Søgeresultater: 17

Den barmhjertige samaritaner gør ikke meget væsen af sig. Det gør Bjarne Lenau Henriksen heller ikke. Alligevel har han betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.

I ”Kristendommens menneskelighed” hører vi, hvordan den praksisbårne kristendomsforståelse har udfoldet sig gennem liv og virke, og hvordan troen altid har rod i og må realiseres i det relationelle. En kristendom, der er afhængig af mennesker. I et usentimentalt greb og med en nøgtern tilgang til de hjerteskærende vilkår, livet kan byde menneskenes børn, formes et billede af et menneske, der giver det, man altid kan give et medmenneske: sin tid, sit blik og sin agtelse.

”Kristendommen ifølge …”

”Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.

Bjarne Lenau Henriksen (1948-2021) har i fem årtier været aktiv i kirkens sociale arbejde. Han har befundet sig i krydsfeltet mellem folkekirken og Kirkens Korshær siden 1974. Fra 1987 til 2011 var han chef for Kirkens Korshær og korshærspræst ved Hellig Kors Kirke. Fra 2011 ulønnet hjælpepræst i Horserød Fængsel. Han er en engageret debattør og har bl.a. været medlem af Narkotikarådet og Rådet for socialt udsatte, ligesom han har undervist kommende præster og diakoner. Han har bl.a. udgivet ”Livskvalitet – en udfordring” og bidraget til en række undervisningsbøger, tidsskrifter og antologier. Bjarne Lenau Henriksen modtog Hjemløseprisen i 2010.

"Døden er jo kun et blund, som vi fra søvnen kende, skriver Grundtvig. Men hvor langt er det blund? Jeg spørger som i blinde." Tro på trods er en mediterende tekst, et lille essay nærmest med karakter af bøn, der handler om at kende Djævelens gerninger, at være i vildrede med Helligånden og om at det måske ikke er en katastrofe, hvis Josef var far til Jesus. Om universet og kloden, tvivlen og – på trods – troen i al sin skønhed. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er uddannet lærer, har arbejdet som bl.a. undervisningsdirektør, været engageret i politik hele sit liv og skrevet en lang række både skøn- og faglitterære bøger, bl.a. Bøn i mørket. Blev i en sen alder præst og nåede at have otte års embede inden sin pension.

Lotte Heise er sin egen, og det er hendes tro også. Som barn fandt hun tryghed hos den gamle, hvidskæggede mand oppe i himlen, og det er stadig ham, hun beder til, når hun – eller andre – har brug for hjælp. Men siden barndommen er der kommet flere ord og tanker til. Hendes tro er en levende størrelse, der henter sit indhold mange steder, og hun er ikke optaget af, hvad andre synes er rigtigt. Hun er i det hele taget modstander af rigide systemer og fordomme; begge dele forhindrer os i at få øje på hinanden.
I denne bog fortæller hun om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.

Herredømmet fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier.

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men den grund, man står på, den arv, man modtog, den lov, der er lagt i vore hjerter, og som derfor må gennemsyre det liv, vi lever, og vise sig i vores handlinger og moral.
Det hele begyndte, da den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han bekendtgjorde ved samtalen, at han ikke troede på Gud. Introduktionen til salmeskatten og til Grundtvig fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.
Da han som 23-årig indtog Christiansborg var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage. Med Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.
Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower power-bevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Niels Brunse (f. 1949) har arbejdet som oversætter og forfatter i et halvt århundrede. Har i de sidste årtier især beskæftiget sig med en komplet nyoversættelse af Shakespeares skuespil til dansk, som blev fuldført i 2018. Har skrevet tre romaner, to novellesamlinger, et par skuespil, et par fagbøger og lyrik engang for længe siden. Har desuden skrevet tekster til adskillige sange, hvoraf nogle er optaget i Højskolesangbogen. Har været anmelder og haft diverse poster i udvalg og faglige sammenslutninger samt holdt mange foredrag og konferenceoplæg rundt omkring i ind- og udland.

For Lisbeth Smedegaard Andersen er troen ikke kommet som en pludselig åbenbaring. Den har altid været der, men ikke på samme måde. Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for. På samme måde påvirkes troen af det, man læser, hører og oplever, og den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Ligesom poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet er gennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirken og Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturen og i den overleverede tro.
Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnede døren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet med sin familie fra Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa, men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig i familiens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret marxist og ateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senere blev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at blive omdrejningspunktet for hendes arbejdsliv. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Paula Gabriela Larrain Bjørn (f. 1970). Flygtede sammen med sin familie til Danmark fra Chile i 1974. Journalist af uddannelse, forfatter, foredragsholder, ordstyrer, radio- og TV-vært. Forfatter til bøgerne "I morgen skal vi hjem" (2003) og "Uden for citat" (2008). Medforfatter til "Politik og Jura" (2004) og "Det glade hjerte lever længst" (2007).

"’De tolv hellige nætter’ er bogen for dig, der søger løsningen på livets mysterium og ønsker at træde et skridt dybere ind i livets glædelige dans. Rammen er, at vi skal følge naturens rytme, som mennesket altid har gjort – og samtidig lade os berige af den spirituelle lære, som Jesus Kristus bibragte os mennesker. Vi skal værdsætte denne særlige tid på året – en tid, hvor lyset fødes ud af mørket, akkurat som når du betragter et stearinlys. Inderst inde i flammen er der mørke, og fra mørket stråler lyset."

I gamle dage kaldte de kloge mænd og kvinder de mørke nætter efter vintersolhverv for de tolv hellige nætter. De mente, at der i disse hellige nætter blev funderet kraftlinjer for det kommende år, og de anså nætterne for at være en hellig tid, som man skulle tilbringe i stilhed og ro.

Ann Bjerres bog fortæller om den ældgamle tradition, og hvordan vi kan bruge de tidligere tiders visdom til at nyde og forstå vores moderne hverdag bedre. Hun viser, hvordan juletiden kan blive endnu mere inspirerende og opløftende ved, at man lytter til naturen og Jesu budskab om kærlighed og lys. Ann Bjerre (f. 1960) er uddannet cand.interpret. i fransk og korrespondent i italiensk. Hun har i en årrække arbejdet som foredragsholder, kursusleder, karriererådgiver og coach. Ann Bjerre er i dag forfatter og personlig rådgiver samt arrangør af spirituelle vandringer, rejser og retræter i ind- og udland.

Gæstfrihed er verdens håb. Med gæstfrihed åbner vi os for den endnu ukendte og giver plads til mennesket.

Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab. For mere end 500 år siden slog Martin Luther sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen – og Sigurd Barrett formidle med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil Luther og reformationen for de små.

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Kåre Gade (f. 1961), halvstuderet røver og elskværdigt multitalent, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Blandt mange tidligere bedrifter kan nævnes: kommunikationsrådgiver i Helsingør Stift, presseattaché ved den danske ambassade i London samt programvært og tilrettelægger på DR P1 Tro. Han bl.a. tidligere udgivet "Henrys hegn" (2021) "Kærlighed og kalvebrisler" (2012), "Ansjos" (2011) og "Påskeblomst! hvad vil du her?" (2010).