Søgeresultater: 30

I Afrika kaldte de hende "The Lioness". Hun ankom i januar 1914 med store drømme om et nyt og frit liv, og forlod kontinentet ribbet for alt i 1931. I de 17 år, hun boede i Kenya, var hun gift med - og skilt fra - den svenske baron Bror Blixen-Finecke, der smittede hende med syfilis. Hun havde en lidenskabelig affære med den engelske adelsmand Denys Finch Hatton, og i ti år var hun direktør for Karen Coffee Company, en stor kaffefarm med flere hundrede ansatte.

Med sin medrivende og store fortælleglæde og på baggrund af en omfattende, nylig offentliggjort brevkorrespondance, der gør det muligt at tegne et nyt og frisk portræt af LØVINDEN, skildrer Tom Buk-Swienty Blixens liv i Kenya, præget af økonomiske trængsler, storslåede safarier, fejlslagen høst, verdenskrig, faldende konjunkturer, skilsmisse, forelskelse, grænseløs kærlighed til landet og dets sorte befolkning – og tabet af det alt sammen. Farmen gik konkurs, Denys blev dræbt i et flystyrt, hun var dybt fortvivlet, forsøgte selvmord, men begyndte samtidig for alvor at skrive. Tilbage i Danmark skabte hun sig et verdensnavn som "story-teller".

Freddy Wulff - Danmarks vildeste eventyrer

Freddy Wulff er ikke nogen almindelig mand - og han har ikke levet noget almindeligt liv. Freddy er en usædvanligt sammensat figur: tidligere livgarder og uddannet ØK-mand med tæft for forretning; en rodløs hippie med udlængsel og umættelig nysgerrighed - og stædig og målrettet som jægersoldaten B.S. Christiansen.

Med langt krøllet hår, kraftigt overskæg og bar overkrop opsøgte Freddy Wulff hovedjægere i Borneos jungle, han fandt forsvundne guldgraverbyer og var med Thailands elitetropper, da de jagtede kommunistiske terrorister i landets nordøstlige jungler. De var bevæbnet med maskinpistoler, Freddy med sine kameraer. Freddy har i knap 30 år rejst i verdens brændpunkter - og har hver gang haft utrolige historier med hjem.  Og hans eventyr har igennem alle årene fundet vej til magasiner, både herhjemme og i udlandet. Og der har aldrig været grund til at pynte på virkeligheden. Freddy har blot fortalt, hvad han oplevede. Det var vildt nok.

Freddy Wulff har nu fortalt om sine oplevelser til journalist Søren Anker Madsen, som har samlet dem til, hvad der kun kan betegnes som et moderne eventyr: Et eventyr som af gode grunde ikke har en slutning endnu, men dog allerede har alle de af genren krævede karakteristika: det er farverigt, sørgeligt, morsomt - og en skildring af et helt anderledes liv.

LEKTØRUDTALELSE
Freddy Wulff [blev] berømt for sine vovede og eventyrlige beretninger. Biografien veksler mellem Søren Anker Madsens fortælling og hovedpersonen Freddy Wulffs egne ord og dertil krydret med relevante fotos. De enkelte kapitler har slagfærdige overskrifter såsom "Drabet", "Kuli i København", "Vilddyr i fangenskab", som passer fint med bogens indhold. Bogen kommer i lettilgængelig stil rundt om mange aspekter af Freddy Wulffs liv, fra opvæksten ved Randers, den tidlige interesse for jagt og til hovedtemaet som eventyrer, professionel jæger og reporter fra de fjerneste afkroge. Søren Anker Madsen og Freddy Wulff har sammenlagt skrevet en underholdende og hurtigt læst bog. - Lektør: Henrik H Pedersen

PRESSEN SKREV
Værd at læse. En kulørt og underholdende biografi. - Ekstra Bladet

Søren Anker Madsen fortæller historien om en rigtig mand underholdende og levende, og han har en fin måde lige at skrive faktuelle oplysninger ind i teksten, så læseren ikke mister tråden undervejs. Trods de testosterontunge emner er det ikke blevet en umodent pralende men en nærmest blid og sober bog, hvor forfatteren også undlader at træde ind på uvelkomne stier." - Berlingske Tidende
"(...)underholdende læsning. Især er det sjovt at komme bag om dette ikon og hans eventyrlige og dramatiske liv(...) - Information

