Søgeresultater: 50

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Kåre Gade (f. 1961), halvstuderet røver og elskværdigt multitalent, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Blandt mange tidligere bedrifter kan nævnes: kommunikationsrådgiver i Helsingør Stift, presseattaché ved den danske ambassade i London samt programvært og tilrettelægger på DR P1 Tro. Han bl.a. tidligere udgivet "Henrys hegn" (2021) "Kærlighed og kalvebrisler" (2012), "Ansjos" (2011) og "Påskeblomst! hvad vil du her?" (2010).

Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Jens Christian Grøndahl (f. 1959) er forfatter og har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans romaner og essays er udkommet verden over, og han har modtaget adskillige litterære priser i Danmark og udlandet. Senest er udkommet "Dage som græs" (2020). Han er siden november 2020 formand for menighedsrådet for Garnisons Sogn i København.

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid.

Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K.’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

”Søren Kierkegaard var gamle forældres barn; han fødtes gammel, han voksede op som et gammelklogt barn, der så tidligt begyndte at gruble især over sig selv, at det i hans senere liv forekom ham, som havde han hverken været barn eller yngling, det vil sige hverken ubevidst eller sorgløs.”

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største skikkelser inden for både filosofi, teologi og litteratur. Georg Brandes præsenterer os i korte grundrids for de forskellige aspekter af Kierkegaards personlighed og tanker. Han kommer både ind på de skønlitterære tekster, forholdet til Kristus-skikkelsen og hans truende holdning over for den danske kirke.

Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

N.F.S. Grundtvig er en af de største digtere og kulturpersoner i Danmarks historie. Hans sange og digte står mejslet overalt i den danske kultur fra folkekirken til højskolerne. I "Solskin og lyn" præsenteres et helhedsbillede af Grundtvig gennem nogle af hans vigtigste værker, både dem, der er mest kendte, og dem, der har betydet noget særligt for hans livsværk. Den danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

I februar 2004 lander et fly i Karup. Efter 747 dage på en amerikansk flådebase på Cuba bliver en 30-årig mand diskret lempet tilbage til det danske samfund. For første gang fortæller Slimane Hadj Abderrahmane om sine oplevelser på Guantánamo-basen, hvor USA tilbageholder over 600 fanger i kampen mod terror. Samtidig sætter han ord på sin religiøse vækkelse og den lange rejse, der førte ham på flugt gennem krigen i Afghanistans bjerge til Pakistan. Han var fast besluttet på at drage i hellig krig, men endte efter amerikansk tortur i interneringslejren i Det Caribiske Hav. »Uden Allah var jeg blevet sindssyg«, siger danskeren fra Guantánamo.


For første gang fortæller den danske fange fra Guantànamo om sine oplevelser i den amerikanske fangelejr. Samtidig beretter han om krigen mod terror, sin religiøse vækkelse og hvad, der fik ham til at drage i hellig krig, parat til at dø for Allahs sag.

Måske praler vi ikke af at se porno. Men porno er verdens største kulturområde. Dens sprog og virkemidler påvirker kunst og litteratur, og porno har fundet vej til reklamer, tegneserier og ugeblade. Med frigivelsen af billedpornoen den 1. juli 1969 blev Danmark det første land i verden, hvor man kunne nyde bøger og film med seksuelle aktiviteter, når man fik lyst. Porno var nu ikke et nyt fænomen. Faktisk har der eksisteret porno i mange hundrede år. Men legaliseringen i 1969 og senere internettet sprængte alle dæmninger, og bølgerne gik højt. Endnu i dag diskuterer vi, om pornoen er frisind eller overgreb.

John Ørum Jørgensen, tidligere sognepræst, provst og formand for Indre Mission, har et varmt hjerte for evangeliets sag i kirken og i Indre Mission. Denne erindringsbog fortæller om et travlt liv, hvis røde tråd har været vækkelseslinjen i Indre Mission, som han er forblevet tro imod, på trods af smertelige kirkelige opgør, som han fortæller personligt og ærligt om.

Otte måneder før sin død udstedte Margrete 1. et gavebrev for sin sjæls frelse. Med en stor sum penge i bagagen sendte hun pilgrimme til over 50 helligsteder i ind- og udland som stedfortrædere for dronningen selv. Bod var en vigtig del af de tidlige valfarter, men snart søgte de rejsende også hjælp til helbredelse og aflad. Reformationen og oplysningstiden fnyste ad fænomenet og forsøgte at lukke lokale pilgrimsmål. Trods hårde beskyldninger om pseudokatolicisme og gakket naturspiritualitet er valfarten i dag blomstret op igen. Tusindvis af danskere sætter kursen mod middelalderlige destinationer som Santiago de Compostela og har føjet nye ruter til, fx Amarminoen og Camønoen.

Tidligere sognepræst, Carl Peder Behrens, giver her et levende og værdifuldt indtryk af det liv, der gennem en menneskealder har rørt sig i Indre Mission, KFS og på Menighedsfakultetet, og de kampe, han sammen med disse bevægelser har været med til at kæmpe.

Udlændinge forbløffes over, at man på køreture gennem det danske sommerland støder på ubemandede boder med friske jordbær, sprøde asparges og en lille cigarkasse med byttepenge. Endnu mere forbløffende er det, at bodens ejer om aftenen kan hente en fyldt pengekasse. Stort set alle andre steder i verden ville både jordbær, asparges og penge være væk. Men danskerne er verdensmestre i tillid.

Jeg tror, du er her er en personlig bog, der går tæt på tvivlen, troen og livet. Forfatteren skriver afvæbnende og med stor indsigt om den mulige konflikt mellem det vante og det fremmede, når han samtidig opmuntrer læseren – og sig selv – til at slippe blufærdigheden og vove troen.