Søgeresultater: 37

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”. Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis.

Hvor mange spørgsmål stiller vi mon om dagen? Hvorfor spørger vi overhovedet? Er det altid for at blive klogere? Eller er der nogle spørgsmål, som vi ikke forventer noget svar på - og nogle, som måske slet ikke kan besvares? Hvad siger vores spørgsmål om os selv? Hvorfor spørger vi om dit og ikke dat? Definerer vores spørgsmål, hvem vi er? Hvem stillede verdens første spørgsmål? Kan nogen overhovedet svare på alle de spørgsmål? Er det et dumt spørgsmål? Eller faktisk et rigtig godt et af slagsen? Hvad siger Pia Lauritzen, Aarhus Universitetes egen Spørge-Jørgen?

Filosoffen Anders Fogh Jensen har med denne bog sat sig for at spørge sin verdensberømte fagfælle Søren Kierkegaard om, hvordan han skal leve sit liv. Og de svar han får, deler han gavmildt med læseren i en personlig, underholdende og letforståelig form. br Men er Kierkegaard nu den rette at stille netop det spørgsmål? br Ja, siger Anders Fogh Jensen; Kierkegaard er et godt bud, ikke bare fordi han tænkte bedre end de fleste, men også fordi hele hans forehavende i livet handlede om at beskrive, hvad et menneske er, og hvordan det kommer til at leve et godt liv. br Anders Fogh Jensen (f. 1973), filosof og forfatter. Ph.d. fra Københavns Universitet, Licencié og Diplomé d’Études Approfondies fra Sorbonne. Han arbejder som selvstændig filosof med foredrag, samtaler og supervision. Anders er hyppig debattør i TV og radio med sine filosofiske vinklinger af tidens temaer. Han er desuden underviser og har undervist ved mere end 20 forskellige universitetsstudier, senest ved KU og CBS.

Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Men hvad er dette dybere lag? Og hvordan kan yogastillinger og meditationsøvelser have eksistentiel betydning? Nærmere noget er en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Filosofien tager udgangspunkt i menneskets evige uro og viser dig en vej til indsigt og fred. Vejen fører dybt ind i dig selv. Det handler bestemt ikke kun om velvære, og du må regne med at få rokket din selvopfattelse godt og grundigt. Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi. Bogen er skrevet af Simon Krohn, som er yogalærer og cand. mag. Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogai filosofi.

Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

Ondskaben kan ikke ignoreres, den må forsages! I sin nye bog tager Sørine Gotfredsen derfor fat, hvor det gør ondt, når hun undersøger det ondes væsen og hvordan vi sættes fri.

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid.

Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K.’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

”Søren Kierkegaard var gamle forældres barn; han fødtes gammel, han voksede op som et gammelklogt barn, der så tidligt begyndte at gruble især over sig selv, at det i hans senere liv forekom ham, som havde han hverken været barn eller yngling, det vil sige hverken ubevidst eller sorgløs.”

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største skikkelser inden for både filosofi, teologi og litteratur. Georg Brandes præsenterer os i korte grundrids for de forskellige aspekter af Kierkegaards personlighed og tanker. Han kommer både ind på de skønlitterære tekster, forholdet til Kristus-skikkelsen og hans truende holdning over for den danske kirke.

Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer i verden af i dag.
I "Kierkegaards kabinet" kan du blandt andet blive klogere på, hvad Kierkegaard tænkte om mennesket og om angst, Gud, samvittighed, fortvivlelse, tro, håb og kærlighed – og samtidig blive klogere på dig selv. Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro. Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Klimakrise, tab af natur og biodiversitet og menneskelig mistrivsel handler alt sammen om, at noget er galt.
Det kunne se ud, som om det er verden, der er kaotisk, men sådan forholder det sig ikke. Det kaotiske er i os mennesker – det er os, der skaber ubalance og kaos i omgivelserne, og derfor er det os, der må ændre radikalt på den måde, vi er i verden på. Det handler i meget høj grad om, at vi skal give slip på gamle indlærte vaner og mindske vores egoisme og grådighed.
Vi er alle sammen borgere i en verden fuld af skønhed, og årsagen til vores problemer er alene at finde i vores eget sind.
En forandring af den menneskelige bevidsthedssfære er den eneste reelle løsning på de enorme udfordringer, vi står over for. Vi må forstå, hvad det vil sige at være menneske. Hanne Frøyr har arbejdet som psykolog i en årrække. Ud over kendskabet til psykologi er hun inspireret af filosofiske retninger som buddhisme og esoterisk filosofi. De seneste år har hun primært været optaget af at skrive og holde foredrag. Hun udgav bogen "Om mørke og om lys" i 2017. Derudover maler hun og debuterede på Charlottenborgs Kunstudstilling i 2009.

Hvad har alle mennesker i den vestlige verden brug for at vide? Dette 10.000 kroners spørgsmål får man svar på i denne tankevækkende, kontroversielle og underholdende internationale bestseller med 12 gode leveregler for det moderne menneske.
Jordan B. Peterson vender almindeligheder om videnskab, tro og menneskets natur på hovedet og kombinerer på enestående vis fortidens hårdt tilkæmpede indsigter med nutidens fantastiske naturvidenskabelige afsløringer. På sin helt egen informative, overraskende og morsomme facon forklarer han, hvorfor vi skal lade børn i fred, når de kører skateboard, hvilken frygtelig skæbne, der vil overgå folk, som kritiserer i flæng, og hvordan man altid skal tage sig tid til at kæle for katte, man møder på gaden.
Hvad fortæller en hummers nervesystem os om vigtigheden af at ranke ryggen og få succes i livet? Hvorfor regnede oldtidens ægyptere det for en guddommelig evne at være fokuseret og opmærksom? Og hvordan kan det være, at folk tager så forkerte valg, når de er forbitrede, arrogante eller hævntørstige?
Dr. Peterson blander psykologi og antropologi med videnskab, politik og religion, når han bevæger sig rundt i tilværelsens mange kringelkroge og diskuterer disciplin, frihed, eventyrlyst og ansvarlighed, inden han formulerer alverdens visdom i 12 praktiske og dybsindige regler for livet, som kan skabe lidt orden i kaos.

”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”

Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.

I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.

Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.