Søgeresultater: 50

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

John Ørum Jørgensen, tidligere sognepræst, provst og formand for Indre Mission, har et varmt hjerte for evangeliets sag i kirken og i Indre Mission. Denne erindringsbog fortæller om et travlt liv, hvis røde tråd har været vækkelseslinjen i Indre Mission, som han er forblevet tro imod, på trods af smertelige kirkelige opgør, som han fortæller personligt og ærligt om.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke – og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at indrette livet efter dogmatiske påbud og forbud. Samfundet har historisk set har haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne. Det er nogle af de centrale pointer i denne sprogligt veloplagte debatbog, hvor to af det ateistiske Danmarks mest aktive og vidende debattører både belyser de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv. Emne for emne gennemgår de, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kultur-kristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.

I 1517 hamrede Luther ifølge myten 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg og sparkede gang i reformationen. Også i Danmark. Nu skulle det være slut med aflad, bod og pave, og kun troen på Gud kunne retfærdiggøre mennesket. Mange steder i Europa greb folk til våben. I Danmark sloges adel med borgere og bønder i 1534-1536 i borgerkrigen Grevens Fejde, der mundede ud i den danske reformation. Ved 500-års jubilæet i 2017 var der også kampe. Dog kun på ord. Var Luther frelser eller forræder? Stod han bag det danske velfærdssamfund, turisme og uformel omgangstone eller jødeforfølgelser, heksebål og kvindeundertrykkelse?

Erik Lindsø kalder sig kristen i en art protest. Han er opvokset i et missionsk miljø, hvor den fromhed, forlorenhed og isolation, han oplevede hjemme, tidligt bød ham imod. Vi følger hans oprør og frigørelsestrang, indtil han som ung stikker af til Indien. Halvandet år senere vender han hjem og begynder oprydningsarbejdet.

Erik Lindsø bliver højskolelærer, og derfra former især Grundtvigs tanker hans kristendomsforståelse. Næstekærlighedsbuddet er fordringen om et forpligtende fællesskab, der inkluderer selv den, man er allermest uenig med – religiøst eller politisk, etisk eller moralsk.

Bogen er en personlig fortælling om kristendommen, som den kan erfares på ondt og godt i det enkelte menneskes liv.

”Kristendommen ifølge …”

”Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.

Erik Lindsø (f. 1954) er foredragsholder, forfatter og højskolelærer. Udover at have arbejdet for folkeoplysning som lærer og forstander på flere højskoler, har Erik Lindsø været programvært i Danmarks Radio. Han har bl.a. skrevet bøgerne Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder (2011) og Livet er i det mindste en historie værd (2014).

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab. For mere end 500 år siden slog Martin Luther sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen – og Sigurd Barrett formidle med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil Luther og reformationen for de små.

Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes. Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.

Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet er gennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirken og Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturen og i den overleverede tro.
Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnede døren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet med sin familie fra Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa, men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig i familiens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret marxist og ateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senere blev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at blive omdrejningspunktet for hendes arbejdsliv. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Paula Gabriela Larrain Bjørn (f. 1970). Flygtede sammen med sin familie til Danmark fra Chile i 1974. Journalist af uddannelse, forfatter, foredragsholder, ordstyrer, radio- og TV-vært. Forfatter til bøgerne "I morgen skal vi hjem" (2003) og "Uden for citat" (2008). Medforfatter til "Politik og Jura" (2004) og "Det glade hjerte lever længst" (2007).

Ingolf Henoch Pedersen (f. 1948) fortæller veloplagt om sin barndom på Bornholm, ungdomstiden i København og det første møde med Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), som udviklede sig til et mangeårigt engagement i det kristne studenterarbejde. Vi hører også om tiden som bibelskolelærer på Luthersk Missions Højskole (LMH), om udfordringer og glæder ved tjenesten som valgmenighedspræst i Fjellerup og Randers og om de spændende år som leder på Menighedsfakultetet (MF), hvor institutionen fik sin egen bacheloruddannelse.

"Jeg er vokset op i islams hus og har mange gode minder med derfra. Huset har været med til at forme mig til den, jeg er i dag, og jeg er tæt knyttet til min familie og venner af huset, til rummene og de gamle møbler.

På den anden side af gaden ligger der et andet hus: kristendommens. Jeg har kigget ind ad vinduerne, jeg har været inde i det. Der er tørt og varmt, og nogle sørger for at vaske gulvet, når det trænger. I islams hus er der til gengæld hul i taget, ruderne er knust, og væggene mangler puds. Det regner og blæser ind, men alle lader, som om alt er i den skønneste orden. Møblerne bliver der ikke flyttet rundt på. De står, hvor Muhammed har sat dem.

Der er meget at udsætte på vores hus, men smøger vi ærmerne op og giver lidt plads, så er det efter min mening muligt at reparere det."

NASER KHADER fortæller om de to religioner, der på godt og ondt har formet ham. Kristendommens enorme betydning for det danske samfund må ikke undervurderes, men i stedet tjene som inspiration til en reformering af islam – indefra.

Naser Khader (født 1963) er senior fellow ved Hudson Institute i Washington, USA, og vært på radioprogrammet Arabiske stemmer på DR P1. Som forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør er han en respekteret og vigtig stemme i debatten om islam, integration og religionens plads i samfundet.

"Prisværdig ... Et positivt og velkomment bidrag til afklaringen af vor forvirrede virkelighed"
WEEKENDAVISEN

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen er et opråb til danskere i Danmark og muslimer i hele verden. Til os danske kulturkristne har han et budskab om, at tage vores religion alvorligt. Vi kender for lidt til kristendommen. Og vi mangler en åndelig dimension, for politik og ateisme giver ingen svar på de store spørgsmål i livet. Jeg synes, Khader er i sit rette element som forfatter og kulturkritiker. I sin nye bog tager han skridtet videre og formidler de store indsigter og perspektiver, som hans særlige position har fostret. Han taler i et direkte sprog med både hoved og hjerte på rette sted. Denne bog er vellykket." - Lektør: Alma Lind Jensen