Søgeresultater: 56

"Døden er jo kun et blund, som vi fra søvnen kende, skriver Grundtvig. Men hvor langt er det blund? Jeg spørger som i blinde." Tro på trods er en mediterende tekst, et lille essay nærmest med karakter af bøn, der handler om at kende Djævelens gerninger, at være i vildrede med Helligånden og om at det måske ikke er en katastrofe, hvis Josef var far til Jesus. Om universet og kloden, tvivlen og – på trods – troen i al sin skønhed. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er uddannet lærer, har arbejdet som bl.a. undervisningsdirektør, været engageret i politik hele sit liv og skrevet en lang række både skøn- og faglitterære bøger, bl.a. Bøn i mørket. Blev i en sen alder præst og nåede at have otte års embede inden sin pension.

Jeg tror, du er her er en personlig bog, der går tæt på tvivlen, troen og livet. Forfatteren skriver afvæbnende og med stor indsigt om den mulige konflikt mellem det vante og det fremmede, når han samtidig opmuntrer læseren – og sig selv – til at slippe blufærdigheden og vove troen.

For forfatter og tidligere professor Ditlev Tamm er der mange indgange til kristendom og tro. Hans blik er præget af kirkens historie og historien udenfor og en kritisk tilgang til kirken som institution, men der er også et nærværende og personligt nu, der rummer barndomsminder om kirkegang og konfirmation, og som inspireres af guddommelighed i musikken og kunsten og i gudstjenestens salmer.

”Kristendommen ifølge …”

”Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.

Ditlev Tamm (f. 1946) er professor em. i retshistorie ved Københavns Universitet, dr.jur. et phil. og en alsidig forfatter og debattør med værker om både dansk og udenlandsk retshistorie, dansk politisk historie samt litteratur, teater og ballet.

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.

Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.

2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

Journalisten Charlotte Rørth er ikke vokset op i en troende familie og var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen, der blev beskrevet i bogen og tv-udsendelserne Jeg mødte Jesus, tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse.

I Gud, du er jo lige her deler Charlotte Rørth sine overvejelser og beslutninger om, hvordan hun lever med den type oplevelser, som hun langt fra er alene om at have haft. Ved at stå åbent frem og tale om sine religiøse oplevelser og det, hun tror på, ønsker hun at nedbryde de fordomme og tabuer, som for nogle gør det vanskeligt at tale om Gud og tro eller vedkende sig en tro. 

Charlotte Rørth ønsker ikke at overbevise nogen, men argumenterer i bogen for nødvendigheden af en åben samtale om Gud og død, glæde og fællesskab, folkekirke og dyb bøn - om livet som troende menneske i dag.

Hvad stiller man op, når man møder Jesus?

Journalisten Charlotte Rørth var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Guds søn bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen var et lynnedslag i hendes verden, der tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse. Jeg mødte Jesus er hendes personlige, eksistentielle beretning om at være bange for at miste sin fornuft ogsin familie og om den nagende tvivl, om hun er blevet enhåbløs, småskør excentriker uden mulighed for fodfæste i et nutidens Danmark, der ikke ligefrem opfordrer til at tage religiøse erfaringer seriøst. Vi følger Charlotte Rørth på hendes rejse tilbage i historien og litteraturen om den historiske Jesus, og når hun opsøgerforskere i epilepsi og psykiatri, præster og spirituellevejledere for at finde viden om og afklaring og forståelse af, hvad der skete med hende.

LEKTØRUDTALELSE
"Det er modigt, at Charlotte Rørth fortæller omverdenen om sin oplevelse, vel vidende at mange vil se skævt til historien, eller betragte hende som skør. Hun skriver levende og reflekterende, og som læser oplever man en mere undersøgende/journalistisk vinkel på oplevelsen (...) Kan anskaffes bredt, idet forfatterens vinkel på "at have mødt Jesus" er anderledes, og bogen vil kunne tiltrække en bredere målgruppe end denne type bøger normalt gør."

