Søgeresultater: 19

"Hvad laver en præst? Hvad vil det sige at være religiøs? Hvorfor blev jeg præst? Hvorfor ikke politiker - eller fortsat liv som embedsmand?"

I bogen reflekterer Asger Baunsbak-Jensen over sin tid som præst i Farum og giver sin karakteristik af vort samfund.

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i. Med udgangspunkt i emner som klimaforandringer, pandemi, internetafhængighed og generationsopgør spørger hun: Hvordan er man i en verden, hvor farten tilsyneladende aldrig sænkes? Hvordan er man – kort sagt – i kaos? Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet. Forsøg udi håb er en personlig samtalebog om nogle af de bevægelser - gode og dårlige - der præger vores samtid. Bogen er til dig, der synes, at de seneste år har været lidt rigeligt kaotiske.

John Ørum Jørgensen, tidligere sognepræst, provst og formand for Indre Mission, har et varmt hjerte for evangeliets sag i kirken og i Indre Mission. Denne erindringsbog fortæller om et travlt liv, hvis røde tråd har været vækkelseslinjen i Indre Mission, som han er forblevet tro imod, på trods af smertelige kirkelige opgør, som han fortæller personligt og ærligt om.

Tidligere sognepræst, Carl Peder Behrens, giver her et levende og værdifuldt indtryk af det liv, der gennem en menneskealder har rørt sig i Indre Mission, KFS og på Menighedsfakultetet, og de kampe, han sammen med disse bevægelser har været med til at kæmpe.

Det her er den vilde, men sande fortælling om en blot 11årig dreng, Roald, som bliver en del af en radikal religiøs bevægelse i 90’erne. Som ensom søn af Bornholms yngste mor søger Roald tilflugt i sin egen fantasi, og hans barske barndom er starten på en grænsesøgende ungdom i Rønne, hvor han går fra ungdomspræst til sektleder. Roald er en ung radikaliseret teenager, der forsøger at hverve andre unge til at blive en del af en af landets dengang mest ekstreme Pinsekirker, hvor korsvandringer, tungetale, helbredelser og sataniske psykoser er en del af hverdagen. Bogen skildrer 10 år af Roalds liv som en del af en sekt, og den er kulminationen på hans livslange søgen efter både et fællesskab og en forklaring på den mystik, der flyder i hans slægts blod.

I 1941 KOM EN LILLE PURK TIL VERDEN PÅ Nørrebro. Med en omsorgsfuld far og en tungsindig mor blev livet fra begyndelsen spændt ud mellem de lyse og de mørke toner. Men det er lyset, Erik Norman Svendsen først og sidst har taget med sig – i den livslange kærlighed til både hustruen Margit og teologien, i mødet med patriarker fra Mellemøsten og plattenslagere fra Nørrebro, ja, i et snart 70 år langt liv, der har favnet hele verden, men først og sidst er forløbet på strækningen fra den lille lejlighed på Nørrebro til bispeboligen i Nørregade. KONGEHUSETS PRÆST, Erik Norman Svendsen, fortæller i Fra Nørrebro til Nørregade om hele sit liv – fra Nørrebro-opvæksten under krigen til oplevelserne og slagsmålene med kirkeministre, politikere og præster igennem 17 år som biskop i Nørregade i København. Begavet, rummelig og såvel alvorlig som munter erindringsbog fra et menneske med et rigt og facetteret virke. Torben Wendelboe, lektør

"Hvordan får man et lykkeligt liv," spørger forfatter Lotte Garbers på vegne af alle os moderne mennesker, der drømmer om at lægge hovedet på en råhvid pude af 100 procent nem, ren lykke. I en række intense samtaler med ti folkekirkepræster fra hele landet får hun et præcist og meget insisterende svar: Lykken rammer dig aldrig, så længe du er opslugt af dig selv og din drøm om Det Lykkelige Liv. Hvert kapitel i bogen rummer sit eget lykkebud, og du skal blandt andet lære at få fingeren ud af navlen, hovedet ud af samtalekøkkenet og vide, at lykke er en gave og ikke noget, du kan skaffe dig. En opløftende bog om, at lykken ikke venter om det næste hjørne. Den er her lige nu.

