Søgeresultater: 31

Verden kan godt være som et kæmpe loftsrum, hvor flere generationers bunker af ting og sager er blevet lagt hen. Den er stort set umulig at finde rundt i. Derfor har man kunst, filosofi og naturvidenskab: Til at skabe overblik over universets store pulterkammer.

"Mellem ting - Foucaults filosofi" er en præsentation af det filosofiske grundlag for og en gennemgang af de vigtigste temaer i Michel Foucaults (1926-1984) filosofi. Foucault besidder en velfortjent plads blandt de betydeligste moderne franske tænkere, da hans værk af bøger, artikler og forelæsninger har haft en afgørende betydning indenfor en del forskellige videnskabelige discipliner. "Mellem ting - Foucaults filosofi" er skrevet af Anders Fogh Jensen, der i bogen gennemgår den franske tradition i videnskabsteoretisk tænkning for at vise Foucaults inspiration. Udover dette indeholder bogen også en gennemgang af utallige af Foucaults tekster såsom Galskabens historie, Ordene og tingene og Overvågning og straf. Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammende begreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket, Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.dk

Pessimisme er noget trist noget. Alting kan altid blive endnu værre; også selv om tilværelsen allerede er ganske nederdrægtig. I sortseerens livslede er der ikke megen opmuntring at hente. Men måske er pessimisme slet ikke så slem, som vi gør den? Ifølge Per Jepsen, filosofisk lyseslukker ved Aarhus Universitet, bør vi faktisk glæde os over evnen til at finde håret i suppen. Uden den risikerer vi at ende som ukritiske jubeloptimister, for hvem livet er lutter lagkage. Vi skal vove at ødelægge den gode stemning for at få øje på alt det, der altid kan blive lidt bedre.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

Bogen, Kunsten at vælge sig selv, præsenterer Søren Kierkegaards syn på selvet som en opgave. Er opgave ethvert menneske er stillet, hvad end det er medarbejder eller leder, akademiker eller ufaglært. Opgaven er at vælge sig selv. At vælge sig selv er at overtage ansvaret for lige præcis det selv, man er. Opgaven er ikke at blive en anden, men at blive sig selv. Og det kan ethvert menneske, hvis det vil det. Men det kræver langsomhed, eftertænksomhed, selvigennemsigtighed og en vilje og et etisk mod til at handle som sig selv, uden at skele til, hvad "de andre" gør. br At vælge sig selv er ikke noget man gør en gang for alle, men en måde at forholde sig til sig selv og andre på, der skaber kontinuitet i liv og ledelse. Man er bestemt ikke groet fast, men i bevægelse. Men bevægelsen har en retning og et mål, der er afstukket af den enkeltes lidenskab. At vælge sig selv er hverken navlepilleri eller narcissisme, men en ansvarlig måde at være tilstedeværende på i en verden, der er i rivende forandring. Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro. Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om at man hver især handler som man mener alle burde handle. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker.

Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende, kontroversielle og underholdende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.
Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer på enestående vis fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på gaden.
Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk tager så forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige?
Dr. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige regler for livet, som kan skabe lidt orden i kaos.

Alle ved, hvad viljen er, og alle kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? En lille bog om viljen falder i to dele. Den første er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Paulus, Descartes, Spinoza, Nietzsche, Freud m. fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer - livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag - og er hans vilje fri eller ufri?

"En læseværdig, blomstrende fremstilling af mennesket Nietzsche ... Prideaux fremstiller en Nietzsche, der også er en almindelig ung mand, der har ambitioner, forelsker sig, ser op til forbilleder og kappes med konkurrenter ... Æstetikeren Prideaux har en fantastisk sensibilitet for tidens dekadente dyrkelse af kitsch, som den intensiveres i Wagner-parrets selviscenesættelse i orgier af velour, barokengle, forgyldning og indirekte lyserødt lys, og som hun heller ikke skjuler Nietzsches beruselse af. Beskrivelsen af den mærkelige trekant mellem den fejrede komponist, hans kone og den unge, beundrende filolog, af hvordan den forløser Nietzsches første værk Tragediens fødsel, og af hvordan forholdet efterhånden slides op, mens det lykkes Wagner-parret at grundlægge festspilhuset i Bayreuth, er i sig selv hele bogen værd." Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

Med de eksistentialistiske tænkere ved hånden undersøger forfatter og litterat Jakob Holm hvordan vi frigør os fra præstationskulturen og bliver bedre til at leve, elske og dø.