Søgeresultater: 26

Christiansfeld er mere end honningkager og bygninger fra 1700-tallet. Byen er først og fremmest rammen om Brødremenighedens liv. Det er dette liv og baggrunden for det, Jørgen Bøytler giver en enestående fremstilling af i denne samlede beskrivelse af en lille, men levende og international kirkes historie og traditioner. Forfatteren trækker linjerne tilbage til byens grundlæggelse, ja endnu længere bagud, til da traditionerne opstod. Vi gribes af de smukke udtryk for Brødremenighedens liv og tænkning og begriber, at byens fundament ikke blot er de gule mursten, men at der ligger en dybere mening bag det, øjet ser.

Hvordan kommer vi bedst i kontakt med den åndelige verden? Hvad kan vi lære af den? I denne bog fortællder det anerkendte spiritistiske medium Marion Dampier-Jeans om spiritismen fra 1940’erne og frem til, hvordan den praktiseres i dag.

"En far fortæller sin lille søn godnathistorier. For drengen er der én historie, der særligt skiller sig ud: Beretningen om en lille dreng, der flygter fra sit land og blive en slags konge i eksil. Den handler om en af faderens nære venner. Gennem hele sin opvækst hører Pico Iyer på den måde om Dalai Lama. Siden han som 17 år så Hans Hellighed for første gang, har Pico Iyer hvert år mødtes med Dalai Lama. Nu, mere end 30 år efter det første møde, fortæller han i Den åbne vej sin udgave af historien om den lille dreng, der måtte flygte fra sit land. Her er verdensmanden med de politiske ambitioner, og her er den dedikerede buddhistmunk, der hver morgen mediterer i timevis. Her er Vestens misforståelser af Dalai Lama og tibetanernes udnyttelse af ham. Her er filosoffen, munken, politikeren og globalisten Dalai Lama. Den åbne vej bringer os både rundt om Dalai Lama og ind i hjertet af hans mission. "

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro.

Da Pave Frans første gang trådte frem for offentligheden, stod det hurtigt klart, at der blæser nye vinde i den katolske kirke: Han var klædt i hvidt uden den sædvanlige pavelige pomp og pragt og udstrålede nærvær og karisma. At paven (født Jorge Mario Bergoglio) har taget navn efter Frans af Assisi, er ingen tilfældighed. Med navnet Frans signalerer han socialt engagement og teologisk konservatisme.  

Pave Frans tegner et vidende og nuanceret, men også kritisk portræt af hovedpersonens vej fra tiden som jesuittermunk til embedet som ærkebiskop af Buenos Aires. Pavens historie er tæt forbundet med Argentinas politiske fortid. Rygtet lyder, at han som ærkebiskop i et tilfælde samarbejdede lidt for tæt med det politiske regime i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge bogens forfatter gav hændelsen anledning til en selvransagelse, som førte til Pave Frans’ nuværende optagethed af social retfærdighed og mod til at søge politisk konfrontation.

End ikke en kirkelig superstar kan dog hvile på laurbærrene: Bogen opsummerer pavens og den katolske kirkes udfordringer: korruptionsskandaler omkring Vatikanets Bank. Misbrug af børn, kvindesynet og seksualmoralen. Er paven andet og mere end et globalt mediefænomen? Ifølge bogens forfatter: ja. Den katolske kirke fået en progressiv pave, hvilket giver løfter om en håbefuld fremtid.

OM FORFATTEREN
Jimmy Burns er prisvindende engelsk journalist og forfatter. Som barn gik han på jesuitterskole og har som voksen specialiseret sig i stof om Latinamerika. Han har skrevet bøger om fodbold, litteratur og Falklandskrigen. 

”Håndkraft” er en hyldest til hånden og alle dens færdigheder. At arbejde med hænderne er en trang, der ligger dybt i os mennesker og gør os i stand til at kreere de mest utrolige ting. Bogen fokuserer på alle aspekter af håndens univers – dens anatomi, mystik og kreativitet.

Den fysiske hånd – om hånden fra et anatomisk perspektiv; hvordan den fysisk er bygget op, og hvordan den udvikler sig gennem livsforløbet fra spædbarn til gammel.

Den mystiske hånd – om de traditioner, som beskæftiger sig med håndens energi og med dens overnaturlige og magiske aspekter.

Den skabende hånd – om kreativitet og håndværk, og hvor naturligt det er for os at skabe med hænderne. Håndens arbejde med naturmaterialer gennem tiderne beskrives fra de første håndlavede værktøjer, musikinstrumenter, våben og kunstgenstande til de seneste 200 års store forandringer i, hvordan vi mennesker bruger hænderne i vores hverdag.

Bogen er en opfordring til at bruge hænderne så meget som muligt – for ro i sjælen, øget selvværd og forbindelse til skaberen i os selv.

Tine Frellesen er cand.mag. i teatervidenskab fra Københavns Universitet og er uddannet skribent ved Middlesex University, London. I 2008 udgav hun bogen ”Sommer hele året” og har siden arbejdet inden for teater og TV, sidst som medforfatter til tv-serien ”Mit 50/50 Liv” på DR Ultra. Hun er desuden fotograf, tegneserietegner på Instagram og en aktiv håndarbejder, der elsker at bruge hænderne i kreative projekter.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

EMMA GAD FOR HVIDE er en satirisk guidebog, der henvender sig til dig, hvide menneske, der er i tvivl om, hvilket hvidt ben, du skal stå på i en kompleks verden. Anna Neye indfører dig i væsentlige begreber som racehierarki, slaveøkonomi, eksotisering og hvide privilegier; hun fortæller dig hvorfor det IKKE er okay at sige ”neger”, kalde din forlystelse for ”Hottentotkarusellen” eller røre ved en brun piges hår i køen i supermarkedet; hun går i kødet på den danske nationale selvforståelse og udsætter generalguvernør Peter von Scholten for anakronistisk samtaleterapi med Freud himself, og så byder hun på postkoloniale meditationsøvelser, quizzer og en aldeles glimrende opskrift på hvid chokoladekage, der kan få det hele til at glide lidt lettere ned.