Søgeresultater: 27

Jesus er en superstar. Alle kender ham, mange forguder ham, og en del historikere tror, han havde sin gang på jorden. Om end han nok ikke gik på vandet. Til gengæld måtte han sluge kamelen og gå fra Herodes til Pilatus blot for at ende på korset. Men hvorfor skulle en jødisk håndværker fra Udkantspalæstina overhovedet derop? Var Jesus militant oprørsleder, gudsbenådet storyteller eller slet og ret Guds søn? Halleluja for Kasper Bro Larsen, teologisk snushane på Aarhus Universitet, der har sat sig for at optrevle verdenshistoriens største kriminalgåde.

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

Buddha er blevet et globalt varemærke. Den over to tusind år gamle indiske prins med visdomsknold og den ranke ryg i perfekt lotusstilling symboliserer det, vi drømmer om i Vesten: sundhed, skønhed og stilhed. Men ifølge Jørn Borup, reinkarneret religionsforsker ved Aarhus Universitet, ville Buddha nok rotere i kosmiske cirkler i nirvana over den fæle kommercialisering, vi har udsat hans indsigter i livet for. De er nemlig ikke helt så salgbare: Livet er lidelsesfuldt, og vi skal fødes igen og igen i et hamsterhjul, der holder os fanget i en uendelig trædemølle.

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

"Håndkraft" er en hyldest til hånden og alle dens færdigheder. At arbejde med hænderne er en trang, der ligger dybt i os mennesker og gør os i stand til at kreere de mest utrolige ting. Bogen fokuserer på alle aspekter af håndens univers – dens anatomi, mystik og kreativitet.
Den fysiske hånd – om hånden fra et anatomisk perspektiv; hvordan den fysisk er bygget op, og hvordan den udvikler sig gennem livsforløbet fra spædbarn til gammel.
Den mystiske hånd – om de traditioner, som beskæftiger sig med håndens energi og med dens overnaturlige og magiske aspekter.
Den skabende hånd – om kreativitet og håndværk, og hvor naturligt det er for os at skabe med hænderne. Håndens arbejde med naturmaterialer gennem tiderne beskrives fra de første håndlavede værktøjer, musikinstrumenter, våben og kunstgenstande til de seneste 200 års store forandringer i, hvordan vi mennesker bruger hænderne i vores hverdag.
Bogen er en opfordring til at bruge hænderne så meget som muligt – for ro i sjælen, øget selvværd og forbindelse til skaberen i os selv. Tine Frellesen er cand.mag. i teatervidenskab fra Københavns Universitet og er uddannet skribent ved Middlesex University, London. I 2008 udgav hun bogen "Sommer hele året" og har siden arbejdet inden for teater og TV, sidst som medforfatter til tv-serien "Mit 50/50 Liv" på DR Ultra. Hun er desuden fotograf, tegneserietegner på Instagram og en aktiv håndarbejder, der elsker at bruge hænderne i kreative projekter.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker.

I vores samfund møder tro andre former for tro. I Danmark er der stort fokus på, hvad islams indflydelse betyder for vores kristne grundværdier, og dette er afsættet for Tro versus tro.

Da Pave Frans første gang trådte frem for offentligheden, stod det hurtigt klart, at der blæser nye vinde i den katolske kirke: Han var klædt i hvidt uden den sædvanlige pavelige pomp og pragt og udstrålede nærvær og karisma. At paven (født Jorge Mario Bergoglio) har taget navn efter Frans af Assisi, er ingen tilfældighed. Med navnet Frans signalerer han socialt engagement og teologisk konservatisme.  

Pave Frans tegner et vidende og nuanceret, men også kritisk portræt af hovedpersonens vej fra tiden som jesuittermunk til embedet som ærkebiskop af Buenos Aires. Pavens historie er tæt forbundet med Argentinas politiske fortid. Rygtet lyder, at han som ærkebiskop i et tilfælde samarbejdede lidt for tæt med det politiske regime i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge bogens forfatter gav hændelsen anledning til en selvransagelse, som førte til Pave Frans’ nuværende optagethed af social retfærdighed og mod til at søge politisk konfrontation.

End ikke en kirkelig superstar kan dog hvile på laurbærrene: Bogen opsummerer pavens og den katolske kirkes udfordringer: korruptionsskandaler omkring Vatikanets Bank. Misbrug af børn, kvindesynet og seksualmoralen. Er paven andet og mere end et globalt mediefænomen? Ifølge bogens forfatter: ja. Den katolske kirke fået en progressiv pave, hvilket giver løfter om en håbefuld fremtid.

OM FORFATTEREN
Jimmy Burns er prisvindende engelsk journalist og forfatter. Som barn gik han på jesuitterskole og har som voksen specialiseret sig i stof om Latinamerika. Han har skrevet bøger om fodbold, litteratur og Falklandskrigen. 

EMMA GAD FOR HVIDE er en satirisk guidebog, der henvender sig til dig, hvide menneske, der er i tvivl om, hvilket hvidt ben, du skal stå på i en kompleks verden. Anna Neye indfører dig i væsentlige begreber som racehierarki, slaveøkonomi, eksotisering og hvide privilegier; hun fortæller dig hvorfor det IKKE er okay at sige ”neger”, kalde din forlystelse for ”Hottentotkarusellen” eller røre ved en brun piges hår i køen i supermarkedet; hun går i kødet på den danske nationale selvforståelse og udsætter generalguvernør Peter von Scholten for anakronistisk samtaleterapi med Freud himself, og så byder hun på postkoloniale meditationsøvelser, quizzer og en aldeles glimrende opskrift på hvid chokoladekage, der kan få det hele til at glide lidt lettere ned.

Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab. For mere end 500 år siden slog Martin Luther sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen – og Sigurd Barrett formidle med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil Luther og reformationen for de små.

Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes. Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.