Søgeresultater: 37

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

Pessimisme er noget trist noget. Alting kan altid blive endnu værre; også selv om tilværelsen allerede er ganske nederdrægtig. I sortseerens livslede er der ikke megen opmuntring at hente. Men måske er pessimisme slet ikke så slem, som vi gør den? Ifølge Per Jepsen, filosofisk lyseslukker ved Aarhus Universitet, bør vi faktisk glæde os over evnen til at finde håret i suppen. Uden den risikerer vi at ende som ukritiske jubeloptimister, for hvem livet er lutter lagkage. Vi skal vove at ødelægge den gode stemning for at få øje på alt det, der altid kan blive lidt bedre.

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?

Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.

Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet om Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.

Vær ikke bange. Det kan godt være, at det føles som om det hele går i opløsning i disse år: sandheden, samfundet, sjælefreden. Men en ny oplysningstid er på vej. Vi skal finde modet til at tænke selvstændigt og til at tænke på hinanden. Vi skal se frem. Det gør vi også hele tiden. Menneskehjernen er en forudsiger. Den skaber hele tiden forventninger og lærer af sine fejl. Vi kan forandre vores verden fordi vi kan forestille os en anden verden. Og virke for den ved at slippe fantasien løs. Se frem væver en række nye videnskabelige erkendelser sammen til et overraskende billede af mennesket som et fremadskuende væsen. Se frem spejler nutiden i oplysningstidens vision om at man hver især handler som man mener alle burde handle. Nu mangler vi bare at tage os selv alvorligt ved at se frem og løse klodens kriser så livet kan gives videre.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker.

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”. Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis.

Alle ved, hvad viljen er, og alle kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? En lille bog om viljen falder i to dele. Den første er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Paulus, Descartes, Spinoza, Nietzsche, Freud m. fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer - livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag - og er hans vilje fri eller ufri?

Med de eksistentialistiske tænkere ved hånden undersøger forfatter og litterat Jakob Holm hvordan vi frigør os fra præstationskulturen og bliver bedre til at leve, elske og dø.

En filosofisk skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske.

Findes der en skæbne? Er kærlighed den største magi af dem alle? Har vi en sjæl? Hvad er magt, og hvorfor begærer vi den? Skal vi frygte døden? Alle disse spørgsmål og mange flere bliver diskuteret i Harry Potter og filosofien med udgangspunkt i seriens karakterer og plot.

”Vi skal holde op med at tro, at bevidstheden er det, der adskiller os mennesker fra vores omgivelser. Det er tværtimod noget, der forbinder os med dem.” Hver morgen sker der et lille mirakel. Miraklet er, at du vågner og kommer til bevidsthed. Bevidstheden er det største mysterium af dem alle. Indtil for nylig var der ingen bud på, hvordan en bevidst oplevelse kan opstå i menneskehjernens myriader af nerveceller – eller noget som helst andet sted. Hænger bevidstheden sammen med den gådefulde kvantemekanik? Er bevidstheden en illusion? Er bevidsthed overhovedet forbeholdt mennesker og højerestående dyr? Eller bobler bevidstheden frem, hvor vi mindst ville vente det, måske også i planteriget? En stribe nyere teorier forsøger at give svar, og svarene udfordrer i den grad vores billede af virkeligheden og vores egen plads i den. Kom med på en spændende rejse, der både fører ind i hjernen, ud i blækspruttens »tænkende« arme, forbi basilikummens »lidelser« og helt ned til atomernes forunderlige verden.