Ingolf Henoch Pedersen (f. 1948) fortæller veloplagt om sin barndom på Bornholm, ungdomstiden i København og det første møde med Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), som udviklede sig til et mangeårigt engagement i det kristne studenterarbejde. Vi hører også om tiden som bibelskolelærer på Luthersk Missions Højskole (LMH), om udfordringer og glæder ved tjenesten som valgmenighedspræst i Fjellerup og Randers og om de spændende år som leder på Menighedsfakultetet (MF), hvor institutionen fik sin egen bacheloruddannelse.

Hartvig Wagner er født i 1929 og er stadig aktiv. Ud over at skildre livet som barn, ung og præst i forrige århundrede, byder han i »himlen og Himlen« også på væsentlige og interessante nedslag i både den danske kirkes og Indre Missions historie i nyere tid.

Livets udspændthed mellem fødsel og død har sat sit præg på Doris Ottesens liv og trosliv. Kristendommen fortaltes og levedes ind i den unge Doris, der selv blev præget af troen som fortælling og som handling. Den grundtvig-koldske friskole stod for bibelfortællingen og senere sørgede Salmebogen og Højskolesangbogen for at kristendommen også blev sunget ind. Allerede ved konfirmationsalderen besluttede hun sig for at blive præst – og i samme åndedrag for ikke at ville konfirmeres. Dåbens livslange velsignelse behøvede ingen bekræftelse. Og præst det blev hun. Men en dag lagde hun kjolen fra sig igen, og blev den fortæller, hun også er. Vi følger, hvordan tro og liv danner parløb i Doris Ottesens tilværelse, og hvor hun henter glæde og styrke.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Doris Ottesen (f. 1946) er forfatter, cand.theol. og tidligere præst. Hun er opvokset i et grundtvigsk frimenighedsmiljø. Hun har været præst i to sjællandske landsogne og siden på Frederiksberg i København. I 1988 tog hun sin afsked fra folkekirken for at beskæftige sig med litteratur. Fra 1995 til 2000 var hun lærer på Løgumkloster Højskole. Siden anmelder af teologisk litteratur og skønlitteratur, folkeoplyser, formidler og fortæller med speciale i genfortælling af store nordiske romanværker af Kerstin Ekman, Herbjørg Wassmo, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, Göran Tunström og Tage Skou-Hansen. Doris Ottesen har bl.a. udgivet "Barmhjertighed" (2009), "Hjemlængsel" (2016) og "Vestindiske spor" (2020).

For Lisbeth Smedegaard Andersen er troen ikke kommet som en pludselig åbenbaring. Den har altid været der, men ikke på samme måde. Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for. På samme måde påvirkes troen af det, man læser, hører og oplever, og den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Ligesom poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

Erindringer og dokumentar fra TV-avisen og Folkekirken

De blev kaldt skærmtrolde dengang – journalisterne på TV-Avisen, der dukkede op på Danmarks eneste tv-kanal næsten hver aften i de glade 1960´ere og stakåndede 1970´ere.

Paul Zebitz var en af dem og fortæller her en spændende historie, der river én med som en hvirvelvind gennem store og små begivenheder i de sidste fem årtier. Tæt på tidens toppolitikere.

Det er nyhedsjournalisten, der skriver om tv´s pionertid og Danmarks Radio som en god arbejdsplads med rummelighed for kreative, muntre medarbejderes trivsel – til bedste for seerne.

I 1979 bliver Paul Zebitz sognepræst, bruger sin journalisterfaring som ballast i præstearbejdet, møder folk, der sætter 2. Verdenskrig i fokus og oplever Irak-krigen som en tv-krig – med kristendommen som livets fundament.

Det er erindringer, dokumentar, debat og samtidshistorie – serveret med et glimt i øjet.