Søgeresultater: 53

"Døden er jo kun et blund, som vi fra søvnen kende, skriver Grundtvig. Men hvor langt er det blund? Jeg spørger som i blinde." Tro på trods er en mediterende tekst, et lille essay nærmest med karakter af bøn, der handler om at kende Djævelens gerninger, at være i vildrede med Helligånden og om at det måske ikke er en katastrofe, hvis Josef var far til Jesus. Om universet og kloden, tvivlen og – på trods – troen i al sin skønhed. Asger Baunsbak-Jensen (f. 1932) er uddannet lærer, har arbejdet som bl.a. undervisningsdirektør, været engageret i politik hele sit liv og skrevet en lang række både skøn- og faglitterære bøger, bl.a. Bøn i mørket. Blev i en sen alder præst og nåede at have otte års embede inden sin pension.

Jeg tror, du er her er en personlig bog, der går tæt på tvivlen, troen og livet. Forfatteren skriver afvæbnende og med stor indsigt om den mulige konflikt mellem det vante og det fremmede, når han samtidig opmuntrer læseren – og sig selv – til at slippe blufærdigheden og vove troen.

For forfatter og tidligere professor Ditlev Tamm er der mange indgange til kristendom og tro. Hans blik er præget af kirkens historie og historien udenfor og en kritisk tilgang til kirken som institution, men der er også et nærværende og personligt nu, der rummer barndomsminder om kirkegang og konfirmation, og som inspireres af guddommelighed i musikken og kunsten og i gudstjenestens salmer.

”Kristendommen ifølge …”

”Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.

Ditlev Tamm (f. 1946) er professor em. i retshistorie ved Københavns Universitet, dr.jur. et phil. og en alsidig forfatter og debattør med værker om både dansk og udenlandsk retshistorie, dansk politisk historie samt litteratur, teater og ballet.

Vores længsel er et stort mysterium, og kristendommen er en stor løsning på det. Hele den kristne fortælling om syndefaldet, livet på jorden og genforeningen i Paradis er jo nok en underligt formet nøgle for de fleste i dag, men den er kun en underligt formet nøgle, fordi den passer til vores hjertes underligt formede lås.

Hvad stiller man op, når man møder Jesus?

Journalisten Charlotte Rørth var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Guds søn bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen var et lynnedslag i hendes verden, der tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse. Jeg mødte Jesus er hendes personlige, eksistentielle beretning om at være bange for at miste sin fornuft ogsin familie og om den nagende tvivl, om hun er blevet enhåbløs, småskør excentriker uden mulighed for fodfæste i et nutidens Danmark, der ikke ligefrem opfordrer til at tage religiøse erfaringer seriøst. Vi følger Charlotte Rørth på hendes rejse tilbage i historien og litteraturen om den historiske Jesus, og når hun opsøgerforskere i epilepsi og psykiatri, præster og spirituellevejledere for at finde viden om og afklaring og forståelse af, hvad der skete med hende.

LEKTØRUDTALELSE
"Det er modigt, at Charlotte Rørth fortæller omverdenen om sin oplevelse, vel vidende at mange vil se skævt til historien, eller betragte hende som skør. Hun skriver levende og reflekterende, og som læser oplever man en mere undersøgende/journalistisk vinkel på oplevelsen (...) Kan anskaffes bredt, idet forfatterens vinkel på "at have mødt Jesus" er anderledes, og bogen vil kunne tiltrække en bredere målgruppe end denne type bøger normalt gør."

PRESSEN SKREV
"Charlotte Rørth skriver besynderligt indtrængende om sit møde med Jesus (...) Bogen er en skønskrift af de klogere - du kan ikke tro, når du ikke har set selv."
- 4 hjerter, Politiken

"Charlotte Rørth er troværdig og helt bevidst om, at hun har oplevet noget, der reelt strider mod hendes eget væsen (...) Charlotte Rørth [har] den store styrke, at hun er begavet, velskrivende og selvkritisk. Hun undersøger tingene grundigt og formår midt i det hele at sætte sine erkendelser i forhold til en moderne tilværelse dybt præget af et naturvidenskabeligt grundsyn (...) Charlotte Rørth har et brændende budskab at bringe videre, og hun gør det så overbevisende, at der er grund til at læse."
- Kristeligt Dagblad

Journalisten Charlotte Rørth er ikke vokset op i en troende familie og var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus bogstaveligt talt viste sig for hende og talte til hende i en kirke i Spanien. Oplevelsen, der blev beskrevet i bogen og tv-udsendelserne Jeg mødte Jesus, tvang hende til at tage sit moderne rationelle liv op til overvejelse.

