Søgeresultater: 4

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan kristendommen blev indført i Danmark, har været diskuteret i mere end tusind år. Det er forholdsvis nyt, at arkæologer deltager i diskussionen. Bogen består af seks kapitler med titlerne: 1. Den førkristne religiøsitet. – 2. Kristne elementer i den hedenske tid. – 3. Danmark bliver en kristen nation. – 4. Kirkebyggeriet. - 5. Hvad betød religionsskiftet? – 6. De sidste hedningen. – 7. Konklusion. De første, personificerede guder er af træ og dateret til ca. 700 f.v.t. De er fundet i moserne sammen med alle de andre ofrede genstande oldtiden. På guldhornene, som er lavet i Slesvig ca. 400 e.Kr., ser vi en ellers ukendt religion. De nordiske guder, som vi kender, opstod først på senromersk grundlag i 400-tallet. I løbet af de næste århundreder sker der i Norden en langsom indsivning af kristne elementer. Vi må regne med enkelte kristne nordboer allerede i 700-tallet. Fra midten af 800-tallet kan vi dokumentere små og store kristne menigheder, ikke mindst i Hedeby og Ribe. I Ribe er dokumenteret en kristen gravplads og gudsdyrkelse siden 850-erne. Antallet af kristne stiger støt. I hele vikingetiden lever hedninge og kristne i fordragelighed side om side. Harald Blåtand lader sig døbe i 962/4 og gør samtidig kristendommen til statsreligion. Det er et afgørende skel, som fejres med den store runesten i Jelling. Med rette er den blevet kaldt for Danmarks dåbsattest. Harald praler af, at han gjorde danerne kristne. Det modsiger fundene. Der er hedenske grave i Danmark helt frem til år 1100 og de vendiske bosættelser i Syddanmark har været hedenske Svantevit-dyrkere til omkring år 1200. I de første ca. 200 år (ca. 850-1050) blev der kun bygget trækirker. Der er kun få fund. Stenkirkebyggeriet sætter for alvor ind i midten af 1000-tallet, og i de næste 200 år bygges langt hovedparten af vore kirker. De er middelaldermenneskenes faste holdepunkt i tilværelsen. Forfatteren følger Hal Koch i den tolkning, at religionsskiftet ikke alene betød ændrede religiøse ritualer, men også en ændring i det indre af menneskene selv. Det konkluderes at kristendommens indførelse i Danmark var en langvarig kulturproces, som strakte sig over næsten et halvt årtusind. Kun langsomt vandt kristendommen frem. Og det er først det elektriske lys, som omkring år 1900 e.Kr. driver de sidste nisser og trolde af landet.

Siden vikingetiden er danskernes tro løbende blevet formet af impulser udefra – fra kristendommens indvandring i landet til vor tids mangfoldige religiøse landskab. Peter Lodberg fortæller hele den spraglede historie i DANSKERNES TRO GENNEM 1000 ÅR.

Herredømmet fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier.

Da Pave Frans første gang trådte frem for offentligheden, stod det hurtigt klart, at der blæser nye vinde i den katolske kirke: Han var klædt i hvidt uden den sædvanlige pavelige pomp og pragt og udstrålede nærvær og karisma. At paven (født Jorge Mario Bergoglio) har taget navn efter Frans af Assisi, er ingen tilfældighed. Med navnet Frans signalerer han socialt engagement og teologisk konservatisme.  

Pave Frans tegner et vidende og nuanceret, men også kritisk portræt af hovedpersonens vej fra tiden som jesuittermunk til embedet som ærkebiskop af Buenos Aires. Pavens historie er tæt forbundet med Argentinas politiske fortid. Rygtet lyder, at han som ærkebiskop i et tilfælde samarbejdede lidt for tæt med det politiske regime i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge bogens forfatter gav hændelsen anledning til en selvransagelse, som førte til Pave Frans’ nuværende optagethed af social retfærdighed og mod til at søge politisk konfrontation.

End ikke en kirkelig superstar kan dog hvile på laurbærrene: Bogen opsummerer pavens og den katolske kirkes udfordringer: korruptionsskandaler omkring Vatikanets Bank. Misbrug af børn, kvindesynet og seksualmoralen. Er paven andet og mere end et globalt mediefænomen? Ifølge bogens forfatter: ja. Den katolske kirke fået en progressiv pave, hvilket giver løfter om en håbefuld fremtid.

OM FORFATTEREN
Jimmy Burns er prisvindende engelsk journalist og forfatter. Som barn gik han på jesuitterskole og har som voksen specialiseret sig i stof om Latinamerika. Han har skrevet bøger om fodbold, litteratur og Falklandskrigen.