den arv, man modtog, den lov, der er lagt i vore hjerter, og som derfor må gennemsyre det liv, vi lever, og vise sig i vores handlinger og moral.
Det hele begyndte, da den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han bekendtgjorde ved samtalen, at han ikke troede på Gud. Introduktionen til salmeskatten og til Grundtvig fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.
Da han som 23-årig indtog Christiansborg var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage. Med Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.
Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Livets udspændthed mellem fødsel og død har sat sit præg på Doris Ottesens liv og trosliv. Kristendommen fortaltes og levedes ind i den unge Doris, der selv blev præget af troen som fortælling og som handling. Den grundtvig-koldske friskole stod for bibelfortællingen og senere sørgede Salmebogen og Højskolesangbogen for at kristendommen også blev sunget ind. Allerede ved konfirmationsalderen besluttede hun sig for at blive præst – og i samme åndedrag for ikke at ville konfirmeres. Dåbens livslange velsignelse behøvede ingen bekræftelse. Og præst det blev hun. Men en dag lagde hun kjolen fra sig igen, og blev den fortæller, hun også er. Vi følger, hvordan tro og liv danner parløb i Doris Ottesens tilværelse, og hvor hun henter glæde og styrke.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Doris Ottesen (f. 1946) er forfatter, cand.theol. og tidligere præst. Hun er opvokset i et grundtvigsk frimenighedsmiljø. Hun har været præst i to sjællandske landsogne og siden på Frederiksberg i København. I 1988 tog hun sin afsked fra folkekirken for at beskæftige sig med litteratur. Fra 1995 til 2000 var hun lærer på Løgumkloster Højskole. Siden anmelder af teologisk litteratur og skønlitteratur, folkeoplyser, formidler og fortæller med speciale i genfortælling af store nordiske romanværker af Kerstin Ekman, Herbjørg Wassmo, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, Göran Tunström og Tage Skou-Hansen. Doris Ottesen har bl.a. udgivet "Barmhjertighed" (2009), "Hjemlængsel" (2016) og "Vestindiske spor" (2020).

For Lisbeth Smedegaard Andersen er troen ikke kommet som en pludselig åbenbaring. Den har altid været der, men ikke på samme måde. Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for. På samme måde påvirkes troen af det, man læser, hører og oplever, og den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Ligesom poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

Da Margrete Auken kom i Folketinget, måtte hun skrue drastisk ned for præstearbejdet. Men uden kirkelige handlinger, den jævnlige kontakt med mennesker i krise og sorg og med kun én månedlig prædiken, gled troen ud af hendes daglige liv. Værre blev det da hun senere også måtte slippe konfirmanderne. Selv salmerne som hun tit sang for sig selv når hun cyklede eller kørte bil, forsvandt. Det gik op for hende hvor meget troen havde levet af at skulle formidles, levet af at skulle bruges til noget.
Troen er ikke desto mindre med. Hvordan? Det får man et indblik i når man bringes gennem et righoldigt liv med fortællinger om troen både indenfor og udenfor embedet. Hvad er ånd? Hvad betyder kvindeligheden i det kristne gudsbillede? Hvordan kan man leve og dø på vores rige salmer? Hvordan kan man være politisk rød og dog den mest konservative præst? Hvordan spiller tro og politik alligevel sammen?

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Margrete Auken (f. 1945) er præst, politiker og otte børns bedstemor. Cand.theol. 1971. Præst ved Frederiksberg Kirke 1972-2015. Medlem af Folketinget for SF 1979-2004 (undtagen 1990-94). Medlem af Europa-Parlamentet siden 2004. Politikområder: miljø og natur, trafik, forsvar, ret, kultur, kirke, bioetik og ulandsbistand. Flittig debattør med foredrag, kronikker og artikler. Har tidligere udgivet "Lys & salt" (2005), "På cykel gennem seks årtier" (2008) og "N.F.S. Grundtvig: Tag det sorte kors fra graven" (2012).

Jeg tror, du er her er en personlig bog, der går tæt på tvivlen, troen og livet. Forfatteren skriver afvæbnende og med stor indsigt om den mulige konflikt mellem det vante og det fremmede, når han samtidig opmuntrer læseren – og sig selv – til at slippe blufærdigheden og vove troen.