Søgeresultater: 47

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Kåre Gade (f. 1961), halvstuderet røver og elskværdigt multitalent, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Blandt mange tidligere bedrifter kan nævnes: kommunikationsrådgiver i Helsingør Stift, presseattaché ved den danske ambassade i London samt programvært og tilrettelægger på DR P1 Tro. Han bl.a. tidligere udgivet "Henrys hegn" (2021) "Kærlighed og kalvebrisler" (2012), "Ansjos" (2011) og "Påskeblomst! hvad vil du her?" (2010).

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan kristendommen blev indført i Danmark, har været diskuteret i mere end tusind år. Det er forholdsvis nyt, at arkæologer deltager i diskussionen. Bogen består af seks kapitler med titlerne: 1. Den førkristne religiøsitet. – 2. Kristne elementer i den hedenske tid. – 3. Danmark bliver en kristen nation. – 4. Kirkebyggeriet. - 5. Hvad betød religionsskiftet? – 6. De sidste hedningen. – 7. Konklusion. De første, personificerede guder er af træ og dateret til ca. 700 f.v.t. De er fundet i moserne sammen med alle de andre ofrede genstande oldtiden. På guldhornene, som er lavet i Slesvig ca. 400 e.Kr., ser vi en ellers ukendt religion. De nordiske guder, som vi kender, opstod først på senromersk grundlag i 400-tallet. I løbet af de næste århundreder sker der i Norden en langsom indsivning af kristne elementer. Vi må regne med enkelte kristne nordboer allerede i 700-tallet. Fra midten af 800-tallet kan vi dokumentere små og store kristne menigheder, ikke mindst i Hedeby og Ribe. I Ribe er dokumenteret en kristen gravplads og gudsdyrkelse siden 850-erne. Antallet af kristne stiger støt. I hele vikingetiden lever hedninge og kristne i fordragelighed side om side. Harald Blåtand lader sig døbe i 962/4 og gør samtidig kristendommen til statsreligion. Det er et afgørende skel, som fejres med den store runesten i Jelling. Med rette er den blevet kaldt for Danmarks dåbsattest. Harald praler af, at han gjorde danerne kristne. Det modsiger fundene. Der er hedenske grave i Danmark helt frem til år 1100 og de vendiske bosættelser i Syddanmark har været hedenske Svantevit-dyrkere til omkring år 1200. I de første ca. 200 år (ca. 850-1050) blev der kun bygget trækirker. Der er kun få fund. Stenkirkebyggeriet sætter for alvor ind i midten af 1000-tallet, og i de næste 200 år bygges langt hovedparten af vore kirker. De er middelaldermenneskenes faste holdepunkt i tilværelsen. Forfatteren følger Hal Koch i den tolkning, at religionsskiftet ikke alene betød ændrede religiøse ritualer, men også en ændring i det indre af menneskene selv. Det konkluderes at kristendommens indførelse i Danmark var en langvarig kulturproces, som strakte sig over næsten et halvt årtusind. Kun langsomt vandt kristendommen frem. Og det er først det elektriske lys, som omkring år 1900 e.Kr. driver de sidste nisser og trolde af landet.

Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Jens Christian Grøndahl (f. 1959) er forfatter og har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans romaner og essays er udkommet verden over, og han har modtaget adskillige litterære priser i Danmark og udlandet. Senest er udkommet "Dage som græs" (2020). Han er siden november 2020 formand for menighedsrådet for Garnisons Sogn i København.

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid.

Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K.’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

N.F.S. Grundtvig er en af de største digtere og kulturpersoner i Danmarks historie. Hans sange og digte står mejslet overalt i den danske kultur fra folkekirken til højskolerne. I "Solskin og lyn" præsenteres et helhedsbillede af Grundtvig gennem nogle af hans vigtigste værker, både dem, der er mest kendte, og dem, der har betydet noget særligt for hans livsværk. Den danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

I februar 2004 lander et fly i Karup. Efter 747 dage på en amerikansk flådebase på Cuba bliver en 30-årig mand diskret lempet tilbage til det danske samfund. For første gang fortæller Slimane Hadj Abderrahmane om sine oplevelser på Guantánamo-basen, hvor USA tilbageholder over 600 fanger i kampen mod terror. Samtidig sætter han ord på sin religiøse vækkelse og den lange rejse, der førte ham på flugt gennem krigen i Afghanistans bjerge til Pakistan. Han var fast besluttet på at drage i hellig krig, men endte efter amerikansk tortur i interneringslejren i Det Caribiske Hav. »Uden Allah var jeg blevet sindssyg«, siger danskeren fra Guantánamo.


For første gang fortæller den danske fange fra Guantànamo om sine oplevelser i den amerikanske fangelejr. Samtidig beretter han om krigen mod terror, sin religiøse vækkelse og hvad, der fik ham til at drage i hellig krig, parat til at dø for Allahs sag.

Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet er gennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirken og Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturen og i den overleverede tro.
Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnede døren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet med sin familie fra Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa, men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig i familiens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret marxist og ateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senere blev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at blive omdrejningspunktet for hendes arbejdsliv. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Paula Gabriela Larrain Bjørn (f. 1970). Flygtede sammen med sin familie til Danmark fra Chile i 1974. Journalist af uddannelse, forfatter, foredragsholder, ordstyrer, radio- og TV-vært. Forfatter til bøgerne "I morgen skal vi hjem" (2003) og "Uden for citat" (2008). Medforfatter til "Politik og Jura" (2004) og "Det glade hjerte lever længst" (2007).

Ingolf Henoch Pedersen (f. 1948) fortæller veloplagt om sin barndom på Bornholm, ungdomstiden i København og det første møde med Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), som udviklede sig til et mangeårigt engagement i det kristne studenterarbejde. Vi hører også om tiden som bibelskolelærer på Luthersk Missions Højskole (LMH), om udfordringer og glæder ved tjenesten som valgmenighedspræst i Fjellerup og Randers og om de spændende år som leder på Menighedsfakultetet (MF), hvor institutionen fik sin egen bacheloruddannelse.

"Jeg er vokset op i islams hus og har mange gode minder med derfra. Huset har været med til at forme mig til den, jeg er i dag, og jeg er tæt knyttet til min familie og venner af huset, til rummene og de gamle møbler.

På den anden side af gaden ligger der et andet hus: kristendommens. Jeg har kigget ind ad vinduerne, jeg har været inde i det. Der er tørt og varmt, og nogle sørger for at vaske gulvet, når det trænger. I islams hus er der til gengæld hul i taget, ruderne er knust, og væggene mangler puds. Det regner og blæser ind, men alle lader, som om alt er i den skønneste orden. Møblerne bliver der ikke flyttet rundt på. De står, hvor Muhammed har sat dem.

Der er meget at udsætte på vores hus, men smøger vi ærmerne op og giver lidt plads, så er det efter min mening muligt at reparere det."

NASER KHADER fortæller om de to religioner, der på godt og ondt har formet ham. Kristendommens enorme betydning for det danske samfund må ikke undervurderes, men i stedet tjene som inspiration til en reformering af islam – indefra.

Naser Khader (født 1963) er senior fellow ved Hudson Institute i Washington, USA, og vært på radioprogrammet Arabiske stemmer på DR P1. Som forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør er han en respekteret og vigtig stemme i debatten om islam, integration og religionens plads i samfundet.

"Prisværdig ... Et positivt og velkomment bidrag til afklaringen af vor forvirrede virkelighed"
WEEKENDAVISEN

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen er et opråb til danskere i Danmark og muslimer i hele verden. Til os danske kulturkristne har han et budskab om, at tage vores religion alvorligt. Vi kender for lidt til kristendommen. Og vi mangler en åndelig dimension, for politik og ateisme giver ingen svar på de store spørgsmål i livet. Jeg synes, Khader er i sit rette element som forfatter og kulturkritiker. I sin nye bog tager han skridtet videre og formidler de store indsigter og perspektiver, som hans særlige position har fostret. Han taler i et direkte sprog med både hoved og hjerte på rette sted. Denne bog er vellykket." - Lektør: Alma Lind Jensen

Smuk og indsigtsfuld bog om Brorson, pietismen og oplysningstiden af to af landets fremmeste Brorson-kendere.