PRESSEN SKREV
"Charlotte Rørth skriver besynderligt indtrængende om sit møde med Jesus (...) Bogen er en skønskrift af de klogere - du kan ikke tro, når du ikke har set selv."
- 4 hjerter, Politiken

"Charlotte Rørth er troværdig og helt bevidst om, at hun har oplevet noget, der reelt strider mod hendes eget væsen (...) Charlotte Rørth [har] den store styrke, at hun er begavet, velskrivende og selvkritisk. Hun undersøger tingene grundigt og formår midt i det hele at sætte sine erkendelser i forhold til en moderne tilværelse dybt præget af et naturvidenskabeligt grundsyn (...) Charlotte Rørth har et brændende budskab at bringe videre, og hun gør det så overbevisende, at der er grund til at læse."
- Kristeligt Dagblad

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.

Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben til at fjerne sig fra forestillingen om at være "Gud i eget liv" og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet.

Men hvad kan man tro på oven på en så enorm tragedie? Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture? Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?

Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Esben Kjær er forfatter og journalist. Han var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian. Han skrev først den prisvindende bestseller "Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet" og siden "Døden – en overlevelsesguide". I både bøger og foredrag over hele landet kredser han meget om det eksistentielle og om, hvad man kan tro på, når man oplever det værst tænkelige.

Lotte Heise er sin egen, og det er hendes tro også. Som barn fandt hun tryghed hos den gamle, hvidskæggede mand oppe i himlen, og det er stadig ham, hun beder til, når hun – eller andre – har brug for hjælp. Men siden barndommen er der kommet flere ord og tanker til. Hendes tro er en levende størrelse, der henter sit indhold mange steder, og hun er ikke optaget af, hvad andre synes er rigtigt. Hun er i det hele taget modstander af rigide systemer og fordomme; begge dele forhindrer os i at få øje på hinanden.
I denne bog fortæller hun om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men den grund, man står på, den arv, man modtog, den lov, der er lagt i vore hjerter, og som derfor må gennemsyre det liv, vi lever, og vise sig i vores handlinger og moral.
Det hele begyndte, da den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han bekendtgjorde ved samtalen, at han ikke troede på Gud. Introduktionen til salmeskatten og til Grundtvig fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.
Da han som 23-årig indtog Christiansborg var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage. Med Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.
Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Åbenhjertig og velfortalt erindringsbog af professor emeritus Peter V. Legarth.

Livets udspændthed mellem fødsel og død har sat sit præg på Doris Ottesens liv og trosliv. Kristendommen fortaltes og levedes ind i den unge Doris, der selv blev præget af troen som fortælling og som handling. Den grundtvig-koldske friskole stod for bibelfortællingen og senere sørgede Salmebogen og Højskolesangbogen for at kristendommen også blev sunget ind. Allerede ved konfirmationsalderen besluttede hun sig for at blive præst – og i samme åndedrag for ikke at ville konfirmeres. Dåbens livslange velsignelse behøvede ingen bekræftelse. Og præst det blev hun. Men en dag lagde hun kjolen fra sig igen, og blev den fortæller, hun også er. Vi følger, hvordan tro og liv danner parløb i Doris Ottesens tilværelse, og hvor hun henter glæde og styrke.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Doris Ottesen (f. 1946) er forfatter, cand.theol. og tidligere præst. Hun er opvokset i et grundtvigsk frimenighedsmiljø. Hun har været præst i to sjællandske landsogne og siden på Frederiksberg i København. I 1988 tog hun sin afsked fra folkekirken for at beskæftige sig med litteratur. Fra 1995 til 2000 var hun lærer på Løgumkloster Højskole. Siden anmelder af teologisk litteratur og skønlitteratur, folkeoplyser, formidler og fortæller med speciale i genfortælling af store nordiske romanværker af Kerstin Ekman, Herbjørg Wassmo, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, Göran Tunström og Tage Skou-Hansen. Doris Ottesen har bl.a. udgivet "Barmhjertighed" (2009), "Hjemlængsel" (2016) og "Vestindiske spor" (2020).