Søgeresultater: 3

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.

”Søren Kierkegaard var gamle forældres barn; han fødtes gammel, han voksede op som et gammelklogt barn, der så tidligt begyndte at gruble især over sig selv, at det i hans senere liv forekom ham, som havde han hverken været barn eller yngling, det vil sige hverken ubevidst eller sorgløs.”

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største skikkelser inden for både filosofi, teologi og litteratur. Georg Brandes præsenterer os i korte grundrids for de forskellige aspekter af Kierkegaards personlighed og tanker. Han kommer både ind på de skønlitterære tekster, forholdet til Kristus-skikkelsen og hans truende holdning over for den danske kirke.

Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.