Hans Adolph Brorson levede det meste af sit liv ved Vadehavet i Sydjylland; i Randerup, Løgumkloster, Tønder og Ribe, langt fra det imposante København. Men netop disse flækker var i begyndelsen af 1700-tallet kraftcentre i kirkens og samfundets udvikling, og Brorson kom til at leve side om side med personligheder, der hver især prægede digtning, teologi, pædagogik og politik i oplysningstiden. Selv var han som centrum i den pietistiske bevægelse en stor inspirator, hvis påvirkning rækker helt op i vor tid.

Som ingen anden i dansk digtning har Brorson sat ord på sjælens kampe, fryd og fred. Brorson vil have os til at tage temperaturen på vores sjæl og se, at vi ikke har noget at prale af over for hverken Gud eller mennesker. 

Ved at koble beskrivelser af de steder, hvor Brorson levede, med den enorme salmeskat, han efterlod, tegner Bente og Torben Bramming et indlevet portræt af en af dansk digtnings allerstørste stemmer. 

ANMELDERNE SKREV
"Som læser af Bente og Torben Brammings nye bog inviteres man på et bredt udfoldet tidsbillede, en medrivende beretning om Brorsons liv og indsigtsfulde fortolkninger af hans salmer"
- Kristeligt Dagblad

"Bente og Torben Bramming har ydet et betragteligt bidrag til Brorsons fortsatte position - ikke i udkanten, men i hjertet af dansk sprog og selvforståelse."
- Weekendavisen




Bente Bramming (f. 1965) er teolog og ph.d i kunsthistorie, museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum og medforfatter til flere bøger. Torben Bramming (f. 1964) er teolog med speciale i kirkehistorie og forfatter til en række bøger om bl.a. Brorson og Ribes historie. Sammen driver forfatterne Taarnborg, Brorsons gamle bispegård i Ribe og i dag et moderne kulturcenter, der danner ramme om arrangementer med udgangspunkt i Brorson, Ribe og Sydjyllands historie.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog.

Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende.

Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

"Finn Janning skriver utrolig godt, finurligt og nærværende om det at leve og livsvalg. Jørgen Leths digtning er udgangspunktet, men det er ikke en læseguide til Leths forfatterskab, så meget som det er en dialog og et essay, der sætter Leth ind i en mere filosofisk kontekst end sædvanlige udlægninger af dennes forfatterskab (...) Enormt velskrevet og spændende essay om det gode liv med udgangspunkt i Jørgen Leths digtning."
- Tina Schmidt, lektør

"To noveller af to af Danmarks største forfattere, der skildrer livets lyse og livets mørke sider. Lillien paa Marken og Fuglen under Himlen er Søren Kirkegaards muntre novelle, der står i skarp kontrast til J.P. Jacobsens dybt pessimistiske opfattelse af mennesket i Pesten i Bergamo. Danmarks største filosof hedder Søren Kierkegaard og 'Lillien paa Marken og Fuglen under Himlen' er en af de stærkeste og mest vedkommende tekster i Kierkegaards forfatterskab. Teksten handler kort sagt om, hvor meget vi mennesker kan lære af liljerne på marken og fuglene under himlen. Og så er den en fantastisk hjælp til aldrig mere at bekymre sig! Pesten i Bergamo er et lille mesterværk af J.P. Jacobsen, hvori han skildrer en dybt pessimistisk opfattelse af menneskets natur. Massehysteri og massesuggestion fører til religiøse sadomasochistiske orgier af ondskab og blodrus i novellen fra 1882. Med underlægningsmusik af Karsten Vogel. Indlæst af Ole Lemmeke."