Søgeresultater: 19

Siden vikingetiden er danskernes tro løbende blevet formet af impulser udefra – fra kristendommens indvandring i landet til vor tids mangfoldige religiøse landskab. Peter Lodberg fortæller hele den spraglede historie i DANSKERNES TRO GENNEM 1000 ÅR.

Tilskyndet af sin forargelse over selv kyndige journalisters og tvreporteres gentagne bevidstløse snak om ”det muslimske tørklæde”, som om tørklæder først var opfundet i 1700tallet, og som om der ikke var i titusindvis af utilslørede muslimske kvinder i verden, satte Benny Andersen sig ned og skrev denne bog, hvor han ønsker at nuancere og korrigere en række af de ting, der skrives om muslimer og Islam.

Også de evindelige generaliseringer, hhv. ”kristne” og ”muslimer” tager han fat i. Hvad menes der med muslimer, er det shia eller sunni, alawitter, salfister eller hvad?

Og ligesådan med ”kristne”, menes der lutheranere, katolikker, Indre Mission, Jehovas Vidner, metodister, de sidste dages hellige, pinsekirken, baptister eller hvad? Disse og en række andre emner bliver behandlet gennem interviews med nogle af de mennesker, der har et førstehåndskendskab til integration, og digte og erindringer skrevet af Benny Andersen selv.

Kan videnskab og religion ikke komme på talefod og berige hinanden med det bedste fra de to lejre? Det mener Ken Wilber, at de kan, og han giver i denne bog et meget tankevækkende og åbent bud på, hvad der skal til.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

De fleste danskere er ateister. Nogle ved det bare ikke – og selv om andre inderst inde har erkendt det, er de ikke parat til at ”springe ud”. Religiøse ideer bremser vores udvikling og står i vejen for at løse de store problemer, vi står over for på verdensplan. Milliarder af mennesker hindres i at leve et godt liv, fordi overtro tvinger dem til at indrette livet efter dogmatiske påbud og forbud. Samfundet har historisk set har haft brug for religion, men i dag er der i højere grad brug for, at vi tager nogle aktive skridt væk fra religionerne. Det er nogle af de centrale pointer i denne sprogligt veloplagte debatbog, hvor to af det ateistiske Danmarks mest aktive og vidende debattører både belyser de mange negative følger af religionerne og viser, at man ikke behøver guder for at leve et godt, etisk og meningsfyldt liv. Emne for emne gennemgår de, hvilken betydning religion har for samfundet og for den enkelte. Fra de mest dogmatiske og fundamentalistiske varianter til den bløde, danske kultur-kristendom. Deres konklusion er klar: verden ville være et bedre sted uden religionerne.

Superhelte er større end nogensinde her 80 år efter skabelsen af Superman og Batman, de første moderne superhelte. Men historien går langt længere tilbage end 80 år. Nordisk og græsk mytologi og ikke mindst Bibelen har haft kæmpe indflydelse på, hvad en superhelt er og gør. Superheltenes rødder er religiøse, især jødiske.

Om forfatteren Kim Schou er tidligere tegneserieredaktør og journalist og redaktør på Kristeligt Dagblad, i dag redaktør for DR’s digitale fortællinger. Han er medvært på det populære podcast “Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt”.

Mark Borello er Art Director og grafisk designer og har arbejdet på internationale og danske reklamebureauer.

Da Pave Frans første gang trådte frem for offentligheden, stod det hurtigt klart, at der blæser nye vinde i den katolske kirke: Han var klædt i hvidt uden den sædvanlige pavelige pomp og pragt og udstrålede nærvær og karisma. At paven (født Jorge Mario Bergoglio) har taget navn efter Frans af Assisi, er ingen tilfældighed. Med navnet Frans signalerer han socialt engagement og teologisk konservatisme.  

