Søgeresultater: 4

De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I denne bog føjer Ole Hartling en 8. dødssynd fra vores egen tid til rækken: tingsliggørelse. Igennem bogens 10 kapitler belyser han områder, hvor mennesket ikke betragtes som en jævnbyrdig skabning, men som en ting, som et middel, som noget der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og vi må fjerne os fra tingsliggørelsen for at give medmenneskeligheden plads.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr.med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Han har haft mange tillidsposter og blandt andet fra 2000-2007 været medlem af Det Etiske Råd (formand 2003-2007). Han har gennem årene været forfatter og medforfatter af artikler og bøger inden for lægevidenskab, sundhedspolitik, filosofi og etik og været flittig deltager i den offentlige debat. Han modtog Rosenkjær-prisen i 2008.

Klimakrise, tab af natur og biodiversitet og menneskelig mistrivsel handler alt sammen om, at noget er galt.
Det kunne se ud, som om det er verden, der er kaotisk, men sådan forholder det sig ikke. Det kaotiske er i os mennesker – det er os, der skaber ubalance og kaos i omgivelserne, og derfor er det os, der må ændre radikalt på den måde, vi er i verden på. Det handler i meget høj grad om, at vi skal give slip på gamle indlærte vaner og mindske vores egoisme og grådighed.
Vi er alle sammen borgere i en verden fuld af skønhed, og årsagen til vores problemer er alene at finde i vores eget sind.
En forandring af den menneskelige bevidsthedssfære er den eneste reelle løsning på de enorme udfordringer, vi står over for. Vi må forstå, hvad det vil sige at være menneske. Hanne Frøyr har arbejdet som psykolog i en årrække. Ud over kendskabet til psykologi er hun inspireret af filosofiske retninger som buddhisme og esoterisk filosofi. De seneste år har hun primært været optaget af at skrive og holde foredrag. Hun udgav bogen "Om mørke og om lys" i 2017. Derudover maler hun og debuterede på Charlottenborgs Kunstudstilling i 2009.

Den tidligere vært på Giro 413 har begået en livsglad, personlig og eftertænksom julekalender. Læs et kapitel hver dag i december.

Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling.

I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer.

Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.