(...) en dejlig, underholdende og på sin egen måde også lærerig og tankevækkende bog om den - om ikke sidste - så absolut en af de sidste helt store eventyrere. - Vejle Amts Folkeblad

I 1906 drog den grønlandske polarforsker og opdagelsesrejsende Jørgen Brønlund (1877-1907) afsted på en livsfarlig ekspedition i det nordøstlige Grønland sammen med lægen Ludvig Mylius-Erichsen og kartografen Niels Peter Høeg Hagen. Ekspeditionen gik ikke som planlagt. Rejsekammeraterne kunne ikke finde vej og omkom en efter en af sult, kulde og udmattelse. Jørgen Brønlund var den sidste, der døde, og sammen med hans lig fandt man efterfølgende hans dagbøger og Niels Peter Høeg Hagens kortoptegnelser.

I denne bog bruger Niels Fenger Brønlunds dagbogsnotater til at forestille sig hans sidste tid alene på den grønlandske indlandsis, indtil han til sidst må erkende, at solen ikke mere kommer op. Fenger drager i bogen paralleller til andre polarekspeditionen, der fik en tragisk slutning. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Fra polarforskningens guldalder får vi nu den forbavsende og hidtil aldrig fortalte beretning som en ung eskimodreng fra det nordvestlige Grønland - Minik - som i 1897 sammen med sin far og fire andre blev taget med til Amerika af polarforskeren Robert Peary. Eskimoerne blev overdraget American Museum of Natural History som "studieobjekter". Fire af gruppens medlemmer, deriblandt Miniks far, døde hurtigt af en influenzatyper, de ikke var modstandsdygtige over fro. Den femte overlevede og vendte tilbage til Grønland. I de 12 år, Minik var den eneste eskimo i New York City, blev han udstillet for et betalende publikum, undersøgt af læger og videnskabsmænd og forkælet af mange damer i det fine selskab. Den familie, der adopterede ham, mistede hele sin formue, og Miniks egen tilværelse blev knust, da han opdagede, at skelettet af hans far var udstillet i Museum of Natural History. Efter adskillige forgæves forsøg på at skaffe sig skibslejlighed tilbage til Grønland, vendte han omsider hjem i 1909, og det lykkedes ham igen at lære sit modersmål og de jagtfærdigheder, som var nødvendige for at overleve. Alligevel følte han sig ikke mere hjemme i Arktis end i New York, og i 1916 rejste han tilbage til Amerika.

I Istanbul væves erindringsroman og slægtshistorie sammen og tegner samtidig et billede af en by på grænsen mellem øst og vest, fortid og nutid. Fortalt i både ord og fortografier bliver portrættet af byen også et portræt af kunstneren og dermed en enestående kilde til Nobelprismodtageren Pamuks univers.

Bogen fortæller historien om den tyske naturvidenskabsmand og forskningsrejsende Alexander von Humboldt (1769-1859) og om, hvordan han grundlagde den måde, vi forstår og beskriver naturen på i dag. Humboldt var den mest berømte videnskabsmand i sin samtid. Hans rastløse liv var fyldt med eventyr og opdagelsesekspeditioner, uanset om han besteg Andesbjergene, besejlede Orinocofloden eller trodsede Sibiriens kulde. Humboldt opfattede naturen som en sammenhængende helhed, og han forudsagde menneskeskabte klimaændringer. Betydningen af Humboldts indsats var stor i samtiden. Hans beskrivelser af landskaber og natur er sproglige mesterværker, der inspirerede store kunstnere og tænkere som Darwin og Goethe, ligesom Humboldts tanker ligger til grund for moderne vestlig naturforståelse. Opfindelsen af naturen er udgivet i mere end 25 lande, og bogen har modtaget et væld af priser.

I 1823 kommer en dreng til verden i en skrædderfamilie i Haderslev. Ulrik Ipsen har derfor taget det meste af et århundrede med, da han sent i livet skriver en lille erindringsbog. Denne erindringsbog bliver mere end 100 år senere afsæt for hans oldebarns bog “Skrædderen - en historie om 1800-tallet”. Som barn af sin tid oplæres Ulrik Ipsen i faderens håndværk og etablerer sig som skrædder. Læretiden udstås i hjembyen, hvor de slesvigske krige er under opsejling. Siden møder han et Europa under forvandling, da han drager på valsen. Og endelig åbner verden sig for ham, da han slår sig ned som skræddermester i København og bliver en del af borgerskabet. Her forenes håndværk og kunst, teologiske slagsmål og intellektuelle fejder, hverdagsliv og dramatiske øjeblikke. “Skrædderen” giver med afsæt i Ulrik Ipsens liv og skæbne et billede af et århundrede, hvor det Danmark, vi kender i dag, tog sin begyndelse.