Pave Frans tegner et vidende og nuanceret, men også kritisk portræt af hovedpersonens vej fra tiden som jesuittermunk til embedet som ærkebiskop af Buenos Aires. Pavens historie er tæt forbundet med Argentinas politiske fortid. Rygtet lyder, at han som ærkebiskop i et tilfælde samarbejdede lidt for tæt med det politiske regime i 1970’erne og 1980’erne. Ifølge bogens forfatter gav hændelsen anledning til en selvransagelse, som førte til Pave Frans’ nuværende optagethed af social retfærdighed og mod til at søge politisk konfrontation.

End ikke en kirkelig superstar kan dog hvile på laurbærrene: Bogen opsummerer pavens og den katolske kirkes udfordringer: korruptionsskandaler omkring Vatikanets Bank. Misbrug af børn, kvindesynet og seksualmoralen. Er paven andet og mere end et globalt mediefænomen? Ifølge bogens forfatter: ja. Den katolske kirke fået en progressiv pave, hvilket giver løfter om en håbefuld fremtid.

OM FORFATTEREN
Jimmy Burns er prisvindende engelsk journalist og forfatter. Som barn gik han på jesuitterskole og har som voksen specialiseret sig i stof om Latinamerika. Han har skrevet bøger om fodbold, litteratur og Falklandskrigen. 

Mød Jesus i øjenhøjde på et børnehjem i Honduras og i slummen i Indien – eller gennem disciplen Peter, hunden Nellie og det umage par Hjalmer og Gabriella. Det er livsnær kristendom på hverdagsdansk.

Der er kun tre bogstaver i Gud. Men allerede ved det første går det galt. For er det med stort eller lille? Nogle mener det sidste. Der findes jo mange guder. Thor, Zeus og Baal. Andre, at kun et stort bogstav kan gøre det. De sværger til en enkelt. Jahve, Allah eller bare Gud. Og så er der alle dem, der mener, at Gud er død eller slet ikke eksisterer. Men hvem ved, hvem Gud er, og om rygtet om Hans død er stærkt overdrevet? - Tak Gud, for at vi har Svend Andersen, professor i teologi ved Aarhus Universitet, til at fortælle os, om der er nogen at takke.

Denne bog handler om at tro; men ikke nødvendigvis på Gud. Tro handler om meget mere end religion. Overalt i menneskelivet spiller det en rolle at tro - på andre mennesker, på sig selv, på verden. Fra alle egne af den menneskelige erfaring henter bogen redskaber til at forstå betydningen af tro i en moderne verden. Både fysik, biologi, antropologi, psykologi, økonomi, filosofi og religionshistorie bliver inddraget i et forsøg på at skabe en forståelse af den universelle menneskelige tilbøjelighed til at tro. Resultatet er en fængende beretning om menneskers glød, glæde, tillid og vilje til at nå hinanden. Egenskaber, vi har i os fra naturens hånd, som en slags kløgt i kroppen. Der er intet forsyn, men vi har naturhistorien i ryggen - noget, der er langt større end os selv. Der er mere, end vi plejer at forestille os til hverdag. Mere end det, religionerne taler om. AT TRO PÅ AT TRO er oprindeligt udgivet i 2003.

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.

Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.

2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

Da Mikkel Fønsskov en dag finder en gammel slidt bog, går det op for ham, at der engang foregik en religionskrig i hans lille fynske hjemby. En fattig daglejer har mødt Gud og er blevet hellig. Men han er oppe imod landsbyens egenrådige præst, der vil ændre verden med fornuft og undervisning. Fanatikerne skal udryddes. Konflikten på Fyn var ikke bare lokal. I 1800-tallet begynder oprørske bønder og fattigfolk over hele landet at kræve frihed, lighed og ret til at tro på deres egen måde. De samler sig i en folkelig bevægelse og går imod præstestanden trods trusler om udstødelse og fængselsstraffe. Oprør er beretningen om en kamp, der både splittede og forenede danskerne i en tid præget af ulighed og undertrykkelse. Det er historien om oplysning og fromhed, om land mod by – og om had, magtspil og indre splittelser.