Søgeresultater: 7

I 1921 påbegyndte Knud Rasmussen den betydeligste og mest berømte af sine ekspeditioner, nemlig den 5. Thule-ekspedition. Her realiserede han sin storslåede plan om at udforske fangerliv og fortællinger i arktisk Amerika på strækningen fra Grønlands barske indlandsis over det nordlige Canada og helt til Stillehavet og Sibiriens vilde tundra.
Deltagerne var blandt andre Peter Freuchen, etnografen Kaj Birket-Smith, arkæologen Therkel Mathiassen samt Arnarulúnguak (Det lille kvindemenneske) og Qaavigarsuaq Miteq (Edderfuglen), der begge kom fra Thule, og hvis praktiske viden og arbejde var en vigtig forudsætning.
Den mere end tre år lange rejse foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km. Undervejs indsamlede Knud Rasmussen myter og sagn samt omkring 20.000 genstande, som kom til at danne grundstammen i Nationalmuseets samling.
"Fra Grønland til Stillehavet" er Knud Rasmussens eventyrlige skildring af rejsen, der udkom første gang i 1925. Knud Rasmussen (1879-1933) var polarforsker og forfatter. Han voksede op i Jakobshavn (Ilulissat) som søn af en grønlandsk født mor og en dansk far. Da han var 12 år, kom han på kostskole i Danmark, og i 1902-04 foretog han sin første Grønlands-ekspedition. I 1909-10 grundlagde han sammen med Peter Freuchen en missions- og handelsstation i Thule, der blev udgangspunktet for de i alt syv videnskabelige Thule-ekspeditioner i årene 1912-33. For sin indsats som polarforsker blev han i 1924 udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

"Åndeløse af spænding løber vi opover for at få den sidste gåde løst og undersøger omhyggeligt alle huller og fordybninger i varden, hvor en beretning kunne være nedlagt.

Vi er sikre på, at vi må finde noget, at vor undersøgelse af stedet strækker sig over en hel time. Hele den måde hvorpå varden er bygget, og stedet, hvor den er lagt, siger os jo, at den må have været beregnetpå en ekspeditionsmeddelelse. Et par sten er reven ud ud af dens ene sidevæg, og det kunne tyde på, at mennesker muligvis kunne have besøgt den. Men her er også spor af en ulv, og det kunne jo tænkes, at det var den, der havde leget med stenene."

"Min rejsedagbog" er Knud Rasmussens bog om hans første ekspedition i Grønland i 1912-13. Sammen med Peter Freuchen rejste Knud Rasmussen tværs over indlandsisen; dens hvide ørkener og storslåede natur og mennesker.

Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.

Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.

Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Efter tre års ekspedition i Grønland vender Ejnar Mikkelsen hjem til Danmark, men der går ikke lang tid, før havet igen trækker i ham. Han tager stilling som styrmand på et skib, der sejler sydpå mod Dansk-Vestindien og senere Venezuela. Sydens varme dæmper ikke Mikkelsens længsel efter den frihedsfølelse, som kun Grønland kan give ham, men da de politiske uroligheder blusser op i Europa op ved begyndelsen af første verdenskrig, bliver han beordret hjem af de danske myndigheder. Hjemme rammes Mikkelsens kone ulykkeligvis af den spanske syge i 1918 og alene med to små børn erkender han, at hans drift mod nye eventyr og indlandsisen må holdes hen for familiens skyld. Da han et års tid senere gifter sig med Ella Havsteen - en kvinde hvis udlængsel ligner Ejnar Mikkelsens - drager han til søs påny.

Bogen er fjerde del af det fem bind lange erindringsværk om Ejnar Mikkelsens liv og polarekspeditioner.

Fra hundevagt til hundeslæde

"Fra hundevagt til hundeslæde" er et erindringsværk af den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) om hans ekspeditioner i de nordligste egne af verden.

Den danske polarforsker Ejnar Mikkelsen (1880-1971) dedikerede størstedelen af sit liv til Østgrønland og skrev en række fascinerende bøger om sine ekspeditioner. Han var en højt begavet, stædig og vovemodig eventyrer, der gennem hele sit liv følte stor indignation over fattige og oprindelige folks fordrivelse og dårlige vilkår, som han observerede og dokumenterede på sine rejser. Mikkelsen var bare tyve år, da han drog afsted på sin første grønlandsekspedition, og siden fulgte adskillige ekspeditioner. Under eftersøgningen af de forsvundne kollegaer Ludvig Mylius-Erichsen, Niels Peter Høgh Hagen og Jørgen Brønlund i Nordgrønland blev ekspeditionsholdet ramt af sygdom, forlis og dårlige jagtforhold. Ejnar Mikkelsen overlevede to år i isolation, indtil han på vanviddets og sultedødens rand blev fundet af et norsk hvalfangerskib. Det skræmte ham dog ikke fra at rejse igen, og han kæmpede indtil sin død for at forbedre forholdene i Grønland.

Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.

En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom på Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne.

Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro fortæller om deres barndomsminder fra Grønland.

I 1840-1841 var H.C. Andersen på en lang rejse gennem Europa og Orienten. ”En digters bazar” er den store digters smukke rejsebeskrivelse om sine spændende oplevelser på turen gennem Tyskland og Italien, hans overvældende indtryk af Athen og den anderledes og fascinerende kultur, han mødte i Konstantinopel. Herefter gik turen hjem til Danmark gennem Sortehavet og ad Donau-floden til Wien.Hans Christian Andersen (1805-1875) er en af Danmarks højst elskede forfattere og velsagtens den mest kendte dansker i verden. Han var en af de førende kulturpersonligheder inden for den danske guldalder og udmærkede sig inden for både poesi, kunsteventyr, romaner og papirklip. H.C. Andersen er født i Odense, hvor der er oprettet et museum til ære for ham.

"Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er en fortælling om Ejnar Mikkelsens oplevelser i år 1933, da han som embedsmand ombord på skibet Gertrud Rask sejler afsted mod Østgrønland. Mikkelsen beretter om de mange forskellige mennesker han møder på sine rejser i det arktiske område, herunder om mødet med ureskimoerne i Grønland, hvis færd han får lov at følge for en tid.

"Svundne tider i Østgrønland. Fra stenalder til atomtid" er femte og sidste bind i Ejnar Mikkelsens erindringsværk om sit fascinerende liv og sine mange polarekspeditioner.

”Problemerne omkring Grønland optager en stor plads i pressen og i den almindelige bevidsthed. Alligevel er forestillingerne om Grønland tit meget vage og uklare i den danske befolkning, og man tager derfor stilling til mange spørgsmål ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten med nærværende bog er at give en bred og elementær orientering i de grønlandske spørgsmål, specielt ved behandling af de problemer, som nyordningen har skabt. Herudover gives der en vurdering af denne problematik, som jeg selv anskuer den.”Mads Lidegaard opnåede under sin tid som præst i Grønland en enorm viden om landets historie og kultur og gjorde sig samtidig en række observationer, som han her deler ud af. Han beskriver problemerne i det grønlandske samfund, som ofte har dybe rødder i landets historie med Danmark.Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.