"Jeg er fra Vestegnen" er en samling hudløst ærlige fortællinger fra den københavnske vestegn. De er alle sammen med til at tegne et billede af den særlige dna, man bærer rundt på, når man er vokset op i den del af landet. En opvækst som har formet bogens fortællere og været med til at gøre dem til de mennesker, de er i dag.
Det er fortællinger om at blive til noget - måske på trods af sit ophav - om livsmod, fightervilje, om at stå ved, hvem man er, og hvor man kommer fra - og om at være stolt af Vestegnen - på godt og ondt.
Mød rapkometen Tessa, Jonathan Elkær fra Phlake, den ikoniske rapgruppe Suspekt, SF's formand Pia Olsen Dyhr, skuespiller Christopher Læssø, tv-vært Michèle Bellaiche, landsholdsspiller Daniel Wass, skuespiller Marco Ilsø, bandet Outlandish, kunstneren Marco Evaristti, designer Jim Lyngvild og kommerciel direktør for AC Milan, Casper Stylsvig.

Camilia Soltani Østergaard (f. 1991) er journalist. Hun er selv er vokset op på Vestegnen og står bag bogen "Jeg er fra Vestegnen", hvor en lang række kendte danskere fortæller om deres opvækst i forstæderne vest for København.

Alle kender Marco Polo. De fleste ved, at han kom fra Venedig, og at han rejste rundt i Østen en gang for længe siden. Mange ved også, at der findes en bog om hans rejser – men det er de færreste, der har læst den. I denne bog har forfatter Carsten Overskov udvalgt de mest spændende passager fra Marco Polos bog og giver på den måde et grundigt indblik i livet i Europa og Asien i 1200-tallet. Carsten Overskov (1946-2015) var en dansk journalist og forfatter. I løbet af sin karriere arbejdede han blandt andet som journalist for Politiken og Danmark Radio, hvor han i mange år var tilknyttet Børneradio. Carsten Overskov har både skrevet børne- og ungdomsbøger, undervisningsmateriale og manuskripter til tv-serier.

Skygger på græsset udkom første gang i 1960 og er en samling erindringskapitler skrevet ud fra de samme temaer, som også findes i Den afrikanske farm.

"Skygger på græsset har fru Karen Blixen kaldt sine erindringsfortællinger, som så fint slutter sig til Den afrikanske farm. Mere poetisk og bevægende en titel kan man ikke tænke sig, når det er mindet, det gælder. Minder om mennesker, der for længst er døde, og stærke begivenheder, der, lige meget hvor stærke de end har været, blegner i erindringen. Livet er kun en drøm, kun skygger, og i en drøm bliver Afrika, der engang var så nærværende, kun til græsset, noget næsten anonymt ... En livsens taknemmelig og trofast bog." – Tom Kristensen

Zefir – flugt i Marokko er en rejseberetning. En beretning om forfatterens helt utrolig spændende oplevelser på en rejse til Rifbjergene, hvor religion, overtro, handel og kriminalitet blandes.

Men det er også en beretning om at rejse – om rejsen som drømmenes forbindelse med virkeligheden.

I en lille berberlandsby, der ernærer sig ved hampedyrkning, udsættes forfatteren for afpresning og flygter. Flugten fra afpresseren, Zefir, bliver et møde med nye sider af marokkanernes liv. Men det bliver også en blanding af flugt fra og møde med forfatterens eget liv.



`Jeg løb ned ad bjerget. De råbte efter mig. Nu havde jeg ikke længere kontrol over det, og det føltes som om jeg på spastisk vis fulgte de råb, som blev sendt efter mig.

De kom nærmere, men holdt sig på afstand af mig. De var bange.

Nu rystede jeg. Min krop var besat.

Jeg sprællede.

Jeg brølte et fuldstændig overjordisk brøl. Et brøk som ikke var mig, men som gik igennem mig. Det var blevet frigjort inde i mig, og det overtog mig som en bestialsk ånd. Jeg var djævlebesat.´ Niels Lier Boldsen er en dansk forfatter. Han udgav i 1988 bogen "Zefir – flugt i Marokko" om sine dramatiske oplevelser i det nordafrikanske land.

Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.