I Gud, du er jo lige her deler Charlotte Rørth sine overvejelser og beslutninger om, hvordan hun lever med den type oplevelser, som hun langt fra er alene om at have haft. Ved at stå åbent frem og tale om sine religiøse oplevelser og det, hun tror på, ønsker hun at nedbryde de fordomme og tabuer, som for nogle gør det vanskeligt at tale om Gud og tro eller vedkende sig en tro. 

Charlotte Rørth ønsker ikke at overbevise nogen, men argumenterer i bogen for nødvendigheden af en åben samtale om Gud og død, glæde og fællesskab, folkekirke og dyb bøn - om livet som troende menneske i dag.

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.

Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.

2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

Drømme har til alle tider fascineret mennesker. Nogle gange kan vi vågne midt om natten, derpå lister vi ind til vort lille barn. Vi ser, at det klynker, og vi trøster det kærligt. Andre gange kan vi drømme om vore store sønner, der springer ud fra klipper på Bali eller springer i faldskærm i Australien. Det er ganske levende, helt som at være der selv. Når de sender beretninger hjem, passer det med vores drømme. Det er mystisk, magisk og underfuldt. Vi kan også drømme om kærligheden, et dybt møde kan finde sted i vores drømme. To dage efter møder vi hende i virkeligheden, mens vi vandrer i den skønne bøgeskov. Hun er smuk, og hendes øjne lyser, vi genkender hinandens sjæle. Drømme fra Himlen åbner de magiske døre til dine drømme. Og undervejs hører du om mine. Drøm godt og læs godt.

For Esben Kjær handler tro om at overgive sig – til egen magtesløshed og til noget større, der styrer, når man ikke selv gør.

Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben til at fjerne sig fra forestillingen om at være "Gud i eget liv" og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet.

Men hvad kan man tro på oven på en så enorm tragedie? Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture? Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?

Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Esben Kjær er forfatter og journalist. Han var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian. Han skrev først den prisvindende bestseller "Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet" og siden "Døden – en overlevelsesguide". I både bøger og foredrag over hele landet kredser han meget om det eksistentielle og om, hvad man kan tro på, når man oplever det værst tænkelige.

Lotte Heise er sin egen, og det er hendes tro også. Som barn fandt hun tryghed hos den gamle, hvidskæggede mand oppe i himlen, og det er stadig ham, hun beder til, når hun – eller andre – har brug for hjælp. Men siden barndommen er der kommet flere ord og tanker til. Hendes tro er en levende størrelse, der henter sit indhold mange steder, og hun er ikke optaget af, hvad andre synes er rigtigt. Hun er i det hele taget modstander af rigide systemer og fordomme; begge dele forhindrer os i at få øje på hinanden.
I denne bog fortæller hun om barndommen, der var med til at forme troen, om den guddommelige musik og salmerne og om vigtigheden af medmenneskelighed og smil.

Siden vikingetiden er danskernes tro løbende blevet formet af impulser udefra – fra kristendommens indvandring i landet til vor tids mangfoldige religiøse landskab. Peter Lodberg fortæller hele den spraglede historie i DANSKERNES TRO GENNEM 1000 ÅR.

I »Øjebliksbilleder fra tvivlens landskab« åbner forfatterne døren til et rum, hvor tvivlen på – men også håbet til – Gud og hans gode vilje helt aktuelt er til stede. I rummet er der rodet, men alligevel inviterer de indenfor. De ønsker nemlig ikke, at tvivlen skal være et tabu, men vil hjælpe dig, der tør gå med dem, til at finde et sprog for din egen tvivl.